Status pr. marts 2017 på: Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 17.

Transkript

1 Status pr. marts 2017 på: Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 17. juni 2015 Byrådets vision for sociale indsatser til voksne Med afsæt i Byrådets overordnede vision, så er visionen for sociale indsatser, at: Roskilde Kommunes vision er at styrke den enkelte borgers tryghed og muligheder i livet gennem uddannelse, stærke fællesskaber og en solid kerneservice. Vi vil være kendte for at have fokus på kerneopgaven, hvor borgere med behov for sociale indsatser får en virksom støtte fra et fællesskab mellem kommunale medarbejdere, civilsamfund og erhvervsliv, så den enkelte kan leve en tilværelse så tæt på det, som den enkelte ønsker og formår. Vi vil fremme innovation og nye samarbejdsformer generelt. Hvad er Byrådets politiske målsætninger for at indfri visionen? Visionen udtrykker dobbeltheden og dynamikken mellem den enkelte borger og samspillet mellem borgeren selv, borgerens sociale netværk, kommunen, frivillige personer, foreninger samt civilsamfundet og erhvervslivet i øvrigt. Det er i denne trekant mellem borger, kommune og lokalsamfund, at de politiske mål for de kommende år ønsker at fokusere en bedre kvalitet i de sociale indsatser - hvad enten vejen hertil retter sig mod kommunens egne indsatser eller mod facilitering af indsatser fra pårørende, civilsamfund og erhvervsliv. Byrådets politiske mål for styrkelse af de sociale indsatser er: 1. Kerneopgaven i fokus: Borgeren skal være tryg ved, at der er fokus på borgerens samlede livssituation med sammenhæng og kvalitet i støtten, hvad enten denne ydes rehabiliterende eller kompenserende af kommunens egne medarbejdere, andre fagpersoner, pårørende eller frivillige. 2. Borgeren skal tilbydes en (re-)habiliteringsorienteret indsats som understøtter udvikling eller fastholdelse af borgerens egenmestring og et mere selvstændigt liv. 3. Som led i den enkeltes (re-)habilitering skal flere unge med handicap og/eller psykisk sårbarhed støttes til at være i uddannelse eller have praktik/arbejde på almindelige arbejdspladser. 4. Der skal være flere civilsamfunds-tilbud i samskabelse med kommunen, der inkluderer borgere med handicap og/eller psykisk sårbarhed. 5. Vi søger aktivt nye veje og muligheder i nytænkning af kernevelfærd og i samskabelse med lokalsamfundet.

2 Side 2/5 Status på de konkrete politiske mål for området: 1 Kerneopgaven i fokus: Målet er, at borgerne skal opleve, at der i sagsbehandlingen sker vurdering af alle relevante udfordringer og ressourcer i borgerens liv og at støtten ydes sammenhængende og med høj kvalitet. Tiltag: 1) Der etableres netværksmøde-koncept omfattende social-, beskæftigelse-, sygedagpenge-, misbrugs- og familieområderne i Roskilde Kommune til brug for borgere med behov for indsatser fra flere parter. 2) På psykiatri- og misbrugsområdet etableres aftale med Region Sjællands lokale Psykiatri Øst om sammenhængende støtte og forløb til borgere med behov for støtte fra flere parter Der benyttes borger-rejser for at få borgernes oplevelse af tiltagene. En borger-rejse består i, at en borger og relevante medarbejdere gennemgår borgerens sagsbehandlingsforløb, hvor der undervejs bliver udpeget situationer, som kan forbedres. Som fast mødekoncept er indført: - Koordinerende Indsats Plan (KIP) i samarbejdet mellem Roskilde Kommunes social-, job- og misbrugsenheder, Psykiatrien Øst og praktiserende læger (fra efteråret 2016) til borgere med misbrug og psykiske problemer og behov for en KIP-koordineret indsats (hvilket ikke er alle der har). - Møder i Tværfagligt Team og Rehabiliteringsteam for bl.a. medarbejdere på job-, social- og misbrugsområdet. Der blev gennemført nogle borger-rejser i starten. Siden blev det erstattet af samme metode i Klagedreven Innovationsprojektet (her kaldt klage-rejse ). Metoden bruges ofte i f.m. klagesager og komplekse forløb.

3 Side 3/5 2 Rehabilitering og øget selvstændighed (del af kerneopgaven i fokus ): 1) Målet er, at der sættes fokus på den gode (re-)habiliterende samtale som en vigtig del af sagsbehandlingen. Tiltag: Der udformes et værdipapir for den gode professionelle samtale. Myndighed og udfører gennemgår sammen hvert kvartal et antal handleplaner og pædagogiske planer for at vurdere (re-)habiliteringssigtet i støtten. Borgerne inviteres til at deltage i denne gennemgang og i en vurdering af deres samlede støtte. Der gennemgås min. 16 sager i 2015 og Det politisk godkendte Værdier i myndighedsarbejdet i beskæftigelses- og socialindsatsen i 2016 er implementeret i alle afdelinger med inddragelse af alle medarbejdere. Det indgår i dag som standard ved opfølgning/revisitation på alle borgerforløb, at der som udgangspunkt deltager såvel borger, udfører og sagsbehandler. Alle sagsbehandlere har gennemført kompetenceudvikling i Den professionelle samtale, som bygger på en anerkendende, coachende og rehabiliterende tilgang. Målet er opfyldt ved brug af anden metode. 2) Målet er, at der igangsættes forsøg på både handicap- og socialpsykiatriområdet med, at borgere i et botilbud på hhv. handicap- og socialpsykiatriområderne selv vælger deres kontaktperson for at fremme selvstændighed og egne valg. Der gennemføres en evaluering efter 1 år omkring virkningen af tilbuddet i f.t. borgeres oplevelse af tilbuddet. Som generelt tiltag i f.m. rehabilitering og øget selvstændighed indføres struktureret og systematisk dokumentation på botilbud af borgeres mestrings-evner på relevante parametre for at opnå faglig refleksion til forbedring af indsatserne, og til at skal belyse virkningen af støtten for borgerne, således der efterfølgende kan opstilles overordnede effektmål til Resultater i Roskilde. På botilbuddene St. Valbyvej og på Lindelunden er positive erfaringer med borgernes eget valg af kontaktperson. Eget valg understøtter borgerens ansvar for eget liv (empowerment). Borgere vælger også af og til at skifte kontaktperson, fx når man har været på stedet en periode, lærer nye at kende, står over for nye udfordringer m.v. Det vil blive udbredt til flere botilbud. Der er i efteråret 2016 iværksat nye statusrapporter med dokumentation af mestringsevne og progression hos den enkelte borger. Som forsøg i hjemmevejledning og på midlertidige botilbud. Det evalueres i sommeren 2017 med henblik på justering og yderligere udbredelse samt en it-understøttelse, der give dokumentation til faglig og ledelsesmæssig brug.

4 Side 4/5 3 Som led i den enkeltes recovery skal flere unge med psykisk sårbarhed støttes til at være i uddannelse eller i praktik/arbejde. Målet er: Flest mulige unge, der er aktivitetsparate ledige under 30 år med en psykisk sårbarhed, skal være tilbage i job/uddannelse eller tilbage som job-/uddannelsesparate inden for 2 år. Tiltag: En forstærket Indsats indgår i de øvrige tiltag, der gøres på beskæftigelsesområdet. Der gives bl.a. kompetenceudvikling af sagsbehandlere til at støtte øget empowerment, indføres netværksmøder og sammenhængende intensiveret støtte til de unge med moderat/svære psykiske eller misbrugsproblemer, udvikles socialøkonomiske virksomheder m.m. Målemetoden er en baseline-måling i april 2015 og derefter årligt på grundlag af eksisterende registreringer af borgere. Målgruppen defineret som: Unge under 30 år med psykisk sårbarhed, som får støtte efter serviceloven og er registreret som ledig 4 Flere civilsamfundstilbud der inkluderer borgere med handicap/psykiske problemer Målet er, at der etableres aktivitetstilbud i civilsamfunds-regi. Tiltag: Der indgås aftale med civilsamfunds-aktører om at bistå med etablering af nye tilbud. Målemetoden er, at der opgøres antal tilbud samt antal ugentlige brugere fra Center for Handicap og Center for Socialpsykiatri, som kommer i tilbuddene. I perioden april 2015 til marts 2017 har der været 90 unge i målgruppen. Af disse har i alt 20 afsluttet deres forløb. 7 til ordinær uddannelse, 4 til ordinære job samt 1 til fleksjob. De resterende 8 er flyttet eller ophørt af andre grunde. Hertil kommer, at 7 af de unge nu er uddannelses- eller jobparate og 2 visiteret til fleksjob. Af de 61 andre unge i målgruppen er 10 i ressourceforløb og 51 af de unge er stadig aktivitetsparate ledige. På unge-botilbuddet St. Valbyvej bliver der inden for 14 dage efter indflytning lagt plan for den unges vej til en uddannelse eller et job. Der er konstateret størst effekt, jo tidligere planen bliver aktiveret. Der er nu partnerskabs-aftale med INSP! om psykisk sårbare, der modtager hjemmevejledning. KORA gennemfører en evaluering af samarbejdet. Der er igangsat Projekt Følgeven med Frivillighedscentret. I Hal 7 på Musicon vil der i 2017 blive et aktivitetssted i fællesskab mellem Orange Makers Space, Klub Ung og værestedstilbuddet Peoples Corner

5 Side 5/5 5 Kommunen søger nye veje og nytænker kernevelfærden i samskabelse med civilsamfundet Målet er, at borgere bliver mere selvhjulpne ved brug af social it-støtte som smartphones/tablets. Tiltag: Der gøres i første omgang forsøg i et botilbud og i hjemmevejledningen. Erfaringerne fra dette bruges til vurdering af videre udbredelse med tilpasning til de forskellige målgrupper. Målemetoden er, at det opgøres hvor mange borgere, der gør brug af smartphones/tablets samt deres oplevelse af brugen af disse. På botilbuddet Pilehøj (unge med autisme) er erfaringer med, at beboere tager fotos med smartphone til brug for kommunikation med andre om deres aktiviteter, bruger gps på smartphone til at finde rundt i lokalområdet, støtte til hensigtsmæssig brug af sociale medier som Facebook og Messenger samt i øvrigt introducere beboere til apps m.v. Der er startet et app-lab op i Center for Handicap. Her er plan om indførelse af en Scan How til visualiseret selvhjælp. Der er også cafémøder ( app-marked ), hvor borgerne fortæller hinanden om deres foretrukne selvhjælps-apps. Målet er at udvælge nogle få apps som alle medarbejdere skal kende og præsentere for borgerne. Der er udarbejdet et Velfærdsteknologisk CV for 60 borgere på Henrik Nielsens Vej, på Mariehusene og på STU. Der har været stort borgerengagement i disse tiltag. Der er ikke opgjort det samlede antal borgere, der benytter smartphone/tablets og apps. Effekten for borgeren er ikke opgjort.