Diagnostik og behandling af. luftvejsinfektioner i almen praksis

Transkript

1 Diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 85 deltagere Region Midtjylland 218 1

2 Kolofon: Diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis 218 Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Malene Plejdrup Hansen, læge, ph.d., seniorforsker Anders Munck, praktiserende læge, konsulent i Audit Projekt Odense Lay-out: Susanne Døssing Berntsen Print: Print & Sign SDU Oplag: 15 2

3 Audit om luftvejsinfektioner 218 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse: Indledning... 5 Samlede resultater i tabelform læger og behandlersygeplejersker.. 8 Samlede resultater i tabelform personale i skranken. 1 Antal registreringer. 11 Patienterne Samlede resultater som søjlediagrammer læger og behandlersygeplejersker.. 14 Samlede resultater som søjlediagrammer personale i skranken. 2 Forkølelse 22 Akut otitis media 24 Akut rhinosinuit.. 26 Akut faryngo-tonsillitis Akut bronchitis 3 Akut exacerbation af KOL Pneumoni 34 Variationsdiagrammer 36 Registreringsskemaer. 38 Vejledning til registreringsskemaer.. 41 Referenceliste

4 4

5 Baggrund Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret antibiotikaresistens for en af de største trusler mod verdens sundhed (1). Risikoen for at vi inden længe befinder os i en post-antibiotika-æra, hvor almindeligt forekommende infektioner ikke længere kan behandles og operationer ikke kan udføres under effektivt antibiotikadække, er ikke blot et skrækscenarie men en reel risiko (1). Gennem de seneste årtier er problemet med resistente bakterier vokset betydeligt, især i udlandet men også i Danmark (2, 3). Det er veldokumenteret, at jo mere antibiotika der anvendes, des større er risikoen for udvikling af resistente bakterier, både i samfundet og hos den enkelte patient (4, 5). Almen praksis står for langt størstedelen af antibiotikaforbruget i Danmark, og det er især patienter med symptomer på en luftvejsinfektion, som behandles (6, 7). Dette til trods for, at der er god evidens for, at hovedparten af patienter med en luftvejsinfektion ikke har nogen, eller i hvert fald meget beskeden, gavn af behandling med antibiotika (8, 9). I 217 udsendte sundhedsministeriet i Danmark en handlingsplan for anvendelsen af antibiotika til mennesker. To ud af de tre målbare mål er målrettet almen praksis (1): 1) antallet af recepter på antibiotika bør reduceres fra 46 recepter/1 indbyggere/år i 216 til 35 recepter/1 indbyggere/år i 22; 2) der bør i højere grad behandles med mere smalspektrede antibiotika dvs. antallet af recepter på Penicillin V bør stige fra 31% af det samlede antibiotikaforbrug i 216 til at udgøre 36% i 22. Kampen mod antibiotikaresistens bliver en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet i de kommende år, og det er nødvendigt, at vi alle bidrager bl.a. til et mere rationelt forbrug af antibiotika. Tidligere audits om luftvejsinfektioner Siden 1992 har APO-audits om luftvejsinfektioner med jævne mellemrum været tilbudt de danske praktiserende læger. I de første audits lykkedes det stort set at eliminere anvendelsen af tetracykliner i behandlingen af luftvejsinfektioner og forbruget af penicilliner blev reduceret betydeligt via introduktion af Strep-A tests i almen praksis. Ydermere resulterede audits i at lægerne ordinerede mere rationelt således steg forbruget af smalspektret penicillin V, mens færre bredspektrede antibiotika blev ordineret. Siden 1995 har luftvejsaudit også været gennemført flere gange i mange af de andre nordiske lande - Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Island - og også her har audit resulteret i et mere rationelt forbrug af antibiotika. APO-metoden blev også anvendt i det store EU-finansierede projekt HAPPY AUDIT hvor mere end 6 praktiserende læger fra 6 forskellige lande registrerede ca. 6. patienter med luftvejsinfektioner i 28 og 29. Der blev bl.a. introduceret patientnære tests (CRP, Strep-A) i de lande, som ikke allerede havde adgang til disse tests. Projektet resulterede i, at det totale antal af antibiotikaordinationer til luftvejsinfektioner faldt fra 33% til 24%. Størst reduktion blev opnået i Litauen og Rusland, som næsten halverede forbruget at antibiotika, mens lægerne i Spanien og Argentina ordinerede henholdsvis 3% og 2% færre antibiotika. I Sverige og Danmark var reduktionen, som forventet, noget mindre på knap 1%. Et netop udgivet studie viser at praksis i Spanien, som deltog i HAPPY AUDIT, fortsat 6 år senere har et lavere forbrug af antibiotika end de praksis, som aldrig har deltaget i projektet (11). Senest har APO-metoden også været anvendt i forbindelse med et kvalitetssikringsprojekt i Argentina, Bolivia, Uruguay og Paraguay. Også i dette projekt blev antallet af antibiotikaordinationer reduceret betydeligt fra 72% til 56% hos patienter diagnosticeret med akut bronkitis og fra 95% til 82% hos børn med ondt i ørerne (12). 5

6 Praksispersonalet med i APO audit I tidligere APO-audits omhandlende luftvejsinfektioner har det kun været de praktiserende læger, der registrerede deres konsultationer. I de senere år er der imidlertid sket en betydelig uddelegering af diverse opgaver til konsultationssygeplejersker og andet praksispersonale i almen praksis. I mange praksis har personalet overtaget en stor del af konsultationerne omhandlende patienter med symptomer på en luftvejsinfektion. For at få et komplet billede af hvorledes almen praksis håndterer patienter med luftvejsinfektioner, har vi derfor i aktuelle audit bedt både læger, behandlersygeplejersker samt andet praksispersonale om at registrere disse konsultationer. Ydermere har vi også bedt visitationspersonalet om at registrere kontakten med denne type patienter, således at vi får et samlet indblik i håndteringen af patienter med symptomer på en luftvejsinfektion. De første audit med deltagelse af praksispersonalet I vinteren 217 deltog i alt 44 praksis fra Region Nordjylland og Region Syddanmark i den første audit, hvor såvel læger som praksispersonale registrerede patienter med symptomer på en luftvejsinfektion. I alt 8299 patientkontakter blev registreret af 125 læger, 68 behandlersygeplejersker og 63 øvrige praksispersonaler. En lignende audit blev i samme periode afholdt på Færøerne, hvor i alt 6 praksis (11 læger, 1 behandlersygeplejersker, 3 øvrige praksispersonaler) registrerede i alt 654 patientkontakter. Hvordan er projektet blevet til? Ideen til aktuelle projekt blev søsat på APO s internat på Hotel Vejlefjord i 215. Arbejdsgruppen bestående af Laura Saust Trolle, Jonas Meile, Poul Erik Holst, Jørgen Nexø, Michale Eich og Anders Munck kom med de første skitser til projektet. I foråret 216 blev projektet afprøvet i en pilotundersøgelse i 1 praksis fordelt på alle 5 regioner i Danmark. Formål med aktuelle audit Hovedformål At kvalitetsforbedre diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis med fokus på et rationelt antibiotikaforbrug. Delmål 1. At kortlægge og analysere aktuelle udrednings- og behandlingspraksis vedrørende luftvejs infektioner hos de deltagende læger samt praksispersonale. 2. At kvalitetsforbedre de deltagende lægers antibiotikaforbrug under iagttagelse af principperne for rationel brug af antibiotika. 3. At opdatere lægers, behandlersygeplejerskers og andet praksispersonales viden om håndtering af patienter med luftvejsinfektioner. 4. Gennem involvering af alle personalekategorier i praksis at kvalitetsforbedre praksis organisering omkring udredning og behandling af luftvejsinfektioner. 6

7 Materiale og metode Den anvendte metode er audit efter APO-metoden (Figur 1). Almen praksis i Region Midtjylland deltog i projektet. I januar til marts 218 registrerede 39 læger, 26 behandlersygeplejersker og 2 øvrigt praksispersonale i 2 arbejdsdage alle patienter som henvendte sig med symptomer på en luftvejsinfektion. Der deltog i alt 26 praksis. Deltagerne blev bedt om at anvende et af følgende tre registreringsskemaer: 1) Læge-skema 2) Behandlersygeplejerske-skema 3) Skranke-skema (registrering af kontakt til personale i skranken) Eksklusionskriterier: Patienter som allerede var i behandling med antibiotika, da de opsøgte praksis. Patienter som blev tilset ved sygebesøg. Figur 1 Rapportens indhold Denne rapport beskriver det samlede resultat af registreringen i almen praksis i Region Midtjylland. Resultaterne præsenteres både i tabelform og i diagrammer. Efter de samlede resultater bringes et antal sider med analyser for hver af de forskellige sygdomme. Sidst i rapporten finder du en række diagrammer, der illustrerer variationen mellem deltagerne. Denne rapport er primært et arbejdsredskab - og ikke en videnskabelig afrapportering. Det er håbet, at den giver et godt udgangspunkt for diskussion på opfølgningskurserne. Odense, Maj 218 Malene Plejdrup Hansen og Anders Munck 7

8 Samlede resultater i tabelform - læger og behandlersygeplejersker Læger Beh.sygepl. Antal Procent Antal Procent PATIENTENS KØN Pige/kvinde ,7% ,4% Dreng/mand ,2% ,5% Uoplyst 1,1% 1,2% I alt ,% 551 1,% SYMPTOMER Symptomforværring efter forbigående bedring ,7% 59 1,7% Feber (temp. > 38,5) ,5% ,8% Hoste ,4% ,5% Purulent næsesekretion 32 19,4% 54 9,8% Purulent øreflod 38 2,4% 3,5% Øre/ ansigtssmerter ,7% 62 11,3% Synkesmerter ,3% ,% Dyspnø/polypnø ,1% 24 4,4% Øget purulent ekspektorat 164 1,5% 29 5,3% Ingen af førnævnte 18 1,2% 9 1,6% Uoplyst 3,2% 2,4% I alt ,3% ,2% FUND Hævede angulær halsglandler ,5% 9 16,3% Tonsilbelægninger 48 3,1% 45 8,2% Abnorm lungestetoskopi/indtrækning ,4% 14 2,5% Påvirket almentilstand ,9% ,1% Svækket patient/multimorbid pt. 52 3,3% 19 3,4% Ingen af førnævnte ,% ,6% Uoplyst 55 3,5% 46 8,3% I alt ,7% ,5% UNDERSØGELSER Strep A positiv 27 1,7% 39 7,1% Strep A negativ 118 7,6% ,8% CRP udført ,3% 43 78,% Tympanometri abnorm 92 5,9% 5,9% Tympanometri normal 22 1,4% 7 1,3% Røntgen af thorax 16 1,% 6 1,1% Ingen af førnævnte ,3% 2 3,6% Uoplyst 54 3,5% 9 1,6% I alt ,7% ,4% 8

9 Samlede resultater i tabelform - læger og behandlersygeplejersker Læger Beh. sygepl. Antal Procent Antal Procent DIN DIAGNOSE Forkølelse ,2% 16 29,% Akut otitis media 118 7,6% 7 1,3% Akut rhinosinuit 86 5,5% 3 5,4% Akut faryngo-tonsillitis 82 5,3% 59 1,7% Akut bronchitis ,2% 1 1,8% Akut exacerbation af KOL 44 2,8% 6 1,1% Pneumoni 125 8,% 3 5,4% Anden luftvejsinfektion ,6% ,4% Uoplyst 27 1,7% 21 3,8% I alt ,% 551 1,% ANTIBIOTIKA Penicillin V ,1% 94 17,1% Amoxillin +/- clavulansyre 55 3,5% 7 1,3% Makrolid 4 2,6% 5,9% Andet antibiotikum 33 2,1% 9 1,6% Ingen antibiotika ,% ,4% Uoplyst 44 2,8% 39 7,1% I alt ,1% 551 1,4% ANDET Penicillinallergi 13,8% 4,7% Patienten udtrykker ønske om test 12 7,7% 63 11,4% Patienten udtrykker ønske om antibiotika 111 7,1% 28 5,1% Henvisning til anden speciallæge/hospital 25 1,6% 6 1,1% Lægen har været involveret 25 37,2% Ingen af førnævnte ,9% ,8% Uoplyst 52 3,3% 1 1,8% I alt ,5% ,2% 9

10 Samlede resultater i tabelform - personale i skranken Antal Procent PATIENTENS KØN Pige/kvinde ,2% Dreng/mand 22 36,7% Uoplyst 1,2% I alt 551 1,% KONTAKTFORM Telefon 497 9,2% Personlig henvendelse 41 7,4% Uoplyst 13 2,4% I alt 551 1,% ANTAL HENVENDELSER Første henvendelse ,4% Anden eller senere henvendelse 85 15,4% Uoplyst 67 12,2% I alt 551 1,% SYMPTOMER OPLYST AF PATIENTEN Feber ,6% Hoste ,5% Snottet ,9% Ondt i bihuler 49 8,9% Ondt i halsen, synkesmerter ,9% Øresmerter 5 9,1% Opspyt 71 12,9% Besvær med at trække vejret 9 16,3% Andet 44 8,% Uoplyst 2,4% I alt ,3% PATIENTEN ØNSKER/FORVENTER Strep A test 34 6,2% CRP test 43 7,8% Røntgen af thorax 1,2% Ingen af førnævnte 21 36,5% Uoplyst ,2% I alt ,8% HANDLING Lægen involveres 54 9,8% Afsluttes med råd 96 17,4% Recept lægges til godkendelse 2,4% Bookes til konsultation i dag ,3% Bookes til konsultation senere 46 8,3% Anden handling 5,9% Uoplyst 1 1,8% I alt ,% 1

11 Antal registreringer Der var stor variation i antallet af registreringer per praksis fra færre end 5 registreringer i 4 praksis til omkring 36 registrerede patientkontakter i en enkelt praksis. Ydermere observeres en variation i antallet af registreringer per deltager. Størstedelen af behandlersygeplejerskerne og personalet i skranken havde mellem <1-29 registreringer, mens der var en meget stor variation i antallet af registreringer per læge. Antal registreringer per praksis 4 Antal Praksis deltagernummer Antal registreringer per deltager 12 Antal deltagere < Antal registreringer Læger n=39 Behandlersygeplejersker n=26 Personale i skranken n=2 11

12 Patienterne Aldersfordelingen på de forskellige diagnoser var som forventet. Akut otitis media blev primært diagnosticeret hos børn < 1 år og akut faryngo-tonsillitis blev hovedsageligt diagnosticeret hos børn og yngre voksne. Piger/kvinder konsulterede lidt hyppigere almen praksis med symptomer på en luftvejsinfektion end drenge/mænd. Akut otitis media var den eneste diagnose som hyppigere blev stillet hos drenge/mænd (55.2% vs 44.8%). % 8 Alder og diagnose Alder Forkølelse Akut otitis media Akut rhinosinuit Akut faryngo tonsillitis Akut bronchitis Akut exacerbation af KOL Pneumoni Anden luftvejsinfektion Køn i forhold til diagnose Procent af tilfælde 1%,6,1 9% 8% 7% 56,1 44,8 62,1 55,3 54, ,7 6,1 6% 5% 4% 3% 2% 43,9 55,2 37,9 44,7 45,5 42 4,6 39,8 1% % Forkølelse Akut otitis media Akut rhinosinuit Akut faryngotonsillitis Akut bronchitis Akut exacerbation af KOL Pneumoni Anden luftvejsinfektion Dreng/mand Pige/kvinde Uoplyst 12

13 Patienterne Der blev i alt registreret 2659 patientkontakter med symptomer på en luftvejsinfektion. Hovedparten henvendte sig før de havde haft symptomer i en uge. 35 Procent af registreringer Antal dage med symptomer 3 28, ,1 26,1 24,5 2 18,4 2,8 18,1 19, ,7 11,6 8,2 14,2 13,2 14,7 5 5,9 5,9 4,7-1 dag 2 dage 3 dage 4-6 dage 7-13 dage 14 + dage Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 Personale i skranken n=551 13

14 Samlede resultater - læger og behandlersygeplejersker Hoste, feber og synkesmerter var de hyppigste symptomer. Lægerne så lidt flere patienter med hoste og feber, mens 1/3 af patienterne som blev tilset af en behandlersygeplejerske havde synkesmerter. Behandlersygeplejerskerne noterede en påvirket almen tilstand hos 36% af patienterne mens lægerne observerede dette hos knap 17%. Symptomer ,4 59,5 5 43, , ,7 1,7 Symptom forværring efter forbigående bedring 19,4 9,8 2,4,5 17,7 17,3 11,3 14,1 1,5 4,4 5,3 Feber (temp. > 38,5) Hoste Purulent næsesekretion Purulent øreflod Øre/ ansigtssmerter Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat 1,2 1,6 Ingen af førnævnte Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 Fund ,1 41, ,5 16,3 8,2 15,4 16,9 8,3 3,1 2,5 3,3 3,4 3,5 Hævede angulær halsglandler Tonsil belægninger Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning Påvirket almentilstand Svækket patient/multimorbid pt. Ingen af førnævnte Uoplyst Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 14

15 Samlede resultater - læger og behandlersygeplejersker Behandlersygeplejerskerne udførte generelt flere undersøgelser end lægerne. En CRP test blev udført i 78% af konsultationerne hos behandlersygeplejerskerne og 51% hos lægerne. En Strep A test blev foretaget i henholdsvis 41% og 9% af konsultationerne. Meget få patienter fik foretaget en tympanometri oftest hos lægerne. Anden luftvejsinfektion og forkølelse var de hyppigst anvendte diagnoser hos begge grupper. Undersøgelser 9 Procent af alle registreringer ,3 4 33,8 33, ,7 7,1 7,6 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm 5,9,9 1,4 1,3 1 1,1 Tympanometri normal Røntgen af thorax 3,6 Ingen af førnævnte 3,5 1,6 Uoplyst Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 Din diagnose Procent af alle registreringer 41, , , ,6 1,3 5,5 5,4 5,3 1,7 Forkølelse Akut otitis media Akut rhinosinuit Akut faryngotonsillitis 14,2 Akut bronchitis 2,8 1,8 1,1 Akut exacerbation af KOL 8 5,4 Pneumoni Anden luftvejsinfektion 1,7 3,8 Uoplyst Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 15

16 Samlede resultater - læger og behandlersygeplejersker Henholdsvis 24% og 21% af patienterne blev behandlet med antibiotika. De fleste patienter blev behandlet med smalspektret penicillin V. Lægerne anvendte en anelse flere bredspektrede antibiotika end behandlersygeplejerskerne. Behandlersygeplejerskerne afsluttede 63% af konsultationerne uden at lægen var direkte involveret. Antibiotika 8 7 Procent af alle registreringer 73 72, ,1 17,1 1 Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre 3,5 1,3 2,6,9 2,1 1,6 Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst 2,8 7,1 Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 Andet Procent af alle registreringer 82,9 5 46,8 4 37, ,8,7 Penicillinallergi 11,4 7,7 7,1 Patienten udtrykker ønske om test 5,1 Patienten udtrykker ønske om antibiotika 1,6 1,1 Henvisning til anden speciallæge/hospital * Lægen har været involveret Ingen af førnævnte 3,3 1,8 Uoplyst Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 *Kun skema til behandlersygeplejersker 16

17 Samlede resultater - læger og behandlersygeplejersker Smalspektret penicillin V var det hyppigst anvendte antibiotikum fraset hos patienter med opblussen af KOL, som hovedsageligt blev behandlet med amoxicillin +/- clavulansyre. Omkring 25% af patienterne med pneumoni blev behandlet med et andet antibiotikum end penicillin V. Figuren nederst på siden sammenholder dette års registrering i Region Midtjylland med sidste års registreringer i Region Syddanmark og Nordjylland. Fraset forkølelse, blev der ordineret en anelse mindre antibiotika til patienterne i Region Midtjylland. Fordelingen af typer af antibiotika var relativt ens i de tre regioner. Antibiotika/din diagnose 1 Procent af alle registreringer Forkølelse Akut otitis media Akut rhinosinuit Akut faryngotonsillitis Akut bronchitis Akut eksacerbation af KOL Pneumoni Anden luftvejsinfektion Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre Makrolid Andet antibiotikum Antibiotika/din diagnose i forhold til Region 1 Procent af alle registreringer RN RS RM RN RS RM RN RS RM RN RS RM RN RS RM RN RS RM RN RS RM RN RS RM Nord Syd Midt Nord Syd Midt Nord Syd Midt Nord Syd Midt Nord Syd Midt Nord Syd Midt Nord Syd Midt Nord Syd Midt F25 F25 F25 F26 F26 F26 F27 F27 F27 F28 F28 F28 F29 F29 F29 F3 F3 F3 F31 F31 F31 F32 F32 F32 Forkølelse Akut otitis media Akut rhinosinuit Akut faryngotonsillitis Akut bronchitis Akut eksacerbation Pneumoni Anden af KOL luftvejsinfektion Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre Makrolid Andet antibiotikum 17

18 Samlede resultater - læger og behandlersygeplejersker CRP måling blev oftest foretaget ved akut rhinosinuit, nedre luftvejsinfektioner og anden luftvejsinfektion. Knap 9% af pneumoni diagnoserne blev suppleret med en CRP måling og godt 2/3 af disse havde en CRP > 5. Jo højere CRP værdi des flere antibiotikarecepter blev der udstedt. I alt 77% af patienterne med en CRP > 5 fik antibiotika. CRP og diagnose 1% 9%,7 14, ,8 14,8 18,4 4,8 22 4,8 8% 23,5 21,3 7% 6% 5% 4% 31,6 87,2 25,2 26,1 14,2 1,6 38, ,7 38,8 3% 52,8 56,7 2,8 2% 1% 33,9 33, ,4 35,1 % Forkølelse Akut otitis media Akut rhinosinuit Akut faryngotonsillitis Akut bronchitis Akut exacerbation af KOL Pneumoni Anden luftvejsinfektion Ingen CRP CRP<=1 CRP 1 5 CRP>5 Antibiotika i forhold til CRP alle diagnoser 1 9 9,2 8 73,3 73, % af tilfælde , ,4 3,2 4,4 3,7 4 Ingen CRP CRP<=1 CRP 1 5 CRP>5 Ingen antibiotika Antibiotika Uoplyst 18

19 Samlede resultater - læger og behandlersygeplejersker Jo flere opfyldte Centor-kriterier* - des flere Strep A tests blev der foretaget. Behandlersygeplejerskerne foretog generelt flere Strep A tests end lægerne. Antallet af positive tests steg kraftigt i takt med antallet af opfyldte Centor-kriterier. Henholdsvis 53% og 71% med 4 opfyldte kriterier havde en positiv Strep A test. 12 Strep A taget i forhold til antal opfyldte Centor kriterier 1 93,3 92, ,3 % af tilfælde ,6 33,3 67,5 2 6,5 2 1, Antal Centor kriterier Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 Strep A positiv i forhold til antal opfyldte Centor kriterier ,4 6 52,9 % af tilfælde , ,1 11,3 3 4,1, Antal Centor kriterier Læger n=1557 Beh.sygepl. n=551 *Centor Kriterier: Feber 38,5 Hævede ømme lymfeknuder på halsen Belægninger på tonsiller Ingen hoste 19

20 Samlede resultater - personale i skranken Omkring 9% af alle henvendelser til visitationspersonalet var per telefon. Størstedelen af patienterne henvendte sig for første gang for aktuelle sygdom og hoste og feber var de hyppigst oplyste symptomer. Kontaktform % af alle registreringer 1 9, ,4 2,4 Telefon Personlig henvendelse Uoplyst Antal henvendelser vedr. aktuelle sygdom % af alle registreringer 72,4 Første henvendelse 15,4 Anden el. senere henvendelse 12,2 Uoplyst Symptomer oplyst af patienten 8 7 Procent af alle registreringer 69, , ,9 22, ,9 9,1 12,9 16,3 8 Feber Hoste Snottet Ondt i bihuler Ondt i halsen, synkesmerter Øresmerter Opspyt Besvær med at trække vejret Andet,4 Uoplyst 2

21 Samlede resultater - personale i skranken Få patienter ytrede ønske om en test eller undersøgelse. Størstedelen af patienterne fik en tid til en konsultation oftest samme dag. Knap 2% af kontakterne blev afsluttet med et råd. Patienten ønsker/forventer 6 Procent af alle registreringer 5 51,2 4 36, ,2 7,8,2 Strep A test CRP test Røntgen af thorax Ingen af førnævnte Uoplyst Handling 7 6 Procent af alle registreringer 63, ,8 17,4,4 Lægen involveres Afsluttes med råd Recept lægges til godkendelse 8,3,9 1,8 Bookes til kons. i dag Bookes til kons. senere Anden handling Uoplyst 21

22 Forkølelse Der blev registreret i alt 553 tilfælde af forkølelse. Diagnosen udgør henholdsvis 25% og 29% af samtlige diagnoser stillet af læger og behandlersygeplejersker. Størstedelen af patienterne havde hoste og henholdsvis 31% og 23% havde feber. Knap 24% af de patienter, som blev tilset af en behandlersygeplejerske, havde påvirket almentilstand. Symptomer ,4 74, ,3 22,5 31,6 23, ,4 8,1 Symptomforværring efter forbigående bedring Feber (temp. > 38,5) Hoste 1 Purulent næsesekretion 1,3,6 Purulent øreflod 13,2 13,7 5 Øre/ ansigtssmerter Læger n=393 Beh.sygepl. n=16 6,6 6,1 3,1 3,8 1 2,5 Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat Ingen af førnævnte Fund , , ,7 5 Hævede angulær halsglandler,5 Tonsilbelægninger 2,3 1,3 Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning 6,1 Påvirket almentilstand 1 1,9 Svækket patient/multimorbid pt. Ingen af førnævnte 4,1 Uoplyst 9,4 Læger n=393 Beh.sygepl. n=16 22

23 Forkølelse Henholdsvis 35% og 83% af patienterne fik foretaget en CRP test. Knap 1/3 fik foretaget en Strep A test hos behandlersygeplejerskerne så godt som alle tests var negative. Meget få patienter blev behandlet med antibiotika. Undersøgelser Procent af alle registreringer 83, , ,6 35,4 1,6 4,6 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm 5,9 1,3 2,3 1,9,6 Tympanometri normal Røntgen af thorax 3,8 Ingen af førnævnte 4,1 1,9 Uoplyst Læger n=393 Beh.sygepl. n=16 Antibiotika 1 9 Procent af alle registreringer 94,4 92, ,3,5 1,3 Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst 1,8 6,3 Læger n=393 Beh.sygepl. n=16 23

24 Akut otitis media I alt 125 tilfælde af akut otitis media blev registreret svarende til henholdsvis ca. 8% og 1% af alle diagnoser stillet af læger og behandlersygeplejersker. Øresmerter var det dominerende symptom, efterfulgt af feber. Henholdsvis 21% og 29% af patienterne havde purulent øreflåd. Påvirket almentilstand blev ligeledes konstateret hos henholdsvis 21% og 29% af patienterne. Symptomer ,9 6 56,857, ,1 14,3 26,3 14,3 21,2 28,6 28,6 1 Symptomforværring efter forbigående bedring Feber (temp. > 38,5) Hoste 8,5 Purulent næsesekretion Purulent øreflod Øre/ ansigtssmerter 3,4 Læger n=118 Beh.sygepl. n=7,8,8 Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat Ingen af førnævnte Fund ,6 6 57, ,6 2 14,3 21,2 14,3 1 5,1 Hævede angulær halsglandler,8 Tonsilbelægninger Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning Påvirket almentilstand 2,5 Svækket patient/multimorbid pt. Ingen af førnævnte 4,2 Uoplyst Læger n=118 Beh.sygepl. n=7 24

25 Akut otitis media Tympanometri blev udført hos 43% af patienterne. Størstedelen af patienter tilset af en læge havde en abnorm tympanometri, mens 1/3 af tympanometri målingerne hos behandlersygeplejerskerne var normale. Antibiotika blev ordineret til henholdsvis 68% og 71% af patienterne. Penicillin V var det foretrukne præparat, men også amoxicillin +/- clavulansyre og andet antibiotikum blev relativt ofte ordineret. Undersøgelser 45 4 Procent af alle registreringer 41,5 41, ,6 28, ,3 12,7 14,3 14,3 1 5 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm 1,7 Tympanometri normal Røntgen af thorax Ingen af førnævnte 4,2 Uoplyst Læger n=118 Beh.sygepl. n=7 Antibiotika 6 Procent af alle registreringer ,9 3 28,6 31,4 2 14,3 14,3 1 9,3 6,8 Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre 1,7 Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst,8 Læger n=118 Beh.sygepl. n=7 25

26 Akut rhinosinuit I alt 116 tilfælde af akut rhinosinuit blev registreret svarende til henholdsvis 6% og 5% af alle diagnoser stillet af læger og behandlersygeplejersker. Ansigtssmerter (78 og 8%) samt purulent næsesekretion (67% og 47%) var de dominerende symptomer. Påvirket almentilstand var det hyppigst registrerede fund og blev observeret hos 6% af patienter tilset af en behandlersygeplejerske. Symptomer ,9 7 67, ,7 4 34, ,8 16,7 25,6 2 13,3 12,8 1 Symptomforværring efter forbigående bedring Feber (temp. > 38,5) Hoste Purulent næsesekretion 1,2 Purulent øreflod Øre/ ansigtssmerter Læger n=86 Beh.sygepl. n=3 3,3 2,3 Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat Ingen af førnævnte Fund 7 66, , ,2 6,7 Hævede angulær halsglandler 3,3 Tonsilbelægninger Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning Påvirket almentilstand 2,3 6,7 Svækket patient/multimorbid pt. Ingen af førnævnte 9,3 Uoplyst 3,3 Læger n=86 Beh.sygepl. n=3 26

27 Akut rhinosinuit Størstedelen af patienterne fik foretaget en CRP test (57% og 93%). Enkelte patienter fik foretaget en Strep A test (5% og 1%). Antibiotika blev ordineret til henholdsvis 57% og 5% af patienterne. Penicillin V var det foretrukne præparat, men knap 6% af patienterne blev behandlet med et makrolid præparat hos lægerne. Undersøgelser Procent af alle registreringer 93, , ,7 1 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm 1,2 1,2 Tympanometri normal Røntgen af thorax 6,7 Ingen af førnævnte 2,3 Uoplyst Læger n=86 Beh.sygepl. n=3 Antibiotika 6 Procent af alle registreringer 5 48,8 46, , ,2 Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre 5,8 3,3 3,3 1,2 Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst Læger n=86 Beh.sygepl. n=3 27

28 Akut faryngo-tonsillitis Der blev registreret i alt 141 tilfælde med akut faryngo-tonsillitis svarende til henholdsvis 5% og 11% af alle diagnoser stillet af læger og behandlersygeplejersker. Synkesmerter var det dominerende symptom, men også feber og hoste var hyppige klager. Hævede angulær halsglandler og tonsilbelægninger var de hyppigste fund, mens påvirket almentilstand blev observeret hos henholdsvis 15% og 56% af patienterne. Symptomer ,3 54, ,1 4 32, ,3 1 8,5 8,5 Symptomforværring efter forbigående bedring Feber (temp. > 38,5) Hoste 6,1 5,1 Purulent næsesekretion Purulent øreflod 7,3 1,7 Øre/ ansigtssmerter Læger n=82 Beh.sygepl. n=59 2,4 Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat Ingen af førnævnte Fund 7 62,7 6 53,7 55,9 55, , ,6 1,2 Hævede angulær halsglandler Tonsilbelægninger 2,4 Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning Påvirket almentilstand 2,4 Svækket patient/multimorbid pt. Ingen af førnævnte 2,4 Uoplyst Læger n=82 Beh.sygepl. n=59 28

29 Akut faryngo-tonsillitis Langt størstedelen af patienterne fik foretaget en Strep A test - 78% af patienter tilset af en læge og 93% hos en behandlersygeplejerske. Henholdsvis 33% og 61% havde en positiv test. CRP test blev udført på henholdsvis 34% og 56% af patienterne. Antibiotika blev ordineret til henholdsvis 51% og 85% - oftest i form af smalspektret penicillin V. Undersøgelser 7 6 Procent af alle registreringer 61 55,9 5 45, ,9 32,2 34,1 2 1 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm Tympanometri normal Røntgen af thorax 8,5 Ingen af førnævnte Uoplyst Læger n=82 Beh.sygepl. n=59 Antibiotika 9 8 Procent af alle registreringer ,8 47, ,4 1,7 Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre 15,3 3,4 3,4 1,2 1,2 Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst Læger n=82 Beh.sygepl. n=59 29

30 Akut bronchitis Der blev registreret i alt 231 tilfælde med akut bronchitis svarende til henholdsvis 14% og 2% af alle diagnoser stillet af læger og behandlersygeplejersker. Størstedelen af patienterne havde hoste og henholdsvis 41% og 2% havde feber. Abnorm lungestetoskopi/indtrækning blev noteret hos henholdsvis 34% og 1%, og behandlersygeplejerskerne observerede en påvirket almentilstand hos 7% af patienterne. Symptomer , Symptomforværring efter forbigående bedring 41,2 2 Feber (temp. > 38,5) Hoste 14,9 Purulent næsesekretion 5 4,5,5 Purulent øreflod Øre/ ansigtssmerter Læger n=221 Beh.sygepl. n=1 2 27,1 1 2,4 3 Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat Ingen af førnævnte Fund , , ,1 Hævede angulær halsglandler Tonsilbelægninger 1 1 Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning 14,9 Påvirket almentilstand 4,1 Svækket patient/multimorbid pt. 2 Ingen af førnævnte 3,2 Uoplyst Læger n=221 Beh.sygepl. n=1 3

31 Akut bronchitis Størstedelen af patienterne fik udført en CRP test (66% og 9%), og knap 1/3 af af patienterne tilset af en behandlersygeplejerske fik også foretaget en Strep A test. Henholdsvis 12% og 4% af patienterne fik ordineret antibiotika. Omtrent halvdelen af de patienter, som blev tilset af en læge, fik ordineret et andet præparat end smalspektret penicillin V. Undersøgelser Procent af alle registreringer , ,3 1 1,8 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm 3,6 5,9,9 Tympanometri normal Røntgen af thorax Ingen af førnævnte Uoplyst Læger n=221 Beh.sygepl. n=1 Antibiotika 1 Procent af alle registreringer 9 87, ,4 3 Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre 2,3 2,3 1,8 1 Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst,9 Læger n=221 Beh.sygepl. n=1 31

32 Akut eksacerbation af KOL Der blev registreret i alt 5 patienter med akut exacerbation i KOL svarende til henholdsvis 3% og 1% af alle diagnoser stillet af læger og behandlersygeplejersker. Hoste var det dominerende symptom (91% og 83%), men også dyspnø/polypnø, øget purulens af ekspektorat samt feber var hyppige symptomer. Lægerne observerede en abnorm lungestetoskopi/indtrækning hos 8% af patienterne, mens behandlersygeplejerskerne noterede dette hos 33%. Omkring 1/3 af alle patienter havde påvirket almentilstand. Symptomer ,9 83, ,7 63,6 56, ,3 29,5 2 16,7 1 9,1 Symptomforværring efter forbigående bedring Feber (temp. > 38,5) Hoste 6,8 Purulent næsesekretion Purulent øreflod Øre/ ansigtssmerter Læger n=44 Beh.sygepl. n=6 Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat Ingen af førnævnte Fund , ,3 34,1 33, ,5 16,7 1 6,8 Hævede angulær halsglandler Tonsilbelægninger Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning Påvirket almentilstand Svækket patient/multimorbid pt. Ingen af førnævnte Uoplyst Læger n=44 Beh.sygepl. n=6 32

33 Akut eksacerbation af KOL Alle patienter fik foretaget en CRP test hos behandlersygeplejerskerne 68% hos lægerne. Enkelte patienter fik foretaget et røntgen af thorax (2% og 17%). Henholdsvis 66% og 5% af patienterne fik ordineret antibiotika hovedsageligt amoxicillin +/- clavulansyre (48% og 33%). Undersøgelser 12 Procent af alle registreringer , ,3 2 16,7 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm Tympanometri normal 2,3 Røntgen af thorax Ingen af førnævnte 4,5 Uoplyst Læger n=44 Beh.sygepl. n=6 Antibiotika 6 Procent af alle registreringer 5 47,7 4 33,3 34,1 33, ,7 15,9 16,7 1 Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre 2,3 Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst Læger n=44 Beh.sygepl. n=6 33

34 Pneumoni I alt 155 patienter fik diagnosen pneumoni - svarende til henholdsvis 8% og 5% af alle diagnoser stillet af læger og behandlersygeplejersker. Hoste var det dominerende symptom, men også feber, dyspnø/polypnø og øget purulens af ekspektorat blev relativt hyppigt observeret. Abnorm lungestetoskopi/indtrækning (74% og 2%) og påvirket almentilstand (43% og 57%) var de hyppigste fund. Symptomer 1 95, , , ,6 1 Symptomforværring efter forbigående bedring Feber (temp. > 38,5) Hoste 6,4 3,3 Purulent næsesekretion,8 Purulent øreflod 6,7 2,4 3,2 Øre/ ansigtssmerter Læger n=125 Beh.sygepl. n=3 13,3 13, ,7 Synkesmerter Dyspnø/ polypnø Øget purulens af ekspektorat Ingen af førnævnte Fund ,6 6 56,7 5 43, ,2 3,3 Hævede angulær halsglandler 1,6 Tonsilbelægninger 2 Abnorm lungestetoskopi/ indtrækning Påvirket almentilstand 12 1 Svækket patient/multimorbid pt. 1,4 2 Ingen af førnævnte 1,6 Uoplyst 13,3 Læger n=125 Beh.sygepl. n=3 34

35 Pneumoni Størstedelen af patienterne fik foretaget en CRP test (85% og 97%). Meget få patienter blev henvist til et røntgen af thorax (2% og %). Hovedparten af patienterne blev behandlet med antibiotika (89% og 8%). Penicillin V var det foretrukne præparat, mens amoxivillin +/- clavulansyre, makrolider eller andet antibiotikum blev ordineret i ca. 1/3 af tilfældene. Undersøgelser 12 Procent af alle registreringer 1 96,7 8 84, ,3 1 Strep A positiv Strep A negativ CRP udført Tympanometri abnorm 3,3,8 1,6 Tympanometri normal Røntgen af thorax 12 3,2 Ingen af førnævnte Uoplyst Læger n=125 Beh.sygepl. n=3 Antibiotika 7 6 Procent af alle registreringer 64, Penicillin V Amoxillin +/ clavulansyre 13,3 11,2 12 3,3 1,6 6,7 9,6 13,3 Makrolid Andet antibiotikum Ingen antibiotika Uoplyst 1,6 6,7 Læger n=125 Beh.sygepl. n=3 35

36 Variationsdiagrammer - læger og behandlersygeplejersker samlet Diagrammer på denne og næste side viser, hvor hyppigt den enkelt deltager har registreret udvalgte variable. Resultaterne skal tages med et betydeligt forbehold, da de er baseret på et beskedent datamateriale. Specielt hos de deltagere, der har få registreringer, kan resultaterne være misvisende. 4 Antal deltagere Strep A foretaget 4 Antal deltagere CRP målt <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 < <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 <1 1 Antal deltagere 4 Antibiotika udskrevet 4 Antal deltagere Penicillin V <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 < <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 <1 1 36

37 Variationsdiagrammer - læger og behandlersygeplejersker samlet 5 Amoxcillin+/ Clavulansyre Antal deltagere Antal deltagere 5 Makrolid <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 < <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 <1 1 Variationsdiagrammer - personale i skranken 12 Lægen involveres Antal deltagere Antal deltagere 12 Afsluttes med råd <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 < <1 <2 <3 <4 <5 <6 <7 <8 <9 <1 1 37

38 Registreringsskema - læger Audit: Luftvejsinfektioner i Almen Praksis lægeskema Varig- Symptomer Fund Undersøgelser Din diagnose Antibiotika Andet hed Min 1x Min 1x Min 1x Kun 1x Min 1x Min 1x Registreringsdato : Køn Alder M K Copyright: Audit Projekt Odense, J.B. Winsløws Vej 9A, 1. 5 Odense C 38

39 Registreringsskema - behandlersygeplejerske Audit: Luftvejsinfektioner i Almen Praksis 218 behandlersygeplejerske/klinikpersonale Varig- Symptomer Fund Undersøgelser Din diagnose Antibiotika Andet hed Min 1x Min 1x Min 1x Kun 1x Min 1x Min 1x Registreringsdato : Køn Alder M K Copyright: Audit Projekt Odense, J.B. Winsløws Vej 9A, 1. 5 Odense C 39

40 Registreringsskema - skrankeskema Audit: Luftvejsinfektioner i Almen Praksis skrankeskema Registreringsdato : Kontaktform Antal henv. vedr. aktuelle sygdom 1x 1x Patienten Varighed Symptomer oplyst af patienten Handling ønsker/ forventer Min 1x Min 1x Spørg ikke patienten Afkryds kun hvis pt. selv nævner det Min 1x Patientens Køn Alder M K Evt. bemærkninger Copyright: Audit Projekt Odense, J.B. Winsløws Vej 9A, 1. 5 Odense C 4

41 Registreringsvejledning - læger Luftvejsinfektioner Registrering i januar/februar 218 Vejledning til (læge) registreringsskemaet Du bedes i 2 arbejdsdages registrere alle patienter, du undersøger og behandler i konsultationen, hvor diagnosen er en luftvejsinfektion. Start den 22. januar eller når du modtager registreringsmaterialet. Hvis du har en fridag eller holder ferie i registreringsperioden, skal du forlænge registreringsperioden, så du samlet registrerer i alt 2 dage. Telefonkonsultationer og sygebesøg skal ikke registreres. Registrér kun patienter, som konsulterer dig for første gang for den aktuelle sygdom. Før konsultationen må patienterne ikke have modtaget nogen antibiotika for den aktuelle sygdom. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver dag. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Kun den tilmeldte læge kan registrere oplysninger på skemaet. Alder Varighed Symptomer Fund Undersøgelse Angiv alder i år. Børn under 1 år skal registreres som år. Notér antallet af dage, patienten oplyser at have haft symptomer på grund af den aktuelle luftvejsinfektion. Hvis symptomerne har varet i mindre end 24 timer skriv. Sæt mindst 1 kryds. Sæt kryds ved de symptomer, som patienten præsenterer i dag. For symptomforværring efter forbigående bedring sættes kryds, hvis en patient oplever forværring af symptomerne efter en periode med bedring. For dyspnø/polypnø sættes kryds, hvis en patient har en ny episode med dyspnø/polypnø eller hvis en KOL patient har en episode med tiltagende dyspnø. Husk at afkrydse ingen af førnævnte, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset. Sæt mindst 1 kryds. Sæt kryds ved de objektive fund, du finder ved undersøgelse af patienten. Husk at afkrydse Ingen af fornævnte, hvis ingen af de anførte fund er til stede. Sæt mindst 1 kryds. Hvis der er foretaget en Strep A test - kryds af om den er positiv eller negativ. Hvis der er foretaget en test for C-reaktivt protein (CRP)- angiv værdien af CRP i mg/l. Hvis resultatet fra målingen opgives som et interval, bedes du angive den mest sandsynlige værdi indenfor dette interval. Hvis du er i tvivl, kan du vælge værdien midt i intervallet (fx CRP vurderes til at være 4 mg/l, hvis intervallet er målt som -8 mg/l og CRP vurderes til at være 18 mg/l, hvis intervallet er mellem 1-25 mg/l.) For røntgen af thorax sættes kryds, hvis du henviser til et akut røntgen af thorax. Husk at afkrydse ingen af førnævnte, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset (mindst 1 x i hver hovedgruppe) VEND

42 Registreringsvejledning - læger Din diagnose Kun 1 kryds. Din primære diagnose (ICPC). Forkølelse (R74) Akut otitis media (H71, H72) Akut rhinosinuit (R75) Akut faryngo-tonsillitis (R72, R74, R76) Akut bronchitis (R78) Akut eksacerbation af KOL (R95, R79) Pneumoni (R81) Anden luftvejsinfektion (R71, R73, R77, R8, R82, R83) Hvis der er mere end én diagnose for luftvejsinfektioner, skal du beslutte, hvilken der er vigtigst. Antibiotika Sæt mindst 1 kryds. Hvis du beslutter at behandle patienten med antibiotika, kryds da af ved det/de antibiotika, som du ordinerer. Hvis du ikke udskriver antibiotika sæt kryds i ingen antibiotika. Andet Sæt mindst 1 kryds. Penicillinallergi Afkryds kun hvis du mistænker eller ved at patienten har penicillinallergi. Patient ønske om test Afkryds kun hvis patienten har et tydeligt ønske eller en klar forventning om at blive undersøgt med en specifik test (Strep A test eller CRP test). Patient ønske om antibiotika Afkryds kun hvis patienten har et tydeligt ønske eller en klar forventning om at blive behandlet med antibiotika (uanset hvilket). Henvisning Afkryds kun hvis du henviser patienten til hospital eller anden speciallæge på grund af den aktuelle luftvejsinfektion. Husk at afkrydse ingen af førnævnte, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset. Efter endt registrerisng samles skemaerne ind af den person i praksis, der er udpeget som tovholder. Han/hun sender skemaerne ind til APO i den medsendte svarkuvert. 42

43 Registreringsvejledning - behandlersygeplejerske/klinikpersonale Luftvejsinfektioner Registrering i april 218 Vejledning til (behandlersygeplejerske/klinikpersonale) registreringsskemaet Du bedes i 2 arbejdsdages registrere alle patienter, du undersøger og behandler i konsultationen, hvor diagnosen er en luftvejsinfektion. Start den 22. januar eller når du modtager registreringsmaterialet. Hvis du har en fridag eller holder ferie i registreringsperioden, skal du forlænge registreringsperioden, så du samlet registrerer i alt 2 dage. Telefonkonsultationer og sygebesøg skal ikke registreres. Registrér kun patienter, som konsulterer dig for første gang for den aktuelle sygdom. Før konsultationen må patienterne ikke have modtaget nogen antibiotika for den aktuelle sygdom. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver dag. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Kun den tilmeldte behandler kan registrere oplysninger på skemaet. Alder Varighed Symptomer Angiv alder i år. Børn under 1 år skal registreres som år. Notér antallet af dage, patienten oplyser at have haft symptomer på grund af den aktuelle luftvejsinfektion. Hvis symptomerne har varet i mindre end 24 timer skriv. Sæt mindst 1 kryds. Sæt kryds ved de symptomer, som patienten præsenterer i dag. For symptomforværring efter forbigående bedring sættes kryds, hvis en patient oplever forværring i symptomerne efter en periode med bedring. For dyspnø/polypnø sættes kryds, hvis en patient har en ny episode med dyspnø/polypnø eller hvis en KOL patient har en episode med tiltagende dyspnø. Husk at afkrydse ingen af førnævnte, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset Fund Undersøgelse Sæt mindst 1 kryds. Sæt kryds ved de objektive fund, du finder ved undersøgelse af patienten. Husk at afkrydse Ingen af fornævnte, hvis ingen af de anførte fund er til stede. Sæt mindst 1 kryds. Hvis der er foretaget en Strep A test - kryds af om den er positiv eller negativ. Hvis der er foretaget en test for C-reaktivt protein (CRP)- angiv værdien af CRP i mg/l. Hvis resultatet fra målingen opgives som et interval, bedes du angive den mest sandsynlige værdi indenfor dette interval. Hvis du er i tvivl, kan du vælge værdien midt i intervallet (fx CRP vurderes til at være 4 mg/l, hvis intervallet er målt som -8 mg/l og CRP vurderes til at være 18 mg/l, hvis intervallet er mellem 1-25 mg/l.) For røntgen af thorax sættes kryds, hvis du henviser til et akut røntgen af thorax. Husk at afkrydse ingen af førnævnte, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset VEND

44 Registreringsvejledning - behandlersygeplejerske/klinikpersonale Din diagnose Kun 1 kryds. Din primære diagnose (ICPC). Forkølelse (R74) Akut otitis media (H71, H72) Akut rhinosinuit (R75) Akut faryngo-tonsillitis (R72, R74, R76) Akut bronchitis (R78) Akut eksacerbation af KOL (R95, R79) Pneumoni (R81) Anden luftvejsinfektion (R71, R73, R77, R8, R82, R83) Hvis der er mere end én diagnose for luftvejsinfektioner, skal du beslutte, hvilken der er vigtigst. Antibiotika Sæt mindst 1 kryds. Hvis du beslutter at behandle patienten med antibiotika, kryds da af ved det/de antibiotika, som du ordinerer. Hvis du ikke udskriver antibiotika sæt kryds i ingen antibiotika. Andet Sæt mindst 1 kryds. Penicillinallergi Afkryds kun hvis du mistænker eller ved at patienten har penicillinallergi. Patient ønske om test Afkryds kun hvis patienten har et tydeligt ønske eller en klar forventning om at blive undersøgt med en specifik test (Strep A test eller CRP test). Patient ønske om antibiotika Afkryds kun hvis patienten har et tydeligt ønske eller en klar forventning om at blive behandlet med antibiotika (uanset hvilket). Henvisning Afkryds kun hvis patienten henvises til hospital eller anden speciallæge på grund af den aktuelle luftvejsinfektion. Lægens involvering Afkryds kun hvis lægen har været involveret i aktuelle sygdomsforløb fx ved at du har spurgt lægen til råds, lægen har udført en klinisk undersøgelse af patienten eller lægen har ordineret antibiotika. Husk at afkrydse ingen af førnævnte, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset. Efter endt registrering samles skemaerne ind af den person i praksis, der er udpeget som tovholder. Han/hun sender skemaerne ind til APO i den medsendte svarkuvert. 44

45 Registreringsvejledning - skrankeskema Luftvejsinfektioner Registrering i januar/februar 218 Vejledning til (skranke) registreringsskemaet Du/I bedes i en 2-dages periode registrere alle patienter, der henvender sig i skranken, hvor der er mistanke om luftvejsinfektion. Begynd registreringen den 22. januar eller snarest derefter. Har du fridage eller ferie skal du forlænge registreringsperioden, så du samlet registrerer 2 dage Ved henvendelse i skranken forstås episoder hvor patienten henvender sig telefonisk eller direkte ved skranken med henblik på tidsbestilling eller råd vedr. symptomer på en luftvejsinfektion. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver dag. Vi anbefaler, at registreringen udføres under eller umiddelbart efter henvendelsen. Alder Kontaktform Varighed Symptomer oplyst af patienten Angiv patientens alder i år. Børn under 1 år skal registreres som år. Kun 1 kryds. Sæt kryds ved den måde hvorpå patienten har henvendt sig til klinikken. Notér antallet af dage, patienten oplyser at have haft symptomer på grund af den aktuelle luftvejsinfektion. Hvis symptomerne har varet i mindre end 24 timer skriv. Sæt mindst 1 kryds. Sæt kryds ved de symptomer, som patienten oplyser i dag. Det er ikke nødvendigt at du aktivt spørger ind til samtlige symptomer. Husk at afkrydse andet, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset. Patienten Ønsker/forventer Sæt mindst 1 kryds. Strep A test Afkryds kun hvis patienten har et tydeligt ønske eller en klar forventning om at blive undersøgt med en Strep A test. CRP test Afkryds kun hvis patienten har et tydeligt ønske eller en klar forventning om at blive undersøgt med en CRP test. Røntgen af thorax Afkryds kun hvis patienten har et tydeligt ønske eller en klar forventning om at blive undersøgt med et røntgenbillede af brystkassen. Husk at afkrydse ingen af førnævnte, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset VEND

46 Registreringsvejledning - skrankeskema Handling Sæt mindst 1 kryds. Sæt kryds ved den/de handling(er) du foretager dig med hensyn til patienten i forbindelse med den aktuelle henvendelse. Lægens involvering Afkryds kun hvis lægen har været involveret i patienthenvendelsen fx ved at du har spurgt lægen til råds, lægen har udført en klinisk undersøgelse af patienten eller lægen har ordineret antibiotika. Afsluttes med råd Afkryds kun hvis henvendelsen afsluttes uden yderligere tiltag. Ordineres recept på antibiotika Afkryds kun hvis du eller en anden behandler ordinerer en recept på antibiotika (uanset hvilket). Husk at afkrydse anden handling, hvis ingen af de foregående kolonner i hovedgruppen er afkrydset herunder hvis patienten fx henvises til hospital eller anden speciallæge på grund af aktuelle luftvejsinfektion. Efter endt registrering samles skemaerne ind af den person i praksis, der er udpeget som tovholder. Han/hun sender skemaerne ind til APO i den medsendte svarkuvert. 46

47 Referencer: (1) World Health Organisation (WHO) ( (2) Spellberg B, Bartlett JG, Gilbert DN. The future of antibiotics and resistance. The New England Journal of Medicine 213; 368(4): (3) DANMAP 215. Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark. ISSN (4) Goosens H, Ferech M, Vander Stichele R, Elseviers M. Outpatient antibiotic use in Europe and association with resistance: a cross-national database study. Lancet 25; 365(9459): (5) Bell BG, Schellevis F, Stobberingh E, Goosens H, Pringle M. A systematic review and meta-analysis of the effects of antibiotic consumption on antibiotic resistance. BMC Infectious Diseases 214; 14:13. (6) Aabenhus A, Siersma V, Hansen MP, Bjerrum B. Antibiotic prescribing in Danish general practice Journal of Antimicrobial Chemotherapy 216; 71: (7) Muscat M, Monnet DL, Klemmensen T, Grigoryan L, Jensen MH, et al. Patterns of antibiotic use in the community in Denmark, Scandinavian Journal of Infectious Diseases 26; 38(8): (8) Smith SM, Fahey T, Smucny J, Becker LA. Antibiotics for acute bronchitis. Cochrane Database Syst Rev 214; (3): Cd245. (9) Venekamp RP, Sanders SL, Glasziou PP, Del Mar CB, Rovers MM. Antibiotics for acute otitis media in children. Cochrane Database Syst Rev 215; (6): Cd219. (1) National Handlingsplan for antibiotika til mennesker. Tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 22. Sundheds-og Ældreministeriet 217. (11) Llor C, Bjerrum L, Molero JM, Moragas A, López-Valcárcel BG, et al. Long-term effect of a pratice-based intervention (HAPPY AUDIT) aimed at reducing antibiotic prescribing in patients with respiratory tract infections. Journal of Antimicrobial Chemotherapy 218, doi:1.193/jac/dky137. (12) Urbiztondo I, Bjerrum L, Caballero L, Suarez MA, Olinisky M, Cordoba G. Decreasing Inappropriate Use of Antibiotics in Primary Care in Four Countries in South America-Cluster Randomized Controlled Trial. Antibiotics 217;6(4):38 47