Lærervejledning Mobil Lab 2
|
|
- Christoffer Jan Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne.
2 INTRODUKTION... 1 OM UNDERVISNINGEN... 1 FORSØGSVEJLEDNINGER... 2 SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING... 2 Vindlaboratoriet og den mobile mølle... 3 Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...3 Fysik/kemi for klassetrin...5 Geografi for klassetrin...7 Biologi for klassetrin...9 Termografi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...11 Fysik/kemi for klassetrin...13 Geografi for klassetrin...16 Biologi for klassetrin...18 Solenergi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...20 Fysik/kemi for klassetrin...22 Geografi for klassetrin...25 Biologi for klassetrin...27 Intelligent boligstyring Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...29 Fysik/kemi for klassetrin...31 Geografi for klassetrin...34 Biologi for klassetrin...36
3 INTRODUKTION I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. I vindlaboratoriet findes der således en vindtunnel, hvor de kan teste vindmøllemodeller, og undersøge hvad vingernes udformning har for effektiviteten af møllen, og eksperimentere sig frem til den helt rigtige hældning, eller pitch på vingen. Der er også mulighed for at arbejde med termografi, altså at bruge kameraer som måler varmeudstråling. Med termografi-kameraer kan de undersøge, hvor godt, eller dårligt, en bygning er isoleret, eller de kan finde andre steder, hvor varme eller kulde slipper ud og dermed forbruger unødig energi. Med solcellerne på taget af traileren produceres der energi til at lade batterier op med. Ved at bruge et kontrolpanel inde i traileren, kan eleverne undersøge, hvad solcellernes hældning og placering i forholdt til verdenshjørnerne betyder for effektiviteten, og dermed energiproduktionen. Der er også mulighed for at lave forsøg med solceller i mindre målestok. Forsøg hvor de kan se, hvilke muligheder der er for at placere solceller på deres skole, i deres eget hjem, eller hvor de ellers kunne forestille sig det. I fremtiden bliver styringen af energiforbruget i vores huse meget vigtig. Derfor har flere virksomheder udviklet systemer, som vil gøre os i stand til at påvirke forbruget i langt højere grad end nu. I Mobil Lab 2 får eleverne mulighed for at programmere sådan et system, og de kan selv udtænke løsninger som vil betyde energibesparelser i hjemmet. Der er også mulighed for at køre en tur på en el-cykel. Al den energi, som bruges på el-cyklen, er produceret på Mobil Labs solceller og vindmølle, så det er grøn energi! Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. OM UNDERVISNINGEN Til Mobil Lab 2 er der udarbejdet undervisningsmateriale (forsøgsvejledninger) til alle opstillingerne. Disse kan downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Opgaverne er opbygget så eleverne kan starte med en enkel udfordring som viser nogle grundlæggende faglige elementer, og hvordan opstillingen benyttes. Derefter stiger sværhedsgraden, og forhåbentligt får eleverne også lyst til at udforske på egen hånd, og til at stille sig selv og deres kammerater nye udfordringer.
4 Der er i høj grad lagt op til tværfaglige forløb i Mobil Lab 2, men man kan også vælge at fokusere på de mere snævre fagligheder inden for fx fysik, geografi, samfundsfag eller IT. Uanset hvilken tilgang man har til sin undervisning i Mobil Lab 2, så er det en fordel, hvis eleverne på forhånd er fortrolige med en række faglige begreber. I de forskellige opstillinger bliver der anvendt både volt, ampere og watt og joule, når der kikkes på ydelsen fra en energikilde. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemgå sammenhængen mellem disse enheder, så eleverne har lettere ved at behandle de data, de får. Afhængigt af klassetrin, kan det også være en god ide at snakke om fx vindhastighed udtrykt i m/s, Solens vandring over himlen i forhold til verdenshjørnerne, kompasretninger, kwh, begrebet aerodynamik og meget andet. Udfordringerne i laboratoriet vil kunne løses med større udbytte med en vis baggrundsviden, men det er ikke et krav for at få en god oplevelse ud af det. FORSØGSVEJLEDNINGER Der er vejledninger til alle opstillinger i Mobil Lab 2. Disse kan som nævnt i ovenstående -downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Med vejledningerne i hånden kan eleverne komme i gang med at afprøve og undersøge de forskellige teknologier. Vores håb er, at både elever og lærere bliver inspireret til selv at finde på nye undersøgelser og forsøg, som udstyret giver mulighed for at lave. Hvis I har lyst, vil vi meget gerne høre om jeres erfaringer og ideer, så andre kan blive inspireret eller hjulpet videre. SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING Med de nye Fælles Mål 2014 tages der udgangspunkt i en læringsmålsstyret undervisning på alle niveauer og i alle fag i folkeskolen. Undervisningsministeriet skriver bl.a.: I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer læreren tegn, der kan vise, hvor langt eleverne er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter hænger også sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste og dermed, hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer for alle klassens elever. I læringsmålstyret undervisning sigtes altså hele tiden mod et mål for elevernes læring. De forenklede Fælles Mål indeholder kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. Kompetencemålet er for de obligatoriske fag og emner flerårigt og beskriver den overordnede kompetence, eleverne skal opnå. Kompetencemålene er nedbrudt i færdigheds- og vidensmål i et antal faser, som svarer til klassetrinnene.
5 Årsplanlægningen kan tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene. Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål er bindende. Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Det er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Læreren skal nedbryde Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb. Læringsmålene er skridt på vejen til at nå det fælles mål. For at hjælpe lærerne med målsætningen i forhold de kompetence-, færdigheds- og vidensområder, som Mobil Lab 2 giver mulighed for at arbejde med, har vi i det følgende udarbejde en oversigt over de mål, der kan sættes for de opgaver, der er beskrevet i forsøgsvejledningerne. Vindlaboratoriet og den mobile mølle Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Naturområder: Fase 1: Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr Eleven har viden om karakteristiske naturområder (her ift. ruhedsklasser) Fase 2: Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder
6 Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 1: Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion Eleven har viden om forsyningsproduktion Fase 2: Eleven kan designe modeller af en produktion (her vindenergi) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer reflektion på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder
7 Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer
8 Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Fase 3: Eleven kan undersøge transport (og lagring) af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer (her vindenergi) Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her vindenergi) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer
9 Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger.
10 Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Fase 3: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer
11 Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi
12 Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer
13 Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Termografi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i laboratoriet vedr. termografi giver eleverne mulighed for at arbejde med færdighedsog videns-målene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Materiale- og produktvurdering: Fase 1: Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber (og kredsløb)
14 Fase 2: Eleven kan udvikle enkle produkter Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Kost og motion: Fase 1: Eleven kan gennemføre fysiologiske forsøg ved brug af enkelt digitalt udstyr Naturområder: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle feltundersøgelser (i naturområder) herunder med digitalt måleudstyr Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 2: Eleven kan designe modeller af et produkt (her tøj, glas og isoleringsmaterialer) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion vedr. isolering/varmeregnskab på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier (isolering) Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen)
15 Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer
16 Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan undersøge lys, (lyd og farver) Eleven har viden om bølgetyper, (lyd-) og lysfænomener Fase 2: Eleven kan undersøge typer af stråling (Her: Infrarød stråling) Eleven har viden om stråling (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan undersøge resultat af processer på atomart niveau Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Fase 3: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Jorden og universet: Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer (Bemærk: Fordrer Eleven har viden om ressourceforbrug, (deponi og genanvendelse) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder
17 Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her isolering og varmetab) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om (energikilder og) energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag
18 Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale (og globale) forhold Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer
19 Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer Globalisering: Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag
20 Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven har viden om kroppens (næringsbehov og) energiomsætning Fase 2: Eleven har viden om (menneskets bevægeapparat, organsystemer og) regulering af kroppens indre miljø. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed (og kondition) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer
21 Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag
22 Solenergi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Naturområder: Fase 1: Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr Fase 2: Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder Lys: Eleven kan gennemføre systematiske undersøgelser af lys Eleven har viden om egenskaber ved lys (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 1: Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion Eleven har viden om forsyningsproduktion
23 Fase 2: Eleven kan designe modeller af en produktion (her solenergi) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af (produkter og) produktioner. (Bemærk: Fordrer diskussion vedr. solenergi på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen)
24 Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan undersøge lys, (lyd og farver) Eleven har viden om bølgetyper, (lyd-) og lysfænomener Fase 2: Eleven kan undersøge typer af stråling (her: Solindfald) Eleven har viden om stråling (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan undersøge resultat af processer på atomart niveau Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet (og magnetisme) indgår
25 Fase 3: Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Eleven kan undersøge transport (og lagring) af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning Jorden og universet: Fase 1: Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet (og Universets dannelse), herunder med simuleringer Fase 2: Eleven har viden om Jordens energistrømme Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer (Bemærk: Fordrer refleksion i klassen) Eleven har viden om ressourceforbrug, (deponi og genanvendelse) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Jorden og universet: Fase 2: Eleven har viden om Jordens energistrømme Fase 3: Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i Jordens naturlige systemer Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer (her solenergi) Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og
26 samfund (her solenergi) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan beskrive anvendelsen af (lyd og) lys i (medicinsk og) teknologisk sammenhæng Eleven har viden om udbredelsen af (lyd og) lys Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier
27 Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale Redskaber (her: Solindfald) Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Fase 3: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår
28 Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer Globalisering: Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen)
29 Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i solenergilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer
30 Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt
31 Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Intelligent boligstyring Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Materiale- og produktvurdering: Fase 2: Eleven kan udvikle enkle produkter Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller
32 Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 2: Eleven kan designe modeller af et produkt (her: Styringssystemer) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Teknologi og miljø: Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi
33 Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet (og magnetisme) indgår Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Fase 3: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning
34 Jorden og universet: Fase 3: Eleven har viden om ressourceforbrug, deponi (og genanvendelse) (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Produktion og teknologi: Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser designe og gennemføre undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring Eleven har viden om elektroniske kredsløb, simpel programmering og tranmission af data Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Eleven har viden om diagramsymboler og repræsentationer af elektriske kredsløb (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder med it-baserede programmer (her: Intelligent styring) Eleven har viden om teknologiske processer i (landbrug og) industri Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her intelligent styring)
35 Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud Fase 2: Eleven har viden om teknologi i industri (og landbrug) Fase 3: Eleven kan vurdere en teknologisk bæredygtighed Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier
36 Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Globalisering: (Bemærk: Fordrer efterbehandling og refleksion i klassen) Fase 1: Eleven har viden om produktionskæder Fase 2: Eleven har viden om transportmønstre og fordeling af ressourcer (her: Energiforsyning) Fase 3: Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger
37 Fase 2: Fase 3: Eleven har viden om naturfaglige modeller Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer refleksion i klassen) Globalisering: Fase 1: Eleven har viden om ( ) teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier
38 Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i laboratoriet vedr. intelligent boligstyring giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer
39 Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag
40 Insero Education, Chr. M. Østergaardsvej 4A, 8700 Horsens
Lærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereUndersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Læs mereNatur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereLæseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereBilag 1: Åben skole kompetencebanken
Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereMål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken
Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereForløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereA rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016
A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold. Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereÅrsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereEnergi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Udskoling - Energi og læring
Ud - Energi og læring 1 Velkommen til Energitraileren I Energitraileren er samlet forskelligt udstyr, som kan give en aktiv praksisnær og undersøgende læring om emnet energi. Elevernes tilegnelse af grundlæggende
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereHAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV
HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereEnergi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Mellemtrin - Energi og læring
- Energi og læring 1 Velkommen til Energitraileren I Energitraileren er samlet forskelligt udstyr, som kan give en aktiv praksisnær og undersøgende læring om emnet energi. Elevernes tilegnelse af grundlæggende
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereNatur/teknologi. Måloversigt
Natur/teknoli Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget natur/teknoli udvikle kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknoli
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atomet UGE: 32-35 Forløbet Atomet arbejder med atomets opbygning i detaljer på modelplan. Ligeledes arbejdes med ioner og isotoper, og eleverne vil
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mereÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereEnergiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse
9 klasse Geografi Fysik/kemi Biologi 33-34 Arbejde med Fysikpakken til EV3 (,4,0) 33-41 (37,5 time,50 lek) Klassen bruger 1 uge på skolerejse, naturfagene medgår kun begrænset, evt. i større grad, hvis
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereLærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed
Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.
Industri, 9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleven får viden om forbrugsvarer og deres 1. Eleven kender til varer, deres oprindelse Eleven kan praktisk
Læs mereMål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske
Læs mere