Svær reumatoid artritis (en sygdom, der fremkalder inflammation (betændelse) i leddene, hvor MabThera gives intravenøst sammen med methotrexat.

Transkript

1 EMA/614203/2010 EMEA/H/C/ EPAR - Sammendrag for offentligheden rituximab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for. Hvad er? er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof rituximab. Det fås som et pulver, der blandes til en opløsning til infusion (drop i en vene), eller som en injektionsvæske, opløsning, der gives subkutant (under huden). Hvad anvendes til? anvendes til at behandle voksne med: to typer af non-hodgkins lymfom (kræft i lymfevævet), kaldet follikulært lymfom, og diffuse store non-hodgkins B-cellelymfomer. kan anvendes alene eller i kombination med kemoterapi (lægemidler mod kræft). Det kan gives som en intravenøs eller subkutan injektion. kronisk lymfatisk leukæmi (CLL, kræft i B-lymfocytterne: en type hvide blodlegemer), hvor anvendes intravenøst i kombination med kempterapi, Svær reumatoid artritis (en sygdom, der fremkalder inflammation (betændelse) i leddene, hvor gives intravenøst sammen med methotrexat. to former for svær vasculitis (inflammation i de små og mellemstore blodkar) kaldet granulomatose med polyangiitis (GPA eller Wegeners granulomatose) og mikroskopisk polyangiitis (MPA). gives intravenøst sammen med lægemidler kaldet corticosteroider. Lægemidlet udleveres kun efter recept. 7 Westferry Circus Canary Wharf London E14 4HB United Kingdom Telephone +44 (0) Facsimile +44 (0) info@ema.europa.eu Website An agency of the European Union European Medicines Agency, Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

2 Hvordan anvendes? bør gives under nøje overvågning af erfarent sundhedspersonale. bør altid gives et sted, hvor der er umiddelbar adgang til genoplivningsfaciliteter. Når gives i kombination med kemoterapi, indgives det på den første dag i hver kemoterapicyklus. Patienter bør gives antihistamin (for at forebygge en allergisk reaktion) og et feberstillende middel før hver infusion. De kan også have behov for et corticosteroid som en del af behandlingen. Ved behandling af non-hodgkins lymfom er den sædvanlige dosis, når det gives intravenøst, 375 mg pr. kvadratmeter legemsflade (beregnet ud fra patientens højde og vægt). Antallet og hyppigheden af infusioner afhænger af, hvilken type lymfom der behandles. Visse patienter, der har fået en fuld dosis som en intravenøs infusion, kan få de efterfølgende doser som en subkutan injektion. Den anbefalede dosis ved en subkutan injektion er mg uanset patientens legemsoverflade. Ved CLL indgives seks gange intravenøst: Den første dosis er 375 mg/m 2, efterfulgt af 500 mg/m 2 for de resterende doser. For at forebygge bivirkninger forårsaget af destruktion af de kræftangrebne lymfocytter skal patienterne være velhydrerede og skal behandles med lægemidler, der hjælper med at stabilisere urinsyreniveauet før behandling. Ved reumatoid artritis indgives som to intravenøse infusioner à mg med to ugers mellemrum. Patienter responderer normalt på behandlingen inden for 16 til 24 uger af den indledende behandling. Efter 24 uger kan behandlingen gentages, afhængigt af patientens respons. Patienter, der behandles med for reumatoid artritis og GPA/MPA skal have udleveret et særligt patientinformationskort, der forklarer symptomerne på visse infektionstyper, der kan forekomme som en bivirkning af, og som instruerer patienterne i omgående at søge lægehjælp, hvis de oplever disse. Yderligere oplysninger fremgår af produktresuméet, der ligeledes er en del af denne EPAR. Ved GPA og MPA indgives som en intravenøs infusion på 375 mg/m 2 en gang om ugen i 4 uger. Hvordan virker? Det aktive stof i, rituximab, er et monoklonalt antistof. Et monoklonalt antistof er et antistof (en type protein), som er opbygget til at kunne genkende og binde sig til en særlig struktur (kaldet et antigen), som findes på visse celler i kroppen. Rituximab er udviklet til at binde sig til et antigen kaldet CD20, som findes på overfladen af B-lymfocytter. Når rituximab bindes til antigenet, dør cellen. Dette hjælper ved lymfomer og CLL, eftersom B-lymfocytterne med kræft ødelægges. Ved reumatoid artritis ødelægges B-lymfocytterne i leddene, og det medvirker til at mindske inflammationen. Ved GPA og MPA, der ødelægger B-lymfocytterne, sænker produktionen af antineutrofile cytoplasmatiske antistoffer (ANCA), en form for antistoffer, der antages at spille en vigtig rolle i angrebet på blodkarrene, og mindsker betændelsen. Hvordan blev undersøgt? er blevet undersøgt i forbindelse med begge typer non-hodgkins lymfom: Virkningen af på follikulært lymfom blev undersøgt i en hovedundersøgelse af 322 patienter, hvis follikulære lymfom ikke var blevet behandlet før. I denne undersøgelse så man på virkningen af at føje til standardkemoterapi (CVP: cyclofosfamid, vincristin og prednisolon) ved at måle, hvor længe patienterne levede uden at sygdommen vendte tilbage. Tre yderligere undersøgelser fra den publicerede videnskabelige litteratur har set på virkningen af at føje til andre typer kemoterapi. I tre undersøgelser så man også på indgivet EMA/76051/2014 Side 2/5

3 alene: I den ene undersøgelse så man på den samlede responsfrekvens for hos 203 patienter, som ikke havde responderet på tidligere behandlinger, og de to andre undersøgelser var vedligeholdelsesundersøgelser med i alt patienter (334 patienter, hvis sygdom var vendt tilbage efter tidligere behandling, og patienter, som ikke tidligere var blevet behandlet), hvor man målte, hvor længe patienterne levede uden sygdomsforværring. Desuden blev givet subkutant sammenlignet med givet intravenøst i en undersøgelse af 127 patienter med follikulært lymfom. blev givet inden CHOP (cyclofosfamid, doxorubicin, vincristin og prednisolon) eller CVP- kemoterapi, og behandlingens virkning blev hovedsageligt bedømt på grundlag af mængden af rituximab i blodet, når blev givet subkutant og intravenøst, for at påvise, at der kan opnås et tilstrækkeligt niveau, når det gives subkutant. Undersøgelsen så også på den procentdel af patienter, der responderede fuldstændigt eller delvist på behandlingen. Responsen på behandlingen blev bedømt ved hjælp af kropsscanning og patienternes kliniske data. Virkningen af at føje til CHOP-kemoterapi ved diffuse store B-cellelymfomer blev undersøgt i en undersøgelse af 399 patienter, som alle var over 60 år. Det primære effektmål var, hvor længe patienterne levede, uden at sygdommen blev værre, eller de fik behov for en anden behandling. Virkningen af at føje til FC-kemoterapi (fludarabin og cyklofosfamid) blev undersøgt i en CLL-undersøgelse af 817 patienter, som ikke tidligere havde været i behandling, og hos 552 patienter, hvis sygdom var vendt tilbage efter tidligere behandlingsforløb. Virkningen blev hovedsagelig bedømt på, hvor lang tid patienterne levede, uden at deres sygdom forværredes. Yderligere undersøgelser fra den publicerede videnskabelige litteratur har set på virkningen af at føje til andre typer kemoterapi. blev undersøgt hos 517 patienter med reumatoid artritis. Virkningen af at føje til methotrexat blev sammenlignet med virkningen af at føje det til placebo (uvirksom behandling). I undersøgelsen målte man, hvor mange patienter der havde oplevet en forbedring på 20 % for de vigtigste symptomer på reumatoid artritis efter 24 uger. Ved GPA og MPA blev sammenlignet med cyclofosfamid, et andet lægemiddel mod vasculitis, i en enkeltundersøgelse, der varede 18 måneder, og som omfattede 198 nye eller tidligere behandlede patienter (hvoraf omkring tre fjerdedele led af GPA). Virkningen blev hovedsagelig bedømt på, hvor mange patienter der ikke længere viste nogen tegn på sygdommen (fuldstændig remission), og som ikke længere havde behov for yderligere behandling med corticosteroid seks måneder efter undersøgelsens start. Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved? Ved non-hodgkins lymfom opnåede patienter, der blev behandlet med, bedre resultater end patienter, der ikke blev behandlet med lægemidlet: Ved follikulært lymfom levede patienter, der blev behandlet med i kombination med CVP-kemoterapi, i gennemsnit 25,9 måneder, uden at sygdommen vendte tilbage, sammenlignet med 6,7 måneder for de patienter, der kun blev behandlet med CVP. De tre yderligere undersøgelser viste også, at patienternes resultater forbedredes ved at føje til andre typer kemoterapi. I de undersøgelser, hvor blev givet alene, responderede 48 % af de patienter, som ikke havde responderet på tidligere behandling, på. Vedligeholdelsesundersøgelsen hos de patienter, der tidligere var blevet behandlet og hos hvem sygdommen var vendt tilbage, viste, at patienter, som fik, i gennemsnit levede 42,2 måneder, uden at sygdommen blev værre, sammenlignet med 14,3 måneder for de patienter, der ikke blev behandlet med lægemidlet. Vedligeholdelsesundersøgelsen blandt de hidtil ubehandlede EMA/76051/2014 Side 3/5

4 patienter viste, at sandsynligheden for sygdomsforværring faldt med 50 % hos de patienter, som fik. Ved subkutan indgivelse af var mængden af det aktive stof sammenligneligt med mængden ved intravenøs indgivelse af. Responsraten for de patienter, der havde fået ved subkutan indgivelse, svarede også til raten hos de patienter, der havde fået intravenøst. Ved diffuse, store B-cellelymfomer levede patienter, der blev behandlet med i kombination med CHOP-kemoterapi, i gennemsnit 35 måneder, uden at sygdommen blev værre, eller de fik behov for en anden behandling, sammenlignet med 13 måneder for de patienter, der kun blev behandlet med CHOP. Ved CLL opnåede patienterne også bedre resultater, når de blev behandlet med. Patienter, der ikke tidligere havde været behandlet, levede i gennemsnit 39,8 måneder, uden at sygdommen blev værre, når de blev behandlet med i kombination med FC, sammenlignet med 32,2 måneder for de patienter, der kun blev behandlet med FC. Hos patienter, hvis sygdom var vendt tilbage efter tidligere behandling, levede de, der også blev behandlet med, i 30,6 måneder, uden at sygdommen blev værre, sammenlignet med 20,6 måneder for de patienter, der kun blev behandlet med FC. De yderligere undersøgelser viste også, at resultaterne for patienter med CLL forbedredes ved at føje til andre typer kemoterapi. Ved reumatoid artritis var også mere effektiv end placebo: 51 % af de patienter, der blev behandlet med, udviste en forbedring i symptomerne sammenlignet med 18 % af de patienter, der fik placebo. Ved GPA og MPA opnåede 64 % af de patienter, der blev behandlet med (63 ud af 98), fuldstændig remission efter seks måneder sammenlignet med 55 % hos de, der modtog cyclofosfamid (52 ud af 95). Hvilken risiko er der forbundet med? Ved behandling af non-hodgkins lymfom eller CLL er de mest almindelige bivirkninger ved (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) bakterieinfektioner, virusinfektioner, bronkitis (betændelse i luftvejene), neutropeni (lavt niveau af neutrofiler, en type hvide blodlegemer), leukopeni (nedsat antal hvide blodlegemer), febril neutropeni (neutropeni med feber), trombocytopeni (lavt antal blodplader), reaktioner på infusionen (primært feber, kulderystelser og rysten), angioødem (hævelser under huden), kvalme, kløe, udslæt, alopeci (hårtab), feber, kuldegysninger, asteni (afkræftelse), hovedpine og nedsat IgG (en type antistof). Ved behandling af reumatoid artritis er de mest almindelige bivirkninger ved (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) hovedpine, infektioner i de øvre luftveje (forkølelse), urinvejsinfektioner, reaktioner mod infusionen. Ved behandling af GPA eller MPA er de mest almindelige bivirkninger (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) diarré, perifere ødemer (hævelser i ankler og fødder), muskelspasmer, led- og rygsmerter, svimmelhed, rysten, søvnløshed, hoste, dyspnø (åndedrætsbesvær), næseblødning og hypertension (forhøjet blodtryk); nogle af disse kan forekomme som en del af reaktionen på infusionen. I undersøgelsen, som sammenlignede subkutan indgivelse af med intravenøs indgivelse, var bivirkningerne sammenlignelige, bortset fra reaktioner på injektionsstedet (smerte, hævelse og udslæt), som forekom hyppigere ved subkutan indgivelse. Den fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved fremgår af indlægssedlen. EMA/76051/2014 Side 4/5

5 må ikke anvendes til patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for rituximab, museproteiner eller andre af indholdsstofferne. Formuleringen af til subkutan anvendelse må heller ikke anvendes hos patienter, som er allergisk over for et stof, der kaldes hyaluronidase. må ikke anvendes til patienter med aktiv, svær infektion eller alvorligt svækket immunsystem. Desuden må patienter med reumatoid artritis, GPA eller MPA ikke modtage, hvis de har svær hjerteinsufficiens (når hjertet ikke kan pumpe tilstrækkeligt blod rundt i kroppen) eller svær hjertesygdom. Hvorfor blev godkendt? Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) besluttede, at fordelene ved er større end risiciene og anbefalede udstedelse af en markedsføringstilladelse. Andre oplysninger om Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske Union for den 2. juni Den fuldstændige EPAR for findes på agenturets websted under ema.europa.eu/find medicine/human medicines/european Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling med, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Dette sammendrag blev sidst ajourført i EMA/76051/2014 Side 5/5