Kvælstofomsætning i mark og markkant

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstofomsætning i mark og markkant"

Transkript

1 Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/

2 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning Halmnedmuldning 2... Efter- og mellemafgrøder

3 Hvorfor bekymre os om kvælstof Kvælstof er en begrænset ressource for landmanden Kvælstof udgør et potentielt miljøproblem, hvis det udvaskes fra rodzonen 3...

4 Kvælstofs kredsløb i landbruget 4...

5 Kvælstofs kredsløb i landbruget 5...

6 Kvælstofs kredsløb i landbruget 6...

7 Kvælstofs kredsløb i landbruget 7...

8 Kvælstofs kredsløb i landbruget 8...

9 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning Halmnedmuldning 9... Efter- og mellemafgrøder

10 Årets gang i marken 10...

11 Årets gang i marken 11...

12 Nitrat i rodzonen 12...

13 Hvad afgør udvaskningens størrelse? Mængden af mobilt kvælstof (Nitrat) Jordtypen Afstrømningen 13...

14 Mobilt kvælstof Nitrat er den væsentligste mobile kvælstofform i jord

15 Sugeceller Måler NO 3 - koncentrationen i jordvandet Afstrømning modelleres UUUUUUUUUU = [NN 3 ] aaaaaaaaaaa 15...

16 Afstrømning og udvaskning Lerjord - Fyn Lerjord - Lolland Blicher-Mathiesen et al. 2012

17 N-min - udvaskningspotentiale 17...

18 N-min - udvaskningspotentiale Lav N-min Høj N-min 1 m NO NH 4 + NO NH UUUUUUUUUU = [NN 3 ] aaaaaaaaaaa

19 Afstrømning - lerjord >50% af afstrømningen løber i dræn 19...

20 Afstrømning - sandjord 20...

21 Jordtype og udvaskning Målt udvaskning. Femårs gennemsnit 2006/ /11 for fem lokaliteter Blicher-Mathiesen et al

22 Nettonedbør og jordtypefordeling 22...

23 Markkapacitet og udvaskning Jordtype Markkapacitet i øverste m (mm) Afstrømning (mm) Vand turnover (antal gange) Let sandjord 64 Sandjord ~5 Lerjord 260 Sværlerjord <1 Marsk (Ribe)

24 Rodzoneudvaskning størst på sandjord Sandjord: ~90 kg pr. ha Lerjord: ~43 kg pr. ha Natur: 5 10 kg pr. ha Afhænger at mange parameter, herunder sædskifte, Er antal lerjord dyreenheder robust? og geologiske forhold Kilde: Landovervågningsoplande 2011 Blicher-Mathiesen et al. 2012

25 Konklusion I Udvaskningens størrelse afgøres af mængden af, afstrømningen, jordtypen og mængden af mobilt kvælstof 25...

26 Dræning Dræn kortslutter det hydrologiske kredsløb 26...

27 Dræning Sandjord Lerjord Rodzoneudvaskning ~90 kg pr. ha ~43 kg pr. ha Drænprocent Lav Høj (~80%) Andel af rodzoneafstrømning gennem dræn N transport til vandløb via dræn (inkl overflade)? Lav ~50% (75% i LOOP) 11 kg pr. ha 15 kg pr. ha 27...

28 Drænvandskoncentrationer Dominerende jordtyper Andel nitrat-n af total-n Georegion mg N pr. liter % Nordjylland Sandjord 84 6,8 67 Vestjylland Sandjord 53 6,4 78 Østjylland, Fyn, Sjælland og øvrige øer Antal Total-N Afstrømning Fortynding med grundvand Lerjord 124 9,4 87 Nordsjælland Lerjord 6 11,

29 Årligt kvælstofkredsløb (2006/ /11) 29...

30 Høje koncentrationer på drænet moræne 30...

31 N reduktion ved drændybden Dræning er ikke altid et problem! Højt og reducerende grundvandsspejl eller vandmætning omkring drænene 31...

32 Konklusion II Udvaskningens størrelse afgøres af mængden af, afstrømningen, jordtypen og mængden af mobilt kvælstof En lav rodzoneudvaskning er ingen garanti for lav udledning til recipienten Dræn kan kortslutte det hydrologiske kredsløb, men der kan også ske N fjernelse omkring drændybden 32...

33 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning Halmnedmuldning Efter- og mellemafgrøder

34 Hvad afgør udvaskningens størrelse? Mængden af mobilt kvælstof (Nitrat) Jordtypen Afstrømningen 34...

35 Nitrat i rodzonen 35...

36 Jord er komplekst Altid både oxiske og anoxiske miljøer tilstede Mikromiljøer!!!! 36...

37 Iltstatus i jord Meget vand = Lidt ilt Lidt vand = Meget ilt Altid Iltstatus både oxiske afgøres og af anoxiske vandmætningsgraden miljøer tilstede! 37...

38 Kvælstofkredsløbet Gødskning Nitrifikation NH 4 + NO 3 - NO 2 - Gødskning Oxisk N 2 N-fikserende afgrøder Organisk N NO 2 - Denitrifikation Anoxisk Gødskning NH 4 + N

39 Kvælstofkredsløbet Nitrifikation NH 4 + NO 3 - NO 2 - Oxisk N 2 N-fikserende afgrøder Organisk N NH 4 + NO 2 - N 2 Denitrifikation Anoxisk 39...

40 Denitrifikation Anoxisk CO 2 CO 2 NO Organisk C NO Organisk C N

41 Kvælstofkredsløbet Gødskning Nitrifikation NH 4 + NO 3 - NO 2 - Gødskning Oxisk N 2 N-fikserende afgrøder Organisk N Temperatur Tilgængelighed af substrat Redoxforhold (ilt) NO 2 - Denitrifikation Anoxisk Gødskning NH 4 + N

42 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning Halmnedmuldning Efter- og mellemafgrøder

43 Mobilt kvælstof i rodzonen og drænvand Intelligente randzoner Tidlig såning Sædskifteændringer Efter- og mellemafgrøder Minivådområder Halmnedmuldning Kontrolleret dræning 43...

44 Intelligente randzoner

45 Intelligente randzoner Infiltration = vandmættet jord N 2 Denitrifikation 45...

46 Intelligente randzoner Foto: Frank Bondgaard

47 47... Foto: Frank Bondgaard

48 Afskæring af dræn Fotos: Jonas Brønd Nielsen 48...

49 Intelligente randzoner og afskæring af dræn Billigt Ca. 700 kg N pr. ha zone Ideelt hvor der i forvejen er en udyrket zone Lerpartikler tilbageholdes = P effekt 49...

50 Mobilt kvælstof i rodzonen og drænvand Intelligente randzoner Tidlig såning Sædskifteændringer Efter- og mellemafgrøder Minivådområder Halmnedmuldning Kontrolleret dræning 50...

51 Konstruerede minivådområder

52 Konstruerede minivådområder Kjærgaard et al. 2006

53 Konstruerede minivådområder Foto: Frank Bondgaard 53...

54 Foto: Frank Bondgaard % af det drænede areal Anlægges i lavninger og anden margina

55 55...

56 Konstruerede minivådområder Kjærgaard og Hofmann 2012

57 Konstruerede minivådområder Fjerner 30 70% af TN Følsom overfor opholdstid Ideelt hvor drænvandskoncentrationer er høje og afstrømningen lav Natur- og jagtværdi? 57...

58 Mobilt kvælstof i rodzonen og drænvand Intelligente randzoner Tidlig såning Sædskifteændringer Efter- og mellemafgrøder Minivådområder Halmnedmuldning Kontrolleret dræning 58...

59 Efter- og mellemafgrøder

60 Kvælstofkredsløbet Nitrifikation NH 4 + NO 3 - NO 2 - Oxisk N 2 N-fikserende afgrøder Organisk N NH 4 + NO 2 - N 2 Denitrifikation Anoxisk 60...

61 Efter og mellemafgrøder 61...

62 Efter- og mellem afgrøder virker de? Eksempel med mellemafgrøder 62...

63 Efter- og mellem afgrøder virker de? Eksempel med mellemafgrøder Pedersen et al Oversigten over landsforsøgene 2009

64 Vintersæd vs. efter- og mellemafgrøder Vintersæd Efter/mellemafgr Lavt N-optag Ved lav N-min Højt N-optag Ved høj N-min 64...

65 Hvornår giver det mening? Når der ikke sker betydelig reduktion fra rodzone til recipient 25 kg pr. ha 80% reduktion = 5 kg pr. ha 25 kg pr. ha 10% reduktion = 22,5 kg pr. ha Regningen er den samme! 65...

66 Hvad får jeg for det? En regning (~350 kr pr. ha) men muligheden for at dyrke vintersæd Mulig konkurrence med primærafgrøden ved såning før høst Kulstof i jorden Men hvad nu hvis jeg høstede det og solgte det til biogas? 66...

67 67...

68 Methanpotentiale? Efter og mellemafgrøder til biogas Høst med høj stub så efterafgrøden kan sås tidligt Ikke signifikante merudbytter i forhold til alm. bjærgning af halm 68...

69 Efterafgrøder til biogas Forsøg i tørre år med ringe vækst Uklart methanpotentiale og dermed pris Økonomi skal klarlægges nærmere Reducere udvaskningen 69...

70 Mobilt kvælstof i rodzonen og drænvand Intelligente randzoner Tidlig såning Sædskifteændringer Efter- og mellemafgrøder Minivådområder Halmnedmuldning Kontrolleret dræning 70...

71 Kontrolleret dræning

72 Kontrolleret dræning N 2 Denitrifikation Hæmmet nitrifikation = mere kvælstof tilbage om foråret 72...

73 Kvælstofkredsløbet Nitrifikation NH 4 + NO 3 - NO 2 - Oxisk N 2 N-fikserende afgrøder Organisk N NH 4 + NO 2 - N 2 Denitrifikation Anoxisk 73...

74 Kontrolleret dræning N 2 Afgrødeskade??? Denitrifikation Hæmmet nitrifikation = mere kvælstof tilbage om foråret Mindsket drænafstrømning og øget grundvandsdannelse 6 22 kg pr. ha eller 20 30% af udvaskning 74...

75 Kan jeg holde hvad jeg lover? Vi får se 75...

76 Kontrolleret dræning Mulighed for at bevare kvælstof i marken Ideelt på fladt terræn Måske relevant på op til ha 76...

77 Mobilt kvælstof i rodzonen og drænvand Intelligente randzoner Tidlig såning Sædskifteændringer Efter- og mellemafgrøder Minivådområder Halmnedmuldning Kontrolleret dræning 77...

78 Halmnedmuldning

79 Halmnedmuldning gennem 30 år 1,5 C i pløjelag (%) 1,0 0,5 0, Tid (år) Schjønning,

80 Halmnedmuldning gennem 18 år 2,0 C i jord (%) 1,5 1,0 0, ,0 Halm (t/ha) Vinther, 2011

81 Halmnedmuldning - N-immobilisering Halm C/N =100 Bakterie C/N = 5 Bakterien for hver 100 C bakterien nedbryder indbygges 60 C i nyt celle materiale => væksteffektivitet 0,

82 Halmnedmuldning - N-immobilisering Aerob (ånder med ilt) Nedbrydes: 100 C Væksteffektivitet: 0,6 Antal i bakterier: 60 C C/N halm: 100 N fra halm: 1 N C/N bakterier: 5 N-behov i bakterier: 12 N-immobilisering:

83 Halmnedmuldning - N-immobilisering Effekt ca. 1 3 kg N pr. tons halm Ved normale mængder ca kg N pr. ha Efter års halmnedmuldning svare immobilisering ca. til frigivelsen fra halmpuljen 83...

84 Mobilt kvælstof i rodzonen og drænvand Intelligente randzoner Tidlig såning Sædskifteændringer Efter- og mellemafgrøder Minivådområder Halmnedmuldning Kontrolleret dræning 84...

85 Tak for opmærksomheden Læs mere om N virkemidler på:

86 Tak for opmærksomheden Læs mere om N virkemidler på: Sider/Startside.aspx

87 Kvælstofkredsløbet Nitrifikation NH 4 + NO 3 - NO 2 - Oxisk N 2 N-fikserende afgrøder Organisk N NH 4 + NO 2 - N 2 Denitrifikation Anoxisk 87...

88 Halmnedmuldning - N-immobilisering DNRA faviroseres ved NO 3 - over 12 Praktisk betydning? 88...

89 Halmnedmuldning - N-immobilisering Aerob (ånder med ilt) Nedbrydes: 100 C Væksteffektivitet: 0,6 Antal i bakterier: 60 C C/N halm: 100 N fra halm: 1 N C/N bakterier: 5 N-behov i bakterier: 12 N-immobilisering: 11 Anaerob ( ånder med ilt) Nedbrydes: 100 C Væksteffektivitet: 0,1 Antal i bakterier: 10 C C/N halm: 100 N fra halm: 1 N C/N bakterier: 5 N-behov i bakterier: 2 N-immobilisering:

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

Drænafstrømning til Højvads Rende

Drænafstrømning til Højvads Rende Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune. Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn

Læs mere

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof veauer. To af forsøgene er fastliggende og blev også gennemført i 215 og 216. Desuden er der gennemført et enkelt forsøg i 216 med stigende mængder kvælstof til majs på sandjord. Kvælstofudvaskningen opgøres

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017 Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm

Læs mere

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012 Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 211/212 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 13. March 213 DCA National Center for Fødevarer og Landbrug Gitte Blicher-Mathiesen Institut for

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jordvand, drænvand og grundvand for station 103 og 106, Højvads Rende

Vurdering af nitratkoncentrationer i jordvand, drænvand og grundvand for station 103 og 106, Højvads Rende Vurdering af nitratkoncentrationer i jordvand, drænvand og grundvand for station 13 og 16, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. november 218 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kortlægning af sårbarhed for N udledning Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET

REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET C HRISTEN DUUS BØRGESEN SENIORFORSKER CHRISTEN.BORGESEN@AGRSCI.DK FINN PILGAARD VINTHER SENIORFORSKER KIRSTEN SCHELDE

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere