Lokale indsatsområder

Transkript

1 Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin vælger i dialog med ledelsen hvert skoleår mindst ét indsatsområde, som man vil arbejde med i årets løb. Som værktøj til beskrivelse af arbejdet med indsatsområder anvender vi i Sebber Landsbyordning SMTTE-modellen. Der arbejdes med indsatsområderne i teamene, og det er meget vigtigt, at resultaterne af de indsatser, der sættes i gang kan ses i en forandret og forbedret praksis. I forrige skoleplan blev arbejdet med trivselsindsats og trivselsplan sat i gang, og det er derfor naturligt, også set i lyst af de fælles indsatser, trivsel og inklusion, i Fælles Skolebeskrivelse, at videreføre og udvikle dette arbejde. Indførelse af ipad en i undervisningen på mellemtrinnet Team: Mellemtrin - Skoleår At integrere ipad en i den daglige undervisning. At klæde børnene på til den digitale tidsalder og få verden ind i klasseværelset Det skaber mulighed for at give eleverne de samme forudsætninger for læring, og ipaden kan fungere som et inklusionsredskab. At lærerne videndeler, udvælger relevante programmer/ apps og i samarbejde med eleverne, gør ipaden til en naturlig del af undervisningen. At eleverne ved løsning af opgaver, selvstændigt vælger en relevant app eller lignende. At de læse/skrivesvage elever løser opgaverne på lige fod med de øvrige elever. At eleverne videndeler i undervisningsøjemed. Formativ evaluering frem til sommerferien. Sidst på skoleåret følger vi op på de opstillede mål på et teammøde.

2 Sammenhæng i matematikundervisningen i indskolingen Team: Indskoling - Skoleår Et sammenhængende, overskueligt og gennemsigtigt forløb i matematikundervisningen fra skolestart til overdragelse til 3. klasse. Med den rullende skolestart arbejder elever på individuelle niveauer. Mange gennemgange af nyt og svært tilgængeligt stof foregår derfor individuelt. Dette har fordele, men også ulemper: Svækkelse af faget pga manglende dialog eleverne imellem. Dvs, der er færre elev-elevsamtaler om faglige emner, end der ellers ville være. Individualitet en besværliggør at fastholde overblik over hvilke elever, der har deltaget i bestemte forløb. Der er flere lærere inddraget i det samlede forløb. Derved er det risiko for at tabe områder. Det er sværere for mellemtrinet at modtage elever, der potentielt kan tilhøre forskellige klasser i fagligt niveau. Undervisningen foregår gennem oplæg i hold og grupper. Dvs den individuelle undervisning reduceres til et minimum og denne refererer til den fælles undervisning. Det registreres, hvem der deltager i hvilke forløb. Dette gennem en skematisk opstilling af faglige områder/mål. Undervisningens tilrettelæggelse tager udgangspunkt i dette skema, Der arbejdes i bøger EFTER oplæg. Det vil sige: o Oplæg o o Registre-ring Individuelt arbejde i bøger/ værksteder o Evaluering af elevers udbytte. Ved oplæg forstås bredt en gennemgang af nyt og svært tilgængeligt stof. Dette kan foregå vha læringsstils-tilrettelagt undervisning, eller efter andre metoder. Der laves løbende planer for oplæg m.v. Dette på månedlig basis. Foruden dette laves der en fælles oversigt over faglige områder OG elevers vurderede standpunkt. Fra nytår samles de elever, der forventes at skulle i tredje klasse. Disse undervises som klasse i ALLE faglige områder, som hører under den 2. bog for 2. klasse. Herved skabes der et fælles udgangspunkt. Foruden dette bruges der alternative materialer forskellige fra dem, der bruges i 3. klasse. Den styrkede sammenhæng bør kunne registreres i forbindelse med matematikevalueringen. Det vil sige, at der forventes et generelt løft af det faglige niveau. Da der ikke er samlet evalueringsresultater fra foregående år, er det ikke muligt at konstatere om dette sker, men ambitionen er helt klart et niveau for faget, som ligger over landsgennemsnit. Det forventes desuden, at man i undervisningen vil se og høre elever bruge samme redskaber og fagligt sprog dog stadig med individualiteten bevaret. Ved overdragelse til mellemtrinet bør de modtagende lærere opleve mere samlede billeder af traditionelle klasser. Dette forstået således, at den faglige spredning er reduceret og klassen har et fælles fagligt sprog. Indsatsen evalueres medio juni 2013 inden overdragelse af elever til 3. klasse.

3 Leg og trivsel Samling Team: Vuggestuen - Skoleår At alle børnene deltager i samlinger på deres niveau Det giver et fællesskab Forskellige udtryksformer ved sang, fagter, læsning og fortælling Vi holder samling så ofte som muligt Vi finder alderssvarende sange og bøger Vi ser at børnene bliver glade Genkende fagter og sange Begynder at synge med Rokker med Spørger selv efter en sang eller en bog Evaluere løbende til stuemøder Indsats mod mobning Team: Børnehaven - Skoleår Sætte fokus på drilleri/ mobning i børnehaven Det giver bedre trivsel for det enkelte barn at bryde systematiske drillerier inden det bliver mobberi, at lære børnene at sige fra, når de oplever at nogen bliver Det giver et bedre tilhørsforhold i fællesskabet Ingen skal føle sig udenfor at barnet selv kan komme og sige, hvis det bliver At bruge materialer fra mobbe-kufferten: Bamsen, tavler (samtaler), bøger sange, massage m.m. Lege: blande børnene i grupper som de normalt ikke leger i, opdele i små grupper Forældre gøres opmærksom på FRI FOR MOBBERI ved opstart af kuffert At forældrene går i dialogen med barnet/personalet omkring barnets fortællinger derhjemme At se børnene trøste hinanden ved hjælp af bamsen At børnene siger til de voksne hvis de bliver At børnene forsvarer den/dem der bliver ved at sige, at det ikke er i orden At høre børnene sætte ord på, hvad de tænker, når nogen bliver Hver 14. dag på stuemødet Forældreinfo om opstart til forældremøde

4 Respekt for hinanden Team: DUS - Skoleår At børnene lærer at forstå og acceptere at blive anerkendt og respekteret for den man er Børnene gennem forståelse og anerkendelse udvikler større selvværd og selvtillid At vi som rollemodeller (pædagoger) gennem vores adfærd og tilgang til børnene er rummelige Er positive overfor deres Børnene behandler hinanden med respekt Børnene får øjnene op for mulighederne i Børnene viser rummelighed ved at inddrage hinanden i legen Børnene danner venskaber og legerelationer på tværs af gruppen Vi bestræber os på at holde børnemøde hver anden /tredje uge Vi hjælper børnene med at forstå og acceptere Anerkendelse af positiv adfærd Team: Indskoling - Skoleår Vi vil give eleverne muligheden for, at blive bevidste om, hvad der er god social adfærd. Mange samtaler om adfærd og sociale spilleregler tager sit udgangspunkt i negative oplevelser fra for eksempel frikvarter. Det vil sige, at man ønsker at fremme noget positivt gennem noget negativt. Det vil vi lave om, så det er det positive, der får plads tid og rum i klassens forum. Den store bog med gode historier. Indskolingen får en fælles bog, hvori lærere tager sig tid til at skrive, når de oplever elever gøre noget godt. Historierne læses op i førstkommende klassesamling (9.20 samlingerne). Den eller de elever, som er blevet taget på fersk gerning i at gøre det gode, får herefter lov at tegne et billede, der illustrerer situationen. Tiltaget har effekt, når eleverne begynder at angive hinanden for gode ting. Vi evaluerer ved gennemgang af bogen i slutningen af januar 2013.

5 Styrke klassen som social og lærende enhed Team: Mellemtrin - Skoleår Få klasserne til at fungere som gode social enheder, hvor der er basis for en fælles undervisning, hvor eleverne gør brug af ressourcer. Eleverne skal tage ansvar for sig selv og hinanden. ofte vant til at få meget hjælp pga. små klasser. vant til at arbejde meget individuelt. ikke så selvhjulpne. Eleverne tager ikke ansvar for egen læring At vi fortæller eleverne om dette udviklingsarbejde. Lave individuelle aftaler med eleverne. Benytte feedforward. Synliggøre Cooperativ- learning principper for eleverne i form af gruppearbejde og rollespil. Den enkelte lærer sætter klare mål op for eleven/eleverne. (klasseledelse) At eleverne hjælper hinanden. At elever spørger hinanden om hjælp. At eleverne er mere selvhjulpne. At eleverne har styr på deres ting og deres forpligtelser. At eleverne spørger læreren mindre. Gennemgå de forskellige tegn med eleverne. Evaluering på et mellemtrinsmøde ultimo forår 2013.