Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold
|
|
- Kaj Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold
2 Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer - afkrydsningsskema eller dialogværktøj, stærkt eller løst struktureret (fx +/- interviewguide) - juridisk dokument eller journalnotat LKT
3 Hvem gives pakken til? Pakken skal gives til patienter med CAM score=0
4 Pakkens kliniske indhold
5 Hvornår er pakken givet? Pakken er givet når: Der er gennemført samtale om alle pakkens elementer Personalet vurderer frit, hvordan dette bedst gøres, og kan vurdere, at elementer er unødvendige/irrelevante ud fra konteksten er dette tilfældet, er der selvfølgelig ikke grund til at gøre yderligere Samtalen kan frit indgå i den øvrige dialog, og behøver ikke blive præsenteret eller annonceret særskilt overfor patienterne Faggruppe ikke specificeret
6 Måltal og indikator 50 % af alle relevante patienter bliver vurderet og tilbudt elementerne i ACP-pakken Indikator: Antal patienter med CAM score=0, som har fået ACP-pakken / Antal patienter med CAM score=0
7 Indtastning i KMS ACP Udfyldes hvis patienten var klar (CAM score 1=0): Er ACP-pakke/samtale udført? Ja Nej Uoplyst Resultatet tastes i KMS så hurtigt som mulig efter pakke er afsluttet (efter 2. EORTC)
8 Måltal og indikator
9 Generelle kommentarer til pakker Det overordnede formål med LKT er at opnå bedst mulig palliativ indsats. Som led i dette er der udarbejdet en række pakker, som bl.a. tilstræber at sikre, at DMCG-PAL s kliniske retningslinjer implementeres. Der skal altid indgå en klinisk udredning og vurdering af det pågældende symptom og problem. Nogle gange vil den kliniske udredning og vurdering føre til, at der ikke er behov for at gøre yderligere fx hvis patientens smerter vurderes optimalt varetaget. Personalet vurderer med kendskab til retningslinjerne og pakkens elementer, hvad der er de bedste tilbud, og patienten behandles ud fra denne samlede vurdering Der stilles ingen krav om behandling for, at en pakke er givet. Kravet for gennemførelse er, at der er foretaget relevant vurdering/udredning og at der er tilbudt de interventioner, der er relevante Såfremt der er faglige grunde relateret til den enkelte patient til ikke at tilbyde bestemte elementer i en pakke, kræves disse elementer ikke opfyldt for at pakken betragtes som givet Patienter, der ikke opfylder pakkens kriterier (fx ved en score 1 eller 2 for smerter) kan naturligvis alligevel have behov for den pågældende pakke
10 Spørgsmål: Skal ACP samtalen gennemføres for at pakken er givet? Ja. I denne pakke ligger der ikke en klinisk retningslinje til grund, og det registreres derfor ikke, om der tilbudt samtale, men om der er udført en ACP-samtale. Det afgørende er således, at der er foregået en (eller flere) samtale, hvor personalet systematisk har talt med patienten om det, der kan være relevant indenfor hvert af de 8 punkter Kravet er af denne grund til forskel fra de øvrige pakker - kun 50%.
11 Spørgsmål Hvordan skal ACP registreres/opbevares, så det overholder lovgivningen for personfølsomme oplysninger. I litteraturen dækker begrebet ACP både samtale om fremtidige ønsker og konkret dokumentation af specifikke ønsker sidstnævnte kan være i form af advance directives, fx fravalg af genoplivning. I LKT projektet stilles alene krav om samtale. Indholdet i samtalen dokumenteres som enhver anden klinisk aktivitet i journalsystemerne. Hvis der ud fra samtalen opstår et ønske om at oprette advance directives, så kan dette gøres indenfor de rammer, der er for dette lokalt og i forhold til dansk lovgivning og praksis. LKT projektet rummer ikke separate procedurer for dette (se også næste punkt).
12 Spørgsmål Hvordan sikrer man, at ACP oplysningerne er tilgængelige i relevante situationer, fx patientens ønsker for den sidste tid er tilgængelige for relevante samarbejdspartnere. Hvordan kan vi sikre, at vigtige informationer omkring ACP over sektorgrænser er tilgængelige? F.eks fra egen læge eller anden region. Dette er et selv sagt et meget vigtigt spørgsmål. Her gælder de eksisterende kommunikationskanaler, herunder den nye lovgivning, der er på vej: Folketinget har den behandling af lovforslag om ændring af Sundhedslovens beskrivelse af Livstestamente til Behandlingstestamente. Der er begrænsninger i kommunikationen mellem sektorer i sundhedsvæsenet, som også har betydning på dette område. Dette er dog udenfor LKT-projektets ramme.
13 Spørgsmål Hvor dokumenterer vi bedst i journalen? Dette er lige som al anden journalføring - op til den enkelte enhed at afgøre. Herunder vil enhederne afgøre, hvor vidt samtalen bedst dokumenteres som fritekst eller i struktureret form.
14 Spørgsmål Flere elementer i ACP vurderes indimellem bedre at samtale om efter EORTC2 - Hvad så? Nogle elementer i ACP med god grund kan udføres efter udfyldelse af EORTC 2. ACP bør være en kontinuerlig proces, der naturligvis ikke kun er relevant indenfor det korte interval, der måles på i LKTprojektet. Det ideelle er naturligvis, at der løbende følges op på og bygges videre på de ting, der har været talt om. I LKT projektet måles på, om der er gennemført ACP-samtale inden EORTC 2, og i erkendelse af, at det ikke altid er muligt, er målsætningen sat til 50%. De 8 elementer er overordnede temaer, der alle forventes berørt, men det vil i den enkelte situation ud fra svarene blive afgjort, hvor dybt man kommer i samtalen. I den videre kontakt med patienten vil det være naturligt at fortsætte samtalen.
15 Spørgsmål Når patienterne indlægges på hospice er de meget langt i forløbet. Derfor giver det slet ikke mening at stille hovedparten af de spørgsmål, som der ligges op til for at pakken er udløst. Alle punkterne i samtalen har et indhold, som for hovedparten af patienterne kan tilpasses til situationen på et hospice. Men det er naturligvis helt afgørende, at der indenfor de enkelte områder indledningsvist spørges så overordnet, og på en sådan måde, at indholdet opfattes som passende for den enkelte patient den videre samtale
16 Spørgsmål Hvad gør vi kan vi krydse af som givet pakke, selvom der ikke er udført en decideret ACP-samtale under indlæggelsen her? Der krydses kun af, hvis der er udført en samtale, der har berørt de 8 punkter, men hvordan dette er opnået (og hvor dybt man er gået i hvert enkelt punkt), afgøres lokalt. Der stilles ikke krav om, at samtalen er foregået som et separat tiltag den vil ofte kunne indgå helt uformelt og naturligt i den øvrige kontakt med patienten.
17 Spørgsmål Pårørendes oplevelse af patienternes ønsker for den sidste tid. Hvordan er baseline fundet? Baseline fastlægges ud fra svar fra efterladte pårørende fra perioden inden pakkeimplementering. Baseline er endnu ikke beregnet, da udsendelsen af pårørendeskemaer blev forsinket som følge af krav om forudgående samtykke.
Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation
Præsentation af Obstipations-pakken LKT-Palliation Det overordnede formål med LKT At opnå bedst mulig palliativ indsats. Som led i dette er der udarbejdet en række pakker, som bl.a. tilstræber at sikre,
Læs mereDe overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.
De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Bekymringer Dokumentationen i LKT-projektet fylder rigtig meget, men
Læs mereInformation om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen
Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken LKT-Palliation, marts 2018 Henrik Larsen BAGGRUND FOR PAKKEN Forskningen viser: > 20 procent af de personer, der har mistet en forælder
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 02.03.17 Vejledning Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereDATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE
LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS PÅ DET SPECIALISEREDE PALLIATIVE OMRÅDE DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE - Formål? - Er forandringen en forbedring? - Arbejdshypotese? Henrik Larsen Overlæge,,
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereLærings- og Kvalitetsteamet for Palliation
Lærings- og Kvalitetsteamet for Palliation set fra et Regionshus. V. Troels Busk Hoff, Region Sjælland 5 vigtige spørgsmål Hvad var udgangspunktet for LKT arbejdet? (generelt) Hvad har vi lært af LKT arbejdet?
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereFagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
Læs merePA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave
V BEHANDLING I T A I PA L L SPECIALISERET PROJEKTBESKRIVELSE Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område Kort udgave Projektets formål Projektbeskrivelsen er udarbejdet af en tværregional
Læs mereREFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital
REFERAT 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 12.november 2007 Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital Tilstede Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice Jan Utzon, repræsenterer
Læs mereSamarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Læs mereTidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?
Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereOpgavefordeling, En værdig død Dok /16
Opgavefordeling, En værdig død Dok 126391/16 Diagram over opgavefordeling fordelt på faggrupper Pkt.: Opgaver Læger Sygeplejer sker Faggrupper Terapeuter SOSU assistenter SOSU hjælper 1 Foretage identifikation
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereVejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.
Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,
Læs mereDen patientsikre journal
Den patientsikre journal Anbefalinger fra Patientambassadørerne til sundhedsprofessionelle, til patienter og pårørende samt til sundhedsvæsenets ledere Hvordan kan sundhedsprofessionelle og patienter i
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereKaren Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereGenoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak
Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec. 2018 Poul Jaszczak Genoplivning Hjerteforeningen går ind for genoplivning, da tvivl kan koste liv Sundhedsloven! Sundhedsloven giver retten til at sige ja såvel
Læs mereAdvance Care Planning samtale (ACP) Pakke
Advance Care Planning samtale (ACP) Pakke Palliationsygeplejerske Tanja V. Sørensen Præst Lotte Blicher Mørk Oktober 2017 version 2.0 Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 ACP samtalen
Læs mereDANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING Indhold: INDLEDNING... 2 PRINCIPPER FOR INDTASTNING AF PATIENTER... 3 HVORDAN KOMMER MAN TIL INDTASTNING?... 4 LOGIN... 6 FELTER... 9 UDFYLDELSE
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereInstruks for sundhedsfaglig dokumentation
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder
Læs mereUpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereStandardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005
Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk
Læs mereEN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs mereDe juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve
De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve Hvad kommer vi ind på? Kan en beslutning om fravalg af genoplivning træffes på forhånd? Hvordan, af hvem,
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereVejledning til udfyldelse af journalauditskema
Vejledning til udfyldelse af journalauditskema Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn og CPR.nr., bopæl, eventuel henvisningsdiagnose mv. Hvis du mener, at det er relevant
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereSkizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den
Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mere7 genveje. til at få en kopi af din journal (aktindsigt) dine forældre om lov
7 genveje til at få en kopi af din journal (aktindsigt) på rekordtid uden at bede dine forældre om lov Genvej nummer 1 Den allernemmeste genvej vil selvfølgelig være, at du selv gør opmærksom på, at du
Læs mereSnak om døden og lev livet
Snak om døden og lev livet Hvorfor skal vi snakke om døden? Vi skal alle dø før eller siden. Det kan vi ikke ændre på, men vi har faktisk mulighed for at bestemme en del over, hvordan det skal ske. Jeg
Læs mereDMCG-PAL BESTYRELSESMØDE
- Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats DMCG-PAL BESTYRELSESMØDE 13.11.2017 Deltagere Fra bestyrelsen Birgit Longmose Jacobsen, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Birgit Villadsen,
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereReferat fra FU-internat d nov.2010
Referat fra FU-internat d. 15.-16. nov.2010 Referat fra internatet for FU i Vejle den 15.-16. nov. 2010 Til stede: Helle Timm, Henrik Larsen, Lene Jørgensen, Mai-Britt Guldin, Mogens Grønvold, Birgit Villadsen,
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereDANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING Indhold: INDLEDNING... 2 PRINCIPPER FOR INDTASTNING AF PATIENTER... 3 HVORDAN KOMMER MAN TIL INDTASTNING?... 4 LOGIN... 6 FELTER... 9 UDFYLDELSE
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereUanmeldt tilsyn. Søglimt. Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard. Mia Mortensen. Joan Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 01-10-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Søglimt Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard Mia Mortensen Joan Nørgaard
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af
Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereDansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
Læs mereReferat af FU møde november 2013
Referat af FU møde 19.-20. november 2013 Referat af møde i FU d. 19.-20. november 2013, Kolding Til stede: Mogens Grønvold, Anne Nissen, Henrik Larsen, Birgit Villadsen, Lene Jørgensen og Maiken Bang Hansen
Læs mereSSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén
Dokumentniveau: Instruks Forfatter: Heidi Næsted Stuhaug og Anita Mink SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: 27.6.2014 05.01.2018 Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén Samarbejde med lægen
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereRehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Læs mereKvalitetsstandard for Omsorgstandplejen
Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse
Læs mereREFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København
REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereBeslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer
Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre
Læs mereVejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereReferat, FU-møde d. 27. juni 2011
Referat, FU-møde d. 27. juni 2011 Referat fra mødet i forretningsudvalget den 27/6 2011 i Vejle Til stede: Henrik Larsen, Mogens Grønvold, Birgit Villadsen, Mai-Britt Guldin, Marianne Mose Bentzen, Lene
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereUanmeldt tilsyn. Lind Plejecenter. Gadegårdsvej 121, Lind, 7400 Herning Gundi Halfmann. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 20.10.2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Lind Plejecenter Gadegårdsvej 121, Lind, 7400 Herning Gundi Halfmann
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereKommentarer til forslaget
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs merePakkeforløb for anorexi
Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereAnsøgningspulje til dokumentation af lovende praksis
Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis,
Læs mereSkovhus Privathospital Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Skovhus Privathospital Standardsæt for Privathospitaler og klinikker Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 06-10-2016 Gyldig til 01-12-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mere