1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag

Transkript

1 Notat Sagsnr.: P Dato: Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for Jobcenter Halsnæs i relation til indsats for personer på ledighedsydelse og personer i fleksjob. På mødet blev udvalget endvidere præsenteret for to strategiske tiltag på området; 1) en forebyggende indsats og 2) en intensiv indsats. I nærværende bilag gør Borgerservice og Beskæftigelse status for udviklingen på området. Gruppen på ledighedsydelse som er den ydelse, som ledige modtager, når de er visiteret til men endnu ikke er i flexjob har historisk set været en udfordring i Halsnæs Kommune. Grundet Kommunes tidligere industri, som f.eks. Stålvalseværket, er der en stor gruppe af ledige, visiteret til flexjob, herunder mange ledige på ledighedsydelse. Typisk pga. nedslidning og lignende andre problematikker. Økonomisk har det været udfordrende for Halsnæs Kommune, da kommunen mistede retten til statsrefusion, når borgeren havde været ledige i en periode på mere end 18 måneder. Med indførelsen af ny refusionslovgivning indenfor Beskæftigelsesområdet i 216 er det nu muligt at modtage minimum 2 pct. i refusion uanset varighed. 1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag Som præsenteret på møde i Udvalget vedr. vækst og erhverv i juni 217, har udfordringen for Halsnæs Kommune været et højt antal borgere på ledighedsydelse. Derfor blev der i jobcentret i 217 iværksat tiltag med henblik på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse, og særligt de langvarige ledighedsydelsesforløb: 1. En forebyggende indsats - med fokus på hurtig afklaring, et virksomhedsrettet fokus med udgangspunkt i småjob og virksomhedspraktik, flere kommunale fleksjob samt fokus på nedbringelse af langvarige modtagere af ledighedsydelse via anden aktør. 2. En intensiv indsats med øget kontakt og hyppigere samtaler, fælles infomøder, individuelle møder med CV-mentor og virksomhedskonsulent samt krav om at søge fem job om ugen på baggrund af et nyt ressourcesyn. 1

2 De to tiltag har medført, at jobcentret i dag afklarer borgere fra kontanthjælp, ressourceforløb, jobafklaringsforløb og sygedagpenge med det formål, at de bliver visiteret direkte til fleksjob. Og dermed undgår en periode på ledighedsydelse. Borgerne er samtidig blevet klædt på og støttet i at være aktive jobsøgende jobparate fleksjobbere. Der tages således tidlig kontakt til borgerne på baggrund af deres konkrete jobønsker, og de indkaldes tidligt til et informationsmøde, hvor de får vejledning og information omkring krav og regler i forhold til at være tilkendt retten til fleksjob. Endvidere er sagsbehandlerne blevet styrket i at vejlede borgerne om, hvad det vil sige at have retten til fleksjob og parallelt med en tidlig beskæftigelsesrettet snak omkring job, jobsøgning og CV. Dette har blandt andet betydet, at borgerne er godt informeret, når de mødes med rehabiliteringsteamet, og flere borgere har allerede et job på hånden. Også blandt de aktivitetsparate borgere, som har været ude af arbejdsmarkedet i en årrække, og som er blevet afklaret via lønnede timer (småjob), er en del kommet i fleksjob. I 217 har fokus endvidere været på virksomhederne. Der har blandt virksomhederne været manglende viden omkring, hvad det vil sige at være fleksjobber, og hvad det kan give en arbejdsplads at have en ansat på særlige vilkår. I august 217 påbegyndtes derfor en kampagne rettet mod virksomhederne for at skabe en større viden omkring fleksjob og ikke mindst få etableret flere fleksjob. Der er siden august 217 og til skrivende stund besøgt 198 virksomheder i Halsnæs Kommune med henblik på at informere virksomhederne om ordningen Fleksjob. I 218 vil fokus blive bredt ud til også at omfatte kommunale virksomheder. Endelig har fokus været på de lovpligtige opfølgninger på fleksjobbene. Alle fleksjob er midlertidig i fem år. Hvis fleksjobberen er over 4 år, bliver fleksjobbet permanent efter fem års ansættelse. Vurderingen af fleksjobbet sker efter 2½ og 4 ½ års ansættelse. Vurderingen sker ved udarbejdelse af statusnotat inkl. afgørelse. I forbindelse med vurderingerne har der været fokus på at prøve at øge det ugentlige time antal og i det hele taget sikre, at borgeren udbytter hele sin arbejdsevne. 2. Udviklingen i ledighedsydelse og fleksjob Det samlet antal af borgere med retten til fleksjob og borgere i fleksjob er fortsat stigende. Stigningen skyldes dog i høj grad etablering af flere fleksjob. I oktober 217 var der således 368 fuldtidspersoner i fleksjob, mens antallet i oktober 216 var 326 fuldtidspersoner, jf. figur 1. Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse har været faldende fra 212 til 215, men steg dog fra 215 til 216 og er fortsat steget ganske lidt til 122 fuldstidspersoner pr. oktober 217. Den positive udvikling i antallet af fleksjob skyldes indførelsen af førtidspensions- og fleksjobreformen i 213, som gav målgruppen med mindre arbejdsevne en lettere adgang til at finde en plads på arbejdsmarkedet. Den havde desuden den positiv effekt, at borgere, som før reformen ville have fået bevilget førtidspension, nu kunne bestride et fleksjob på få timer. 2

3 Figur 1: Antal fuldtidspersoner som modtager ledighedsydelse eller er i fleksjob Halsnæs Ledighedsydelse 15 Halsnæs Fleksjob Okt 211 Okt 212 Okt 213 Okt 214 Okt 215 Okt 216 Okt 217 Antal fuldtidspersoner En stor mængde af de oprettede fleksjob er startet med et lavt timeantal. Som figur 2A viser, har det prioriterede fokus på timeantallet medført, at der i dag er en stor gruppe fleksjobbere, som løbende sættes op i timer. Halsnæs Kommune er således bedre end land og klynge gennemsnit til at sikre, at borgeren går op i tid. Figur 2A: Fleksjob (ny ordning) Op eller ned i arbejdstid (1-5 timer) 1 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 72,8 72,3 58,9 34,2 2,1 2,4 7,2 6,8 7,3 Hele landet Halsnæs Klynge gennemsnit Andel personer Gået op i arbejdstid Andel personer Uændret arbejdstid Andel personer Gået ned i arbejdstid Grundet den store tilgangen til fleksjob er der, på trods af at der arbejdes fokuseret på at øge timetallet, fortsat en vækst i antallet af fleksjobs med et lavt timeantal, jf. figur 2b. 1 Målingen er på aktive fleksjobber med udgangspunkt i et lavt timeantal på 1 5 timer under den nye ordning. 3

4 Figur 2B: Antal Fleksjobs med et timeantal mellem 1 5 timer Okt 216 Okt Antal personer Halsnæs Halsnæs Kommune har en meget høj visiteringsgrad til ledighedsydelse og fleksjob, sammenlignet med klyngen af sammenlignelige kommuner og resten af landet. Årsagerne til dette er flere. Den historiske virksomhedssammensætning med bl.a. stålvalseværket har påvirket antallet af nedslidte borgere. Samtidig har kommunen tidligere været relativ påpasselig med tilkendelser. Som figur 3 viser, er der endvidere sket en ændring i, hvorfra tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob kom. Tidligere kom den ledige ofte i fleksjob efter at have modtaget ledighedsydelse. Dette er ikke længere reglen. Figur 3 viser således, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager, som uden et rehabiliteringsforløb, bliver visiteret direkte til et fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension, er voksende hvilket har medindflydelse på det stigende antal på ydelserne ledighedsydelse og fleksjob. Figur 3: Kontanthjælpsmodtager status efter afsluttet forløb kv13-2kv14 3kv14-2kv15 3kv15-2kv16 3kv16-2kv17 Fleksjob 3,5 2,3 1,2 Ledighedsydelse 5,9 8, 11,6 17,3 Førtidspension 4,2 8,8 1,1 18,4 Den højere grad af tilkendelser udfordrer naturligvis teamet, som arbejder med ledighedsydelse/fleksjob. Dels skal der etableres flere fleksjobs end hidtil, men fastholdelsen af de allerede eksisterende fleksjob er mindst lige så vigtigt, da uhensigtigstmæssigt tilbageløb til ledighedsydelse på sigt vil have negativ konsekvenser for borgerens livskvalitet og ikke mindst for kommunens økonomi. Figur 4 viser dog, at trods stigningen i antallet af fleksjob, er det 4

5 lykkedes at fastholde og forøget antallet af langvarige fleksjob, dvs. fleksjob med en varighed på over tre år. Figur 4: Forløb på fleksjobs med en varighed på mere 3 år Sep 214 Sep 215 Sep 216 Sep 217 Halsnæs Halsnæs Halsnæs Halsnæs Over 3 år Selvom der opleves en stor stigning af etableret fleksjobs, er andelen af arbejdsstyrken, som modtager ledighedsydelse, fortsat stor i Halsnæs Kommune. Pr. oktober 217 er det således,9 pct. af arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år, som modtager ledighedsydelse. I hhv. klynge og land er gennemsnittet på,7 og,5. Stigningen i antallet af personer på ledighedsydelse de seneste to år har endvidere medført en stigning i de kommunale udgifter til ledighedsydelse, efter et fald i de seneste år, jf. figur 5. Således er udgifterne til ledighedsydelse steget med 9,5 pct. fra 216 til 217. I klyngen har der ligeledes været en stigning i udgifterne, dog på 2,8 pct., mens udgifterne på landsplan er faldet ganske lidt. Figur 5: Offentlige udgifter til ledighedsydelse. Stigning/fald i forhold til jan-okt 14 15,% 1,% 5,%,% -5,% -1,% -15,% -2,% Hele landet Halsnæs Klynge gennemsnit Jan-okt 15-3,7% -16,8% -2,3% Jan-okt 16-5,6% -3,4% -1,6% Jan-okt 17-1,6% 9,5% 2,8% 5

6 En af hensigterne med reformen i 213 var dog netop, at færre blev tilkendt førtidspension, og flere dermed opnår tilknytning til arbejdsmarkedet selv på få timer. Halsnæs Kommune oplevede parallelt med resten af landet fra 213 en nedgang i tilgangen til førtidspension, jf. figur 6, til i 215 at have en tilgang til førtidspension på 37 personer. I 216 og 217 har tilgangen dog ligget højere. Det skyldes en fokuseret indsats i Jobcenteret mhp. bedre afklaring af særligt langvarige kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp er således vokset. Det samlede antal personer på førtidspension er dog fortsat faldende. I 212 var der, jf. figur 6, 1.48 fuldtidspersoner på førtidspension i Halsnæs Kommune. I 217 var der fuldtidspersoner på førtidspension. Figur 6: Tilgang til førtidspension og antal som er førtidspensionister Antal tilgåede personer Antal som er førtidspensionister Antal fuldtidspersoner Af figur 7 fremgår det, at Halsnæs Kommune siden 214 har oplevet et større fald end land og klynge gennemsnittet i udgifterne til ydelsen førtidspension. Figur7: Offentlige udgifter til Førtidspension. Stigning / fald i forhold til år 214.,% -1,% -2,% -3,% -4,% -5,% -6,% -7,% Hele landet Halsnæs Klynge gennemsnit 215-1,83% -3,89% -1,37% 216-3,76% -6,14% -2,9% 217-4,36% -5,14% -3,7% 6