Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Generel Klinisk Studieplan For modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Ortopædkirurgisk afdeling K 2. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk afdeling K 2, er organisatorisk placeret i hoved-, orto-, hjertecenteret, Ålborg sygehus, Region Nordjylland. Afdelingen har en afdelingsledelse, bestående af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Samarbejdsrelationer Personalesammensætningen i afdeling K2, fordeler sig således: - Afdelingen er dagligt ledet af en afdelingssygeplejerske. - Der er ansat 2 specialeansvarlige, på timer/uge. - Der er ansat 1 klinisk vejleder, på 32 timer/uge. - Der er ansat 1 praktikvejleder, på 32 timer/uge. - Der er ansat sygeplejersker & social- og sundhedsassistenter i afdelingen. Afsnittet er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende, og praktiksted for social- og sundhedsassistentelever, samt folkeskoleelever. Sekretæren i afdelingen er ansvarlig for uddannelse af sekretærelever. Patient/borger kategorier Ortopædkirurgisk afdeling modtager akutte og elektive patienter, i alle aldre, med ortopædkirurgiske sygdomme. Den akutte gruppe består fortrinsvis af: - børn, der indlægges efter uheld i hjemmet, eller i daginstitution. - unge, der indlægges efter sportsskader. - unge & midaldrende, der indlægges efter trafikuheld. - unge & midaldrende, der indlægges efter uheld på arbejdspladsen. - ældre, der indlægges efter fald, hvor de har pådraget sig forskellige frakturer. - ældre, med infektioner i sår. - alle aldersgrupper, der indlægges til observation efter commotio. - alle aldersgrupper, der indlægges til i.v.-medicinering, primært p.g.a. infektion. Den elektive gruppe består fortrinsvis af: - unge, der indlægges til udredning eller behandling af gener fra forskellige led. - midaldrende & ældre, der indlægges til hofte-, knæ- og skulderalloplastikker. Den ambulante gruppe består fortrinsvis af: - unge & midaldrende, med gener i leddene, som kræver en kikkert-undersøgelse. - unge & midaldrende, til en mindre omfattende operation.

2 - midaldrende & ældre, til anlæggelse af blokader. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejens fokusområder i afsnit K 2 er, at yde: - helhedssygepleje til patienter, med ortopædkirurgiske lidelser - akut sygepleje til ortopædkirurgiske patienter - instrumentel sygepleje - præ- og postoperativ sygepleje - smertelindrende sygepleje - mobilisering - omsorg for patienter, og pårørende - en god sygepleje, i.f.t vejledning og kommunikation, til patient og pårørende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Ortopædkirurgisk afdeling har et bredt samarbejde med: - Ortopædkirurgisk ambulatorium - Skadestuen - Anæstesisektoren - Operationsafdelingen - Sekretærer - Røntgenafdelingen - Klinisk biokemisk afdeling - Fysioterapien - Ergoterapien - Portører - Diætist - Socialrådgiver - Palliativ team - Sårsygeplejersker - Kirurgisk dagafsnit - Falck - Primær sundhedstjeneste - Rengøring - / social- og sundhedsskolen / folkeskolen Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Akutte patienter: Modtages i afdelingen, efter at have været udsat for et traume af ortopædkirurgisk art og - kræver indlæggelse til operation - kræver indlæggelse til aflastning - kræver indlæggelse til smertebehandling - kræver indlæggelse til mobilisering Modtages i afdelingen, med inficerede sår og - kræver indlæggelse til antibiotisk behandling

3 - kræver indlæggelse til oprensning & behandling af sår - kræver indlæggelse til amputation Indkaldte patienter: Modtages i afdelingen, efter de er indkaldte via ambulatoriet, til - udredning af smerter i leddene, via operativt indgreb, da andet er forsøgt inden indlæggelse. - hofte-, knæ- og skulderalloplastikker. - operationer, som kræver indlæggelse. Sygeplejefaglige opgaver I forhold til Modul 12, betyder det, at den studerende skal fokusere på viden indenfor curologi, patientologi, sundhedsinformatik, organisation og ledelse, - herunder sundhedsøkonomi. Indholdet tager afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejefaget: Målet er, at den studerende: Selvstændigt kan planlægge, udføre, lede og evaluere sygepleje og sikre sammenhængende patientforløb til udvalgte patienter. Ud fra dataindsamling og relevante informationer planlægge plejen til 2-3- patienter. Kan modtage indkaldte og akutte patienter i afdelingen. Varetage stuegang ved tildelte patienter. Udføre og/eller uddelegere den planlagte pleje. Evaluere den udførte pleje og planlægge nye handlinger. Varetage udskrivelse af patienter. Kan deltage i planlægning, evaluering og udvikling af generelle patientforløb. Eks. pleje og behandlingsforløb, - korte, - lange, -accelererede. Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygeplejen. Patientidentifikation. Ved mobilisering, lejring, medicingivning m.m. Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til patientsikkerhed -> Har kendskab til afsnittets rutiner i forhold til ulykker. Kan under udøvelsen af sygepleje, samarbejde med patient og pårørende. Information og vejledning. Telefonkontakt. Vurdere niveauet for inddragelse af pårørende, i samarbejde med patienten. Kan tilpasse plejen til den enkelte patient/tage individuelle hensyn. Tavshedspligt. Kan inddrage relevante mono- og tværfaglige samarbejdspartnere i forhold til tilrettelæggelse af patientforløb. Kan indhente relevante oplysninger, ved indlæggelse Kan planlægge udskrivelse. Kan beherske gældende dokumentationspraksis, samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje

4 Skrive i EPJ ved tildelte patienter. Udfærdige sygeplejeresume og udskrivelsesrapport. Forholde sig til/udfylde observationsskemaer, Glascow coma scale, INR-skema m.m. Vurdere kvaliteten af egen og kollegers sygepleje. Vurdere blodprøvesvar og i samarbejde med lægen justere sygeplejen i forhold hertil. Kan beherske relevante administrative procedurer. Bestille blødprøver, undersøgelser, sende henvisninger, advisering til hjemmeplejen m.m. Planlægning og afvikling af stuegang. Kan tage kritisk stilling til den udførte og argumentere for faglige synspunkter. I rapportsituationer og til konferencer. Sammen med vejleder Refleksion sammen med andre elever og studerende. Skriftligt f.eks. via e-portfolio Kan redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. F.eks. drøfte muligheder og barrierer for en konkret klinisk retningslinje eller et udviklingsarbejde. Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Udvælge et udviklingsområde i afsnittet og vær med i implementeringen af denne. F.eks. specialegrupper i afdelingen, udvikling af instrukser i.f.t. DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel.) Vurdere betydningen af udvikling, for plejen og patienten. Kan selvstændigt inddrage og anvende sygeplejefagets metoder i tilrettelæggelse af pleje og behandling, herunder: Specialiserede dataindsamlingsmetoder og analyse af indsamlede data, ud fra forskellige teoretiske perspektiver -> f.eks KRAM-screening, VAS-score, Glascow coma scala, ADL(Aktivities daily living), Bradenskala m.m. Udvalgte analysemetoder i bearbejdingen af sygeplejefaglige problemstillinger. Anvende sygeplejeprocessen, kommunikationsmodeller, kriseteorier. Lokale instrukser og retningslinjer -> anvende PRI, sårbog, specialemapper i afdelingen. Kan selvstændigt udøve omsorg for patienter og deres pårørende med respekt for Menneskers forskellige værdier og kulturer. Menneskers opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed og sygdom. Menneskers selvbestemmelsesret. Sundhedsinformatik Målet er, at den studerende: Selvstændig kan søge, sortere og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, med relevans for professionsområdet. Søge dokumentation for sygeplejefaglige problemstillinger og iværksætte sygeplejeinterventioner. Kan argumentere og forholde sig kritisk til dette. Kan beherske udvalgte elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer, med

5 relevans for sygeplejen, på uddannelsesstedet. Kan anvende EPJ -> herunder bestille prøver og undersøgelser, udfærdige sygeplejerapport, plejeplaner. Kan anvende DDKM / PRI. Organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi. Målet er, at den studerende: Selvstændigt kan prioritere og lede sygeplejen til en mindre gruppe patienter. Være gruppeleder for 2-3 tildelte patienter. Vurdere plejeformens betydning for sygeplejen og den enkelte patient. Kan uddelegere sygeplejemæssige opgaver til gruppen, under hensyntagen til Patientens behov. Medarbejderens kompetencer, samt behov for faglige og personlig udvikling. Tid, fysiske rammer, normering, økonomiske ressourcer, plejeform. Har kendskab til organisationens opbygning og politikker. Politikker via DDKM Organisationsstrukturen for afdelingen. Personalepolitik. Alkohol- og rygepolitik. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger arbejder målrettet indenfor forskellige udviklings- og forskningsområder. Dette er: - Videreudvikling af elektronisk patientjournal (EPJ) - Operation Life, medicinpakken - National Indikator Projekt (NIP), i.f.t. hoftenære fracturer. - TRYK (risikovurdering af tryksårstruede patienter) - Ernæringsscreening. - Fysisk og psykisk arbejdsmiljø, arbejds-plads-vurdering (APV) - Accelereret patientforløb i.f.t. hofte- og knæalloplastikker. - Kontaktpersonsordning, mellem patient og personale. - Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) - Implementering af KRAM - Smertevurdering og -behandling, ud fra VAS-score - Kvalitetssikring af den kliniske del af professionsbachelor i sygepleje, af Kvalitetssikring af oplæring til nyt personale. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På sygehus Thy-Mors, arbejdes der ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Der er overordnet udarbejdet strategi for kvalitetssikring og udvikling, og der er lavet målrettede retningslinjer og instrukser far afsnittet. Dette er samlet i PRIsystemet. Desuden er der på Sygehus Thy-Mors overordnet udarbejdet fælles strategi for udvikling af sygeplejen. Strategien er grundlaget for de initiativer og handlinger,

6 som kontinuerlig foregår i afd. K2. - Sygeplejestuderende i modul 12 undervises i grundlæggende sygepleje ud fra Virginia Hendersons 14 punkter om udførelse af sygepleje. - Dokumentationen foregår via elektronisk patientjournal. - Evaluering af sygeplejehandlingerne sker ud fra sygeplejeprocessen. - Der er i afd. K2 udarbejdet retningslinier for udførelsen af sygeplejen, som danner udgangspunkt for kvaliteten af sygeplejen. - VAS-score anvendes til at vurdere smerteintensiteten. - KRAM-screening fortages, og herefter fortages interventioner, ud fra patientens ønske. - Der er udarbejdet fælles retningslinier for ernæringsscreening af patienter for Sygehus Thy-Mors, samt individuelle retningslinier for afd. K2. - Der er udarbejdet kliniske retningslinier målrettet de forskellige patient kategorier, samt patientvejledninger som gennemgås og udleveres til patienten. - I afdelingen er der ansat to specialeansvarlige sygeplejersker. - I afdelingen er der ansat en akkrediteringskonsulent, hvis hovedformål er at implementere Den Danske Kvalitetsmodel. - For at sikre kontinuerlig faglig udvikling og at de nyeste forskningsresultater bliver implementeret i afsnittet, vælger den enkelte sygeplejerske ud fra interesse, at deltage i kurser og temadage. Eksempler på interesseområder: 1. Hygiejne 2. Ernæring 3. Palliation 4. Klinisk vejledning 5. Arbejdsmiljø 6. Forflytningsteknik 7. Specialegrupper, indenfor ortopædkirurgiske lidelser. - Kontaktpersoner til andre afdelinger, eks. Klinisk kemisk afd. - Afdelingens sygeplejersker har mulighed for at være medlem af FSOS, som udsender fagblade, og arrangerer relevante temadage + landskurser, indenfor ortopædkirurgien. - Der arrangeres undervisning tværfagligt, med fokus på de behov, der er i afdelingen, på et givent tidspunkt. Formidling af ny viden til det øvrige personale foregår via nyhedsbog, personalemøder/ referater fra personalemøder, samt udlevering af litteratur, som er målrettet emnet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Modul 12: - 10 ugers varighed - Den studerende får et velkomstbrev, senest 14 dage før start på klinisk undervisning. Brevet indeholder bl.a. navne på klinisk underviser + kontaktperson, samt studieplan for den 1. uge i afdelingen. - Den studerende møder 1. dag i afdelingen til introduktion, så vidt mulig ved klinisk vejleder. - Den studerende udarbejder sin studieplan for perioden, med enkelte fastlagte aktiviteter. - Udgangspunktet for den kliniske periodes undervisning er modulets kompetencer, som

7 beskrevet i Bekendtgørelse og Studieordning. Januar Modulet indeholder: fælles refleksion + klinisk kvalitetsudvikling. - Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. - Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder skal skriftligt dokumentere deltagelse i studieaktiviteten. Læringsmiljø /Studiemiljø - Overordnet tages udgangspunkt i Bekendtgørelse og Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Januar Den kliniske tilrettelæggelse målretter sig det modul, den studerende skal opnå kompetencer i. - Den studerendes individuelle læringsprofil afklares ved forventningsdrøftelse i løbet af den første uge. Via dialog sættes der fokus på det fælles ansvar, den studerende og klinisk vejleder har, med hensyn til at opnå kompetencer for det aktuelle modul. - Den kliniske vejleder tilrettelægger sammen med den studerende fremmødet for perioden, så de obligatoriske ECTS-point kan opnås. - Der følges op og evalueres løbende på aftalerne. Der er fri adgang til IT, og der er udarbejdet litteraturliste, som målretter sig det enkelte modul. Vejlednings- og evalueringstilbud Som udgangspunkt målretter klinisk undervisning sig de kompetencer, der skal opnås i det aktuelle modul. Den enkeltes læringsprofil afdækkes ved forventningsdrøftelse. I praksis kan vejledning foregå som: - Før- under- og eftervejledning i forbindelse med en sygeplejehandling. - Klinisk undervisning med oplæg fra den studerende, med emner som er aftalt på forhånd. Disse emner tager så vidt muligt udgangspunkt i patientsituationer og forsøges koblet med det teoretiske. I perioden evalueres løbende på udbyttet af læringssituationerne og her ud fra justeres og planlægges videre fokusområder for den enkelte studerende. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en sygeplejerske, som er ansat timer/uge og har et afmålt antal timer /uge til at varetage sin funktion, der evt. udføres i samarbejde med en anden klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er organisatorisk placeret i det konkrete afsnit og refererer som sådan til afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinatoren. Sygeplejersken har formel kompetence svarende til - klinisk kompetenceniveau 1- for somatikken - diplomuddannelsesmodulet for kliniske vejledere, 9 ECTS-point

8 Den kliniske vejleder har kendskab til det kliniske områdes organisering og indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleders funktionsområder er: - konkret planlægning af den kliniske undervisning til afsnittets studerende - varetagelse af klinisk undervisning i afsnittet, herunder medinddragelse af kolleger/ uddelegering af undervisende opgaver. - varetagelse af evalueringer til/af de studerende som angivet i studieordningen - at bidrage til at holde kolleger informeret om den kliniske undervisning - varetagelse af administrative opgaver i forhold til den enkelte studerende i afsnittet: 1. Introduktionsbreve 2. Registreringer 3. Ajourføring af litteraturlister m.m. Den kliniske vejleder samarbejder med, og får vejledning af uddannelseskoordinatoren, ligesom der samarbejdes med de øvrige kliniske vejledere og sygeplejeskolen. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteratur, forslag til Modul 12: Klinisk pensumkrav til modul 11 er sider pr. ECTS point. Pensum afspejler modulets læringsudbytte og bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudover søger den studerende selv litteratur, bl.a. i.f.m. studieaktiviteter. Den studerende dokumenterer sit samlede pensum i e-portfolio. Junker, Lene; Meyer, Margrethe og Wolff, Christine (2004): Evidensbaserede standarder for håndhygiejne. Sygeplejersken Årgang 104 nr. 19/2004. Side > Steinmüller, Lise Læring (2004): Læringsstile og intelligenser i e-læring. Kompetencecenter for e-læring -> (lærervejledning) Albertsen, J.R. og Larsen, H.S. (2009) Patienters retssikkerhed overtrædes ved brug af it-redskaber. Sygeplejersken 12/2009 -> Bekker, G. og Jensen, V.T. (2010) Sygeplejersker udfordres af informerede patienter. Sygeplejersken 03/2010 side > Bermark, Susan og Melby Britta Ø (2010) Sårbehandling. Ortopædkirurgi, sygdomslære og sygepleje. 1 udgave -> 11 sider 28 sider 14 sider Birkler, Jacob(2005) Fra humanistiske paroler til forståelse i praksis.

9 Klinisk sygepleje, 4/2005, side > Bjørn, B., Anhøj, Jacob., Lilja, B. (2009) Rapportering af utilsigtede hændelser. Ugeskrift for læger 171/20, > Bjørnson, K (2009) Afdelingssygeplejersken Ikke et supermenneske. Sygeplejersken 11/2009 Artikelserie indeholder også: Hun skal være der for personalet. Går ud i plejen som igangsætter Hun giver driften et sygeplejeeftersyn. -> Bjørnsson, K. (2007) Sådan lykkes kontaktsygeplejersken. Sygeplejersken 4/2007, side > Bjørnsson, K. (2010) Tjek på de mundtlige beskeder. Sygeplejersken 2/2010 -> Borrild, L. og Musaeus, L. (2007) Elektronisk patientjournal et kvalitetsløft for sygeplejen? Klinisk sygepleje, 2/2007, side > Brahe, L. og Sørensen, E.E. (2010) Afbrydelser i kliniske sygeplejepraksis. Klinisk sygepleje, 24. årgang, nr.1, side > Bydam, Jens (2006) Krav i tiden ledelses- og professionsstrategier i fremtiden. Klinisk sygepleje 1/2006, side > Christensen, Ole M. og Madsen, Ulla R og Pontoppidan, Anne (2010) Amputationskirugi. Ortopædkirugi, sygdomslære og sygepleje. 1 udgave -> Dalgaard, K.M. (2010) Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle som følgeskab. Klinisk sygepleje. 24. årgang, nr. 3,2010 s > Danielsen, Marie (2005) Ændrede vilkår og krav til sygeplejefaglig ledelse. Klinisk sygepleje 4/2005, side > 4 sider 8 sider 2 sider 2 sider 10 sider 4 sider 1 10 sider Dansk selskab for patientsikkerhed: Håndborg i sikker mundtlig kommunikation -> 14 sider Delmar, Charlotte (2005) Er du mere katolsk end paven? anvendelse af evidens i sygeplejen.

10 Klinisk sygepleje, 2/2005. Side > Dåvøy, Gretha M. (2007) Skjønn er evident. Klinisk sygepleje 3/2007. Side > Eskesen, Vagn og Knudsen, Janne Lehmann (2009) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Ugeskrift for læger. Nr.20 / 2009, side > Gyldengren, Anette m.fl. (2002) Skepsis mod nye plejeprincipper. Sygeplejersken 32/2002, side > Hansen M. og Bjerre, T. (2008) Udvikling af evidensbaserede kliniske retningslinier i sygepleje. Sygeplejersken 13/ > Havemann, Lotte (2007) Kliniske retningslinjer renser arbejdsgangene. Sygeplejersken 17/2006, side > Holmberg, Marlene og Merrild Poulsen, Nete Slig For(t)rykte plejeplaner er de gode nok? Klinisk sygepleje 4/2007, side > Hudecek, EM (2006) Sidder kulturen fast i sundhedssystemet? Klinisk sygepleje nr.1/2006 -> Hvidt, Peter (2010) Underben og fod. Ortopædkirugi sygdomslære og sygepleje.1 udgave -> Jensen, E.B. (2009) Enestuer. Ugeskrift for læger 171/21, > Konradsen, H og Aagaard, S. (2009) Hvilken betydning har udvalgte faktorer i relation til sengestuen for patientens oplevelser under indlæggelse og for resultatet? Klinisk sygepleje. Årgang 23, nr. 3 -> Larsen, Claus F. og Skriver, Claus (2010) Traumemodtagelse og organisation. Ortopædkirurgi sygdomslære og sygepleje -> Kjeldsen, S.B. (2006) I audiens hos lægen. Sygeplejersken 19/2006 -> 7 sider 3 sider 3 sider 2 sider 9 sider 10 sider 3 sider 7 sider 14 sider 3 sider Kristensen, S.; Maintz, J., Bartels, P. (2009)

11 Måling af patientsikkerhed hvorfor og hvordan? Ugeskrift for læger 171/20, > Lindegaard, B.R. og Qvist, P. (2010) Kontaktpersonsordning fra navn til gavn. Ugeskrift for læger 2010, 172 (16), > Maarbjerg Thinggaard, Ditte. Sygeplejefaglig ledelse hvad er fokus? Klinisk sygepleje 2/2005, side > Nielsen, Deichmann L og Pedersen, P. U. (2008) Barrierer for anvendelse af forskning blandt kliniske sygeplejersker. Sygeplejersken, nr. 5/2008 -> Nyland, A. H. og Kirketerp, G. (2007) Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken, nr. 9/2007 -> Olesen, Steen (2010) Frakturlære Ortopædkirurgi sygdomslære og sygepleje -> Overgaard, D. (2010) Kontaktsygeplejersker giver bedre kvalitet i sygeplejen. Sygeplejersken 13/2010, side > Palsbo S. Fremtidens arbejdsdeling på prøve. Sygeplejersken, 18/2009 -> Pedersen, Preben Ulrich. Center for bedre sygepleje er en realitet. Sygeplejersken 22/2008 -> Pedersen, K.L. (2009) Evidensbaseret praksis i møte med pasientens livsverden. Vård i Norden 3, > Primdahl, R. (2006) Kvalitetsudvikling i praksis mere end blot et kryds. Sygeplejersken 22/2006 -> Rasmussen, Dorthe (2010) Den præoperative fase. Ortopædkirurgi sygdomslære og sygepleje, 1. udgave -> Rasmussen, Dorthe og Nykjær, Vibeke (2010) Den postoperative fase. Ortopædkirurgi sygdomslære og sygepleje, 1 udgave -> 3 sider 8 sider 10 sider 4 sider 2 sider 1 side 10 sider 8 sider Rasmussen, Dorten (2010)

12 Komplikationer Ortopædkirurgi sygdomslære og sygepleje, 1. udgave -> Ravn, Evy. Kontaktsygepleje stærk, men sårbar. Sygeplejersken 4/ > Rischel, V. Gaard, K. Pallisgaard, B. (2003) Sygepleje til ortopædkirurgiske patienter. Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje 2. del. (Nielsen, B.K.N. Red.) GAD s forlag KBH.2.udgave. 1. oplag, sider > Sonne, B. og Andersen, P.B. Ledelse i flere lag. Sygeplejersken 9/2008 > Sommer, C. (2007) Fem enkle trin hindrer fejloperationer. + Få de fem trin ind under huden. Sygeplejersken 10/2007 -> Stuhaug, Heidi N. og Jensen Pis Søe (2010) Indlæggelse og modtagelse af den ortopædkirurgiske patient. Ortopædkirurgi sygdomslære og sygepleje, 1. udgave -> Svanholm, J. (2007) Evidensbaseret sygepleje. Kritisk tilgang nødvendig. Sygeplejersken 4/ > Søndergaard, B. (2008) Patienter får ret til en kontaktperson. Sygeplejersken 13/2008 -> Thaysen, H.V. m.fl. Erfaringer med kvalitetsudvikling af kliniske retningslinjer. Sygeplejersken 24/2008 -> Vedtofte, J. (2008) Patienters tilfredshed med anæstesi og første postoperative døgn. Klinisk sygepleje, nr. 1 -> Willemann m.fl. (2006) Teknologi tre forskellige stuegangsformer. Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion. Center for Evaluering og Medicinsk teknologivurdering / DSI Institut for sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen 2006, side > Wærriø, G (2005) Sykepleiefaglig ledelse gammeldags eller moderne og nytænkende? Klinisk sygepleje 1/2005, side > 10 sider 2 sider 33 sider 4 sider 1 side 7 sider Wærriø, G (2005)

13 Sykepleiefaglig ledelse noen utfordringer. Klinisk sygepleje 3/2005, side > Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At den studerende: - er bekendt med og arbejder ud fra studieordningen, modulbeskrivelser, beskrivelser af studieaktiviteter og klinisk prøve. - tager medansvar for egen uddannelse - udfærdiger de skriftlige opgaver, som er planlagt - overholder de aftaler, der er indgået med hensyn til fremmøde og engagement - er bekendt med, og arbejder ud fra afdelingens retningslinier, i samarbejde med det øvrige personale. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: