Rundkørsler med 2 frafartsspor
|
|
- Alma Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikafvikling i 2-sporede frafarter med sporbortfald Poul Greibe Belinda la Cour Lund 13. oktober 2017 Scion-DTU Diplomvej Kgs. Lyngby
2 Titel: Rundkørsler med 2 frafartsspor Trafikafvikling i 2-sporede frafarter med sporbortfald Forfatter(e): Poul Greibe; Belinda la Cour Lund Title: Traffic operation in roundabouts with two departure lanes Author(s): Poul Greibe; Belinda la Cour Lund Publiceringsdato: Oktober 2017 Report date: October 2017 Sprog: Dansk Language: Danish Antal sider: 34 No. of pages: 34 Rekvirent/finansiel kilde: Vejdirektoratet Client/financial source: The Danish Road Directorate Kvalitetssikring: Emneord: Trafikafvikling, rundkørsler, sporbortfald, frafartsspor, kilestrækning Resumé: Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilken betydning længden af en 2-sporet frafart før sporbortfald har for trafikafviklingen i frafartssporet. Dette er gjort ved at analysere empiriske data fra fire danske rundkørsler. Undersøgelsens hovedresultater er: -den samlede længde af den 2-sporede strækning samt kilestrækning, skønnes ikke at have betydning for trafikafviklingen ved de observerede trafikmængder -den observerede trafikintensitet (pe/sek) ved kørsel ud af rundkørslens cirkulationsarealet er stort set uændret ved afslutning af kilestrækningen -antallet af overhalinger stiger i takt med længden af den 2-sporede strækning Det vurderes at længden af den 2-sporede strækning hhv. kilestrækning bør være m ( m i alt). Hovedresultaterne viser at der ikke er registreret køsituationer på frafartsstrækningen der kommer op i nærheden af kapacitetsgrænsen. Rapporten kan hentes fra Copyright Ved gengivelse af materiale fra publikationen skal fuldstændig kildeangivelse udføres. Quality management: Key words: Traffic operation, Roundabouts, auxiliary through lane, taper section Abstract: The aim of the project is to find a relation between the length of the two lane departure section downstream 2-lane roundabouts and traffic operation based on Danish data. The study's main results are: -the total length of the 2-lane road section and taper section, does not seem to have an impact on the traffic operation at the observed traffic volumes -the observed traffic intensity (pc/sec) when driving out of the circulation area is virtually unchanged at the end of the taper section -the number of overtakings increases with the length of the 2-lane road section It is estimated that the length of the 2-lane road section respectively taper section should be meters ( m in total). No situations with remaining queue at lane drop has been observed. The report can be acquired from Copyright Reprinting material from this publication must include a complete reference to original source. 2
3 Indhold Sammenfatning Indledning Metode Krydsgeometri empiriske data Dataindsamling Databehandling Resultater Data Sporfordeling Følgetider Hastighed Registrerede overhalinger Tid sted data for køretøjer i frafarten Opsamling Bilag 1 De fire rundkørsler
4 4
5 Sammenfatning Nærværende notat sammenfatter hovedresultaterne fra en undersøgelse af trafikafviklingen i 2 sporede frafarter i rundkørsler. De 4 undersøgte 2-sporede frafarter er alle indsnævrede til ét kørespor efter ca m. Hovedfokus i undersøgelsen har været på hvilken indflydelse, længden af den 2-sporede frafart før sporbortfald har for trafikafviklingen. Der er indsamlet empiriske data fra 4 forskellige lokaliteter i Danmark. Valg af lokaliteter er foretaget ud fra et kriterie om, at der skal være to frafartsspor med efterfølgende sporbortfald. Der skal være så store trafikmængder som muligt, og rundkørslerne skal være placeret i åbent land eller udkanten af et byområde. Undersøgelsen er foretaget som en videobaseret adfærdsundersøgelse, hvor optagelserne er foretaget med drone. Droneoptagelser gør det muligt at se hele observationsfeltet på ét videobillede, og dermed at følge den enkelte trafikant. Til trods for, at de fire lokaliteter er udvalgt med fokus på høj trafikintensitet, viser data, at intensiteten i de undersøgte frafarter ikke kommer op på et niveau, hvor en eventuel kapacitetsreducerende faktor som følge af udformningen af sporbortfaldet kan identificeres. Den trafikintensitet (pe/sek) som er observeret i starten af frafartssporet bibeholdes i store træk på hele den 2 sporede strækning og på kilestrækningen. Ikke overraskende accelererer personbiler hurtigere end tunge køretøjer, og accelerationen er lidt større i venstre frafartsspor sammenholdt med højre spor. Hastigheden af et tungt køretøj i frafartssporene er ca km/t lavere end for personbiler. Et tungt køretøj bruger ca. 250 meter for at accelerere op til 60 km/t og ca. 350 meter for at accelerere op til 70 km/t. Andelen af køretøjer der overhaler er stigende, jo længere den 2-sporede frafart er. De fleste overhalinger sker på den 2-sporede frafart og i mindre grad på kilestrækningen. Længden af den 2-sporede frafart (inkl. kilestrækning) vurderes således ikke at have væsentlig betydning for trafikafviklingen (med de observerede trafikintensiteter). Derimod har længden betydning for muligheden for overhaling af langsomt kørende køretøjer og dermed bilisternes fremkommelighed og serviceniveau. Afhængig af mængden af tung trafik skønnes det, at længden af den 2-sporede frafart med fordel bør være minimum m, og at kilestrækningens længde ligeledes bør være minimum m. Hermed sikres god fremkommelighed og tilstrækkelig tid til, at en sikker flettemanøvre kan gennemføres. I særlige tilfælde kan den 2 sporede frafart etableres med en kortere længde (fx m) uden at 5
6 frafartens kapacitet påvirkes nævneværdigt. Bilisternes serviceniveau og mulighed for at overhale reduceres dog ved en kortere frafartsstrækning. 6
7 1. Indledning Vejdirektoratet har lavet en undersøgelse med det formål at belyse, hvorledes den geometriske udformning af frafartsspor i kryds, påvirker trafikafviklingen. Som en del af dette arbejde ønsker Vejdirektoratet at få undersøgt, hvilken betydning længden af 2-sporede frafarter før sporbortfald har på trafikafviklingen i signalregulerede kryds og rundkørsler baseret på danske data. I denne delrapport afrapporteres data, der omhandler 2-sporede rundkørsler med to frafartsspor. Resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse vedr. trafikafvikling i signalregulerede kryds med to frafartsspor er afrapporteret i et separat notat (Trafikafvikling i 2- sporede frafarter. Signalregulerede kryds med to frafartsspor. marts 2017). 7
8 8
9 2. Metode Midlertidige sportilføjelser før og efter signalregulerede kryds og rundkørsler etableres ofte for at forbedre trafikafviklingen. Formålet med sportilføjelsen i kryds er at øge kapaciteten i grøntiden, idet trafikken kan afvikles i flere spor gennem krydset. I 2-sporede rundkørsler benyttes ligeledes 2-sporede frafarter på de mest trafikbelastede ben for at lette trafikafviklingen. Ud fra en en analyse af empiriske data fra fire danske rundkørsler er det undersøgt, hvilken betydning længden af den 2 sporede frafart har for trafikafviklingen i 2-sporede rundkørsler. Afsnit 2.1 indeholder en beskrivelse af de lokaliteter, der er benyttet til dataindsamling. I afsnit 2.2 og 2.3 gives en beskrivelse af den metode, der ligger til grund for analysen, herunder hvilke data der er indsamlet samt den efterfølgende databehandling. 2.1 Rundkørselsgeometri empiriske data Der indgår data for i alt fire forskellige lokaliteter, som er placeret forskellig steder i Danmark. Valg af rundkørselslokaliteter er foretaget ud fra følgende kriterier: Der skal være to spor i cirkulationsarealet Der skal være 2 frafartsspor med efterfølgende sporbortfald Tilstrækkelige trafikmængder Rundkørslen skal være placeret i åbent land eller i udkanten af byområde Ingen eller kun få ind- og udkørsler på frafartsstrækningen Variation i længde af 2-sporet frafartsspor Variation i længde af kilestrækning Variation i hvilket spor der fortsætter efter sporbortfald En passende lang afstand fra sporbortfald til nedstrøms kryds således at eventuel tilbagestuvning fra nedstrøms kryds undgås Det skal være muligt at videofilme rundkørslen En skitse af den overordnede rundkørselsgeometri kan ses af figur
10 Figur 2.1 Overordnet geometri for de fire rundkørsler. I alle fire rundkørsler er der 2 spor i cirkulationsarealet og 2 frafartsspor i den frafart, der fokuseres på. Rundkørsel nr.: I Tabel 2.1 ses hoveddata for de fire udvalgte rundkørselslokaliteter, og i Figur 2.2 ses et luftfoto af rundkørslen i Fredensborg (RK1). Lokalitet L2spor (m) Lkile (m) L2spor + Lkile (m) Spor der fortsættes efter sporbortfald Skiltning af sporbortfald Skiltet hastighed (km/t) Vejbredde af 2-sporet frafart (m) Vejbredde ved afslutning af kilestrækning (m) RK1 Frederikssund Venstre Nej 60 km/t Ca. 7,0 Ca. 3,0 RK2 Fredensborg Venstre Nej 70 km/t Ca. 6,0 Ca. 3,3 RK3 Aabenraa Venstre Ja 80 km/t Ca. 6,2 Ca. 4,5 RK4 Aalborg Højre Ja 80 km/t Ca. 6,6 Ca. 3,0 Tabel 2.1 Angivelse af længde af hhv. frafartsspor og kilestrækning for de 4 rundkørsler der indgår i undersøgelsen. Alle mål er foretaget ud fra luftfoto. 10
11 Længde i meter Rundkørsler med 2 frafartsspor Figur 2.2 Dronefoto af rundkørsel i Fredensborg (RK2) med angivelse af den undersøgte frafart. Sporbredden på de 2-sporede frafartsstrækninger varierer i intervallet 6,2 til 7,0 m. Sporbredden efter indsnævring til ét spor varierer mellem 3,0-4,5 m. Alle mål er bestemt ud fra luftfoto, og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Figur 2.3 angiver rundkørselsgeometrien for de 4 rundkørsler mht. længden af de 2 frafartsspor (L2spor) og kilestrækningen (Lkile). Den samlede længde fra stopstreg til kileslut spænder fra 188 m (RK2 i Fredensborg) til 275 m (RK3 i Aabenraa). 300 Rundkørselsudformning Frederikssund 2. Fredensborg 3. Aabenraa 4. Aalborg Længde af 2-sporet strækning Længde af kilestrækning Figur 2.3 Længde af 2-sporet frafartsspor og kilestrækning. Alle fire rundkørsler ligger i åbent land. I bilag 1 er vedlagt luftfotos af de fire rundkørsler, der indgår i analysen. 11
12 2.2 Dataindsamling For hver af de fire rundkørsler er der foretaget en videooptagelse med drone. Det gør det muligt at følge det enkelte køretøj, fra det kører ud af cirkulationsarealet, til det passerer det snit, hvor sporbortfaldet er fuldført, og der igen kun er ét frafartsspor. Der indsamles data fra i alt syv forskellige snit (se figur 2.4) Snit 1 er placeret ved udkørsel af cirkulationsarealet Snit 7 er placeret for enden af kilestrækningen Snit 2-6 er placeret med passende afstand mellem snit 1 og snit 7, dog således at ét målesnit er placeret hvor den fuldt optrukne vognbanelinje mellem de to frafartsspor slutter (snit 2 på figur 2.4), og ét snit er placeret hvor afmærkningen af den 2-sporede frafart slutter (snit 3 på figur 2.4) Figur 2.4 Eksempel på placering af de syv målesnit i RK1 (Frederikssund). For alle fire rundkørsler er der foretaget videooptagelser af trafikken over en periode på 2-3 timer, se Tabel 2.2. Videooptagelserne er gennemført i de perioder på dagen, hvor trafikintensiteten er højst. 12
13 Lokalitet Dato Tidsrum RK1 Frederikssund 21/ :00 17:00 RK2 Fredensborg 21/ :00 10:00 RK3 Aabenraa 15/ RK4 Aalborg 25/ Tabel 2.2 Dato og tidsperiode for videooptagelser. 2.3 Databehandling Til brug for den efterfølgende analyse registreres alle køsituationer, hvor der er mindst to køretøjer i kø. Ved en kø forstås i denne sammenhæng: Situationer hvor minimum to trafikanter er samtidigt til stede i et observationsfelt der starter ved snit 1 og slutter ca. 60 m efter snit 1. Køretøjer betragtes som en del af køen, selvom de ikke er en del af den oprindelige kø, hvis de enten overhaler et køretøj i kø, eller ankommer til kileslut mindre end 1,5 sek. efter en forankørende, hvor forankørende er en del af køen. Starttidspunktet for afviklingen af en kø er sat til det tidspunkt, hvor første køretøj passerer snit 1. En kø betragtes som afsluttet, når forenden af det sidste køretøj i kø passerer snit 7. Ud fra videooptagelser registreres for hver kø følgende data for de enkelte køretøjer: Tidskode for passage af forenden af køretøjet i snit 1 til snit 7 Sporbenyttelsen (om køretøj benytter højre eller venstre kørespor i frafart) Køretøjstype Køretøjstyper er opdelt i følgende kategorier: 1. Personbiler og små Varebiler 2. Lastbiler, Busser, Personbiler med anhænger og Varebiler med anhænger 3. Sættevogntog, Påhængsvogntog og Modulvogntog 4. Motorcykel/Stor knallert 5. Andet Ved omregning fra antal køretøjer til personbilenheder (pe) er benyttet Vejdirektoratets omregningsværdier som angivet i tabel
14 Køretøjskategori Person- og Varebiler Lastbiler og busser 0,5 1,0 1,6 2,6 Store knallerter og motorcykler Sætte- og påhængsvogntog Tabel 2.3 Personbilækvivalenter i forbindelse med rundkørsler. Håndbog for Kapacitetsog Serviceniveau, september I tabel 2.4, ses en oversigt over afstand (m) imellem de 7 målesnit i de 4 rundkørsler. Alle mål er bestemt ud fra luftfoto, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Rundkørsel Målesnit Frederikssund RK1 Fredensborg RK2 Aabenraa RK3 Aalborg RK spor Kilestrækning Fra Tabel 2.4 Afstand mellem målesnit i de fire rundkørsler angivet i meter. Alle mål er foretaget ud fra luftfoto. Ud fra de indsamlede data undersøges, om det er muligt at finde en sammenhæng mellem kapacitet og længde af frafartsspor. Nogle af de faktorer der indgår er sporbenyttelse, følgetider, hastighedsforskel mellem første og sidste køretøj, køafviklingstid, overhalinger mv. 14
15 3. Resultater 3.1 Data I Tabel 3.1 ses en opgørelse over, registrerede kødata for hver af de fire rundkørsler. Det er disse kødata, der ligger til grund for den efterfølgende analyse. Rundkørsel nr: Antal kø registreringer Andel tung trafik Antal pe i kø (middel) RK ,6% 7,1 RK ,4% 5,4 RK ,7% 7,4 RK ,1% 7,0 Tabel 3.1 Antal registrerede køsituationer, andel af tung trafik mv. Ved tung trafik forstås køretøjer der er større end person- og varebiler. I en rundkørsels frafartsspor ankommer trafikanterne mere tilfældigt, end det er tilfældet for et signalreguleret kryds, hvor signalet kan dossere antallet af afviklede trafikanter per signalomløb. Ofte beskriver man en kø som bestående af et antal køretøjer eller antal personbilenheder per kø (pe/kø), men det giver ikke nødvendigvis mening i rundkørsler, hvor trafikanterne ankommer mere tilfældigt. Derfor opgøres de enkelte køer enten som antallet af indkørende pe per sekund (pe/sek) i snit 1 og/eller som antallet af pe per kø (pe/kø). På den måde kan der både tages hensyn til hvor mange pe, der kører ud af cirkulationsarealet i rundkørslen per tid, samt antallet af pe i den enkelte kø. 3.2 Sporfordeling I figur 3.1. ses andelen af pe i det højre spor i de syv målesnit. I RK1, RK2 og RK3 er det venstre spor der fortsætter efter sporbortfald, mens det er højre spor, der fortsætter i RK4. RK1 og RK2 har begge en kort 2-sporet strækning og en lang kilestrækning, mens RK3 og RK4 er karakteriseret ved en lang 2-sporet strækning og kort kilestrækning. Det ses, at der er stor forskel på sporbenyttelsen i de fire rundkørsler. Fordelingen af trafikanter i de to spor ved kørsel ud ad cirkulationsarealet er stort set ens (ca. 70%) for RK3 og RK4, som begge har en lang 2-sporet strækning. Det ses også, at hovedparten af trafikanter i RK3 og RK4 først kører over i det spor der fortsætter efter sporbortfald på selve kilestrækningen, dvs. ca. 200 m efter trafikanterne er kørt ud af cirkulationsarealet. 15
16 Andel pe i højre spor Andel i% Rundkørsler med 2 frafartsspor 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel pe i det højre spor i de syv målesnit Afstand (m) RK1 RK2 RK3 RK4 Figur 3.1 Andel af pe i det højre spor i de syv målesnit fra der køres ud ad cirkulationsarealet til slutning af kilestrækning. I RK1, RK2 og RK3 fortsætter det venstre spor efter sporbortfald. I RK4 fortsætter det højre spor efter sporbortfald. I figur 3.2 ses andelen af pe, der benytter det højre spor ved kørsel ud ad rundkørslens cirkulationsareal (snit 1) set i forhold til antal pe i kø. Det ses, at andelen af pe falder en anelse i takt med, at trafikmængden stiger. Andel pe i højre spor i snit 1 set i forhold til antal pe i kø 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% [0-5[ [5-10[ [10-15[ [15-20[ Antal pe per kø RK1 RK2 RK3 RK4 Figur 3.2 Andel pe i højre spor ved kørsel ud ad cirkulationsarealet (Snit 1) set i forhold til antal pe i kø. 16
17 3.3 Følgetider I det følgende præsenteres kødata der kan relateres til trafikanternes indbyrdes afstand i frafartssporet. Følgetiden er beregnet som tidsafstanden, fra forende til forende mellem to på hinanden følgende køretøjer. I tabel 3.2 ses gennemsnitlige følgetider for køretøjer i snit 7, ved kilestrækningens afslutning, i de fire rundkørsler set i forhold til antal udkørende personbilenheder per sekund i en kø ved frafartssporets begyndelse (snit 1). Det ses, at følgetiden falder i takt med, at trafikanterne kører tættere ved kørsel ud ad rundkørslens cirkulationsareal (snit 1). For RK2 og RK4 falder følgetiden markant, når antallet af pe/sek. i snit 1, er større end hhv. 1,2 og 1,0. For de to andre rundkørsler falder følgetiden ikke til under 1,9 sek. Middelfølgetid (ved kileslut) set i forhold til antal udkørende pe/sek Afstand (m) Rundkørsel: [0,2-0,4[ [0,4-0,6[ [0,6-0,8[ [0,8-1,0[ [1,0-1,2[ [1,2-1,4[ [1,4-1,6[ 188 RK2 3,66 2,39 1,97 1,84 1,83 1, RK1 3,57 2,59 2,13 2,23 1,89 1,87 1, RK4 3,38 2,47 2,04 2,00 1, RK3 2,90 2,64 2,22 1,90 Tabel. 3.2 Middelfølgetider mellem køretøjer ved kileslut (snit 7) set i forhold til antallet af pe/sek i kø ved kørsel ud ad rundkørslens cirkulationsareal (snit 1), alle følgetider. I tabel 3.3 ses variansen af middelfølgetiderne ved kileslut. Det ses, at variationen i følgetiden falder i takt med stigende antal udkørende pe/sek i snit 1. Det ses at både middelfølgetiden og variationen i middelfølgetid falder med stigende antal udkørende pe/se i snit 1. Jo mindre variation i variansen, desto mere ensartet må det forventes, at trafikanterne kører, hvilket er et udtryk for trafikafvikling ved høj intensitet. Data tyder på, at trafikken afvikles med højere intensitet og ensartethed i RK2 og RK4 end i RK1 og RK3. Varians af følgetid (ved kileslut) set i forhold til antal udkørende pe/sek Afstand (m) Rundkørsel: [0,2-0,4[ [0,4-0,6[ [0,6-0,8[ [0,8-1,0[ [1,0-1,2[ [1,2-1,4[ [1,4-1,6[ 188 RK2 1,47 1,25 1,14 1,02 1,12 0, RK1 2,47 1,53 1,26 1,51 1,05 1,29 1, RK4 1,82 1,34 0,93 0,64 0, RK3 1,84 1,52 1,27 1,18 Tabel 3.3 Varians af følgetider ved kileslut (snit 7) set i forhold til antal udkørende pe/sek i snit 1 (alle følgetider). 17
18 Figur 3.3 viser den gennemsnitlige følgetid i de fire frafartsspor set i forhold til antallet af personbilenheder per kø (pe/kø). Det ses af figuren, at følgetiden, dvs. trafikanternes indbyrdes tidsafstand er meget ens gennem strækningen, dog med en lille stigning i følgetiden ved kileslut. Figur 3.3 Gennemsnitlig følgetid per kø for de fire rundkørsler ved forskellig trafikmængde. 18
19 Snit 7 - køpassagetid (sek) Snit 7 - køpassagetid (sek) Rundkørsler med 2 frafartsspor En anden måde at betragte trafikafviklingen på er, ved at se på den samlede køafviklingstid (sek.) for køen i snit 1 og snit 7. Hvis det tager fx 11 sek. for 8 ktj at passere snit 1, og de samme 8 ktj bruger 13 sek. på at passere snit 7, så har den 2- sporede strækning + kilestrækning fået spredt køretøjerne lidt mere ud, og intensiteten er dermed faldet en smule. Figur 3.4 viser køafviklingstiden (den samlede følgetid for hele køen) i snit 7 som funktion af køafviklingstiden i snit 1 for de fire rundkørsler. Hver prik repræsenterer data fra én kø. Der er en høj grad af lineær sammenhæng, dvs. at køafviklingstiden er næsten den samme i snit 1 og i snit 7. Der er en tendens til, at afviklingstiden i snit 7 er lidt større end i snit 1, men forskellen er lille. Sagt på en anden måde tyder data på, at der ikke er registreret køsituationer, hvor vi nærmer os kapacitetsgrænsen. Dette gælder alle fire rundkørsler. Snit 7 - køpassagetid (sek) Rk1 y = 0,0003x 2 + 1,0041x + 1,0759 R² = 0, Snit 1 - køpassagetid (sek) Snit 7 - køpassagetid (sek) Rk2 y = -6E-05x 2 + 0,9826x + 0,3239 R² = 0, Snit 1 - køpassagetid (sek) Rk3 y = 0,0007x 2 + 0,9511x + 0,6672 R² = 0, Snit 1 - køpassagetid (sek) Rk4 y = 0,0018x 2 + 0,9328x + 0,5839 R² = 0, Snit 1 - køpassagetid (sek) Figur 3.4 Køafviklingstid i snit 7 som funktion af køafviklingstid i snit 1. 19
20 3.4 Hastighed I figur 3.5 ses gennensnitshastighed på kilestrækningen for det første hhv. det sidste køretøj i hver kø, der passerer snit 7, opgjort i forhold til antal udkørende pe per kø. Den lille hastighedsforskel mellem første og sidste køretøj på kilestrækningen er formentligt et udtryk for, at der ikke er registreret køsituationer, hvor antallet af køretøjer er så stort, at vi nærmer os kapacitetsgrænsen. Figur 3.5 Speed flow relation på kilestrækningen for første og sidste køretøj der passerer kileslut. Af figurerne ses, at: Hastigheden for det første køretøj er 5-9 km/t højere end hastigheden for det sidste køretøj Hastigheden på kilestrækningen kun i mindre grad er påvirket af trafikmængden (antal pe i kø) 20
21 På figur 3.6 ses af hastigheden for det køretøj som afslutter en kø, på delstrækningerne mellem de syv målesnit. For alle fire rundkørsler er hastigheden ca km/t på den første strækning efter trafikanterne er kørt ud af cirkulationsarealet. Der er en svag tendens til, at hastigheden falder med stigende trafikmængde. For Rundkørsel 1, har det kun været muligt at benytte data for fem af de seks delstrækninger, mens der for de øvrige tre rundkørsler indgår data for alle seks delstrækninger. Figur 3.6 Hastighed for sidste køretøj i en kø der passerer snit 7 ved kileslut, delt på de seks delstrækninger set i forhold til antal pe i kø. For rundkørsel 1 indgår kun data for fem af de seks delstrækninger. 21
22 I figur 3.7 ses den målte hastighed i henholdsvis højre og venstre kørespor. Hastighedsforskellen mellem sporene er størst for RK1 og RK2. Begge rundkørsler er karakteriseret ved en kort 2-sporet strækning. For RK1, RK2 og RK3 er hastighedsforskellen mellem højre og venstre spor stort set konstant. Hastighedsforskellen mellem højre og venstre spor er mindst for RK3. Det kan være et udtryk for, at lange 2-sporede strækninger giver trafikanterne mulighed for at flette ind i det spor der fortsætter over en lang strækning. Figur 3.7 Gennemsnitlig hastighed i højre hhv. venstre spor. Den stiplede linje angiver overgangen mellem den 2-sporede frafart og kilestrækningen. 22
23 I figur 3.8 og 3.9, ses gennemsnitshastighed for alle køretøjer i hhv. højre og venstre kørespor. Det ses, at hastigheden i det højre spor er nogenlunde ens de første m efter trafikanterne er kørt ud af cirkulationsarealet. Efter ca. 100 m ligger hastighedsforskellen på omkring 5-10 km/t. De højeste hastigheder ses for RK3 og RK4, som begge er karakteriseret ved en lang 2-sporet strækning og en kort kilestrækning. Figur 3.8 Gennemsnitshastighed for alle køretøjer i det højre kørespor for de fire rundkørsler. I figur 3.9 ses, at trafikanterne i det venstre spor i RK2 og RK4 kommer hurtigere op i hastighed de første ca. 140 m set i forhold til de to andre rundkørsler. For RK2 opnås en maks hastighed på omkring 73 km/t efter ca. 130 m hvorefter hastigheden er konstant. Hastigheden for RK4 stiger kontinuert til afslutning af kilestrækningen med en maks hastighed på 78 km/t. Den laveste hastighed ved afslutning af kilestrækningen ses for RK1, der har den korteste 2-sporede strækning. 23
24 Figur 3.9 Gennemsnitshastighed for køretøjer i det venstre kørespor for de fire rundkørsler. 3.5 Registrerede overhalinger For de undersøgte frafartsspor er køretøjernes ankomstrækkefølge i de enkelte målesnit registreret. I tilfælde hvor køretøjer bytter plads imellem to målesnit, tælles dette som en overhaling, det vil sige at ét køretøj kan have flere overhalinger. Tabel 3.3 angiver observeret % overhalinger i forhold til det totale antal køretøjer dels for den 2-sporede strækning (L-2spor) og for kilestrækningen (L-kile). I tabellen er også angivet, hvor mange køretøjer der samlet set er registreret i frafarterne. Rundkørsel Samlet antal ktj Observeret % overhalinger L-2spor L-kile Samlet RK1. Frederikssund ,4% 5,1% 11,5% RK2. Fredensborg ,9% 2,2% 5,1% RK3. Aabenraa 980 7,4% 0,5% 7,9% RK4. Aalborg ,0% 0,6% 13,7% Tabel 3.3 Observeret % overhalinger. Der er observeret mellem 3-13% overhalinger på L-2spor og 0,5-5% på kilestrækningen. Samlet for de fire rundkørsler er % overhalinger mellem 5-14 %. Tabel 3.4 angiver lidt mere detaljeret på hvilke delstrækninger overhalingerne har fundet sted. De blå celler markerer delstrækninger på L-2spor, mens de grønne angiver kilestrækningen. 24
25 Rundkørsel Samlet antal ktj Observeret % overhalinger Snit 1-2 Snit 2-3 Snit 3-4 Snit 4-5 Snit 5-6 Snit 6-7 I alt RK1. Frederikssund ,1% 2,3% 3,7% 0,9% 0,2% 0,3% 11,5% RK2. Fredensborg ,2% 1,3% 0,4% 0,9% 0,7% 0,6% 5,1% RK3. Aabenraa 980 1,1% 1,5% 1,6% 1,6% 1,5% 0,5% 7,9% RK4. Aalborg 929 1,4% 2,7% 3,2% 3,7% 1,9% 0,6% 13,7% Tabel 3.4 Observeret % overhalinger mellem de enkelte målesnit. Blå celler markerer 2- sporede delstrækninger og grønne celler kilestrækning. Der er forskel på frafarterne mht. hvor overhalingerne foretages. I RK1 gennemføres de fleste overhalinger mellem snit 1-2 og mellem snit 3-4, som er i starten af kilestrækningen. I RK4 gennemføres overhalingerne midt på L-2spor. På nær RK1 gennemføres generelt meget få overhalinger på selve kilestrækningerne. Figur 3.10 viser % overhalinger som funktion af længden af den 2-sporede strækning (L-2spor) og kilestrækningen (L-kile). 16% % overhalinger på L 2spor 16% % overhalinger L kile 14% 12% RK4 14% 12% Andel 10% 8% RK1 RK3 6% 4% RK2 2% 0% Længde af L 2 spor (m) Andel 10% 8% 6% RK1 4% RK2 2% RK3 RK4 0% Længde af L kile (m) Figur 3.10 Observeret % overhalinger som funktion af strækningslængde L-2spor og L- kile. For både L-2spor og (især) L-kile ses en tendens til, at der foretages flere overhalinger, jo længere strækningen er. Figur 3.11 viser % overhalinger som funktion af den samlede længde af L-2spor og L-kile. Den frafart med den korteste L-2spor + L-kile har den laveste % overhalinger. 25
26 Andel 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% % overhalinger samlet på L 2spor og Lkile RK2 RK1 RK4 RK3 0% Længde af L 2spor + L kile (m) Figur 3.11 % observeret overhalinger som funktion af længden L-2spor + L-kile. 3.6 Tid sted data for køretøjer i frafarten Ud fra de registrerede tidskoder ved passage i de respektive målesnit er det muligt at bestemme køretøjernes indbyrdes placering, deres hastighed og acceleration i frafarten. Det er endvidere muligt at lave tid-sted diagrammer, der beskriver trafikafviklingen. Et eksempel på et tid-sted diagram er figur Figuren viser data fra RK1 kø nr De blå linjer er køretøjer i højre spor og de grønne er køretøjer i venstre spor. Tid (sek) er sat lig nul sek, når det første køretøj passerer snit 1. Alle køretøjer i køen er personbiler på nær et enkelt tungt køretøj. Det ses af figuren, at det tunge køretøj i højre spor bliver overhalet af 3 personbiler i venstre spor på L-2spor. På L-kile sker der ingen forskydninger i rækkefølgen. Den vandrette afstand imellem linjerne angiver følgetiden (sek), mens linjernes hældning er køretøjernes hastighed (m/sek). Ved kileslut ses en følgetid på 4-5 sek ifb. med det tunge køretøj, som pga. en lavere hastighed efterlader et hul i trafikstrømmen. Det ses endvidere, at den samlede passagetid for alle 26 køretøjer i den konkrete kø er ca. 45 sek i starten af L-2spor, og at den samlede passagetid næsten er den samme ved kileslut. 26
27 Afstand (m) Afstand (m) Rundkørsler med 2 frafartsspor Afstand (m) 220 Eksempel på tid/sted diagram RK1 - kø nr 140 L-2spor L-kile Højre spor Venstre spor Tung ktj tid (sek) Afstand (m) Figur 3.12 Eksempel på tid-sted diagram for trafikafvikling for én enkelt kø (RK1) Nedenstående figur 3.13 viser tid-sted data (og dermed hastighed/acceleration) for de undersøgte rundkørsler baseret på samtlige køafviklinger. Data er vist for den første personbil i højre spor, første personbil i venstre spor samt for alle personbiler samlet. Derudover vises data for lastbil/bus og sæt/pvt. 0 sek er sat ved passage af snit 1 i alle figurer. Hvert datapunkt er en gennemsnitlig værdi for alle observationer i det respektive målesnit. RK1 - tid/sted 1. pbil - højre spor 1. pbil - venstre spor alle pbil - begge spor last/bus sæt/pvt tid (sek) RK3 - tid/sted 1. pbil - højre spor 1. pbil - venstre spor alle pbil - begge spor last/bus sæt/pvt tid (sek) Afstand (m) RK2 - tid/sted 1. pbil - højre spor 1. pbil - venstre spor alle pbil - begge spor tid (sek) RK4 - tid/sted Figur 3.13 Tid-sted data for 1. pbil i højre/venstre spor, alle pbiler samlet, last/bus og sæt/pvt. sæt/pvt 1. pbil - højre spor 1. pbil - venstre spor alle pbil - begge spor last/bus sæt/pvt tid (sek) 27
28 Ikke overraskende accelereres der lidt hurtigere i venstre spor sammenholdt med højre spor. Den gennemsnitlige acceleration for alle pbil ligger på niveau med 1. pbil i højre spor. Tunge køretøjer har en lavere acceleration. Figur 3.14 viser data for alle RK samlet set. Personbiler inkluderer her alle personbiler uanset placering i kø eller sporbenyttelse. Hvert datapunkt repræsenterer en gennemsnitlig værdi for én rundkørsel i ét målesnit. Afstand (m) Alle rundkørsler - pbil, last/bus, sæt/pvt Alle RK - pbil Alle RK - last/bus Alle Rk - sæt/pvt Pbil: y = 0,2214x ,158x R² = 0,9923 Sæt/pvt y = 0,2056x 2 + 8,0962x R² = 0,9891 Last/bus y = 0,1987x 2 + 8,7226x R² = 0, tid (sek) Figur 3.14 Tid-sted data for pbil (alle samlet) samt last/bus og sæt/pvt Personbiler accelererer hurtigst og efter 10 sekunder har de tilbagelagt ca. 150 m mens tunge køretøjer har tilbagelagt ca. 100 m efter 10 sek. Benyttes den viste sammenhæng mellem afstand og tid, kan hastighed som funktion af afstand beregnes som vist i figur
29 90 Estimeret hastighed Hastighed (km/t) Pbil (km/t) Sæt/pvt (km/t) Afstand (m) Figur 3.15 Hastighed som funktion af afstand for pbil og sæt/pvt (data fra alle fire rundkørsler samlet) 3.7 Opsamling Resultaterne kan opsummeres i punktform som følger: Der er ikke registreret køsituationer med væsentlig hastighedsreduktion som følge af sporbortfaldet Der er observeret 3-13% overhalinger på den 2-sporede strækning Der er en tendens til flere overhalinger jo længere den 2-sporede strækning er En kort 2-sporet strækning medfører flere overhalinger på kilestrækningen Trafikanterne har i store træk den samme følgetid gennem hele frafartssporet Køafviklingstiden (tiden fra første til sidste køretøj i en kø) er næsten uændret gennem hele frafartssporet Personbiler accelererer hurtigere end tunge køretøjer Accelerationen i venstre spor er marginalt højere end i højre spor. Hastighedsforskellen mellem højre og venstre kørespor er størst når den 2- sporede strækning er kort (RK1 og RK2) Der kan ikke, ud fra de indsamlede data, påvises nogen forskel i frafartsporet kapacitet som følge af længden af den 2-sporet strækning og kilestrækning 29
30 Til trods for, at de fire lokaliteter er udvalgt med fokus på høj trafikintensitet, viser data, at intensiteten i de undersøgte frafarter ikke kommer op på et niveau, hvor en eventuel kapacitetsreducerende faktor som følge af udformningen af sporbortfaldet kan identificeres. 30
31 Bilag 1 De fire rundkørsler Nedenfor følger et luftfoto af hver af de fire rundkørsler der indgår i analysen. De røde markeringer er den undersøgte frafart. RK1. Rundkørsel i Frederikssund J. F. Villumsens Vej/Frederikssundvej i køreretning mod vest 31
32 RK2. Rundkørsel i Fredensborg Isterødvejen/Kirkeltevej i køreretning mod sydøst 32
33 RK3. Rundkørsel i Aabenraa Løgumklostervej/ TSA 70 - Sønderjyske Motorvej / Egevej, køreretning mod sydøst 33
34 RK4. Rundkørsel i Aalborg Aalborgvej/Nordstjernevej/Ny Aabyvej, i køreretning mod øst 34
Trafikafvikling i 2-sporet frafarter
Trafikafvikling i 2-sporet frafarter Signalregulerede kryds med to frafartsspor Poul Greibe Belinda la Cour Lund 2. marts 2017 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Trafikafvikling i
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mere2-sporede rundkørsler
2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereM10 rumlestriber Hastighed og adfærd
M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige
Læs mereHjulpassager af vognbanelinjer
Grundlag for fastsættelse af P-klasser Nordisk udviklingsprojekt under NMF Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund 1. Oktober 2018 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Hjulpassager
Læs mereServiceniveau for til- og frakørsler på motorveje
Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4
Læs mereEvaluering af gul svelle
Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU
Læs mereBrug af høj tavlevogn
Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...
Læs mereSupplerende tavletest
Supplerende tavletest Færdselstavler og grønne linjer Trafikantforståelse Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund 8. marts 2017 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende
Læs mereHastighedsmålinger på Gurrevej
juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2
Læs mereBilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3
Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU
Læs mereVognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010
Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje Puk Kristine Andersson Poul Greibe Marts 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Manøvretid
Læs mereAdfærdsparametre i prioriterede vejkryds
Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...
Læs mereTrafikanters forståelse og brug af færdselstavler
Trafikanters forståelse og brug af færdselstavler og symboler Test 2016 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund 28. December 2016 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Trafikanters
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereTrafikantadfærd på 2-1 vej
Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereSignalregulerede kryds
Signalregulerede kryds Følgetider og personbilækvivalenter Belinda la Cour Lund Poul Greibe Per Bruun Madsen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Januar 2013 Indhold Resumé og konklusion...
Læs mereSmalle kørespor på motorvej
Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereMODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN
Til Fredensborg og Hørsholm kommuner Dokumenttype Memo Dato Marts 2019 MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN MODULVOGNTOGSKØRSEL PÅ ISTERØDVEJEN Projektnavn MVT Isterødvejen Projektnr. 1100037496 Modtager
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereBredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet
Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...
Læs mereNedtællingssignaler for fodgængere
Nedtællingssignaler for fodgængere Supplerende evaluering August 2006 Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Supplerende evaluering
Læs mereTest af afmærkningskoncepter for vejarbejde på 4-sporede motorveje
Test af afmærkningskoncepter for vejarbejde på 4-sporede motorveje Undersøgelse af trafikantadfærd Thomas Skallebæk Buch Belinda la Cour Lund 23. maj 2016 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereTest af pudebump i by-rundkørsel
Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3
Læs mereVognbaneskift ved vejarbejde
Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med
Læs mereSymboler på vejbanen
Evaluering af forsøg i Motorvejskryds Fredericia Lene Herrstedt Thomas Skallebæk Buch Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Oktober 2012 2 Evaluering af forsøg i
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereNotatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.
Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:
Læs mereSupplerende efterevaluering af Gurrevej
Supplerende efterevaluering af Gurrevej Mødeadfærd på fri strækning Juni 2006 Belinda la Cour Lund Trafitec Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 373 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende
Læs mereHjulpassager af vognbanelinjer
Hjulpassager af vognbanelinjer Projektforslag Lene Herrstedt 18. oktober 2017 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Hjulpassager af vognbanelinjer... 3 Projektforslag... 3 Budget...
Læs mereTest af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje Del 3
Test af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje Del 3 Trafikafvikling ved test af smalle spor Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereNedtællingssignaler for fodgængere
Gennemførelse af før- efter undersøgelse December Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 28 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger
Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereDET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET. Pierre Aagaard Carl Bro as
DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET Pierre Aagaard Carl Bro as 1. Indledning I Vejdirektoratet pågår der et vejregelforberedende arbejde, ved navn KAFKA, om kapacitets-
Læs mere1f 10ao 10aq 10an AABO SØRENSEN TRAFIKVURDERING AF REVIDERET KRYDSUDFORMNING I SVENSTRUP SYD ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund COWI
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereKøbenhavns Kommune. 1 Resume. Kvarteret omkring Randbølvej Gennemkørende trafik. Notat 3. marts 2017 adn/psa/mm
Kvarteret omkring Randbølvej Gennemkørende trafik Notat 3. marts 2017 adn/psa/mm 1 Resume ønsker at kende omfanget af gennemkørende trafik i kvarteret omkring Randbølvej. I et afgrænset område omkring
Læs mereFodgængerhastigheder
Fodgængerhastigheder I signalregulerede fodgængerovergange Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Juni 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Fodgængerhastigheder i signalregulerede fodgængerovergange
Læs mereTrafikanters forståelse og brug af rutenumre, symboler og vejvisningstavler
Trafikanters forståelse og brug af rutenumre, symboler og vejvisningstavler Test 2015 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund 18. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel:
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereAdfærd ved motorvejstilslutninger
Fletteadfærd, vognbaneskift, tidsafstand November 2005 Poul Greibe Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning...3 2 Måleprogram...5 2.1
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereKapacitet af motorveje
Kapacitet af motorveje af Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Indledning Formål Trafikmængden på de danske motorveje er steget væsentligt i løbet af de senere år, og det må forventes at udbygningen af
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereCase: Rundkørslen på Paludan-Müllers Vej og Randersvej, Aarhus
Præsentation på Vejforum Doseringsanlæg ved rundkørsel Case: Rundkørslen på Paludan-Müllers Vej og Randersvej, Aarhus 1 Præsentation på Vejforum Indhold Baggrund Trafiktælling med drone Trafiksimulering
Læs mereTRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereAnalyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
Læs mereUDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK
UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold
Læs mereOPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE
OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE TEKNISK NOTAT BASERET PÅ TRAFIKMÅLINGER I 2014, 2016 OG 2018 17. AUGUST 2018 Hougaard Trafik Vagtelvej 7, 4700 Næstved Tlf. 29 70 75 70 rikke@hougaardtrafik.dk
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereEstimat over fremtidig trafik til IKEA
BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet
Læs mereAdfærd ved stopstreg
Adfærd ved stopstreg Fire Københavnske bykryds Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Januar 2009 2 Fire Københavnske bykryds Indhold Resumé...5
Læs mereCykelsti stibredde, adfærd og kapacitet
Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Et cykelpuljeprojekt Poul Greibe Thomas Skallebæk Buch Baggrund Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden om sammenhæng mellem
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereNOTAT. 1. Hovedkonklusioner
NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region
Læs mereGeneralforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift
Dagsorden: Generalforsamling i AVFfonden og Dansk Vejtidsskrift Der inviteres hermed til generalforsamling i AVF-fonden og Dansk Vejtidsskrift. Velkomst v. fmd. Jasper Kyndi 1. Valg af dirigent Mandag
Læs mereBredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet
Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Baggrundsnotat Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 19. December 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Bredde af cykelstier:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereEvaluering af Gurrevej
- Adfærdsundersøgelse Marts 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål...3
Læs mereAdfærd og kapacitet på cykelstier
Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereFartdæmpning ved vejarbejde på motorvej IDÉ udvikling
Fartdæmpning ved vejarbejde på motorvej IDÉ udvikling Evaluering af Powermoon og N42 korridor Poul Greibe Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt Scion-DTU Diplomvej 376 20 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 5.
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv.
FL-CONSULT APS TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKNOTAT INDHOLD
Læs mereMikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet
Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til
Læs mereHastighedstilpasning
Hastighedstilpasning Evaluering af VMS tavler C55 på veje ved skoler Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund marts 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1
ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT
Læs mereEvaluering af interimsmotorveje
Evaluering af interimsmotorveje Interimsmotorvejen vest for Slagelse og nord for Vejle Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereOmrådeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg
Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland Nationalitet af person- og varebiltrafikken 2012/2013 Hovedresultaterne fra tællingerne maj, august, oktober 2012 og marts 2013 Områdeinitiativ Sønderjylland:
Læs mereNOTAT. 1. Trafikale forudsætninger
NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter
Læs mereMetroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade
Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade NOTAT 06. aug 2014 MS/CMO/UVH 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 2 3 Eksisterende forhold... 3 4 Forslag
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereHastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund
Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen
Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mere