BANEVOGNS-INSTRUKTION

Transkript

1 Bilag 1.1 Versin dat BANEVOGNS-INSTRUKTION Vgntyper Der er nrmalt tale m 3 vgntyper, Laaps, Snps g Rs vgne. Der kan være tale m andre vgntyper. Nrmalt plyses det i frbindelse med den aktuelle kørsel, hvilken vgntype der skal læsses. SNPS ROOS Laaps

2 Inden læsning påbegyndes: Gå en tur rundt m vgnene, tjek m nget er i stykker - det kunne f.eks. være: Bøjede / skadede kæpstkke Manglende kæder / strpper til læsning Skader på strpperne/bånd Skader på vgnens bund Eller andet der lige springer i øjnene Hvis der knstateres fejl så dkumenter med billeder, g send disse til Driftscenteret - alternativet er nemlig at du risikerer at få ansvaret fr de skader andre har frvldt Læsningen af vgn / vgne: Træet skal læsses i vgnens længderetning sm på nedenstående billede. Srteringer: Nrmalt er der 2 frskellige srteringer/længder på hver banevgn fr at udnytte lastkapaciteten mest muligt. Læssehøjde: Hvis man ikke læsser højere p, end at læsset er fasthldt 100 % af kæpstkkene (lige strøget tp), g stakkene på banevgnen er læsset lige høje, er det ikke nødvendigt at strppe læsset.

3 Undtaget er dg Snps vgne der har kæder til fastspænding, g disse må ikke hænge løst, men skal være fastgjrt hen ver læsset. Generelt skal en krrekt læsset vgn have lige høje stakke. Har man af en eller anden grund brug fr at variere højden af stakkene, er det meget vigtigt at stakkene ver akslerne er de højeste g at de er lige høje i begge ender af vgnen. Hvis der er faste ender på vgnen, skal man sm udgangspunkt læsse p ad enderne, såfremt det passer med kæpstkkene. Sm udgangspunkt må stammerne ikke kmme ud ver vgnens ender. I enkelte tilfælde kan det accepteres, at der er få stammer der går ud ver vgnens ender, men der må aldrig være stammer i mrådet mkring midten af vgnen hvr vgnene skal sammenkbles g aldrig stammer man kan gå i md, når man går på jrden (ca. 2 m fra jrden g p) Ranger-håndtaget (det gule håndtag) skal frihldes så man altid kan kmme til håndtaget. Lige ende g det gule rangerhåndtaget er frihldt

4 Læsser man banevgnen med tp (gså kaldet sadel ), må tppen (ver kæpstkkenes højde) højst udgøre 1/3 af banevgnens bredde typisk ca. 85 cm. De yderste stkke skal være fanget af højden på kæpstkken med mindst halvdelen af stkkens diameter dg mindst 10 cm. De stkke sm sadlen bygges p af, må IKKE have en større diameter end stkkene nedenunder Sadlen skal have en pæn jævn bue, således at alle de øverste stkke har kntakt med strpperne.

5 Kæpstkke: Der skal være mindst t kæpstkke ved hver stak Der skal være en kæpstk inden fr stkkenes yderste 1/3 del Ved fx en 3 m stk, der skal være en kæpstk inden fr den yderste meter i hver ende Samtidig skal der altid være mindst 30 cm fra midten af kæpstkken til stkkenes ender. 30 cm ved træ med ru bark 50 cm ved træ med glat bark Ikke gdkendt (øverste stkke er ikke 30 cm uden fr kæpstkke) Læsset må i princippet ikke stampes med kranen, da det kan skade kæpstkkene Der må ikke være større hulrum langs kæpstkkene. Det kan medføre at læsset falder sammen under transprt g bindingerne derved ikke virker længere. Ikke gdkendt Ikke gdkendt Ikke gdkendt da stammen ven ver ikke kan falde ned

6 Bånd Der må aldrig bindes knuder på strpperne/bånd da det nedsætter styrken væsentligt. Bånd skal altid bindes lige ver g ned Snning af bånd bør i almindelighed undgås, dg accepteres enkelte snninger på tppe. Fr at sikre at bånd sidder krrekt, skal specielt bagsiden kntrlleres inden vgnene meldes klar. Det kan være en frdel at være t mand til at lægge bånd på, således at man sikre at båndene gså sidder krrekt på bagsiden. Strpperne fjernes inden læsning Ikke gdkendt (krgen skal være inde i øjet ) Ikke gdkendt (krgen skal være inde i øjet )

7 Ikke gdkendt (båndet skal gå lige p fra øjet ) Bånd - særligt fr ROOS-T vgne gælder: Hvis ikke båndet sidder i den midterste tredjedel, skal der være 2 bånd på stakken, et i hver af de t yderste tredjedele. Hvis ikke det kan passe med båndenes placering i frhld til stakken, må der ikke læsses med saddel. Vægt Alle banevgnsstrækninger i Tyskland er underlagt frskellige kategrier af vægtgrænser, disse kategrier angiver en max vægt til læsning af en given banevgn. Driftscenteret rienteret i hvert enkelt tilfælde m vægtgrænsen. Jernbanevgne har en maksimal lastvægt, sm afhænger af vgntypen g den strækning, hvr vgnen skal køre. Den maksimale lastvægt må ikke verskrides! Ved læsnings påbegyndelse, plyses af NST, den maksimale vægt en given vgntype må læsses med - afhænger ud ver vgnen gså af den endelige destinatin. Den maksimale vægt må ikke verskrides, da vgnen kan blive stppet fr kntrl g vejning, g efterfølgende tilbagehldt til frhldene er bragt i rden fr transprtørens regning. Til kntrl af den pålæssede vægt må lastbilens akseltryksmåler / kranvægt eller lign. tages til hjælp, da man ikke kan stle 100 % på fjedrene på en given vgn g de anviste målemetder i den frbindelse. BaneDanmark har varslet psætning af vejestatiner i Nybrg, Vejle g Padbrg disse frventes taget i brug i løbet af de næste 1-2 år, g dermed vil alle vgne blive vejet. I tilfælde af, at der knstateres vervægt på vgne, fx i frbindelse med en kntrlvejning, er det transprtørens ansvar at bringe dette frhld i rden uden ekstra afregning. Kntrl af lastet vægt kan fretages på følgende måde: Placer en tændstikæske mellem vgnens fjeder g rammen her skal der minimum være 15 mm.

8 Der findes flere typer af fjedre, hvr der ikke findes tmmelfinger regler Fra midten af puffen (stødpuderne ved sammenkbling) til tp af skinne skal der være mellem 940 g 1065 mm. Dette er dg kun en vejledende vurdering af m vgnen er læsset krrekt vægtmæssigt, da det helt afhænger af fjedrenes alder g tilstand g de pfører sig helt sm venfr angivet. Den sikreste måde at hlde styr på vægten er stadig at bruge vægten fra lastbilerne. Det er transprtørens ansvar, at vægtgrænsen ikke verskrides, men det er samtidig gså transprtørens ansvar, at banevgnen altid er fuldt læsset, dvs. mellem 95 g 100 % af den maksimalt tilladte vægt. I frbindelse med hver kørselspgave plyses de aktuelle vægtgrænser af NST. Inden klarmelding af vgnen: Der må ikke ligge løs bark sm kan flyve af under transprt, alle kanter skal være ren fejet. Bark der ligger under stakkene accepteres, såfremt det ikke er muligt at feje det væk. Synligt løsthængende bark på ydersiden af stakken skal fjernes. Gå en tur rundt m banevgnen inden den klarmeldes, tjek m Bagsiden er lige så pænt læsset sm frsiden Båndene sidder krrekt Tjek at der ikke er nget der stritter ud fra siderne på vgnen. Hvis man kigger hen ad siden på vgnen, langs kæpstkkene, må man ikke kunne se stammer, grene, bark eller andet på yderside af kæpstkkene. Skulle der være nget skal det fjernes, fx ved at skære det af. Ikke gdkendt

9 Ikke gdkendt Ikke gdkendt Evt. udleverede rdre numre sprayes på vgnens stakke. Klarmelding af vgnen: Banevgnsnummeret plyses til Driftscentret, så snart læsningen er afsluttet g inden baneterrænet frlades. Rester Sm udgangspunkt må der ikke læsses træ af på jrden eller efterlades rester på baneterrænet. I enkelte tilfælde kan det dg tillades, men kun efter aftale med NST. I givet fald skal resterne tydeligt mærkes med sprayfarve på alle de øverste stkke samt mærkes med NST