Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof"

Transkript

1 Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i tørstof Udbytte, hkg tørstof pr. ha Brovst Efterafgrøde Holstebro Haderslev Gennemsnit Udbytte, hkg org. tørstof pr. ha Udbytte, kg N pr. ha forsøg 2 fs. 2 fs. 2 fs. 3 fs. 3 fs. 3 fs. 1. Ingen ,7 0,0 0,0 0,9 0, Ital. rajgræs Udlagt forår 0 14,4 9,7 2,1 8,4 32,8 10,4 16,4 14, Ital. rajgræs Udlagt forår 50 12,9 10,3 2,3 11,5 39,7 19,7 23,8 21, Ital. rajgræs Udlagt forår ,6 10,9 2,8 13,5 40,4 18,7 24,2 21, Olierædikke 14 dage før høst 0 10,3 13,8 2,9 3,4-6,2 10,4 9, Olierædikke 14 dage før høst 50 9,8 13,1 2,8 5,1-12,2 14,2 12, Olierædikke 14 dage før høst 100 8,5 14,9 3,5 5,6-17,3 17,0 14, Olierædikke Lige efter høst , Olierædikke Lige efter høst , Olierædikke Lige efter høst , LSD ns 2,5 ns 2,9 8,8 2,2 5,2 4,7 11 Gns. led 2-4 Ital. rajgræs Udlagt forår ,0 10,3 2,4 11,1 37,6 15,9 21,6 19,3 51 Gns. led 5-7 Olierædikke 14 dage før høst ,5 13,9 3,1 4,7-10,6 16,3 14,2 41 Gns. led 8-10 Olierædikke Lige efter høst , LSD 2,5 1,5 0,7 2,2-3,9 2,7 2,4 9 Sådato mellem 1. og 16. april. Sådato mellem 16. og 20. juli. Vægtede gennemsnit (LS-means) beregnet ud fra tre forsøg for led 1-4 og to forsøg for led 5-7. Sådato mellem 18. og 23. august. opsamles via høst af biomassen. En del af den tilførte gødning vil dog være bundet i rod og stub og vil senere mineraliseres. Forsøgene viser, at tørstofudbyttet af efterafgrøder varierer stærkt mellem jordtyper, og at gødskning i nogen udstrækning kan øge udbyttet af efterafgrøder. Gødskning af italiensk rajgræs med 50 kg kvælstof pr. ha ved 8 kr. pr. kg kvælstof har i forsøgene givet et merudbytte på 6,6 hkg organisk tørstof pr. ha. Ved et metanudbytte på 300 Nm 3 metan pr. ton organisk tørstof vil denne gødskning i princippet give et merudbytte på 198 Nm 3 metan pr. ha. For at dække omkostningen til gødning og udbringning skal salgsprisen således være mindst 2,02 kr. pr. Nm 3 metan, men hertil kommer omkostninger til høst og transport af biomassen. Med de nuværende prisforhold er det ikke oplagt at gødske efterafgrøder med henblik på høst til biogasproduktion. Der vil i november 2012 blive gennemført N- min målinger i forsøgene for at belyse effekten af efterafgrøder og gødskning på mængden af mineralsk kvælstof i jorden. Forsøgene afsluttes. Efterafgrøder i majs Konklusion Målrettet brug af efterafgrøder i projektet Efter- Majs tyder på, at der kan udvikles et bæredygtigt dyrkningssystem i majs, som sikrer, at der kan opretholdes et højt udbytteniveau i majsen samtidig med, at såvel kvælstofudvaskning som pesticidforbrug reduceres ny såteknik med af efterafgrøden i forbindelse med radrensning kan sikre en god og hurtig fremspiring diploid alm. rajgræs, hundegræs og strandsvingel kan etableres i majs på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse uden at påvirke majsens udbytte og kvalitet signifikant at hundegræs, strandsvingel og alm. rapgræs trives bedre i skyggen af majs end alm. rajgræs diploid alm. rajgræs har en hurtigere etablering end hundegræs og strandsvingel, hvilket indebærer en risiko for at påvirke majsens udbytte negativt i år, hvor majsen udvikler sig langsomt tetraploid alm. rajgræs og diploid italiensk rajgræs er egnede til sen såning af efterafgrøder 236

2 rajsvingel af strandsvingeltypen, timote og cikorie også er egnede som efterafgrøder i majs efterafgrøder udvikler sig mere i en tidlig og åben majssort end i en sildig og kraftig majssort anvendelse af 75 til 100 gram MaisTer pr. ha i første behandling mod ukrudt medfører en dårligere etablering af græsefterafgrøder, sået efterfølgende anvendelse af iter Calisto pr. ha i første behandling mod ukrudt medfører en dårligere fremspiring og vækst af tokimbladede efterafgrøder, sået efterfølgende. Forsøg Projektet Reduceret kvælstofudvaskning fra majs ved målrettet brug af efterafgrøder (EfterMajs) er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og har deltagere fra maskinfabrikken Thyregod A/S, Aarhus Universitet, DLF-TRIFOLIUM A/S, Limagrain A/S og Videncentret for Landbrug. Formålet er at udvikle og demonstrere et nyt, bæredygtigt dyrkningssystem i majs, som sikrer, at såvel kvælstofudvaskningen som pesticidforbruget reduceres, samtidig med, at der opretholdes et højt udbytteniveau i majsen. I projektet skal udvikles en såteknik, der sikrer en hurtig fremspiring af efterafgrøden, og som gør det muligt at så en efterafgrøde i majs, samtidig med, at majsen bliver radrenset. Samtidig sås en efterafgrøde på dette tidspunkt, der hurtigt og sikkert kan spire frem og klare sig i konkurrencen med majsen uden at påvirke majsens udbytte og kvalitet. Desuden skal undersøges, om andre typer af efterafgrøder end de, der anvendes i dag, er mere velegnede. Såning af efterafgrøder i majs, 2012 Formålet med forsøgene er at belyse virkningen af såteknik, såtidspunkt, type af efterafgrøde og type af majssort på udvaskning af kvælstof samt udbytte og kvalitet af majs. Udvaskning af kvælstof måles ved hjælp af sugeceller, nedsat i parcellerne, fra foråret 2012 til foråret I forsøgene er afprøvet de tre efterafgrøder rajgræs, hundegræs og rajsvingel, sået på to tidspunkter. Hundegræs er desuden sået med to såteknikker og i tre typer af majssorter. De tre typer af majssorter er Artist, der er meget tidlig og har en åben vækst, især i tiden op til høst, Patrick, der er tidlig og har en kraftigere vækst end Artist, og LG , der er sildig og har stor højde. Såningen af efterafgrøden er sket i forbindelse med radrensning, og de to såteknikker er og bredspredning med nedharvning af frøene. Udstyr til er nyudviklet og består af tre såskær med 18 cm afstand, placeret midt mellem majsrækkerne og med dybdestyringshjul. Med denne teknik er der cirka 18 cm på hver side af majsrækken uden efterafgrøde. Ved bredspredning af frøene er der sået frø på hele arealet og derfor også ind i majsrækkerne. Ved tidlig såning er efterafgrøden sået ved anden ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Ved sen såning er efterafgrøden sået ved tredje ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Her er anden ukrudtsbekæmpelse sket ved radrensning. I alle forsøgsled er første ukrudtsbekæmpelse sket med kemiske midler. Der er gennemført to forsøg på JB 1 og et forsøg på JB 4. Forfrugten har været flere års majs i et forsøg, repræsenterende lav frugtbarhed, kløvergræs i et forsøg, repræsenterende høj frugtbarhed, og korn i et forsøg, repræsenterende middel frugtbarhed, da kløvergræs indgår i sædskiftet. Forsøgene er tilført husdyrgødning og er gødsket efter NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer. Majsen er sået med 75 cm rækkeafstand, og det er tilstræbt at så 10 frø pr. m 2. Ved såning er der placeret 150 kg m. S pr. ha. Forsøgene er sået 1. til 3. maj og er høstet i perioden 8. oktober til 5. november. Tabel 15 viser forsøgsplan og resultater. Ved høst har der været 10 majsplanter pr. m 2 i alle forsøgsled, og der har ikke været lejesæd. I et forsøg har der været kraftige angreb af majsbladplet, på nær i sorten LG I alle forsøg har der været moderate angreb af majsøjeplet, mest i majssorten Artist. I forsøgene har Artist og Patrick været omtrent lige høje, mens LG har været 40 cm højere. Efterafgrødens dækning af jordoverfladen i august har været omtrent dobbelt så stor ved tidlig såning som ved sen såning. Ved begge såtidspunkter har alm. rajgræs haft den største og strandsvingel den mindste dækning. Alm. rajgræs etableres hurtigst, hvilket indebærer en 237

3 større risiko for, at efterafgrøden hæmmer majsen i år, hvor majsen udvikler sig langsomt. Forskellen er mindst ved sen såning, hvilket tyder på, at alm. rajgræs trives dårligere i skyggen fra majs end hundegræs og strandsvingel. I to forsøg har dækningen af tokimbladet ukrudt været lille og under 7 procent. I et forsøg har der været større dækning af tokimbladet ukrudt, især af snerlepileurt. Der har ikke været græsukrudt i forsøgene. Der har ikke været nævneværdig forskel på efterafgrøden i de tre typer af majssorter. Såning af efterafgrøder har ikke påvirket Billedet viser en veletableret efterafgrøde af hundegræs i majs den 2. oktober Efterafgrøden er rillesået den 12. juni i forbindelse med radrensning på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse. Udover en første sprøjtning mod ukrudt er der ikke udført yderligere behandling mod ukrudt. Udstyr til er nyudviklet og består af tre såskær med 18 cm afstand, placeret midt i mellem majsrækkerne og med dybdestyringshjul. Med denne teknik er der cirka 18 cm på hver side af majsrækken, hvor der ikke sås efterafgrøde. Såudstyret er monteret på radrenseren og er med støtte fra GUDP udviklet af Thyregod A/S. (Foto: Ib Sillebak Kristensen, Aarhus Universitet). udbytte, tørstofindhold, sammensætning eller foderværdi negativt. I Patrick er de største udbytter, indhold af stivelse og NEL 20 målt ved tidlig såning af strandsvingel og sen såning af hundegræs og strandsvingel. Der er høstet mindre udbytter ved bredspredning og nedharvning af frøene end ved. Det kan skyldes, at efterafgrøden ved bredsåning også sås ind omkring majsplanterne. Screening af efterafgrøder i majs, 2012 Formålet med screeningen er at belyse forskellige efterafgrøders evne til at etablere sig i majs og at undersøge, hvordan forskellige såteknikker samt forskellige ukrudtsmidler og strategier for ukrudtsbekæmpelse indvirker på etableringen af efterafgrøder. I forsøgene er afprøvet 18 efterafgrøder, sået med to såteknikker og på to tidspunkter, svarende til dem, der er beskrevet i foregående afsnit. Alm. rajgræs, hundegræs og strandsvingel er desuden sået i fire typer af majssorter. Sorten Artist er en meget tidlig sort, som udvikler sig hurtigt og dækker tidligt. Sorten er forholdsvis spinkel og åbner sig hen mod høst. Patrick er en tidlig sort, som udvikler sig knap så hurtigt som Artist. Award er middeltidlig og har en meget udbredt bladstilling, som giver meget skygge i bunden af afgrøden. LG er en sildig sort med en stor plantehøjde, men med en mere opret bladstilling end Award. Såning af efterafgrøden er sket i forbindelse med radrensning. Screeningerne er gennemført som demonstrationer, dvs. uden gentagelser, og er på JB 1 og 4. Forfrugten har været majs og korn. Arealerne er tilført husdyrgødning og er gødsket efter NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer. Majsen er sået med 75 cm rækkeafstand, og det er tilstræbt at så 10 frø pr. m 2. Ved såning af majsen er der placeret 150 kg m. S pr. ha. Forsøgene er sået 1. til 3. maj. Der er ikke målt udbytte. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 16, 17 og 18. Tabel 16 viser efterafgrødernes etablering, forekomst af ukrudt og kg kvælstof pr. ha i de overjordiske dele i november. Blandt græsserne, udsået i Atrium, har tetraploid alm. rajgræs og italiensk rajgræs haft en 238

4 Tabel 15. Såning af efterafgrøder i majs. (T8) Majs Efterafgrøde Såning efterafgrøde NEL 20, MJ pr. kg tørstof såmetode tidspunkt Pct. dækning af jordoverflade i aug. tokimbladet græsukrudt ukrudt Majssort Plantehøjde, cm Pct. tørstof Pct. af tørstof Udbytte og merudbytte pr. ha Kg N pr. ha forsøg 2 fs. 1. Ingen efterafgrøde Patrick ,8 8,5 33,8 6,08 120,1 98, Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Rille Tidligt ,1 8,3 33,5 6,06 1,2 0, Hundegræs, Donata Patrick Rille Tidligt ,7 8,5 33,7 6,07 1,5 1, Strandsvingel, Jordane Patrick Rille Tidligt ,2 8,6 36,6 6,25 3,8 5, Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Rille Sent ,1 8,4 35,4 6,16 2,1 3, Hundegræs, Donata Patrick Rille Sent ,6 8,6 36,0 6,20 5,3 6, Strandsvingel, Jordane Patrick Rille Sent ,9 8,4 36,5 6,23 6,6 8, Hundegræs, Donata Patrick Bredspredning 6) Tidligt ,5 8,4 34,1 6,09-0,8-0, Hundegræs, Donata Artist Rille Tidligt ,0 8,2 38,9 6,43-2,4 3, Hundegræs, Donata LG Rille Tidligt ,7 8,0 28,2 6,09 23,5 19, LSD ns 8,2 7,1 2/8 til 13/8. Fra jordoverfladen til basis hanblomst. Overjordiske dele medio november. Efterafgrøden sået 7/6 og 12/6 i forbindelse med radrensning på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse. Første behandling mod ukrudt er 22/5 og 25/5 med iter Calisto. I et af forsøgene er suppleret med 25 gram MaisTer + 0,4 liter MaisOil pr. ha. Der er ikke foretaget yderligere ukrudtsbekæmpelse. Efterafgrøden er sået 21/6 og 28/6 i forbindelse med radrensning på tidspunktet for tredje ukrudtsbekæmpelse. Første behandling mod ukrudt er 22/5 og 25/5 med iter Calisto. I et af forsøgene er suppleret med 25 gram MaisTer + 0,4 liter MaisOil pr. ha. Anden behandling mod ukrudt 7/6 og 12/6 er radrensning. 6) Frøene er spredt oven på jordoverfladen efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så frøene er harvet ned i jorden. råprot. efterafgrøde stivelse NEL 20 a.e. hkg tørstof høstet i majshelsæd høstet i efterafgrøde hurtig udvikling og en stor dækning ved høst. Tetraploid alm. rajgræs har været hurtigere og kraftigere end diploid alm. rajgræs. Timote er startet langsomt, men er kommet godt med sidst på sæsonen. Hundegræs, de to rajsvingler af strandsvingeltypen, Fojtan og Hykor, samt alm. rapgræs er startet langsomt og har haft en moderat udvikling i hele perioden. Derimod har alm. rapgræs udviklet sig hurtigt i slutningen af perioden, hvilket tyder på, at den er forholdsvis skyggetolerant. Strandsvingel og især bermudagræs har udviklet sig langsomst blandt græsarterne og har haft den mindste dækning ved høst. Blandt de tokimbladede arter har olieræddike og vinterraps haft den hurtigste udvikling, og både olieræddike og vinterraps har strakt sig. Hen mod høst er planterne sygnet hen, og ved høst har olieræddike, især ved tidlig såning, været nedvisnet. Cikorie er startet knap så hurtigt som de korsblomstrede, men har udviklet sig, så den har haft Billedet viser en efterafgrøde af vintervikke, sået den 12. juni, skadet af Calisto. De tokimbladede efterafgrøder har generelt været synligt og stærkt skadet af jordvirkningen af Calisto, anvendt ved første ukrudtssprøjtning. Skaderne har været større efter den tidlige såning cirka to uger efter ukrudtssprøjtningen end efter den sene såning cirka fire uger efter ukrudtssprøjtning. Planterne i det midterste såspor har været mest skadet, antageligt fordi skærene på hver side af midterskæret på radrenseren lægger jord ind i midten, hvilket betyder, at jorden i det midterste såspor har fået op til firedobbelt dosering af Calisto. Cikorie har været mindst skadet. (Foto: Elly Møller Hansen, Aarhus Universitet). 239

5 Tabel 16. Arter af efterafgrøder i majs. (T9) Majs Efterafgrøde Majssort Efterafgrøde TKV kg udsæd pr. ha Pct. dækning af jordoverfladen efterafgrøde tokimbladet ukrudt græsukrudt juli august nov. juli august nov. juli august nov demonstrationer 1. Alm. rajgræs, Jumbo (D) Atrium 2, Alm. rajgræs, Kentaur (T) Atrium 3, Rødsvingel, Legende Atrium 1, Ital. rajgræs, Sikem (D) Atrium 2, Hundegræs, Donata Atrium 1, Strandsvingel, Jordane Atrium 2, Rajsvingel, Fojtan Atrium 2, Rajsvingel, Hykor Atrium 3, Timote, Winnetou Atrium 0, Alm. rapgræs, Dasas Atrium 0, Bermudagræs, Dune Atrium 0, Hvidkløver, Rivendel Atrium 0, Rødkløver, Rajah Atrium 1, Alexandrinekløver Atrium 3, Vintervikke, Villane Atrium 30, Olieræddike, Arena Atrium 13, Vinterraps, Vision Atrium 5, Cikorie, Spadona Atrium 1, Alm. rajgræs, Jumbo (D) Artist 2, Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick 2, Alm. rajgræs, Jumbo (D) Award 2, Alm. rajgræs, Jumbo (D) LG , Hundegræs, Donata Artist 1, Hundegræs, Donata Patrick 1, Hundegræs, Donata Award 1, Hundegræs, Donata LG , Strandsvingel, Jordane Artist 2, Strandsvingel, Jordane Patrick 2, Strandsvingel, Jordane Award 2, Strandsvingel, Jordane LG , Gennemsnit D = diploid, T = tetraploid. Efterafgrøden er rillesået tidligt, dvs. i forbindelse med radrensning på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse 7/6 og 12/6. Første behandling mod ukrudt er 22/5 og 25/5 med iter Calisto pr. ha. I et af forsøgene er suppleret med 25 gram MaisTer + 0,4 liter MaisOil pr. ha mod enårig rapgræs. Overjordiske plantedele medio november. 11/7 og 13/7. 2/8 og 13/8. 12/11 og 14/11. en stor dækning allerede i august. Cikorie ser ud til at være forholdsvis skyggetolerant. Vintervikke har udviklet sig langsomt i starten, men er kommet op på en rimeligt stor dækning i august. Hen mod høst er vintervikke sygnet hen, hvilket tyder på, at vintervikke ikke er så skyggetolerant. Kløverarterne har haft en langsom udvikling i hele perioden. Rødkløver har haft den mindste fremspiring og udvikling, og hvidkløver har klaret sig bedst. Indtil august har der ikke været nævneværdig forskel på efterafgrødernes udvikling i de fire majssorter. I november har efterafgrøderne været mest udviklet i de tidligste sorter Artist og Patrick. I de to sildigere sorter har efterafgrøden været mere udviklet i den høje sort LG med opret bladstilling end i den lavere sort Award med en meget udbredt bladstilling. Det tyder på, at bladstillingen har større betydning for efterafgrødens udvikling end plantehøjden. Dækningen af ukrudt har været lav. Mængden af kvælstof i de overjordiske plantedele i november kan findes i Tabelbilaget T9, når de foreligger medio december. Tabel 17 viser betydningen af såtidspunkt og såteknik på efterafgrøders etablering. Sen såning af efterafgrøderne har i gennemsnit hal- 240

6 Tabel 17. Såmetoder og arter af efterafgrøder i majs. (T9) Majs Efterafgrøde Majssort Pct. dækning af jordoverfladen efterafgrøde tokimbladet ukrudt enkimbladet ukrudt tidlig såning af efterafgrøde bredspredning sen såning af efterafgrøde tidlig såning af efterafgrøde bredspredning sen såning af efterafgrøde tidlig såning af efterafgrøde bredspredning sen såning af efterafgrøde demonstrationer 1. Alm. rajgræs, Jumbo (D) Atrium Alm. rajgræs, Kentaur (T) Atrium Rødsvingel, Legende Atrium Ital. rajgræs, Sikem (D) Atrium Hundegræs, Donata Atrium Strandsvingel, Jordane Atrium Rajsvingel, Fojtan Atrium Rajsvingel, Hykor Atrium Timote, Winnetou Atrium Alm. rapgræs, Dasas Atrium Bermudagræs, Dune Atrium Hvidkløver, Rivendel Atrium Rødkløver, Rajah Atrium Alexandrinekløver Atrium Vintervikke, Villane Atrium Olieræddike, Arena Atrium Vinterraps, Vision Atrium Cikorie, Spadona Atrium Alm. rajgræs, Jumbo (D) Artist Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Alm. rajgræs, Jumbo (D) Award Alm. rajgræs, Jumbo (D) LG Hundegræs, Donata Artist Hundegræs, Donata Patrick Hundegræs, Donata Award Hundegræs, Donata LG Strandsvingel, Jordane Artist Strandsvingel, Jordane Patrick Strandsvingel, Jordane Award Strandsvingel, Jordane LG Gennemsnit D=diploid, T=tetraploid. 2/8 og 13/8. Sået 7/6 og 12/6 i forbindelse med radrensning på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse. Første behandling mod ukrudt er 22/5 og 25/5 med iter Calisto pr. ha. I en af demonstrationerne er suppleret med 25 gram MaisTer + 0,4 liter MaisOil pr. ha mod enårig rapgræs. Der er ikke foretaget yderligere ukrudtsbekæmpelse. Sået 21/6 og 28/6 i forbindelse med radrensning på tidspunktet for tredje ukrudtsbekæmpelse. Første behandling mod ukrudt er 22/5 og 25/5 med iter Calisto. I en af demonstrationerne er suppleret med 25 gram MaisTer + 0,4 liter MaisOil. Anden behandling mod ukrudt er radrensning 7/6 og 12/6. Frøene er bredspredt oven på jordoverfladen efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så frøene er harvet ned i jorden. veret dækningen. Italiensk rajgræs og tetraploid alm. rajgræs ser ud til at være bedst egnet til sen såning. På trods af særdeles gode fremspiringsbetingelser har bredspredning og nedharvning af frøene i flere arter givet en mindre dækning af efterafgrøden i november. Dækningen af ukrudt har været på et lavt niveau, og hverken såtidspunkt eller såmetode har haft nævneværdig betydning herfor. Tabel 18 viser betydningen af valget af ukrudtsmidler ved første behandling mod ukrudt. Første behandling mod ukrudt har været cirka to uger før den tidlige såning og cirka fire uger før den sene såning af efterafgrøder. Harmony SX har ingen synlig betydning haft for etablering af efterafgrøderne. MaisTer i en mængde på 75 og 100 gram pr. ha har reduceret dækningen af græsefterafgrøder med en fjerdedel. Det set ser ud til, at timote, 241

7 Tabel 18. Ukrudtsbekæmpelse og efterafgrøder i majs. (T9) Majs Efterafgrøde Majssort Calisto Pct. dækning af jordoverfladen efterafgrøde tokimbladet ukrudt græsukrudt Calisto + 11,25 g Harmony SX iter Calisto + 75 g MaisTer + 1,33 l MaisOil Calisto Calisto + 11,25 g Harmony SX iter Calisto + 75 g MaisTer + 1,33 l MaisOil Calisto iter Calisto + Calisto ,25 g g MaisTer Harmony + 1,33 l SX MaisOil tidlig sen tidlig sen tidlig sen tidlig sen tidlig sen tidlig sen tidlig sen tidlig sen tidlig sen såning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning ning demonstrationer 1. Alm. rajgræs, Jumbo (D) Atrium Alm. rajgræs, Kentaur (T) Atrium Rødsvingel, Legende Atrium Ital. rajgræs, Sikem (D) Atrium Hundegræs, Donata Atrium Strandsvingel, Jordane Atrium Rajsvingel, Fojtan Atrium Rajsvingel, Hykor Atrium Timote, Winnetou Atrium Alm. rapgræs, Dasas Atrium Bermudagræs, Dune Atrium Hvidkløver, Rivendel Atrium Rødkløver, Rajah Atrium Alexandrinekløver Atrium Vintervikke, Villane Atrium Olieræddike, Arena Atrium Vinterraps, Vision Atrium Cikorie, Spadona Atrium Alm. rajgræs, Jumbo (D) Artist Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Alm. rajgræs, Jumbo (D) Award Alm. rajgræs, Jumbo (D) LG Hundegræs, Donata Artist Hundegræs, Donata Patrick Hundegræs, Donata Award Hundegræs, Donata LG Strandsvingel, Jordane Artist Strandsvingel, Jordane Patrick Strandsvingel, Jordane Award Strandsvingel, Jordane LG Gennemsnit D = diploid, T = tetraploid. Efterafgrøderne er rillesået i forbindelse med radrensning på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse hhv. 7/6 og 12/6. Bedømt 2/8 og 13/8. Første behandling mod ukrudt er udført 22/5 og 25/5. I en af demonstrationerne er alle behandlinger suppleret med 25 gram MaisTer + 0,4 liter MaisOil pr. ha. Sået 7/6 og 12/6 i forbindelse med radrensning på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse. Der er ikke udført yderligere ukrudtsbekæmpelse. Sået 21/6 og 28/6 i forbindelse med radrensning på tidspunktet for tredje ukrudtsbekæmpelse. Anden behandling mod ukrudt er udført 7/6 og 12/6 ved radrensning. alm. rapgræs og hundegræs er mest følsomme. Effekten har været mindst ved sen såning. De tokimbladede arter har ikke været synligt påvirket af MaisTer. I de to demonstrationer har ukrudtsbekæmpelsen kunnet udføres med en sprøjtning og en radrensning. Dækningen har dog været mindst ved den sene såning, hvor der er foretaget en ekstra radrensning i forbindelse med såning af efterafgrøden. 242

8 Efter- og mellemafgrøder reduceret jordbearbejdning ninger, men tendens til mindre udbytter i de pløjefri forsøgsled. Denne tendens til mindre udbytter er mindst ved den dybe harvning (H18-20). Dyb harvning eller pløjning har således vist tendens til de største udbytter i vinterhvede. Havren i sædskifte R3 og R4 er høstet under ugunstige forhold på grund af sen modning og våde vejrforhold før høst den 27. august Der har været en del spild af kerner ved høst. Havrens høsttidspunkt er delvis bestemt af, at der efterfølgende skulle etableres et forsøg med tre forskellige såtidspunkter til vinterhvede, hvor tidligt sået vinterhvede skulle sås 1. september. I både R3 og R4 er der positive merudbytter i havre i de pløjefri forsøgsled. I sædskifte R4, hvor halmen er efterladt på marken i alle de foregående år, er udbyttet signifikant større i de pløjefri forsøgsled end i de pløjede. I sædskifte R3 er der signifikant større udbytte ved direkte såning (D) end ved pløjning og størst tendens til større udbytter ved øverlig harvning (H8-10) har været et godt år for pløjefri dyrkning med øverlig jordbearbejdning til vårsæd på Foulum i forhold til pløjning. Det adskiller sig fra, hvad der ellers er observeret i forsøget. Den 18. juli 2012 er der udstrøet olieræddike i sædskifte R5, men på grund af snegle, som har ædt olieræddike-kimplanterne, har det været nødvendigt at gentage udspredningen af olieræddike (og sneglegift) den 8. august. Parceller i Foulum med vårbyg, harvet 18 til 20 cm (H18-20) før såning. Helt til venstre ses direkte sået havre (D). (Foto: David Croft, Aarhus Universitet). 245

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

176 EFTERAFGRØDER Efterafgrødeblandinger og udsædsmængder i demonstrationsforsøg

176 EFTERAFGRØDER Efterafgrødeblandinger og udsædsmængder i demonstrationsforsøg EFTERAFGRØDER Efterafgrødeblandinger og udsædsmængder i demonstrationsforsøg > > NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES I forbindelse med reformen af EU s landbrugsstøtte i 2015 er der krav om såkaldte miljøfokusområder

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD GrovfoderNyt NR. 2-17. april 2 01 5 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Ny viden Bedriften lige nu Foråret

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder

EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder > > STINE STYRUP BANG, SEGES I forbindelse med reformen af EU s landbrugsstøtte i 215 er der krav om såkaldte miljøfokusområder (MFO). Én af mulighederne er at

Læs mere

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008 1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder

Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder Stort potentiale for afgrøder til såvel bioenergi som foder Planter kan benyttes til føde og foder, men også til mange andre formål, hvor hele eller dele af planten udvindes og forarbejdes til produkter

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

LandboThy Kongres 2018

LandboThy Kongres 2018 LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning 21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

RowCrop workshop til Store Markdag 2017 RowCrop workshop til Store Markdag 2017 Stenalt d. 21. september Præsentationer: Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen og Bo Melander Fremvisning af forsøg i marken: Inger Bertelsen, Erling Nielsen og Casper

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,

Læs mere

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere