Administrativ drejebog. Budget

Transkript

1 Administrativ drejebog Budget

2 BUDGET PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik 4) Lovændringer og konsekvenser heraf 5) Tekniske korrektioner PROCESSEN 6) Budgetprognoser 7) Strategiseminar x) Dialogprocessen 10) Budgetseminar 11) Tidsplan PRINCIPPER OG KRITERIER 1. Vilkår og bærende principper

3 Formålet med budgetprocessen er at synliggøre processen frem mod Byrådets vedtagelse af budgettet i oktober måned. Hertil er udarbejdet denne administrative drejebog der indeholder en tidsplan med angivelse af hvilke opgaver der skal løses hvornår i processen. Den administrative drejebog, der godkendes af Byrådet, er en samlet beskrivelse af hvilke møder og seminarer der afholdes, samt hvilke materialer der er tilgængelige i budgetprocessen. Budgetprocessen bygger på tre bærende principper: - gennemskuelighed, hvilket vil sige at processen og materialer skal være gennemskuelige for Byråd, inddragede parter og interesserede borgere - forudsigelighed, hvilket vil sige at alle parter skal kunne se de enkelte skridt i processen - rettidig inddragelse, hvilket vil sige at de parter der skal inddrages, bliver det på rette tid og er vidnede om det i god tid. På baggrund heraf er det et krav til processen, at den giver mulighed for 1.1. Langsigtet økonomisk planlægning Ringsted kommune er i disse år under hårdt økonomisk pres. Flere år med en stor befolkningstilvækst har medført investeringer i infrastruktur, børnehaver m.m., hvilket har gjort det nødvendigt at vedtage en økonomisk politik som ramme for de kommende års budgetlægning. Budgettet er derfor nødt til at ses som et strategisk værktøj til at opnå en sammenhængende, langsigtet økonomisk planlægning, der kan håndtere de fremtidige udfordringer som f. eks ændringer i demografi, omprioritering af serviceniveauer på de store velfærdsområder Plads til politisk-strategiske drøftelser inden budgetoplæggene konstrueres Derfor skal der i budgetprocessen skabes rum til politisk-strategiske drøftelser inden de endelige budgetforhandlinger. Det sker ved at der afholdes et strategiseminar i foråret, hvor Byrådet drøfter strategier, mål, omprioriteringer uden at sætte kroner og ører på. I september afholdes budgetseminar, hvor Byrådet sammenstiller udvalgenes bud på mål og serviceniveau med den økonomiske formåen Dialogbaseret inddragelse De ovenfor nævnte principper om gennemskuelighed, forudsigelighed og rettidig inddragelse fordrer åbenhed og dialog.

4 I budgetprocessen er derfor indlagt to former for inddragelse, en dialogfase og en høringsfase. Dialogbaseret inddragelse sker i formaliserede dialog- og forhandlingsmøder. Det sker mellem de enkelte politiske udvalg og repræsentanter for de decentrale enheder. I høringsfasen er partneren kommunens MED-organisation. Lederne er forpligtede til at inddrage det lokale MED-udvalg inden der afholdes dialogog forhandlingsmøde, så MED-udvalgets synspunkter kan medtages i drøftelserne med det politiske udvalg. Økonomiudvalget mødes flere gange med HovedMEDudvalget, så dette udvalg løbende kan følge arbejdet frem mod budgetvedtagelsen og fremføre sine synspunkter på de aftalte møder. Efter økonomiudvalgets fremsendelse af forslag til Byrådets 1. behandling sendes dette i høring hos de høringsberettigede parter (eks. brugerbestyrelser, MED-udvalg) med svarfrist inden Byrådets budgetseminar. Med gennemskuelighed og forudsigelighed skabes troværdighed om budgettets tilblivelse. Med rettidig inddragelse skabes oplevelsen af procesretfærdighed, nemlig en accept af at alle har været inddraget og på baggrund heraf prioriterede politikerne. 2. Kriterier for administrativt budgetoplæg 2.1 Indtægter Budgettering af tilskud og udligning sker på baggrund af KL`s udmeldinger om tilskudsændringer m.m. for hele budgetperioden. Budgettering af provenu for indkomst- og ejendomsskatter sker på baggrund af prognose for ansatte indkomster og grundværdier. Direktionen vil foretage en beregning af udskrivningsgrundlaget og selskabsskatter til forelæggelse for Økonomiudvalget i august. Budgetoplægget vil tage udgangspunkt i uændret udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift Driftsudgifter Budgettering af driftsudgifter tager sit udgangspunkt i budgetoverslagsår 1 i det vedtagne budget. Hertil føjes - ændringer på demografi-regulerede områder - løn- og prisfremskrivninger - økonomiske konsekvenser af politiske beslutninger - økonomiske konsekvenser af ny lovgivning (se DUT i pkt. 3.2)

5 2.3 Anlæg Budgettering af anlæg tager udgangspunkt i budgetoverslagsår 1 i det vedtagne budget, idet det forudsættes at den vedtagne økonomiske politik er overholdt samt at eventuelle bindinger i økonomiaftalen mellem regeringen og KL er overholdt. 2.4 Forsyning Der udarbejdes særskilte opgørelser for de to kommunale forsyningsvirksomheder: Varmeforsyningen og renovationsordningen. 2.5 Finansiering Der budgetteres med låneoptagelse svarende til de gældende muligheder med henblik på nedbringelse af gæld. 2.6 Demograf Direktionen udarbejder en revideret befolkningsprognose og boligbyggeprognose til forelæggelse for Økonomiudvalget i august. Prognoserne danner grundlag for korrektion på følgende områder: Skatter, tilskud og udligning Specialiserede tilbud Skoler Dagtilbud til børn Handicaptilbud til børn Sundhed Ældre Børn og unge Handicaptilbud til voksne Indkomstoverførsler (Sociale opgaver og Beskæftigelsesindsatsen) GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3.1 Økonomisk politik For budgetlægningen er den vedtagne økonomiske politik. Denne indeholder følgende krav: der budgetteres med et driftsoverskud på 80 mio. kr. der budgetteres med et skattefinansieret anlægsbudget på gennemsnitligt 50 mio. kr. der budgetteres med en gennemsnitlig likviditet på 70 mio. kr. 3.2 Lovændringer og konsekvenser heraf Når Folketinget vedtager en lovændring eller der udstedes en bekendtgørelse - skal det statslige bloktilskud principielt justeres svarende til de samlede udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under èt. Det kaldes DUT (det Udvidede Totalbalanceprincip).

6 Når kommunen modtager DUT-midler indgår de i kommunens samlede bloktilskud. Bloktilskuddet er ikke formålsbestemt. Direktionen indarbejder i budgetoplægget en fordeling af tilskuddet på baggrund af en økonomisk vurdering af hvert enkelt nyt punkt i Lov- og cirkulæreprogrammet. 3.3 Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner består primært i rettelser af fejl samt ajourføring af konsekvenser af trufne politiske beslutninger. Tekniske korrektioner er ikke nye aktiviteter eller forøgede bevillinger til serviceområderne. PROCESSEN 4.1 Budgetprognoser Direktionen udarbejder i løbet af budgetprocessen 4-6 budgetprognoser. Prognoserne består af følgende poster: driftsudgift overslagsår 1 tillægsbevillinger tekniske korrektioner demografi pris- og lønfremskrivning anlæg tilskud og udligning finansielle poster Prognoserne forelægges således at de forskellige udgaver kan sammenlignes. De foretagne ændringer beskrives i et bilag. Byrådet kan således løbende følge ændringerne i basisbudgettet og dermed fastholde overblikket over Hovedoversigten. 4.2 Strategiseminar Strategiseminaret afholdes i foråret. Formålet er at give Byrådet mulighed for at foretage en strategisk drøftelse af mål, strategier og prioriteringer. Byrådet forelægges de analyser, Byrådet har bestilt hos Direktionen. Byrådet drøfter den foreliggende budgetopfølgning og -prognose, hvilke tendenser man politisk vælger at lægge til grund for det videre arbejde samt hvorledes man ud fra en politisk vurdering ønsker at op- eller nedprioritere bestemte områder. Byrådet tager også stilling til en eventuel fastsættelse af udvalgenes budgetrammer.

7 4.3 Dialogprocessen Dialogprocessen har to formål. For det første skal den skabe den nødvendige inddragelse af ledere, medarbejdere og brugerrepræsentanter så politikerne kan danne sig et indtryk af status for de aktiviteter Dialogbaseret inddragelse sker i formaliserede dialog- og forhandlingsmøder. Det sker mellem de enkelte politiske udvalg og repræsentanter for de decentrale enheder. Møderne kan afholdes med flere formål. Èt formål kan være at give politikerne mulighed for at være de spørgende eller interviewende, det vil sige at eks. institutionerne redegør for status for omsætningen af de politiske mål i praksis. Dette kan ske ved almindelig fremlæggelse eller ved cafe-arrangementer. Et andet formål kan være konkrete drøftelser ( forhandlinger ) mellem udvalget og repræsentanter for institutionerne om prioritering af ressourcer i de kommende år. Det er således vigtigt at være bevidst om, hvilken scene, der sættes for samtalerne og hvilke roller deltagerne har. Der udarbejdes en manual for disse dialog- og forhandlingsmøder. Det enkelte udvalg definerer selv sine dialogparter, antallet af møder, dog er det således at leder, tillidsrepræsentant og brugerrepræsentant er obligatoriske deltagere for en institution. Administrationen foranlediger at der udarbejde oplæg til møderne, så parterne har et fælles udgangspunkt for drøftelserne. Der udarbejdes referat fra dialog- og forhandlingsmøderne. Udvalget drøfter efterfølgende hvorvidt de på baggrund af møderne vil lægge op til en omprioritering inden for eget område eller vil anbefale Byrådet en udvidelse eller sænkning af serviceniveau og ressourcetildeling. 4.4 Budgetseminar På budgetseminaret fremlægger udvalgene forslag til ændringer af de politiske mål for de enkelte politiktemaer. Disse forslag skal kunne rummes inden for den økonomiske ramme, udvalget er tildelt. Byrådet forelægges den seneste budgetprognose samt direktionens forslag til budget. Dette forslag skal være i overensstemmelse med den vedtagne økonomiske politik. På budgetseminaret drøfter Byrådet konsekvenserne af direktionens forslag samt hvorvidt de politisk forelagte ændringer af de politiske mål kan indeholdes i direktionens budgetforslag. 4.5 Tidsplan Følgende tidsplan er vedtaget af Økonomiudvalget den 27. januar 2009: