Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret december 2017

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Herefter et afsnit som beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Næstsidst et afsnit som beskriver udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Til sidst et afsnit om forsørgelsesstatus efter ledighed efter et halvt og helt år. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 2. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017 faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede i Nordjylland med 0,04 pct., hvilket svarer til 84 fuldtidspersoner. Sammenlignet med resten af landet i samme periode, var der en stigning i beskæftigelsen på 0,8 pct. o Fordelt på brancher er der i perioden kommet flest nye beskæftigede inden for Handel og transport (470), Bygge og anlæg (141) samt Ejendomshandel (122). o I de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, er jobomsætningen i Nordjylland faldet med 0,9 pct., mens den i samme periode steg på landsplan med 1,4 pct. o I Nordjylland er antallet af forgæves rekrutteringer faldet fra i 1. halvår 2016 til i 1. halvår o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er Industri (247), Bygge og anlæg (159) og Handel (148). o I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden marts 2010 og frem til medio Siden da har ledigheden været svagt stigende. I oktober 2017 var der fuldtidsledige i Nordjylland, hvilket er flere ledige end samme måned året før. Den stigende ledighed skyldes at flere integrationsydelsesmodtagere visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige.

3 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 2. kvartal kvartal 2017 Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2017 faldt beskæftigelsen med fuldtidspersoner i Nordjylland, hvilket svarer til et fald på 5,85 pct. Efter det første markante fald har beskæftigelen været svagt faldende frem til 2. kvt Siden da har beskæftigelsen været stigende, bortset fra det seneste år, hvor der har været et mindre fald. Fra 2. kvt til 2. kvt er beskæftigelsen steget med fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og det svarer til en vækst på 2,68 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 2. kvartal kvartal 2017 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 2. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017) fordelt på RARområder. I Nordjylland er der i perioden blevet 84 færre fultidsbeskæftigede. På landsplan er der i samme periode sket en stigning på 1,5 pct. Det svarer til en vækst på fuldtidspersoner. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 2. kvartal kvartal 2017 Tabel 1 viser, hvordan den nordjyske beskæftigelse har udviklet sig fra 2. kvt kvt. 2017, fordelt på brancher. Der er antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for Handel og transport (470), Bygge og anlæg (141), Ejendomshandel mm. (122) samt Landbrug mm. (111). De største fald i beskæftigelsen inden for Industri mm. (494), Finansiering og forsikring (170), Ejendomsservice (168) samt Offentlige erhverv (132). Den relative vækst har været størst inden for Ejendomshandel mm. (4,62 pct.) og Landbrug mm. (1,86 pct.). Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. 3

4 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. Siden 2012 er jobomsætningen i Nordjylland steget markant. I de første 7 måneder af 2017 har jobomsætningen været på mod i de første 7 måneder af 2016, hvilket indikerer en et lille fald i jobomsætningen i Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, juli 2017 Figur 4 viser jobomsætningen de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, fordelt på kommuner. Her har Nordjylland haft et mindre fald i jobomsætningen på 0,9 pct., svarende til et fald på 657. På landsplan har været en stigning 1,4 pct., hvilket svarer til Jobomsætningen er steget mest i Thisted med 4,1 pct., mens den er faldet mest på Læsø med 8,0 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden, juli 2017 Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher, de seneste 12 måneder, sammenlignet med 12 måneder forinden. Her er de største antalsmæssige stigninger sket inden for Transport (411) Bygge og anlæg (313) og Hoteller og restauranter (295). De største antalsmæssige fald er derimod sket inden for Undervisning (-833), Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (-612) og Sundhed og Socialvæsen (-607). I det seneste år var der jobåbninger i Nordjylland og det er 657 (0,9 pct.) færre end i årsperioden forinden. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet 4

5 Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår halvår 2017, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 1. halvår 2017 i Nordjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer 1 er faldet en smule i 1. halvår 2017 sammenlignet med samme periode i I 1. halvår 2017 er der et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 1.166, hvilket er 142 færre end det opregnede antal i 1. halvår Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2017 Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Andre serviceydelser mv. 28 0,4 Bygge og anlæg 156 0,9 Ejendomshandel og udlejning 32 0,7 Energiforsyning 0 0,0 Finansiering og forsikring 82 1,6 Handel 148 0,4 Hotel og restauration 58 0,5 Industri 247 0,7 Information og kommunikation 48 0,6 Kultur og fritid 0 0,0 Landbrug, skovbrug og fiskeri 99 0,7 Offentlig administration, forsvar og politi 4 0,0 Rejsebureau, rengøring og anden operationel 0,2 service 19 Råstofudvinding 0 0,0 Sundhed og socialvæsen 105 0,2 Transport 41 0,4 Undervisning 64 0,3 Uoplyst 0 0,0 Vandforsyning og renovation 0 0,0 Videnservice 34 0,4 Samlet ,4 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2016 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017 Siden bundniveauet i 2010 har der været en tendens til flere forgæves rekrutteringer. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007, hvor det opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher i Nordjylland, er der flest inden for Industri (247), Bygge og anlæg (159) og Handel (148). Finansiering og forsikring er den branche med flest forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigelsen med en andel på 1,6%. Derefter kommer bygge og anlæg med en andel på 0,9% Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort på RARområder og hele landet. Ses der på stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder, er der en større andel i Nordjylland sammenlignet med resten af landet. Her er der en forskel på 1,4 procentpoint. For stillingskategorierne mangel og paradoks, er niveauet i Nordjylland lidt under landsgennemsnittet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, forår 2017 Udvikling i ledigheden 1 Der er en mindre statistisk usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. 5

6 Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 oktober 2017 I Nordjylland har ledigheden stort set været faldende siden starten af 2010 og frem til medio Siden da har ledigheden været svagt stigende, hvilket skyldes at flere flygtninge og familiesammenførte visiteres som jobparate i stedet for aktivitetsparate, og dermed får ledighedstallene til at stige. I oktober 2017 var der fuldtidsledige sæsonkorrigeret i Nordjylland. Det er 995 flere ledige end samme måned året før. Kilde: Danmarks Statistik(AUS08) og egne beregninger Tabel 3: Udvikling i ledighed fordelt på kommuner, oktober 2016 oktober 2017 Antal fuldtidsledige toppede i februar 2010 med Sammenlignes ledigheden i oktober 2017 med toppen i 2010 er antallet af ledige faldet med 9.722, men er fortsat højere end det ekstremt lave niveau i 2008, hvor ledigheden var nede på fuldtidsledige i Nordjylland. Tabel 3 viser, at ledigheden samlet set er steget med 9,5 pct. i Nordjylland mod 5,7 pct. på landsplan fra oktober 2016 oktober De største procentuelle stigninger i ledigheden har været i Hjørring (31,0 pct.) og Mariagerfjord (19,0 pct.) men der har været et fald ledigheden har været i Thisted (6,7 pct.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, oktober 2016 oktober 2017 Figur 9 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden oktober 2016 til oktober Ledigheden er steget i lige under halvdelen af a-kasserne. Antalsmæssigt er ledigheden i perioden faldet mest i FOA (- 143) og Krifa (-41). Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning af ledige i perioden, er det hos 3F (112), Det Faglige Hus (90) og Akademikerne (80). Kilde: Danmarks Statistik (AUF01, AUF01R) og egne beregninger 6

7 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 10: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen forventes at stige 2,3 pct. i Nordjylland frem mod Den største stigning i beskæftigelsen forventes inden for Bygge og anlæg med 6,2 pct.. Modsat forventes beskæftigelsen at falde indenfor landbrug med 1,2 pct.. Indenfor industri og privat service forventes stigninger i beskæftigelsen på hhv. 3,7 pct. og 3,3 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 11: Udvikling i ledigheden for RAR-Nordjylland, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 2018 Figur 11 illustrerer den forventede ledighedsudvikling frem til 4. kvartal Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 forventes ledigheden at stige med 562 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 4,3 pct.. Der forventes at komme en stigning fra 2. kvartal med 2018 til 4. kvartal 2018 på 3,4 pct., svarende til 408 flere ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7

8 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig. 12: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra (16-64 år), RAR Nordjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant fra med i alt (6,3 pct.). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant men ledigheden steg ikke tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra faldt beskæftigelsen med ca og ledigheden steg med Fra 2013 er beskæftigelsen begyndt at sige, og denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Arbejdsstyrken er ligeledes steget og denne tendens forventes ligeledes at fortsætte. Væksten i arbejdsstyrken skyldes bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 13: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Fra forventes beskæftigelsen at stige næsten med 6.000, hvilket svarer til en stigning på 2,3 pct. Det er blandt andet en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med ca fra , hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct.. De største andelsmæssige stigninger i arbejdsstyrken forventes i Rebild (3,7 pct.), Vesthimmerland (2,9 pct.), og Brønderslev (2,8 pct.). I den anden ende af skalaen er Læsø med en stigning på 0,8 pct.. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

9 Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Fig. 14: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt personer. Det svarer til et fald på 6,5 pct.. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De ufaglærte har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Fig. 15: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra med fuldtidspersoner. Antalsmæssigt har den største stigning været på det faglærte område med en vækst på Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvise udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Ufaglærte 330 8,4% ,5% Faglærte ,4% ,3% KVU ,6% 615 5,2% MVU ,0% 392 1,0% LVU ,9% ,2% Uoplyst ,1% ,6% Kilde: Danmarks Statistik (AUL07og RAS300) Beskæftigede: Procentvise udvikling Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse , er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap , men deres ledighed steg kun med omkring 300. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med mere end 8.000, mens ledigheden steg med knap Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008 til

10 Forsørgelsesstatus efter ledighed og beskæftigelse efter branche Tabel 5 Hvor bliver de ledige af? forsørgelsesstatus efter ledighed Ledige i Nordjylland i sep N= sep 15 mar 16 sep 16 Dagpenge 75,8% 33,0% 18,5% Kontanthjælp 14,9% 12,1% 10,2% Arbejdsmarkedsydelse og kontant yd. 7,5% 3,2% 1,3% Uddannelseshjælp 1,8% 0,3% 0,2% Beskæftiget 31,5% 43,5% Syge DP, barsels DP 6,4% 7,1% Integrationsydelse 0,1% 0,1% 0,0% Ferie DP 1,3% 0,8% Fleksjob 0,0% Forrevalidering, Revalidering 0,0% 0,1% Jobafklaring 0,1% 0,6% Resourceforløb SU, vus, svu 2,7% 4,9% Uddannelseshjælp ikke jobparat 0,1% 0,0% Voksenlærlinge, Rotationsvikar, servicejob 1,6% 2,0% Kontanthjælp ikke jobparat 1,3% 1,7% Efterløn, fleksydelse, overgangsydelse 0,9% 1,7% Førtidspension 0,0% Folkepension 0,3% 0,5% Ikke bosiddende i Danmark 0,2% 0,8% Ingen ydelse 4,9% 5,8% Øvrig 0,1% 0,1% Hovedtotal 100% 100% 100% Kilde: Dream Tabel 6: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra september 2016 september 2017 i Nordjylland efter arbejdssted Tabel 5 viser en opgørelse af hvor gruppen af ledige i Nordjylland bliver af over et år målt på forsørgelsesstatus. I udgangspunktet var 75,8 pct. på dagpenge, 14,9 pct. var på kontakthjælp (arbejdsmarkedsparate) og 9,4 pct. var enten på arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, uddannelseshjælp eller på integrationsydelse. Alle ledige er vurderet jobklar eller åbenlys uddannelsesparat. Efter et år er den oprindelige gruppe af ledige fordelt væsentligt anderledes. Der er 43,5 pct. i beskæftigelse, 18,5 pct. på dagpenge og 10,2 pct. på kontanthjælp. Der er desuden 7,1 pct. på sygedagpenge og 5,8 pct. som ikke modtager en ydelse. Tabel 6 viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for danske og udenlandske arbejdstagere fra september 2016 september Antallet af de udenlandske arbejdstagere er steget i perioden med 7,2 pct., hvilket svarer til 881 fuldtidspersoner. De danske arbejdstagere er i samme periode steget med 0,5 pct. svarede til 517 fuldtidspersoner. Den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland er vokset mest i antal inden for Bygge og anlæg med 220 fuldtidspersoner. Modsat er der sket fald inden for Undervisning, med et fald på 63 fuldtidspersoner. Kilde: STAR. Udenlandsk arbejdskraft er defineret som alle der ikke har dansk herkomst. Udenlandsk arbejdskraft kan godt dække over udlændinge som allerede bor i Danmark. En vækst i udenlandsk arbejdskraft behøver derfor ikke alene, at komme fra nye udlændinge der kommer til Danmark. Dansk arbejdskraft er vokset på brancher som Bygge og anlæg (711) og Handel (135). Brancher hvor antallet af dansk arbejdskraft i perioden er blevet mindre er inden for Undervisning (- 341) og Industri (-235). 10

11 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2017, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8 og 9 samt tabel 3): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a- kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 10, 11, 12, 13): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (fig. 14 og 15 samt tabel 4): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Forsørgelsesstatus efter ledighed og branchebeskæftigelsen (tabel 4 og 5): Beskriver udviklingen for jobparate ledige, og deres status efter ½ og et 1 år. Tallene er beregnet pba. DREAM. Tabel 5 beskriver udviklingen det seneste år i fuldtidsbeskæftigede personer (arbejdssted) efter branche og herkomst. Kilde: STAR. Udenlandske arbejdstagere (tabel 6): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 11