GrundRisk. Hvad vil Miljøstyrelsen? v/ vicedirektør Michel Schilling, Miljøstyrelsen. Møde i ATV Jord og Grundvand om GrundRisk, 29/

Transkript

1 GrundRisk Hvad vil Miljøstyrelsen? v/ vicedirektør Michel Schilling, Miljøstyrelsen Møde i ATV Jord og Grundvand om GrundRisk, 29/

2 Jordforureningsindsatsen Forureninger under regionerne Frivillige oprydninger Forureneren betaler/nye forureninger Vand- og naturområder Arealanvendelse 2 / Miljøstyrelsen / Titel på præsentation Drikkevand

3 1983: lov om kemikalieaffaldsdepoter 1990: Lov om affaldsdepoter Jordforureningsloven Prognoser for den offentlige grundvandsindsats ift. gældende lov Loven forventedes at dække omkring Loven forventedes at dække omkring: Loven forventedes at dække omkring: 500 affaldsdepoter Oprydningen skulle gennemføres over en 10 årig periode Omkostning ca. 330 mio. kr kemikalieaffaldsdepoter olieaffaldsdepoter lossepladser Oprydningen skulle gennemføres over en 30 årig periode grundvandsforureninger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser 200 grundvandsforureninger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser Omkostning ca. 570 mio. kr. Oprydningsperiode? Omkostning ca mio. kr. 3 / Miljøstyrelsen

4 Den offentlige indsats Status o o 420 mio. kr. pr. år Ca. 75 % bruges på at beskytte grundvand o P.t. kortlagt ca grunde Regionerne forventer at oprense: o o o Ca af hensyn til drikkevand Ca af hensyn til arealanvendelse Plus et ukendt antal ift. vand- og naturområder 4 / Miljøstyrelsen

5 Depotet ved Høfde 42 Stor politisk fokus - frygt for at depotet under en kraftig storm skylles i havet. Politisk - Fokus på enkeltsager Blandt landets største jordforureninger. Den indkapslet restforurening er på ca tons sprøjtemidler og 7 tons kviksølv. Indkapslingen blev forestået af Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen og gennemført i 2006 holdbar i mindst år Oprensning vil koste i størrelsesordenen 250 mio. kr. 5 / Miljøstyrelsen

6 Kærgård Plantage Politisk - Fokus på enkeltsager Politisk Ofte stillede spørgsmål: Er den gennemførte oprensning tilstrækkelig? kraftig grundvandsforurening, der siver ud i havet lugtgener og badeforbud siden 1964 Grindstedværket havde tilladelse til deponering af spildevand i 6 gruber bag klitrækken, ca. 400 m fra strandkanten. Den samlede mængde affald er opgjort til ca ton Fjernelse af forurening over grundvandsspejlet i Grube 1 og 2 ( ), samt 3 og 4 (2014/2015) i alt 48 mio. kr. fordelt 50/50 mellem stat og Region Syddanmark 6 / Miljøstyrelsen

7 Collstrup træimprægning ved Esrum Sø/Gribskov Politisk - Fokus på enkeltsager Politisk Hvorfor kan man ikke gøre Collstrup ansvarlig for forureningen? Collstrup sagen var et startskud til nyt lovforslag om at systematisere indsatsen overfor overfladevand og natur Fhv. minister Karen Ellemann beder MST om at undersøge risikoen for Esrum Sø En rapport fra DTU havde rejst tvivl om dette. MST rapporten (2011): Forureningen på den tidligere Collstrup-grund i Nordsjælland udgør ikke en risiko for den nærliggende Esrum Sø Forureningen: 6 ha skovareal forurenet med arsen, krom og kobber periode / Miljøstyrelsen

8 konstatering Den offentlige indsats mod jordforureninger er stor og langvarig Langt den største indsats er rettet mod grundvandsbeskyttelse 75% Der er hele tiden behov for at prioritere - mest drikkevand for pengene Men også politisk forundring over misforholdet mellem kortlægnings-/undersøgelsesindsatsen versus oprydningsindsatsen. Og at enkeltsager kan fylde utroligt meget for en minister 8 / Miljøstyrelsen

9 Hvad vil Miljøstyrelsen?... hjælpe til med. Med vejledning nr. 6/1998 og tilhørende risikovurderingsprincipper (JAGG) er det i dag svært at prioritere mellem de mange forureninger for mange grunde udgør et problem. Vi vil derfor: 1. Evaluere og forbedre risikoprincipper for den offentlige indsats i hele værdikæden (kortlægning, risikovurdering, prioritering og bæredygtighedsvurdering) 2. Erstatte den simple JAGG model med et mere realistisk risikoværktøj 3. Udvikling af en metode til screening af kortlagte jordforureninger (V1 og V2), så de grundvandstruende jordforureninger identificeres på et tidligere stadium 9 / Miljøstyrelsen

10 Hvad vil Miljøstyrelsen? Med vejledning nr. 6/1998 og tilhørende risikovurderingsprincipper (JAGG) er det i dag svært at prioritere mellem de mange forureninger. Vi vil derfor: 1. Evaluere og forbedre nuværende risikoprincipper for den offentlige indsats 2. Erstatte JAGG modellen med et mere realistisk risikoværktøj - GrundRisk 3. Udvikling af en metode til screening af kortlagte jordforureninger (V1 og V2), så de grundvandstruende jordforureninger identificeres på et tidligere stadium. 10 / Miljøstyrelsen

11 forventet effekt 1. Med nye principper og værktøjer vil der ske en større frasortering af forurenede grunde tidligt i processen og uden at skade den offentlige grundvandsbeskyttelse 2. GrundRisk vil kunne give større fokus på den samlede fremdrift på området dermed er der håb om at mindske fokus på enkeltsager Et samarbejdsprojekt med DTU Miljø og med vigtig involvering af regionerne 3. Med GrundRisk vil det blive lettere at forklare ministeren, politikere (FT/Region) og borgere, hvorfor fremgangsmåde for den offentlige indsats er rigtig 11 / Miljøstyrelsen

12 Andre mulige anvendelsesområder Perspektiver udover den offentlige jordforureningsindsats Frivillige 8 sager Anvendelse af forurenet jord i bygge- og anlægsprojekter Risikovurdering af lossepladser/deponeringsanlæg Anvendelse af restprodukter 12 / Miljøstyrelsen

13 Tak for opmærksomheden Møde i ATV Jord og Grundvand om GrundRisk, 29/