Vandindvindingstilladelse Slimminge Vandværk

Transkript

1 Returadresse: Teknisk Forvaltning Torvet 1, 4600 Køge Slimminge Vandværk v/ Palle Nielsen Gl. Slimmingevej Ringsted Dato Sagsnummer Dokumentnummer Teknik- og Miljøudvalget Vandindvindingstilladelse Slimminge Vandværk Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Formål: Jupiter Id: Forsyning af drikkevand i vandværkets forsyningsområde Kontakt: Peter Hegel Direkte tlf Mail: grundvand@koege.dk Beliggenhed: Matr.nr.: Gl. Slimmingevej 24 B, 4100 Ringsted 1e, Slimminge By, Gørslev Indvindingsboringer: DGU nr DGU nr Evt. underanlæg: Indvindingsmængde: Tilsynsmyndighed: Tilladelsens varighed: Nej m 3 /år Køge Kommune Tilladelsen meddeles for en periode af 30 år og er gyldig fra 12. oktober 2015 til 12. oktober 2045 Tilladelsens vilkår er anført i afsnit 1.2 Side 1/36

2 Indhold 1. Tilladelsen Lovgrundlag Vilkår Indvinding Anlæg Overvågning Andet Erstatningsansvar Klagevejledning Underretning om afgørelse Oplysninger i sagen Tidligere tilladelser Ansøgningen Udtalelser Kommunens behandling af sagen Geologi og hydrogeologi Geologi og hydrogeologi i indvindingsområdet Vandkvaliteten i magasinet Modelberegning af indvindingen Nærliggende vandindvindinger Behandlingsanlægget Vandbehandlingen Tilsyn Indvundne vandmængder Vandkvaliteten på vandværket Filterskyllevand Potentielle forureningskilder Beskyttelseszoner Naturmæssige konsekvenser af indvindingen Forhold til andre planer VVM-screening Samlet vurdering Bilag 1. Naturvurdering til vandindvindingstilladelse Bilag 2. VVM-Screening Side 2/36

3 1. Tilladelsen Teknik og Miljøudvalget har den 08. oktober 2015 besluttet at give Slimminge Vandværk tilladelse til indvinding af m 3 grundvand årligt. Tilladelsen meddeles for en periode af 30 år. Tilladelsen gives efter 20 i vandforsyningsloven /1/ og på nærmere anførte vilkår. Nærværende tilladelse erstatter tidligere meddelte indvindingstilladelser. Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge-og anlægsarbejde kan tilladelsen udnyttes med det samme jf. 78. stk 3 /1/. 1.1 Lovgrundlag Tilladelsen, med vilkår er meddelt med hjemmel i nedenstående love og bekendtgørelser. De givne vilkår vil fremover være underlagt de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser. /1/ Lov om vandforsyning mv., jf. lovbek. nr af 30. september /2/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr af 28. oktober /3/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bek. nr. 292 af 26. marts /4/ Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr af 11. december /5/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr. 764 af 23. juni /6/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 951 af 3. juli /7/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 408 af 1. maj /8/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr. 895 af 3. juli Side 3/36

4 /9/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 879 af 26. juni /10/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), lovbek. nr. 932 af 24. september Vilkår Indvinding 1. Tilladelsen er gældende indtil 12. oktober Der må samlet indvindes m³ grundvand årligt. 3. Indvindingen foregår fra følgende boring: DGU nr , beliggende på matr.nr. 1e, Slimminge By, Gørslev DGU nr , beliggende på matr. nr. 7000e, Slimminge By, Gørslev. Boringen må ikke indsættes i driften før der er givet separat tilladelse fra Køge Kommune 4. Sænkningen af vandspejlet må ikke skabe frie magasinforhold i forbindelse med indvindingen. Vandspejlet må ikke sænkes til mere end 2 meter over kalkoverfladen. Der må maximalt sænkes 13 meter under terræn i DGU nr Anlæg 5. Boringerne og råvandsstationerne skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i boringsbekendtgørelsen /2/. Der skal, på hver boring, være installeret prøvehane til udtagning af råvandsprøver fra boringen. Ligeledes skal hver boring være udstyret med en pejlestuds til manuelle pejlinger af grundvandsstanden. 6. Hver boring skal være forsynet med angivelse af borearkivnr. (DGU nummer). Pejlepunktet skal være tydeligt markeret og indmålt. 7. Rentvandstanken skal efterses hvert 10. år og om nødvendigt renses. Et notat over eftersynet fremsendes til Køge kommune. 8. Alle vandmålere skal kontrolleres mindst 1 gang hver 6. år. 9. Vandværket og indvindingsboringerne skal være aflåst. Køge Kommune henstiller til at boringerne og vandværket er udstyret med alarm, som sikring mod utilsigtet indtrængen. 10. Der skal altid forefindes en opdateret beredskabsplan samt et opdateret ledningskort på vandværket. Side 4/36

5 11. For ledninger over privat ejendom og fredningsbælter skal der være tinglyst ret til uforstyrret beliggenhed og adgang til eftersyn og vedligeholdelse Overvågning 12. Rentvandskvaliteten og råvandskvaliteten skal kontrolleres efter retningslinjerne i bilag 8, 9 og 10 fra tilsynsbekendtgørelsen /3/. Det behandlede vand skal overholde grænseværdierne for indhold af stoffer i drikkevandet, jævnfør reglerne i bilag 1 i samme bekendtgørelse. 13. Den årlige oppumpede vandmængde skal registreres på boringsniveau og fremsendes til Køge Kommune senest 1. februar det følgende år. 14. Vandstanden i boringerne skal pejles mindst 2 gange årligt (december og juni). Boringerne skal pejles i ro og i drift. Ved ro pejlinger forstås at boringen ikke har været i drift i minimum 2 timer. Ved drift pejlinger forstås, at boringen har været i drift minimum 1 timer før pejlingen Andet 15. Omkring hver indvindingsboring skal der være en fysisk sikringszone med en radius på 10 meter. Zonen skal markeres ved beplantning eller indhegning. Derudover skal der være en zone med en radius på 25 meter, hvor det er forbudt at dyrke, gødske jorden samt at anvende pesticider. 16. Vandværket forpligter sig (også økonomisk) til at medvirke til at målsætningerne, i de til enhver tid gældende vandplaner og indsatsplaner, kan opfyldes. 17. Vandværket skal ansøge Køge Kommune om separat tilladelse til udledning af filterskyllevand. 2. Erstatningsansvar I medfør af vandforsyningslovens /1/ 23 er ejeren af indvindingsanlægget erstatningspligtig for skader i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets udførelse og drift. Endvidere er ejeren erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer, moser, herunder vådområder omfattet af 3 naturbeskyttelsesloven /6/ mv. under anlæggets udførelse og drift. Erstatningsspørgsmål afgøres af taksationsmyndighederne. 3. Klagevejledning Afgørelser efter 20 kan påklages jf. 75 i vandforsyningsloven /1/. Side 5/36

6 Jf. vandforsyningslovens /1/ 80 kan kommunens afgørelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat, Sundhedsstyrelsen, og eventuelt andre organisationer og enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger også på og Du logger på eller med NEM-ID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Køge Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 4. Underretning om afgørelse Danmarks Naturfredningsforening, (dn@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforening (post@sportsfiskerforbundet.dk) Forbrugerrådet, (fbr@fbr.dk) Region Sjælland (naturmiljo@regionsjaelland.dk) HOFOR, hofor@hofor.dk Afgørelsen bliver offentliggjort på Køge Kommunes hjemmeside. 5. Oplysninger i sagen 5.1 Tidligere tilladelser Slimminge Vandværk har i forbindelse med opførelsen af vandværket i 1963 fået en tilladelse til indvinding af m 3 grundvand årligt. Landvæsenskommisionen har i 1973 forøget den tilladte mængde til m 3 årligt. Vandværket har i 2000 indgået en aftale med Roskilde Amt om nedsættelse af den tilladte indvindingsmængde fra m 3 til m 3 årligt. Efter 2000 har indvindingstilladelsen på m 3 årligt, været gældende. Tilladelsen udløb 1. april Efterfølgende har Køge Kommune forlænget tilladelsen administrativt, da kommunen afventede bindende retningslinjer i Statens Vandplan. Side 6/36

7 5.2 Ansøgningen Slimminge Vandværk har den 22. september 2009 ansøgt om forlængelse af den eksisterende tilladelse til indvinding af grundvand. Der ansøges fortsat om en årlig indvinding på m 3 grundvand. I forbindelse med sagsbehandlingen har Køge Kommune vurderet på baggrund af de seneste års indvinding, at den ansøgte mængde på m 3 årligt overskrider den reel oppumpede mængde ilagt en buffer på %. Kommunen har derfor den 22. august 2014 meddelt, at der kun kunne gives tilladelse til oppumpning af m 3 årligt. Vandværket har accepteret dette den 2. september Udtalelser Ansøgningen har ikke været sendt i høring Jf i bek om vandindvinding og vandforsyning /4/, da Køge Kommune har vurderet at, da det drejer sig om forlængelse af eksisterende forhold, der er tilstrækkeligt belyst. Et udkast til tilladelse har været sendt til udtalelse hos vandværket, der med mail af 20. september 2015 har svaret: Slimminge vandværk har på møde d gennemgået udkast til vandindvindingstilladelse, med Køge kommune. Vandværkets kommentarer er indarbejdet i tilladelsen. Bestyrelsen for Slimminge vandværk har ingen øvrig kommentarer til tilladelse og VVM redegørelsen. 6. Kommunens behandling af sagen Kommunens vurdering er under hvert punkt skrevet med kursiv 6.1. Geologi og hydrogeologi Alle koter er angivet i DVR Geologi og hydrogeologi i indvindingsområdet På fig. 1 vises placeringen af vandværket, dets aktive indvindingsboringer, samt øvrige boringer i området. Terrænoverfladen ligger omkring kote 31 m ved vandværkets boringer (DGU nr og DGU nr ). Længere mod syd, i vandværkets indvindingsopland stiger terrænet ved Forvaltervænget til kote 36 m. Desuden vises potentialekurverne (højden) for det primære grundvandsspejl. Potentialekurverne viser at grundvandet strømmer fra en sydsydvestlig retning mod vandværkets indvindingsboringer. Indvindingen ligger i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser(OSD). Begge boringer er placeret i følsomme indvindingsområder (FI). Side 7/36

8 Fig. 1. Oversigtskort. Geologien i området beskrives fra boringerne i eller omkring indvindingsoplandet. På fig. 1 er angivet en profil linje og alle boringer indenfor en 200 m bufferzone fra linjen er vist på profilet i fig. 2. Fig. 2. Profil linje (grøn linje angiver terrænoverfladen, blå linje angiver grundvandsspejlet og grå linje angiver den tolkede kalkoverflade). Side 8/36

9 Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af Grønsandskalk i den nordlige del ved indvindingsboringerne og Bryozokalk mod syd del af indvindingsoplandet. På profilet ses, at grænsefladen mellem kalkaflejringerne og de overlejrende glaciale aflejringer ved vandværkets boringer er omkring kote 15 m ved DGU nr og kote 10 m ved DGU nr svarende til omkring hhv. 15 og 20 m.u.t. (meter under terræn). Nord for boringerne stiger koten til 18 m mens koten mod syd er jævnt omkring 15 m. I den sydligste del af indvindingsoplandet ved boring DGU nr er koten steget til m. Undtagelsen herfra er boring DGU nr , hvor overfladen af kalken er truffet i kote -5 m. Kalken overlejres her af et 15 m tykt lag af Kertemindemergel under de glaciale aflejringer. Mægtigheden af de glaciale aflejringer er omkring 15 og 20 m i indvindingsområdet og udgøres primært af moræneler. I begge indvindingsboringer ses et grus/sandlag mellem kalklaget og moræneleret. Mod syd i indvindingsoplandet er de glaciale aflejringer ca. 20 m og udgøres primært af moræneler med enkelt tynde gruslag. Niveauet for grundvandspotentialet i indvindingsoplandet er omkring kote 31 m mod syd og falder til omkring kote 24 m ved vandværkets boringer. På fig. 2. ses at grundvandspotentialet har en lav gradient i den sydlige del af indvindingsoplandet og en højere gradient i den nordlige del af indvindingsoplandet. Grundvandsspejlet er over den øvre grænse for kalklaget. Gradienten i indvindingsoplandet er gennemsnitlig på 0,27 %. Køge Kommune vurderer at grundvandet, der indvindes fra indvindingsoplandet til Slimminge Vandværk, stammer fra et spændt magasin. Magasinet er godt beskyttet af et m tykt lag af moræneler i hele indvindingsoplandet. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet består sydligst af skov, hvilket yder en god beskyttelse af grundvandet. Syd for Slimminge By udgøres arealanvendelsen af dyrkede områder, hvilket kan medfører udvaskning af miljøfremmede stoffer til grundvandet Vandkvaliteten i magasinet Grundvandet i indvindingsområdet for Slimminge Vandværk beskrives i kortlægningsrapporten for Slimminge området 1. Grundvandet beskrives som en svagt reduceret vandtype med et moderat indhold af sulfat, et lavt indhold af chlorid og uden indhold af nitrat. Indholdet af sulfat og chlorid er dog stigende i boring DGU nr indikerende at vandet bliver yngre og mere påvirket fra overfladen. 1 Redegørelse for Slimminge kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Miljøministeriet. Side 9/36

10 Rapporten konkluderer, at der især i den nordlige del af indvindingsoplandet findes nogle zoner med et tyndt dæklag og at grundvandet kan være sårbart overfor nitrat. Indholdet af nikkel har i begge boringer været lavt i perioden uden nogen tendenser. Der er i boringskontrollerne fra DGU nr siden 1996 konstateret indhold af pesticiderne dichlorprop og fra 2004 også af mechlorprop i grundvandet. Fra februar 2012 ses også indhold af pesticidet 4-CPP i prøverne fra boringen. I samme periode er der ikke påvist indhold af pesticider over detektionsgrænsen i boring DGU nr , med undtagelse af pesticidet 4_CPP som er påvist i en enkelt prøve fra februar I den opfølgende prøve fra marts 2012 blev der kun påvist et indhold af 4- CPP (over grænseværdien for drikkevand) i boring DGU nr Samtidig med boringskontrollerne i 2012 blev der udtaget udvidede kontrolprøver inklusiv organiske mikroforureninger på afgang vandværk. I prøverne blev påvist et indhold under grænseværdien på 0,1 µg/l af både dichlorprop og mechlorprop. Analyserne for 4-CPP viste ved prøverunder i februar og marts 2012 en overskridelse af grænseværdien på 0,1 µg/l. I prøven fra februar sås også et indhold af 2,6 DCPP under grænseværdien. Det bemærkes, at ved prøvetagningen i februar 2012 er koncentrationen af 4-CPP på vandværket 10 gange koncentrationen i boringerne, mens den i prøverunden fra marts 2012 er koncentrationen på vandværket cirka halvdelen af koncentrationen i boring DGU nr Samme fordeling mellem boring DGU nr og vandværket gør sig gældende for både dichlorprop og mechlorprop i prøverunden fra marts Boring DGU nr blev taget ud af drift som følge af pesticid indholdet. Vandværket havde 2 boringer, der oppumper ca. lige meget, hvilket kan forklare at koncentrationen er ca. halveret mellem boring DGU nr og vandværket i prøverunden fra marts I en prøverunde fra februar 2014 påvises intet indhold af pesticider på afgang vandværk eller i boring DGU nr I februar 2015 sås dog et indhold over detektionsgrænsen Køge Kommune vurderer, at grundvandet er af god kvalitet og at indvindingsmængderne ikke vil bevirke en forurening af grundvandet med nikkel. Boring DGU nr er forurenet med flere forskellige pesticider. Indholdet af pesticider i grundvandet antages, at stamme fra landbrugsdriften umiddelbart syd for indvindingsboringen. Eftersom begge boringer har indvundet fra samme område bør indholdet af pesticider i råvandet følges nøje fremover. Side 10/36

11 6.1.3 Modelberegning af indvindingen På baggrund af den ansøgte mængde har Køge Kommune foretaget en stationær modelsimulering af indvindingen med grundvandsmodellen opstillet for Køge Kommune. Modellen beregner strømningsmønstret for vandpartiklerne fra de falder som nedbør til de indvindes i boringen i det primære magasin. Strømningsmønstret fra partikelbanerne i det primære magasin afgrænser derved indvindingsoplandet. Beregningerne er foretaget med den ønskede indvinding på m 3 årligt, med en jævn indvinding over året. Det beregnede indvindingsopland for Slimminge Vandværk er vist i fig. 3, sammen med Slimminge Å. Slimminge Å er et B1 målsat vandløb (gyde og opvækstvand for laksefisk). Fig. 3. Modelberegnet indvindingsopland Side 11/36

12 Det beregnede indvindingsopland for en indvinding på m 3 grundvand årligt udgør 0,5 km 2. Indvindingsoplandet krydser Slimminge Å ved vandværkets indvindingsboring. Sænkningstragten i kalklaget viser en påvirkning på ca. 0,4 m ved selve vandsværksboringen. Sænkningen aftager til 0,2 m i 270 m s afstand fra boringen og til 0,1 m omkring 930 m fra boringen. Selve sænkningstragten beskrives som relativ flad indikerende en hurtig grundvandsstrømning i det primære magasin. Beregningerne af vandbalancen viser en tilførelse på m3/år fra de kvartære lag til det primære magasin. Eftersom Slimminge Å krydser indvindingsoplandet er påvirkningen af vandføringen som følge af indvindingen beregnet. Vandføringen er beregnet for en situation uden indvinding samt en situation med en indvinding svarende til det søgte. Forskellen mellem de to beregnede vandføringer angiver den relative påvirkning fra indvindingen til Slimminge Vandværk. Beregningerne viser en relativ lille negativ påvirkning af vandføringen på 0,05 l/s. Samme beregning viser også at påvirkningen af vandføringen mellem den ansøgte mængde og den nuværende indvinding er på 0,00317 l/s. (Se også bilag 2). Køge Kommune vurderer, at der er en positiv grundvandsdannelse i indvindingsoplandet med den ønskede tilladte indvinding. Samtidig vurderer kommunen påvirkningen af Slimminge Å for minimal. Med et grundvandspotentiale på 7 m over kalkoverfladen vil indvindingen ikke skabe iltet forhold i kalkmagasinet med evt. udfældning af nikkel til følge Nærliggende vandindvindinger Fig. 4. viser indvindingsoplandet for Slimminge Vandværk sammen med de øvrige beregnede indvindingsoplande i området. Som det fremgår af figuren ligger Slimminge Vandværks indvindingsopland indenfor indvindingsoplandet for HOFOR s kildeplads ved Slimminge. Kildepladsen indvinder årligt omkring 1,2 1,4 mio. m 3 grundvand. I beregningerne er anvendt den ansøgte mængde på 1,7 mio. m 3 grundvand årligt. Side 12/36

13 Fig. 4. Indvindingsoplande omkring Slimminge Vandværk Der findes ingen registrerede enkeltindvindere indenfor det samlede indvi n- dingsopland. Køge Kommune vurderer på baggrund af modelberegningerne, at indvindingsoplandet for Slimminge Vandværk ligger i indvindingsoplandet for Slimminge Kildeplads. Eftersom der har været indvinding fra begge vandforsyninger, har der indstillet sig en ligevægt mellem indvindingsoplandene. Den ansøgte mængde vil ikke ændre væsentlig på dette forhold. Side 13/36

14 6.2. Behandlingsanlægget Slimminge Vandværk er beliggende på en indhegnet grund midt i Slimminge By. Forsyningen omfatter ca. 250 husstande samt 2 institutioner Vandbehandlingen Vandbehandlingen foregår ved iltning i to iltningsbakker efterfulgt af enkeltfiltrering. Filtreringen foregår i fire åbne enkeltfiltre med kvartssand. Efter filtreringen ledes det behandlede vand til en rentvandsbeholder med et volumen på 100 m 3. Fra rentvandsbeholderen ledes vandet ud i ledningsnettet via 3 rentvandspumper. Vandværket har i 2011 fået udskiftet filtersandet samt renset rentvandsbeholderen. Se fig. 5. Fig. 5. Principskitse af vandbehandlingen på Slimminge Vandværk. Vandværket er ringforbundet med Vollerslev-Gørslev og Gummersmarke vandværker. De tekniske data for behandlingsanlægget er givet i tabel 1. Råvandskapacitet 20 m 3 /t Filterkapacitet 43 m 3 /t Udpumpningskapacitet 64 m 3 /t Tabel 1. Data for Slimminge Vandværk Samlet har Slimminge Vandværk ifølge Køge Kommunes Vandforsyningsplan 2 en time kapacitet på 34 m 3 /t. Efter udarbejdelse af vandforsyningsplanen er den ene rentvandspumpe fjernet og boring DGU nr taget ud af drift. Dette betyder at råvandskapaciteten nu er 10 m 3 /t og udpumpningskapaciteten er 48 m 3 /t. Herefter er værkets leveringskapacitet på døgn 2 Vandforsyningsplan Køge Kommune Side 14/36

15 og time beregnet til hhv. 230 m 3 /døgn og 24 m 3 /t. Kravet til levering i 2021 er i vandforsyningsplanen angivet til hhv. 175 m 3 /døgn og 18 m 3 /t. Køge Kommune vurderer, at vandværket er meget veldrevet. Bygningerne og det tekniske anlæg er i særdeles god stand, ligesom den hygiejniske stand er god. Vandværket er dog efter at den ene boring er udgået af driften blevet mere sårbar med hensyn til egen forsyningssikkerhed. Vandværket bør derfor følge udviklingen i denne boring og samtidig søge at etablere endnu en boring Tilsyn Køge Kommune har siden 2007 årligt ført et teknisk tilsyn med vandværket. Der er ved tilsynene kun konstateret mindre afvigelser på såvel vandværk som boringerne. Afvigelserne er alle blevet rettet inden næste tilsyn. Af tilsynsrapporterne fremgår endvidere at vandværket løbende har arbejdet med optimering af driften bl.a. ved installering af elektronisk styring af pumper. På baggrund af tidligere tilsyn blev tilsynsfrekvensen nedsat til hvert 2. år i Køge Kommune vurderer, på baggrund af tilsynene at vandværket og de tilhørende boringer fremtræder meget velholdte samt at den tekniske tilstand er meget god Indvundne vandmængder Som det fremgår af fig. 6 har indvindingsmængden for Slimminge Vandværk været noget svingende med en gennemsnitsindvinding på omkring m 3 årligt siden år Det bemærkes, at forbruget i 2006 var højt med en indvinding på m 3. Fig. 6. Indvundne vandmængder siden Den tilladte mængde er angivet med rødt Side 15/36

16 Køge Kommune vurderer, at den ansøgte mængde stemmer overens med de oppumpede mængder over en 10 års periode, samt en reserve på omkring 15 % Vandkvaliteten på vandværket Vandværket har udtaget de foreskrevne prøver på såvel ledningsnet som på afgang vandværk /3/. Siden 1990 har analyser af vandets hovedbestanddele vist overskridelser af ammonium og nitrit, se fig. 7. Siden renoveringen af filtrene i 2011 er overskridelserne generelt aftaget i styrke, til et niveau under grænseværdien. Samtidig med overskridelserne på afgang vandværk er der påvist overskridelser på ledningsnettet. Fig. 7. Indholdet af ammonium og nitrit siden 1990 på afgang vandværk, samt gældende grænseværdi. Den modsatte udvikling ses i indholdet af jern, der først efter udskiftningen af filtersand i 2011 overskrider grænseværdien. Grænseværdien for jern på ledningsnettet er dog ikke overskredet. Se fig. 8. Side 16/36

17 Fig. 8. Indhold af jern siden 1990 på afgang vandværk, samt gældende grænseværdi. Siden 1990 er der kun i 2007 konstateret en overskridelse af de bakteriologiske parametre for coliforme bakterier, idet der påvistes et indhold på op til 15 stk. pr 100 ml. Med hensyn til kimtallene ved 22 ºC og 37 ºC er der for begge parametre påvist overskridelse i 1993, 1996/1997, 1999 og I forbindelse med udskiftning af filtersandet i 2011 er der påvist en overskridelse af kimtallene ved 37 ºC på 40 stk. pr. ml. Der er ikke påvist overskridelserne af grænseværdien for kimtallet ved 22 ºC på ledningsnettet i hele perioden. Der blev i 2007 og 2008 konstateret et indhold af Dichlorprop og Mechlorprop i vandet fra afgang vandværk, samt igen i 2011 for Dichlorprop. Indholdet overholdt grænseværdierne. I 2012 blev der påvist en overskridelse af drikkevandskriteriet af 4-CPP og 2,6-DCPP i hhv. 2 og 1 prøver. Samtidig påvistes igen indhold af Dichlorprop og Mechlorprop i vandet fra afgang vandværk. (se afsnit 6.1.2). Køge Kommune vurderer, at vandværket efter udskiftningen af filtersand i 2011 samt at DGU nr er taget ud af drift, er i stand til at overholde kravene til drikkevand, med undtagelse af jernindholdet. Årsagen hertil antages at kunne tilskrives at indholdet af jern i DGU nr er højere end i DGU nr som er taget ud af drift. Vandværket skal arbejde på at nedbringe indholdet af jern ved vandbehandlingen Filterskyllevand Filtrene skylles automatisk for hver 450 m 3 produceret vand. Filtrene skylles først med luft og derefter med vand. Filterskyllevandet ledes til en bundfældningstank, hvor slammet bundfældes cirka et døgn, hvorefter skyllevandet ledes til Slimminge Å. Fældningstanken tømmes cirka hver tredje år. Skyllevandsforbruget er cirka m 3 pr. år. Side 17/36

18 Udledning af filterskyllevand kræver en separat tilladelse Potentielle forureningskilder Indenfor det beregnede indvindingsopland findes ingen kortlagte områder efter Jordforureningsloven. Der er som nævnt under punkt konstateret indhold af pesticider i boring DGU nr Kilden til forureningen er ukendt. Boringen blev i 2012 taget ud af drift. I 2013 blev der konstateret en olieforurening af grundvandet under Slimmingevej 110, ligger ca. 300 meter øst for vandværket. Grundvandspotentialet er på samme niveau som i boring DGU nr Udbredelsen af forureningen på Slimmingevej 110 er ukendt. Begge vandværkets boringer er placeret i et byområde. Opstrøms i indvindingsoplandet udgøres arealanvendelsen først af et område med landbrug, og dernæst af skov. Køge Kommune vurderer at den største potentielle forureningsrisiko må stamme fra uheld/spild nær boringerne eller fra dyrkning af arealerne i indvindingsoplandet, hvilket kan medfører udvaskning af miljøfremmede stoffer til grundvandet. Kommunen vurderer ikke at olieforureningen fra Slimmingevej 110 udgør en trussel for indvindingen, da potentialet for vandværksboringen og olieforureningen er det samme og afstanden mellem disse er 300 m. Vandværket bør derfor fortsat følge udviklingen i grundvandet specielt med hensyn til pesticider Beskyttelseszoner Køge Kommune har i forbindelse med det årlige tilsyn med vandværkerne i 2013 gennemgået og vurderet de fysiske sikringszoner (radius 10m) samt dyrknings-, gødskningsfrie- og pesticidfrie zoner (radius 25m) for alle indvindingsboringer. Se fig. 9. Boring DGU nr er placeret på vandværksgrunden, der på 3 sider er afskærmet med et hegn mens den 4. side afskærmes af Slimminge Å. Den fysiske sikringszone er dermed overholdt. Indenfor den dyrknings-, gødskningsfrie- og pesticidfrie zone er der en have samt et areal ejet af en grundejerforening, hvorfor zonen ikke er aktuel Boring DGU nr ligger på et trekantet område, der er afspærret med et hegn på alle sider. Området ligger langs en gangsti i et villakvarter. Selvom 10 meter zonen ikke er overholdt vurderes det at boringen er sikret mod påkørsel o. lign. Indenfor den dyrknings-, gødskningsfrie- og pesticidfrie zone er der haver, hvori zonen ikke er relevant samt et udyrket område på den anden side af Side 18/36

19 Slimminge Å. Zonen er dermed overholdt, såfremt arealanvendelsen ikke ændres øst for Slimminge Å. Fig. 9. Angivelse af fysisk sikringszone (rød) og dyrkningsfri zone (blå) for Slimminge Vandværks boringer 6.5. Naturmæssige konsekvenser af indvindingen Ansøgningen er vurderet efter Habitatbekendtgørelsen (bek nr. 408 af 1. maj 2007). Vurderingen ses i sin helhed i bilag 1. Køge Kommune vurderer, at den nye indvindingstilladelse, på m 3 /år, ikke vil medføre nogen påvirkning af beskyttede naturtyper, habitatområder eller leve- og ynglesteder for bilag IV-arter Forhold til andre planer I Køge Kommunes vandhandleplan 3 retningslinje 39 om grundvand fremgår at anvendelsen af grundvandsressourcen skal ske efter følgende prioritering, i områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov. a) befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdninger og institutioner, samt andre vandindvindinger, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. b) opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger 3 Vandhandleplan, Køge Kommune Side 19/36

20 c) andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret d) efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. Ifølge Køge Kommunes Vandforsyningsplan 4 (VFP) befinder Slimminge Vandværk sig i den bedste kategori med hensyn til bygningerne, det tekniske anlæg og hygiejne. Ligeledes viser de nye beregnede leveringskapaciteter på døgn og time basis sat op mod det fremskrevne krav i 2021, at vandværket ikke forventes at få kapacitetsproblemer. Ifølge Råstofplan 5 for Region Sjælland er der ikke udpeget råstofinteresseområder i nærheden af vandværket. Køge Kommune vurdere, at den ønskede indvinding til drikkevand er i overensstemmelse med prioriteringen i vandhandleplanen. Vandværkets forsyningsevne antyder, at der ikke er behov for væsentlige om/udbygninger i VFP s planperioden. Indvindingen forventes ikke at kunne blive påvirket af råstofgravning i fremtiden VVM-screening Fornyet vandindvindingstilladelse og boretilladelse er i de fleste tilfælde omfattet af VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Derfor skal en ansøgning om fornyelse af en vandindvindingstilladelse anmeldes efter VVM reglerne og ansøger skal udfylde et VVM anmeldeskema (svarende til Bilag 5 i VVM bekendtgørelsen). Af VVM bekendtgørelsens 2 fremgår det, at anlæg opført på bilag 2 til bekendtgørelsen skal anmeldes til kommunen. Af punkt 11 l i Bilag 2 fremgår følgende anlæg: Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand. Kravet om VVM anmeldelse gælder også ved en ny tilladelsesproces efter bortfald af eksisterende rettigheder. Anmeldelseskravet gælder således, hvis et anlæg ønskes videreført efter udløb af en hidtidig ret til udnyttelse af ressourcer som f.eks. gamle indvindingsrettigheder, eller når der i øvrigt indl e- des en ny tilladelsesprocedure. 4 Vandforsyningsplan , Køge Kommune August Råstofplan for Region Sjælland , Region Sjælland Side 20/36

21 På baggrund af VVM anmeldelsen foretager Køge Kommune en screening og træffer en afgørelse om, hvorvidt anlægget på grund af dets art, dimensioner og placering, vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, er der VVM pligt, og anmelder skal udarbejde en VVM redegørelse. Køge Kommune har den modtaget en VVM-anmeldelse fra Slimminge Vandværk til brug for kommunens VVM screening. Køge Kommune vurderer, at ansøgte indvinding ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor projektet ikke er omfattet af VVM-pligten. VVM-screeningen er vedlagt i bilag Samlet vurdering Køge Kommune vurderer, at Slimminge Vandværk er meget veldrevet og at vandværket og de tilhørende boringer fremtræder velholdte. Vandværket er dog efter at den ene boring er udgået af driften, blevet mere sårbar med hensyn til egen forsyningssikkerhed. Vandværket bør derfor følge udviklingen i denne boring og samtidig søge at etablere endnu en boring. Grundvandet i området er af god kvalitet og magasinet er godt beskyttet af et m tykt lag af moræneler i hele indvindingsoplandet. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet består sydligst af skov, hvilket yder en god beskyttelse af grundvandet. Syd for Slimminge By udgøres arealanvendelsen af dyrkede områder, hvilket kan medfører udvaskning af miljøfremmede stoffer til grundvandet. På baggrund af modelberegningerne vurderer Køge Kommune, at der vil være en positiv grundvandsdannelse i indvindingsoplandet med den ønskede indvinding. Samtidig vurderer kommunen, at påvirkningen af Slimminge Å vil være minimal og at den ansøgte mængde ikke vil ændre på påvirkningen af andre vandforsyninger i området væsentlig. Boring DGU nr (ude af drift) er forurenet med flere forskellige pesticider. Indholdet af pesticider i grundvandet antages, at stamme fra landbrugsdriften umiddelbart syd for indvindingsboringen. Eftersom begge boringer har indvundet fra samme område, bør vandværket fortsat følge udviklingen i grundvandet, specielt med hensyn til pesticider. Venlig hilsen Mette Jorsø Udvalgsformand Bjarne B. Svendsen Miljøchef Side 21/36

22 Bilag 1. Naturvurdering til vandindvindingstilladelse Baggrund I forbindelse med behandling af ansøgning om fornyet vandindvindingstilladelse for Slimminge Vandværk har Køge Kommune foretaget en vurdering af vandindvindingens påvirkning af beskyttede naturområder, habitatområder, levesteder for dyrearter beskyttet efter EU s naturbeskyttelsesdirektiver (bilag IV arter) samt påvirkning af vandføringer i vandløb. Konklusionen på denne naturvurdering indgår i vandindvindingstilladelsen (e-doc. dokumentnr ). Vurderingen er udført med udgangspunkt i den ansøgte vandmængde svarende til en maksimal indvindingssituation. Hvor det er muligt, er den ansøgte vandmængde fordelt på indvindingsboringer ud fra en forventet fordeling af oppumpningen. Hvor det ikke er muligt er den ansøgte vandmængde fordelt ligeligt på de aktive indvindingsboringer. Vurderingen baseres på en sammenstilling af naturtilstanden ved den nuværende vandindvinding og naturtilstanden ved en maksimal fremtidig indvinding, svarende til den ansøgte vandmængde. Køge Kommunes vurdering baseres på beregninger af det hydrologiske kredsløb med en stationær grundvandsmodel. Modellen regner således ikke med årstidsvariationer for nedbør, men regner med en gennemsnitlig årlig nedbør med en konstant nedbørsværdi. I forbindelse med naturudtalelsen og vurderingen af påvirkning af beskyttet natur er modellen benyttet til at beregne ændring i vandføring i åer samt ændringer af henholdsvis det dybe og det terrænnære grundvandspejl, som følge af en ændring mellem den nuværende vandindvinding og den ansøgte mængde. Modellen kan desuden beregne, hvor hurtigt en påvirkning af f.eks. det terrænnære grundvandsspejl vil indtræffe. Den konkrete ansøgning Der er søgt om en vandindvinding svarende til de nuværende m 3 /år plus en buffer på m 3, svarende til en maksimal indvinding på m 3 /år. Bufferen skal dække uventet højt forbrug, f.eks. i tilfælde af ledningsbrud. Modelberegninger Beregninger af ændringen i vandindvindingens påvirkning af grundvandsspejlet er udført ved først at lave en modelberegning af niveauet for grundvandsspejlet med den nuværende vandindvinding på m 3 /år fastlagt som et gennemsnit over de seneste 10 års indvinding. Side 22/36

23 Dernæst er der udført en modelberegning med den maximale fremtidige indvinding på m 3 /år. Det beregnede niveau for grundvandsspejlet fra denne indvinding fratrækkes niveauet for vandspejlet i den nuværende situation. Herved vises den relative sænkning ved en maximal tilladt indvinding i forhold til den gennemsnitlige aktuelle indvinding. På samme måde beregnes forskellen i vandføring i åer mellem de to indvindingssituationer. Resultater af modelberegning Resultatet af den stationære beregning viser, at påvirkning af det terrænnære grundvand ved maksimal indvinding vil være en sænkning på 0,05 m. Det ligger inden for usikkerheden på modellen. Dermed vurderer vi, at der ikke vil ske en påvirkning af beskyttede, grundvandsafhængige naturtyper. Der vil ske en teoretisk negativ ændring af vandføringen i Slimminge Å på 0,00317 l/s som følge af den maksimale, forøgede vandindvinding. Dette ligger også indenfor usikkerheden på modellen, og vi må derfor konkludere, at der ikke vil komme nogen målbar ændring af vandføringen i Slimminge Å. Side 23/36

24 3-beskyttet natur Som det fremgår af figuren ovenfor ligger tæt på boringen et enkelt beskyttet vandhul og inden for 1 km fra boringer en del mindre, beskyttede vandhuller. Vi har ikke fastlagt den nuværende naturtilstand ved besigtigelse, da der efter modelberegningerne ikke sker en ændring i forhold til den nuværende tilstand. Vi har i 2009 eftersøgt padder i vandhullerne omkring Slimminge. Der blev ikke fundet padder i de vandhuller, der kan ses på figuren ovenfor. Vi vurderer, at den grundvandsmodel, der er benyttet til beregningerne er den bedst tilgængeligt teknik på området. Når modellerne ikke kan påvise en påvirkning af det terrænnære grundvandsspejl, der er større end modellens usikkerhed, må vi konkludere, at en forøgelse af vandindvindingen fra til m 3 ikke vil påvirke beskyttet natur. Bilag IV arter Det kan udelukkes, at der vil ske en påvirkning af padder jf. afsnittet ovenfor. Det er ikke relevant at vurdere påvirkningen af flagermus, da hule træer og lignende ikke påvirkes som følge af den forøgede vandindvinding. Natura 2000-områder Det eneste Natura 2000-område, der ligger nærmere end 10 km fra indvindingsområdet er område nr. 148, Køge Å.Se figur nedenfor. Afstanden mellem Køge Å og den nordlige del af indvindingsområdet er ca. 2,5 km. Udpegningsgrundlaget for Køge Å er først og fremmest den bundlevende fiskeart Pigsmerlig, vandplanter knyttet til selve åen, urtevegetationen samt elleog askeskove langs vandløbet. Da vandføringen i Køge Å ikke bliver påvirket af den ansøgte indvinding, konkluderer vi, at der ikke sker nogen påvirkning af Natura 2000-områder. Konklusion Side 24/36

25 Køge Kommune vurderer, at den nye indvindingstilladelse, der giver mulighed for en buffer på m 3, oven i den hidtidige indvundne vandmængde på m 3 /år, ikke vil medføre nogen påvirkning af beskyttede naturtyper, habitatområder eller leve- og ynglesteder for bilag IV-arter. Side 25/36

26 Bilag 2. VVM-Screening Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Tekst Fornyelse af vandindvindingstilladelse. Den eksisterende tilladelse er på m 3 /år. Der søges om m 3 /år, med indvinding fra eksisterende boring. Slimminge Vandværk fik i forbindelse med opførelse af vandværket i 1963, tilladelse til at indvinde vand. Vandværket oppumper grundvand fra en indvindingsboring med DGU , som er etableret i Indvindingsboringen er placeret midt i Slimminge by. Indvindingsoplandet er beregnet til 0,5 km 2 strækker sig mod syd for Slimminge by Slimminge Vandværk Gl. Slimmingevej 24b, 4100 Ringsted post@slimmingevand.dk Formand Palle Nielsen Gl. Slimmingevej 5, 4100 Ringsted Telefon: pin@naturgas.dk Slimminge Vandværk Gl. Slimmingevej 24b, 4100 Ringsted Matr. Nr. 1e Slimminge By, Gørslev Køge Kommune Oversigtskort i målestok 1: Se figur 1 Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Se figur 2.: Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Side 26/36

27 Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Punkt 11 l Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav Tekst Bygherre er ejer 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Ikke relevant 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Tilladelse til forlængelse af eksisterende vandindvinding ønskes. Dermed vil den eksisterende grundvandssænkning også videreføres. Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Side 27/36

28 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Ikke relevant Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Tekst Der gives tilladelse til, at indvinde op til m 3 /årligt Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Filterskyllevand Filterskyllevandet ledes til en bundfældningstank, hvor slammet bundfældes cirka et døgn, hvorefter skyllevandet ledes til Slimminge Å. Skyllevandsforbrug er ca m 3 /år Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Side 28/36

29 Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? se dkendelse+af+listevirksomheder/branchebilag/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Hvis nej angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter? Se - T-+bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til pkt Vil anlægget kunne overholde de angivne BREFdokumenter? Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner? Se - T-+bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BATkonklusioner? Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller Side 29/36

30 vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Se r_vejledninger/oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisni nger.htm bekendtgørelser.. Hvis nej gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor. 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Se urening_fra_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_beke ndtgoerelser/vejledninger_og_bekendtgoerelser.htm Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis nej gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor. Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener - I anlægsperioden? - I driftsfasen? Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst Side 30/36

31 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener - I anlægsperioden? - I driftsfasen? Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. - I anlægsperioden? - I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006? 11 Hvis ja angives og begrundes omfanget. Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? se Byzone med lokalplan Omfattet af Lokalplan 122, Slimminge Landsby og berører området for Lokalplan 97, Boligområde ved Bøgedevej i Slimminge 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende byggeog beskyttelseslinjer? Se Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? Hvis ja angiv hvilke: En boring er omfattet af lov om 25 m dyrknings-, pesticid- og gødskningsfri zone. 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? Se Side 31/36

32 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Se Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? Se Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3? Se Indvindingsboringen ligger indenfor åbeskyttelseslinjen for Slimminge Å og ca. 35 m fra beskyttet sø (gadekær). 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? Se Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Se Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Se Kommunen har ikke registreret bilag 4 arter eller øvrige padder i gadekæret. Dette er beskrevet i naturvurderingen, der indgår som bilag 1 i tilladelsen Ca. 1,5 km til det fredede område ved Regnemark Banke Ca. 2,4 km til Køge Ådal Side 32/36

33 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august og bekendtgørelse nr af 21. december 2011? samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? Se hoering/ Inden udledning til recepient bundfældes indholdet af jern og mangan i en bundfældningstank. Kvalitetskravet til udledningen styres ved en udledningstilladelse. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Se Formålet med anlægget er vandindvinding 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Se Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? Der er andre indvindinger i nærliggende områder. Se fig. 1. Det beregnede indvindingsopland ligger i det beregnede opland for HOFOR s kildeplads ved Slimminge. Indvindingen medfører ikke en kumultativ påvirkning, idet der indstillet en ligevægt mellem indvindingerne 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Side 33/36

34 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder: Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise bere g- ninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne rød/gul/grøn angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurd e- res at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVMpligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Side 34/36

35 Fig. 1. Oversigtskort over nærliggende indvindinger. (1:50.000) Side 35/36

36 Fig. 2 Kortbilag (1:5000) Side 36/36