Om dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
|
|
- Augusta Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling), som var underlagt det enkelte fodfolksregiment, mens fodfolksbataljonernes tunge kompagnier var et maskingeværkompagni (chef med kommandogruppe samt 4 delinger á 4 maskingeværgrupper og 1 ammunitionsdeling). Med Hærloven af 1937 (1937-ordningen) omdannes bataljonernes maskingeværkompagnier til skytskompagnier, mens der på regimentsniveau oprettes et kanonkompagni med 37 mm fodfolkskanoner (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 3 kanongrupper). Skytskompagniet Skytskompagniet består - efter 1937-ordningen - af: Chef med kommandogruppe 2 maskingeværdelinger á 4 maskingeværer (Se del 2) 2 morterdelinger á 3 morterer (Se del 3) 1 maskinkanondeling á 4 20 mm maskinkanoner (Se del 4) Kompagniets samlede styrketal er ca. 300 mand.
2 Principskitse - En bataljon indsat som forpostbataljon. Fra Kilde 7. Taktisk anvendelse Skytskompagni har til opgave at give bataljonen et tilskud af langtrækkende, præcis og særlig slagkraftig ild, således at bataljonen er i stand til på egen hånd at angribe og slå en modstander. Kompagniet virker sjældent samlet som kompagni, men udstykkes i reglen delvis til andre kompagnier, mens resten anvendes direkte underlagt bataljonschefen. Skitsen viser, at der fra bataljonens skytskompagni er afgivet 2 maskingeværer, 2 morterer og 1 maskinkanon til støtte for 3. Kompagni/13. Bataljon. Vest for Ullerup har bataljonen opstillet en af sine fire trefodsdelinger (en deling á 4 trefodsgeværer ved hvert rekylgeværkompagni) som luftsikring. (Pletten i øverste højre - jord - er et brugsspor fra en af bogens tidligere ejermænd.)
3 Principskitse - Morterer og maskingeværer understøtter bataljonens angreb. Fra Kilde 5. Kommandogruppen P.t. rådige kilder oplyser ikke den præcise enkadrering af kommandogruppen efter 1937-ordningen, men udgangspunkt i følgende oplysninger fra Kilde 2 fås et indtryk af mulighederne: Maskingeværkompagniets kommandogruppe Skytskompagniets kommandogruppe 3 reservehornblæsere 1 telefonhold 9 ordonnanser, heraf 3 på cykel 1 næstkommanderende 3 reservehornblæsere 12 ordonnanser, heraf 6 på cykel Kilde 3 og 4, som indeholder oversigter over den enkelte mands udrustning, oplyser supplerende, at der efter 1937-ordningen indgår følgende funktioner i kommandogruppen: reservehornblæser fører for telefonhold telefonister (Nr. 1 til 4) ordonnans (til fods, cykel og hest) motorcykelfører motorordonnans motorvognfører fører for vogne Træn Maskingeværkompagniets Skytskompagniets ammunitionsdeling
4 ammunitionsdeling 2 grupper á 1 næstkommanderende 8 forsynere 1 karremand 1 hestetrækker 1 patronkarretog á 1 forstilling og 3 patronkarrer 4 hestetrækkere 4 reserveheste 1 kusk 1 reservebøssemager 1 oppasser 3 grupper á 4 forsynere 1 karremand 1 hestetrækker 1 granatkarre Kilderne omtaler organisationen af 1932-skytskompagniet som foreløbig og at der gennemføres forskellige forsøg; måske er ovenstående derfor kun et eksempel. 1 ammunitionsvogn (trænvogn) Med 1937-ordningen transporteres skytskompagniets reserveammunition nu af Ammunitionsdeling II ved bataljonens stabskompagni: Ammunitionsdeling II (1937-ordningen) (alle hestetrukne trænvogne) Ammunitionsvogn I Ammunitionsvogn II Ammunitionsvogn III 4 patronkarrer med 8 mm ammunition 2 granatkarrer med 81 mm ammunition 4 patronkarrer med 20 mm ammunition
5 Trænvogn M Fra Kilde 3. For billeder af karremateriellet se Del 2, 3 og 4. Yderligere ammunition til blandt andet skytskompagniet findes - på lette lastvogne - ved regimentets ammunitionskolonne. Skytskompagniets træn (1937-ordningen) (alle vogne er lette lastvogne) Køkkenvogn I (morterstyrke og maskinkanondeling) Køkkenvogn II (kommandodeling og maskingeværstyrke) På køkkenvognene findes: Det fornødne antal kogekasser med dagens middag Køkkenrekvisitter Brød og tørkost til kompagniet for 1 dag Havre for 1 dag Bagagevogn I (kommandogruppe og maskingeværstyrke) Bagagevogn II (maskinkanondeling) Bagagevogn III (morterstyrke) På bagagevognene findes: Kompagniets arkiv, kort og kvartermærke Mandskabets bagagetornystre Befalingsmændenes kufferter Skomagerværktøj Skrædderværktøj Reserveudrustning for enkeltmand Pudse- og rengøringsmidler
6 Maskingeværdelingens karremateriel læsset på lastvogne. Fra Kilde 5. Ligeledes antydes det af funktionerne i kommandogruppen, at skytskompagniet rådede over motorcykler - muligvis en sidevognsmotorcykel til chef og/eller næstkommanderende samt en eller flere solomotorcykler til motorordonnanserne. Transport på motorvogn Er der behov for at fremføre skytskompagniet hurtigt og/eller over længere afstande, kan såvel mandskab som materiel fremføres på lastvogne. Hestetransport. Fra Kilde 5. Karrehestene transporteres ligeledes på lastvogne. Lastvognene må antages at komme fra transportelementer ved regimentet eller divisionen. Kilder 1. Danmarks Hær, Bind I og II under redaktion af kaptajn Hector Boeck, kaptajn S.E. Johnstad-Møller og kaptajnløjtnant C.V. Hjalf, Selskabet til udgivelse af kulturskrifter, København Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København 1936.
7 3. Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Udrustning og Train, Krigsministeriet, København Feltudrustning for Enkeltmand, Krigsministeriet, København 1936, med rettelsesblade frem til august Forsvarsbogen af oberst T. Andersen, Gyldendal, København Lærebog for Hærens Menige, 1. Del, Midlertidig udgave, København Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Felttjeneste, Krigsministeriet, København Per Finsted
Om dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksbataljonen
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksbataljonen Indledning Fodfolket er Hærens hovedvåben. Dets færdighed i at bruge sine våben, dets faste vilje til at holde ud under kampens anstrengelser og farer og
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksregimentet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksregimentet Indledning Ved Hærordningen af 1932 kom Fodfolket til at bestå af følgende regimenter: Regiment Hjemsted Bataljoner Forstærkningsbataljoner Livgarden København
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereOm dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mereDen danske hær Ambulancen
Den danske hær 1932-1941 - Ambulancen Indledning I artiklerne Om dansk fodfolk 1932-1941 - Fodfolksregimentet og fodfolksbataljonen - omtaler jeg bl.a. den såredes vej fra bataljonens forbindingsplads
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mereDen danske Hær Fodfolkspionerkommandoet
Den danske Hær 1932-1941 - Fodfolkspionerkommandoet Indledning Fodfolkspionerkommandoets opgave var, som navnet siger, at foretage lettere pionerarbejder, herunder særligt spærringer, vejødelæggelser og
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereDen danske Hær Telegrafbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Telegrafbataljonen Indledning I forbindelse med Hærloven af 1922 gennemførtes en gennemgribende modernisering på det signaltekniske område, herunder et omfattende udviklingsarbejde
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereHærens Flyvertropper - Ballonparken
Hærens Flyvertropper - Ballonparken Observationsballon. Tegnet af Adolph Holst. Tegningen, der stammer fra et udklipsark fra 1930'erne, er venligt stillet til rådighed af Gert Strande Sørensen. Indledning
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereDen svenske hær Infanteriet
Den svenske hær 1939-1945 - Infanteriet Indledning Baggrunden for denne beskrivelse af den svenske hær under Anden Verdenskrig er ønsket om at undersøge, hvorledes de svenske enheder, der kunne have deltaget
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereDansk hestetrukket feltartilleri 1940
Dansk hestetrukket feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for hestetrukket feltartilleri, 1940, som omhandler
Læs mereDen danske Brigade i Sverige Organisation mv.
Indledning Dette papir er tænkt som en samlet oversigt over Brigadens forskellige enheder, deres styrketal og organisation. De enkelte enheder, herunder deres udrustning mv., er omtalt detaljeret i en
Læs mereHærens Flyvertropper - I felten, Del 1
Hærens Flyvertropper - I felten, Del 1 Indledning Nærværende artikel omhandler en flyverafdelings organisation og virksomhed under feltforhold. En flyverafdeling En flyverafdeling består af en afdelingsstab
Læs mereOm den danske hærs håndvåben Gevær 1889
Om den danske hærs håndvåben 1932-1941 - Gevær 1889 Indledning Under arbejdet med at beskrive fodfolkets organisation, udrustning og materiel er jeg stødt på hæftet 1889- geværet i det danske forsvars
Læs mereDen danske Hær Pionerbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Pionerbataljonen Indledning Pionertroppernes vigtigste opgave er at udbedre, bygge, istandsætte og ødelægge veje, broer, færger, jernbaner og lignende. Desuden anvendes de til
Læs mereNordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.
Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).
Læs mereDansk luftværnsartilleri 1940
Dansk luftværnsartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i LÆREBOG for HÆRENS MENIGE, II. Del for Luftværnsartilleriet, årgang 1940 1), som omhandler
Læs mereOm dansk rytteri , Del 4
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet
Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,
Læs mereOperation ZITADELLE-1
Operation ZITADELLE-1 Indledning Operation ZITADELLE var den sidste større tyske offensiv på Østfronten og skulle lukke den lomme i fronten, som var omkring KURSK. Yderligere skulle russernes mulighed
Læs mereTyske pansergrenaderer - SS-Panzergrenadier Regiment "H"
Tyske pansergrenaderer - SS-Panzergrenadier Regiment "H" Om infanterienhederne i 9. SS-Panzerdivision "Hohenstaufen" Divisionen rådede over to pansergrenaderregimenter - 19. og 20. SS-Panzergrenadier-Regiment
Læs mereDansk motoriseret feltartilleri 1940
Dansk motoriseret feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift af de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for motoriseret feltartilleri, 1940 1), som
Læs mereOm reservehornblæsere og reservetrompetere
Om reservehornblæsere og reservetrompetere 1932-1946 Indledning I organisatoriske oplysninger om Hæren i 1930'erne møder man bl.a. betegnelsen reservehornblæser (i fodfolket og ingeniørtropperne) og reservetrompeter
Læs mereIII Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985
III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985 Dette er en redigeret og sammenskrevet version af endnu en række indlæg fra det nu nedlagte Taktisk Forum. I dette her tilfælde er der tale om en
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes
Læs mereTung selvkørende kanon ISU-152
Tung selvkørende kanon Lidt om historien En tung selvkørende kanon med en 152 mm haubits så dagens lys første gang i 1943, hvor køretøjer af type SU-152 blandt andet deltog i Slaget ved Kursk. Grundlaget
Læs mereERINDRINGSMEDALJE 1864
ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment
Læs merePz Kpfw IV. Indledning. Billeder
Pz Kpfw IV Indledning Mit andet kompagni med tyske kampvogne er udrustet med typen Pz IV. Sådanne kamvogne indgik blandt andet i 2. Bataljon i SS-Panserregiment 9 fra "Hohenstaufen" divisionen. Mine modeller
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereKøbenhavns luftforsvar i mellemkrigstiden
Københavns luftforsvar i mellemkrigstiden Indledning Som det fremgår af artiklen Dansk luftværnsartilleri 1940, så var 10. Artilleriafdeling 1), der indgik i Københavns Luftforsvar, i slutningen af perioden
Læs mereOrienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner
Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes
Læs mereOm begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.
Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes
Læs mereOm belgisk organisation og uniformering 1914
Om belgisk organisation og uniformering 1914 Indledning Denne artikel kan læses som et supplement til Ryttertræfningen ved Haelen, 12. august 1914 og det er hensigten at give et rids af periodens belgiske
Læs mereAjax 2. Deltagere: Alle. Banen: Halv bane. Formål: Spillerne skal her træne i selve afslutningen med begge ben.
Ajax 2 Banen: Halv bane Bolden startes med at blive spillet op til midten, som ligger den af for første spiller, der spiller ned til spilleren længst væk. Samtidig starter spilleren ude på kanten, og trækker
Læs mereOperation BUG-2. Vej. Målestok: Skov, åben. Jernbane. Bygning, træ. Bunker, beton. Bygning, sten. 5. januar 2003 Bilag 1A LJASNAJA 100,3 100,2 BUG
N A B C D E 1 1 2 LJASNAJA 2 Mod BREST 3 3 4 MATYKALY 4 5 100,3 5 100,2 6 6 7 7 8 BUG 8 9 9 10 100,1 PATULIN 10 Vindretning A B C D E Målestok: Flod Vandløb Vej 30 cm Jernbane Bakke Skov, åben (600 m)
Læs mereII Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef
Læs mereHærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007
Læs mereBritains militære motorcykler
Britains militære motorcykler Indledning Blandt danske samlere af militære legetøjsfigurer forbindes motorcykler nok oftest med modellerne fra Lineol eller Elastolin, idet de blev solgt i stort tal her
Læs mereOversigt over de Danske tropper i krigen 1864.
Krigen 1864 15:04:19 07-12-2014 Side 1 af 11 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 07-12-2014 15:04 Regiment Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereAngrebet. Styrker og planer. 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014. angrebet@takys.dk. www.angrebet.dk
1 Angrebet Styrker og planer 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014 angrebet@takys.dk www.angrebet.dk Bogen er beskyttet i henhold til lov om ophavsret 2 2. udgave er delt i 3 bind. Opmarch
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer
PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)
Læs mereOversigt over de Danske tropper i krigen 1864.
Krigen 1864 12:52:26 18-05-2014 Side 1 af 9 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 18-05-2014 12:52 Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando Overg eneral
Læs mereStørste operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet
1 Fakta om Hjemmeværnet 1949 1956 Lars Ellgaard Thursday, July 18th, 1957 Af: Søren Østergaard: Træk af Hjemmeværnets historie 2005 Hjemmeværnet var organiseret i 8 regioner. Disse regioner var så opdelt
Læs mereSlaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller
Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller
Læs mereBritains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3
Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3 Indledning Som nævnt i indledningen til del 1, så fremstillede Britains sin model af Ambulance Wagon i to forskellige udgaver: 1. Royal Army Medical Corps
Læs mereOpvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning
Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning Bane 1 Kanal træning Spiller 1 (køen) Bane 2 Flow / kommunikation træning Bane 3 Stige Hurtige fødder Bane 4 Bevægelighedstræning
Læs mereKrigsspil - Kampen om Schnee Eifel og St. Vith
Krigsspil - Kampen om Schnee Eifel og St. Vith Baggrund Spillet startede på offensivens første dag d. 16. december 1944 (Null Tag) ved daggry i Schnee Eifel bjergene lige øst for St. Vith. Området lå i
Læs mereOperation BUG-2 - Fra overgangen over Bug, den 22. juni 1941
- Fra overgangen over Bug, den 22. juni 1941 Oplæg: Per Finsted Fra overgangen over Bug, 22. juni 1941 5. januar 2003 Overblik Introduktion Den direkte anledning til at jeg har udarbejdet dette grundlag,
Læs mereB E L L E A L L I A N C E
B E L L E A L L I A N C E Regler for krigsspil fra Napoleonstiden 1809-1815 på bataljonsniveau Lexnet 2001 Anden udgave Belle Alliance, anden udgave, 18. juni 2001 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord..........................
Læs mereSvær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.
Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
MSC Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereDer laves 2 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 4-5 min. Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering
Opvarmning (15 min) Der laves 2 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 4-5 min Bane 1 Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering Bane 2 De første 10 aflevering
Læs mereTyske faldskærmsjægere - Enheder fra 9. Fallschirmjäger Division
Tyske faldskærmsjægere - Enheder fra 9. Fallschirmjäger Division Indledning Under forstudierne til det, der senere blev til Chakotens krigsspil i april 2000 - Kampene om Seelow- Højderne - stødte jeg for
Læs mereVelkommen til. Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2019
Velkommen til Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2019 1 Haderslev Kasernes Venner Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forgangne år. 2 Til Forsvarsministeren. Formanden for
Læs mereJydske Dragonregiment. Pansrede køretøjer fra 1945. APRIL 2008
Jydske Dragonregiment. Pansrede køretøjer fra 1945. APRIL 2008 Centurion kampvogne på vej til øvelsespladsen Indholdsfortegnelse. Forord. 3 Indledning. 4 Humber Scout Car. Panseret spejdervogn. 6 Humber
Læs mereII Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for
Læs mereaf Michael Zilmer-Johns
FALL GELB Slaget om Frankrig maj 1940 Modangrebet ved Arras Kortudsnittet er fundet hos http://www.wwiidaybyday.com/ af Michael Zilmer-Johns Modangrebet ved Arras Frankrig, maj 1940 Allieret Grundlag
Læs mereTysk organisation og uniformering 1914
Tysk organisation og uniformering 1914 Udmarchen i 1914. Samtidigt postkort tegnet af A. Roloff, gengivet fra hjemmesiden The Great War in a Different Light. Indledning I forbindelse med læsningen af Walter
Læs mereOpvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning
Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning Bane 1 Kanal træning Spiller 1 (køen) Bane 2 Flow / kommunikation træning Bane 3 Stige Hurtige fødder Bane 4 Bevægelighedstræning
Læs mereBritains Carden-Loyd kampvogn samt figurer fra Royal Tank Corps
Britains Carden-Loyd kampvogn samt figurer fra Royal Tank Corps Indledning De engelske erfaringer med kampvogne under Første Verdenskrig førte til, at man indså et blivende behov for kampvogne, under en
Læs mereNOTAT. Sagsbehandler: KORSEK02. Notat vedr. beskrivelse af operation GREEN DESERT
FORSVARSKOMMANDOEN NOTAT Bilag: Bilag 1: Principper for afsøgning Bilag 2: Kommandoforhold Sagsbehandler: KORSEK02 Sag: 2012/002534 Dokument: 559790 Dato: 2012-03-01 Notat vedr. beskrivelse af operation
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum. 1. november november 2005
1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum 1. november 1880 1. november 2005 1. Logistikbataljons mærke: I bataljonens mærke indgår et træn-t, der oprindeligt var det mærke som Trainafdelingens heste blev brændemærket
Læs mereBritains figurer - Cyklistkompagniet
Britains figurer - Cyklistkompagniet Indledning Mine interesser for engelske cyklistenheder har medført, at jeg ved hjælp af Britains figurer kan opstille et cyklistkompagni. Desværre fremstillede Britains
Læs mereEngelsk ingeniørmateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II
Engelsk ingeniørmateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II Indledning Den følgende fremstilling beskriver det pontonbromateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II - som var en del af det engelske brobygnings-
Læs mereDer laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering
Opvarmning (15 min) Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min Bane 1 Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering De første 10 aflevering skal
Læs mereDet ungarske infanteri under Anden Verdenskrig
Det ungarske infanteri under Anden Verdenskrig Indledning Formålet med denne artikel er at give et indtryk af, hvorledes det ungarske infanteri var uniformeret umiddelbart før og under Anden Verdenskrig.
Læs mereOm dansk militærmusik i
Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,
Læs mereOperation OVERLORD-1. Indledning. Spillet. Billedmateriale
Operation OVERLORD-1 Indledning I sommeren 2000 blev der i kredsen af krigsspillere talt om, at det kunne være spændende at prøve et spil fra Invasionen i Normandiet, den 6. juni 1944, også kaldet D-Dag.
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær
1. LOGISTIKBATALJON En professionel bataljon, i en moderne hær 1. Logistikbataljon er inde i en særdeles spændende periode med mange forandringer og nye opgaver, indledningsvis med fokus på rekruttering
Læs mereForslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereRigtig mand til jobbet
Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer
Læs mereBritains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 1
Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 1 Indledning I Britains alsidige sortiment af militært legetøj indgik forskellige hestetrukne trænvogne, hvormed man i rimelig grad kunne vise også denne
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
MSC Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereOpvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning
Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning Bane 1 Flow / kommunikation træning Bane 2 Stige Hurtige fødder Bane 3 Bevægelighedstræning Bane 4 Touch Tid Anbefales til: Teknisk
Læs mereDen svenske hær Luftværnsartilleriet
Den svenske hær 1939-1945 - Luftværnsartilleriet Indledning Luftværnsartilleriets rolle i Operation Rädda Sjælland var, efter de foreliggende kilder at dømme, ganske beskeden - i alt 24 luftværnskanoner
Læs mereOpvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning
Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning Bane 1 Spiller 1 (køen) Kanal træning Flow / kommunikation træning Bane 3 Stige Hurtige fødder Tid Teknisk træning med fokus på berøringer
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereHESTESKADRONEN VED GARDEHUSARREGIMENTET
HESTESKADRONEN VED GARDEHUSARREGIMENTET FORSVARETS UDDANNELSER en anderledes måde at lære på 2 VÆRNEPLIGTIG VED HESK Værnepligten ved Gardehusarregimentets Hesteskadron (HESK) adskiller sig markant fra
Læs mereOpvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning
Opvarmning (Motorisk/teknisk) (5-6 min på hver øvelse) Teknisk træning Bane 1 Spiller 1 (køen) Kanal træning Flow / kommunikation træning Bane 3 Stige Hurtige fødder Tid Teknisk træning med fokus på berøringer
Læs mereForslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereDer laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 4-5 min. Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering
Opvarmning (15 min) Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 4-5 min Bane 1 Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering De første 10 aflevering skal
Læs merePz Kpfw V Panther. Panserregimentets chef kørte i en kampvogn, som var mærket R01. En spændende afmærkning, som jeg bare måtte lave.
Pz Kpfw V Panther I fortsættelse af min artikel om SdKfz 251 serien - og dermed billeder af ældre modeller - så er her et par snapshots af mine Panthere. Her er også her tale om Esci modeller i skala 1:72.
Læs mereDer laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Bane 2 Vending - retvendt
Opvarmning (15 min) Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min Bane 1 Touch Bane 2 Vending - retvendt Spiller A Bane 3 Spiller C Spiller A Spiller B
Læs mereINFANTERIKURSUS II - OFFENSIV
INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,
Læs mereUdklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I
Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således
Læs mere