HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Transkript

1 HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF Kommunal tilsynsrapport 2016 For Ældrecentret Lindevænget Den Adresse: Vestergade Randers C Områdeleder Erling Lemming Erling.Lemming@Randers.dk Centerleder Helle Theil Helle.Theil@Randers.dk Tlf.: eller Tilsynet er udført af: Sundhedsfaglige konsulenter Inge Hjortshøj og Lisa Bendtsen Fusområde for det kommunale tilsynsbesøg 2016: Beboere med demens og meningsfulde hverdagsaktiviteter. Rehabilitering af beboere og fus på det tværfaglige samarbejde. Beboere, der er på et aflastningsophold. Der er ingen aflastningspladser på Lindevænget. Tjek af medicinhåndtering - Bilag 1 Tjek af dumentationen - Bilag 2 Beskrivelse af stedets faciliteter: Ældrecenteret Lindevænget er opført i 1989 og ombygget i 2006, så badeværelserne opfylder arbejdstilsynets krav. Boligerne er torumsboligerne med trægulve og gode toilet- og badeforhold samt skinner til loftslift. Boenhederne er kendetegnet ved brede, lange og lyse gange samt en dejlig stor spise/dagligstue placeret midt i boenheden. I små nicher kan beboerne sidde i mindre grupper. Ældrecenteret har et cafeteria, hvor man kan købe smørrebrød og lune retter. Centeret er centralt beliggende i Randers. Der er 41 boliger til plejekrævende beboere og 21 boliger til demente beboere. Ældrecenteret er opdelt i: Plan 200 med 19 beboere. Plan 300 med 21 beboere, som er udredte demente. Plan 400 med 22 beboere. Personalefremmøde: Til Plan 200 med 19 beboere er der i: Dagvagt: 6 SSH og SSA, SOSU- elever. Aftenvagt: 3 SSA og 3 SSH til Plan sygeplejerske arbejder i dag - og aftenvagt på hele Lindevænget. Nattevagt: 2 SSH. Alle møder kl Der er personaleoverlap med 15 min. ved vagtskiftet fra natte- til dagvagt. Arbejdsopgaver fordeles efter udarbejdede køreplaner og assistentsedler, der er udskrevet fra KMD Care. Kl mødes personalet til faglig sparring, hvor sygeplejerske deltager ved behov. Personalet arbejder i dag- aften eller nattevagt. 2 nattevagter har 3 dagvagter hver 2. uge. Fra kl og fra kl er der personaleoverlap på hvert plan. 1. Tilsynets samlede vurdering 1

2 Udviklingsområder: Tilsynet anbefaler: At fortsætte den positive udvikling, der er i gang. Ingen Bemærkninger: Eventuelle høringsbemærkninger modtaget til rapporten (høringssvar). Centerleder Helle Theil blev kontaktet den og havde ingen kommentarer. Herefter er rapporten godkendt til udsendelse. 2. Ledelse, organisation og udvikling: 2.1 Opfølgning af det kommunale tilsynsbesøg den At plejepersonalet skal dumentere i KMD Care, når beboerne ikke ønsker udfyldt livshistorie. At plejepersonalet skal dumentere beboernes vaner og ønsker til aktiviteter i døgnrytmeplanerne. At plejepersonalet fortsat skal arbejde med deres kompetenceprofiler og udfylde kompetenceskemaer. Ved tilsynsbesøget d.d. oplyste centerleder Helle Theil, at der er en dumentationsansvarlig på hver afdeling, som hver 8. uge opdaterer alle beboers journaler i KMD Care. Det har skabt kontinuitet og frigivet ressourcer, da personalet blot skal have overblik over de sidste 8 uger. Centersygeplejersken arbejder systematisk med alle ansattes kompetenceprofiler. 2.2 Aktuel sammensætning af beboerne Sammensætningen af beboerne er ændret, da deres tilstand er mere kompleks, fordi de udskrives tidligere fra hospitalet. 2.3 Beboere med demens Helle Theil oplyste: At beboere med demens får tilbud om meningsfulde hverdagsaktiviteter i den grad deres demens tillader det. Det er ikke kun de bedst fungerende beboere, der skal tilbydes aktiviteter. Der er overskud til, at aktiverer de mere komplekse beboere. Beboerne benytter sig meget af fælles spisearealer, hvor der er musik og nærvær fra en ergoterapeut, som deltager i måltiderne. Husets mange altaner benyttes flittigt, og giver de demente beboerne mulighed for at opleve vejret og naturen omkring dem. I sommer blev der bl.a. arrangeret pølsevogn på altanen, hvor beboerne kunne gå til pølsevognen og købe hotdog. Alle ansatte på demensenheden har været på 5 dages demenskursus, og er derfor i stand til at håndtere beboere med en udfordrende adfærd. Personalet har den samme viden og taler åbent om, hvordan håndteringen af den enkelte beboer skal foregå. Indsatsområder for den enkelte beboer udarbejdes, inden det bliver vanskeligt at håndtere vedkommende. Der er ingen indberetninger om vold og trusler overfor personalet, ej heller ansøgninger om magtanvendelse overfor beboerne. Ca. 80 % af beboere er demensudredte. 2.4 Rehabilitering af beboere Helle Theil oplyste: At der er fus på rehabilitering. I etape 1 har kontaktpersonen og den enkelte beboer samt en tidligere ansat ergoterapeut målsat de hverdagsaktiviteter, der er hensigtsmæssige for personale og beboer at fusere på og træne. Af KMD Care og en mappe fremgår den enkelte beboers ønsker i forhold til hverdagsaktiviteter. Når kontaktpersonen er involveret i beskrivelse af mål for en rehabiliterende indsats sikres, at personalet kender mål og relevante handlinger. I etape 2 er formålet mere visionært: At støtte beboeren i at udnytte deres fulde potentiale og drømme. Hvad kan give den enkelte beboer livskvalitet? Aktiveringen retter sig mod den 2

3 enkelte beboers visioner for aktivering. Ergoterapeuten arbejder sammen med alle faggrupper på tværs i huset. På ugentlige tværfaglige møder deler terapeut og plejepersonalet viden og drøfter rehabiliteringen samt tilrettelægger den faglige indsats. For hver ny ankommen beboer udarbejdes status af fysio-, ergo og ernæringsmæssig intervention og handleplaner i forhold til den enkelte beboeres kompleksitet/ problemområder. Beboerne får vedligeholdelsestræning i forbindelse med de daglige gøremål. Flere af beboerne får fysiurgisk træning 2x ugentligt. Nogle af beboerne går i træningscentret og cykler på motionscykler m.m. 2.5 Beboere på aflastningsophold og beboere med komplekse behov Beboere, der udskrives fra sygehuset, oplever: At der er problemer med medicinen i FMK, idet medicinordinationen ofte ikke er ajourført. At dumentationen er ofte i orden. Beboere fra eget hjem oplever: At sygeplejersken i distriktet kontaktes ved mangler i dumentation m.h.p. opdatering. 2.6 Arbejdsmiljø Helle Theil orienterede om: At information foregår via mails. Personalet læser de fremsendte mail. Stort personalemøde 1-2 x årligt. Dagvagt - aften og nattevagtsmøder 1 x i kvartalet. Faglig sparring kl på hver etage. Sygeplejersken deltager ved behov. Møde med T.R. og AMR 1 x i kvartalet. Personalet henvender sig, hvis der er noget, der skal drøftes. Sygefravær er på 8 fraværsdage pr. medarbejder på årsbasis. Randers kommune har afviklet et projekt om sygefravær. Arbejdstilrettelæggelse: Der bliver ikke anvendt køresedler. Hver morgen bliver synliggjort, hvad den enkelte beboer har behov for vha. dagsoversigter samt assistentsedler, hvoraf det fremgår, hvilke assistentopgaver der skal udføres hos den enkelte beboer. Den enkelte ydelse er ikke tidssat, hvilket gør arbejdet fleksibelt, og tiden bliver brugt mere hensigtsmæssigt ved alle beboer. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende for alle faggrupper. Der er de hjælpemidler, der er behov for. Arbejdet er tilrettelagt efter den enkeltes kompetencer. Der er egenkontrol på medicindosering og dumentation. Når en kollega har doseret, kontrolleres dette. 2.7 Udviklingsområder Fus i : Afholdt kurser om tid ved udefrakommende konsulentfirma. UTH i forbindelse med medicinhåndtering Forflytning. Forflytningsvejlederne på hvert afsnit afholder årlige kurser. Yderligere nedbringelse af sygefravær Demens kurser i at undgå magtanvendelse hos demente. 3. Personale. Ved tilsynet er der samtale med Lindevængets sygeplejerske samt en dumentations sygeplejerske og en demensnøgleperson. 3.1 Beboere med demens 3

4 Personalet orienterede om: At beboerne kontinuerligt bliver vurderet i forhold til, hvad den enkelte beboer kan deltage i afhængig af vedkommendes tilstand. At plejepersonalet samarbejder med familien for at afdække beboernes individuelle behov ved hjælp af livshistorien og interesse. Dette dumenteres i KMD Care. Personalet arbejder tæt sammen, så de kontinuerligt kan håndtere og justere plejen ved udfordrende beboere Personalet anvender handleplan med mål for, hvordan beboerne kan vedligeholde deres færdigheder. Personalet oplever et godt samarbejde med pårørende, som virker til at være glade for at komme på centeret. 3.2 Rehabilitering af beboere og det tværfaglige samarbejde. Personalet orienterede om: At personalet arbejder rehabiliterende med beboerne, især efter ergoterapeuten har lavet planer for hver enkelt beboer. Der er et godt tværfagligt samarbejde. 3.3 Beboere med komplekse behov Personalet orienterede om: Ved modtagelse af en ny beboer med komplekse behov etableres gerne et møde med beboeren og de, der kender vedkommende samt kontaktpersonen fra Lindevænget. I et samarbejde personalet afdækker beboernes behov. Derefter udarbejder de indsatsmål, som følges tæt. 3.4 Arbejdsmiljø: Personalet oplever: At have de relevante kompetencer, og de er med i den daglige arbejdstilrettelæggelse. At de har de nødvendige hjælpemidler og gode forflytningsvejledere. Af teknologiske hjælpemidler er der tre døralarmer på demensenheden. 3.5 Medicinhåndtering Gennemgang af medicinhåndtering hos en beboer med demens, en anden beboer med fus på rehabilitering, og en tredje beboer med komplekse behov. Tilsynets konklusion, Bilag 1 Der er intet at bemærke. 3.6 Dumentationen Gennemgang af dumentationen hos en beboer med demens, en anden beboer med fus på rehabilitering samt en beboer med komplekse behov. Tilsynets konklusion, Bilag 2 Der er intet at bemærke, flot arbejde! 4. Beboerne og de leverede ydelser Interview med 3 beboere Interview af 3 beboere, en beboer med demens, en anden beboer med fus på rehabilitering samt en beboer med komplekse behov. 4.1 Beboere og den personlige pleje De adspurgte beboer er meget tilfredse med den personlige pleje. 4

5 6.2 Beboerne og den praktiske bistand De adspurgte beboer er tilfredse med boligen og den praktiske bistand. 6.3 Beboerne og social trivsel De adspurgte beboer oplever, at personalet viser respekt, holder en god tone og respekterer ønske om døren skal være åben eller lukket ud til gangen. Personalet banker altid på. 6.4 Beboerne og aktiviteter De adspurgte beboer deltager i arrangementerne i huset. Sangaftner er populære, og beboerne er glade for busture. En beboer skulle til Cabaret med en hjælperassistent. En enkelt beboer vil gerne være med i mandegruppen, hvilket straks er blevet iværksat. 6.5 Beboerne og maden Beboerne er tilfredse med maden. En enkelt beboer må ikke få nougatis pga. fejlsynkning, så der bliver lavet særlig is, hvilket beboeren er glad for. 6.6 Samtale med pårørende Der var ingen pårørende til stede. 5

6 Bilag 1 Medicinhåndtering Fremgår det i de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboerens medicin? Er der overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte? Er præparates aktuelle handelsnavn, dispenseringsform, styrke og dosis dumenteret i den sundhedsfaglige dumentation? Er der overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinlisten og i æsker? Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen? Er den ophældte p.n. medicin doseret i ordinerede doserer mærket med beboerens fulde navn, CPR.nr. præparaters navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og medicinen samt udløbsdato? Er der til p.n. medicin anført max. dosis? Identifikation ved medicinudlevering: Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med CPR. nr. på doseringsæsken. Medicinen opbevares forsvarligt, hver enkelt borgers medicin opbevares adskilt fra de øvrige borgers medicin? Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin? Der var ikke ophældt p.n. medicin Forefindes der fælles medicin? nej Forefindes der adrenalin udløbsdato? Ja februar 2018 Holdbarhedsdato er ikke overskredet for; salver, dråber? Doseringsæsker er mærket korrekt? Hvordan oplever du, at F.M. K. fungerer? Andet nej Det er vanskeligt, når beboer kommer fra sygehus 6

7 Bilag 2 Gennemgang af dumentationen KMD Care Er der udarbejdet en helhedsvurdering af borgerne ud fra de 11 problemområder Er der en oversigt over borgernes sygdomme og handicap? Er der udarbejdet relevante indsatsområder på helbredsmæssige problemområder? Bliver disse evalueret? Er der udarbejdet en døgnrytmeplan med retningsgivende mål. Beskrive døgnrytmeplanen; herunder om der arbejdes med rehabilitering og medinddragelse af borgeren i den daglige pleje? Sker der evaluering/opfølgning af døgnrytmeplaner? Er der udarbejdet socialpædagogiske handleplaner ved behov? Tilbydes borgerne at blive vejet 1 x om mdr.? Samarbejdsbøgerne var i orden Andet 7

8 Bilag 3. 1 Udviklingsområder Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard er i orden. Der er -områder til kvalitetssikring og udvikling. 2 Bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på få områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold som områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på pågældende mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Inge Hjortshøj. 3 Betydende mangler Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på flere områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Inge Hjortshøj. 4 Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på mange vigtige områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Inge Hjortshøj. 8