Statsforvaltningens brev af 24. juni 2009 til et pårørenderåd

Transkript

1 Statsforvaltningens brev af 24. juni 2009 til et pårørenderåd Statsforvaltningen har via Det Sociale Nævn modtaget din henvendelse på vegne af Pårørenderådet på Hovedgården af 25. juli 2007 vedrørende Vejle Kommunes administration af reglerne om opkrævning af betaling for personaleudgifter til madserviceordninger. Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Indledningsvis beklages den meget lange sagsbehandlingstid, der skyldes at statsforvaltningen på tidspunktet for modtagelsen havde og fortsat har mange sager til behandling ved det kommunale tilsyn. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Vejle Kommune i forbindelse med den generelle administration af reglerne om opkrævning af betaling for personaleudgifter til madserviceordninger ikke har været i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen har derfor anmodet kommunen om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i den anledning. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Det fremgår af din henvendelse, at Vejle Kommune den 27. marts 2007 besluttede, at beboerne i Leve- og Bomiljøer skal betale for fremstilling af deres egen mad med et beløb på 1100 kr. pr. måned. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /270 SAGSBEHANDLER: DLUSYD DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: EAN- NR SE- NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Dette strider efter din opfattelse mod Den Sociale Ankestyrelses praksis, hvorefter der kun kan opkræves betaling for tilbedelse af maden i det omfang beboerne ikke medvirker til tilberedningen. Du mener, at der forinden opkrævning af betaling for madservice burde være foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt beboerne slet ikke, eller kun i ringe grad, er i stand til at deltage i madlavningen.

2 Du oplyser, at der ikke er sket nogen form for visitation fra kommunens side, og at centerlederen for Hovergården ikke ved, hvordan beløbet på 1100 kr. er fremkommet idet der ikke foreligger nogen form for tidsstudier af personaleforbruget på fremstilling af mad. Det fremgår endvidere af din henvendelse, at Vejle Kommune har oplyst dig om, at der er tale om en afgørelse i henhold til det generelle serviceniveau, og at afgørelsen derfor ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Følgende fremgår blandt andet af Vejle Kommunes udtalelse af 14. april ( ) Ifølge 158, stk. 1, i lov om social service skal den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp der modtages. Af 161 i lov om social service med tilhørende bekendtgørelse fremgår, at kommunen ikke kan opkræve betaling for udgifter til personale ved tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter 79, 83 og 84. Dog kan kommunen som en undtagelse opkræve betaling for personaleudgifter til madserviceordninger. Kost tilbydes som led i opholdet på plejehjem eller i en beskyttet bolig. Beboernes betaling fastsættes i disse situationer ud fra de faktiske udgifter. Der kan heri indregnes personaleudgifter. Ved de faktiske udgifter forstås fx udgifter til råvarer, materialer, afskrivning på materiel, el og varme samt udgifter til personale. De faktiske udgifter er den øvre grænse for, hvor meget kommunen kan kræve i betaling for tilbuddet. Der er således hjemmel til at opkræve betaling for personaleudgifter ved madfremstilling, hvis der er tale om madserviceordning. Give Kommune, der nu er en del af Vejle Kommune, rettede i september måned 2004 henvendelse til Socialministeriet, hvor ministeriet bl.a. blev anmodet om at undersøge problemet med betaling for personaleudgifter ved madfremstilling. I Socialministeriets svar af 6. december 2004 fremførte ministeriet bl.a. dette synspunkt: Det er ikke brugerens bolig, der er afgørende i relation til betaling for tilberedning af maden. Det afgørende er i hvilket omfang, der er tale om SIDE 2

3 en ydelse, der leveres fra andre eller om tilberedning af maden sker sammen med brugeren som led i den socialpædagogiske bistand eller praktisk bistand. I sidstnævnte tilfælde vil der ikke kunne opkræves betaling for tilberedning af maden. I Leve- Bomiljøer vil der formentlig indgå såvel plejepersonale som køkkenpersonale i forbindelse med madservice. Kommunerne skal foretage en konkret vurdering af det enkelte Leve- og Bomiljø og beboerne, som skal ligge til grund for fordelingen af omkostningerne i forhold til de specielle arbejdsfunktioner. Der må kun indgå omkostninger, som er forbundet med madservicen. Sammenfattende ( ) må det af Socialministeriet udtalte, efter Vejle Byråds opfattelse forstås således, at det er en forudsætning for opkrævning og betaling af personaleudgifter ved madfremstilling, at beboerne ikke kan deltage eller kun kan deltage ubetydeligt i madfremstillingen. Beboerne bliver da reelt stillet på samme måde, som hvis maden blev leveret udefra. De fem kommuner, der i forbindelse med kommunalreformen blev til Vejle Kommune, havde forskelligartede madordninger på plejehjem mv. Dette affødte et behov for en koordinering i den nye Vejle Kommune. På nærværende sagsområde skete dette i Sammenlægningsudvalgets møde den 20. december Her lagde udvalget ved sin beslutning om godkendelse af takster for mad i plejeboliger til grund, at en kommunen har mulighed for at medregne personaleudgifter i forbindelse med madserviceordninger, hvis beboerne kun kan deltage helt ubetydeligt i madfremstillingen. Samtidig blev det lagt til grund, at samtlige beboere i leve- og bomiljøerne var så svage, at de kun i ubetydeligt omfang kan deltage i tilberedningen af maden. Der blev forud for ordningens iværksættelse pr.1. april 2007 udsendt brev til hver enkelt beboer. I forbindelse med visitationen til en bolig i et Leve- Bomiljø blev der endvidere - for hver enkelt beboer foretaget en vurdering af den enkeltes behov for pleje. Beboerne blev på baggrund af den foretagne vurdering inddelt i kategorier fra 1 til 4- jf. Fællessprog ll s funktionsniveauer udarbejdet af KL hvorefter funktionsniveau 1 omhandler borgere med lette begrænsninger, mens funktionsniveau 3 og 4 omhandler borgere med svære og totale begrænsninger. Målgruppen for borgere på plejecentre og Leve- Bomiljøer er funktionsniveau 3 og 4. SIDE 3

4 Der skal efter Byrådets opfattelse foretages en vurdering af den enkelte beboers generelle evne og eventuelle vilje til at deltage i madfremstillingen i mere end ubetydelig grad. Resultatet af vurderingen må for den enkelte beboer medføre, at vedkommende skal betale enten ingenting eller det fulde beløb svarende til betalingen ved en madserviceordning. Dette er efter Byrådets opfattelse i overensstemmelse med den af Ankestyrelsen udmeldte praksis og den af Socialministeriets tilkendegivne retsopfattelse. En vurdering, der som fremført af klagerne, skulle medføre en individuel prisfastsættelse, vil efter Byrådets opfattelse bevirke, at kommunen reelt afskæres fra at fastsætte takster på området hvilket vil være i strid med 41 a i den kommunale styrelseslov, ligesom det vil indebære en omfattende og bekostelig administration. En individuel prisfastsættelse vil bl.a. kræve, at det løbende vurderes, om den pågældende beboer en bestemt dag eller i en bestemt periode har udnyttet sin evne til madfremstilling. Endvidere vil der skulle forholdes til midlertidige hindrige f.eks. pga. sygdom. Konklusionen må således være, at der skal foretages en mere generel vurdering af den enkelte beboers evne til at deltage i madfremstillingen, og det er resultatet af denne vurdering, der lægges til grund. For så vidt angår det rejste spørgsmål om adgangen til at klage over madpriserne henvises til 60, stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der har følgende indhold: Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og taksterne for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. I Principafgørelse C fandt Ankestyrelsen i en sag om betaling for en madserviceordning, at der ikke kan klages over det kommunale serviceniveau, herunder over fastsættelse af prisen for den enkelte levering af mad. ( ) Vejle Byråd er på denne baggrund fortsat af den opfattelse, at en klage over taksterne for personaleudgifter ved madfremstilling må anses som en klage over kommunens generelle serviceniveau. En sådan klage kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. En klage over forhøjelse af madpriserne til kr. månedlig må efter Byrådets opfattelse betragtes som en klage over det generelle serviceniveau. SIDE 4

5 En beslutning for den enkelte borger gående ud på, at vedkommende skal betale personaleudgifter ved fremstillingen af mad, idet den pågældende ikke kan deltage eller kun kan deltage ubetydeligt i madfremstillingen, må efter Byrådets opfattelse betragtes som en afgørelse, der kan påklages. Klageberettiget er efter 60, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som udgangspunkt kun den person, som afgørelsen vedrører. Det må erkendes, at Vejle Kommune burde have orienteret om denne klagemulighed, og Byrådet vil drage omsorg for, at orientering sker fremover. ( ) Det fremgår af dine kommentarer af 24. juni 2008, at du mener, at Vejle Kommune ved at bruge Fællessprog ll ikke foretager en konkret og individuel vurdering af beboernes evner og vilje til fremstilling af mad samt afskærer borgerne og deres pårørende fra efterfølgende at tage stilling til visitationen og en eventuel anke af den. Det fremgår endvidere, at efter jeres opfattelse, skal hver enkelt borger have mulighed for at anke fra den dato, hvor madordningen blev forhøjet. Daværende Socialministeriet har den 4. juli 2005 i en tidligere sag afgivet følgende generelle vejledning til det daværende Statsamt Sønderjylland (jpurnal.nr /341): ( ) Tilsynet ønsker at få besvaret følgende: 1. Hvilken betydning det har for vurderingen af, om en madproduktion har fundet sted uden for modtagerens hjem, at der er betalt husleje for en forholdsmæssig del af fællesarealet, hvor maden produceres. 2. Om visitering til personlig pleje og praktisk hjælp herunder til madordninger i sig selv indebærer, at betingelserne for at opkræve betaling er opfyldt. Socialministeriet kan vejledende udtale følgende: Ad 1. I Leve- og Bomiljøer, er det op til den enkelte kommune at vurdere, hvilken arbejdsfunktion personalet varetager i forhold til deres ansvarsområde. Det er ikke brugerens bolig, der er afgørende i relation til spørgsmålet om betaling for tilberedning af maden. Det afgørende er i hvilket omfang, der er tale om en ydelse, der leveres fra andre eller om tilberedningen af maden sker sammen med brugeren som led i den socialpædagogiske bistand eller den praktiske hjælp. I sidstnævnte til- SIDE 5

6 fælde vil der ikke kunne opkræves betaling for tilberedning af maden. I leve- og Bomiljøer vil der formentlig indgå såvel plejepersonale som køkkenpersonale i forbindelse med madservicen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af det enkelte Leve- og Bomiljø og beboerne, som skal ligge til grund for fordeling af omkostningerne i forhold til de forskellige arbejdsfunktioner. Der må kun indgå omkostninger, som er forbundet med produktion af madservice, i beregningen af beboernes betaling, jf. servicelovens 82, stk. 3, og betalingsbekendtgørelsens 2, stk. 2. ( ) Ad 2. Visitation til personlig pleje og praktisk hjælp, herunder til madserviceordninger i Leve- og Bomiljøer, indebærer ikke i sig selv, at betingelserne for at opkræve betaling for madservice er opfyldt. I de to afgørelser SM C-46-01, som Statsamtet Sønderjylland henviser til, fandt Ankestyrelsen, at der kan kræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger efter serviceloven og betalingsbekendtgørelsen. Endvidere fandt Ankestyrelsen, at bestemmelserne om betalingen for madserviceordninger forudsætter, at maden produceres/tilberedes uden deltagelse fra modtageren. For at der kan opkræves betaling for madservice, er det afgørende, at madfremstillingen har karakter af en madserviceordning. Ankestyrelsens afgørelser medfører ikke ændrede forhold for kommunerne, og medfører ikke en utilsigtet indskrænkning i kommunernes mulighed for at opkræve betaling for madservice i Leve- og Bomiljøer efter servicelovens 82 (der vedrører betaling for ydelser efter 71, 72 og 73), og betalingsbekendtgørelsen. Det afgørende er, at kommunen kun må opkræve betaling for nødvendige udgifter i forbindelse med madservice. Kommunen må altså ikke overvælte personaleudgifter i Leve- og Bomiljøer, som er tilknyttet socialpædagogisk eller praktisk hjælp m.v. på beboerne. Det er den enkelte kommune, som fastsætter normeringen af personale i forhold til deres arbejdsfunktion og ud fra, om de pågældende beboere ikke deltager eller kun i ringe grad deltager i madfremstillingen. ( ) Statsforvaltningens udtalelse SIDE 6

7 Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008). Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Dette fremgår af 48, stk. 3 i styrelsesloven. Selvom statsforvaltningen efter bestemmelserne er afskåret fra at tage stilling til lovligheden af konkrete kommunale dispositioner, der kan påklages til en rekursmyndighed, er en kommunes generelle beslutninger, retningslinier eller praksis vedrørende opgaveudførelsen på det pågældende sagsområde stadig omfattet af statsforvaltningens tilsyn i det omfang, rekursmyndigheden ikke kan tage stilling hertil. Det falder uden for tilsynsmyndighedernes beføjelser at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet er udøvet indenfor de rammer, lovgivningen sætter. Tilsynet omfatter ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden i det omfang, sådanne spørgsmål ikke er reguleret i lovgivningen. God forvaltningsskik er endvidere ikke en del af prøvelsesgrundlaget, da disse principper ikke har karakter af retsregler. Følgende fremgår af 79, 83 stk. 1-3, 158 og 161 i lov om social service (serviceloven lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober Tilsvarende regler var gældende på tidspunktet for pårørenderådets henvendelse til tilsynet jf. 65,71,118, i serviceloven lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 med senere ændringer) : 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Velfærdsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1. SIDE 7

8 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der modtages Velfærdsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter kapitel 16 og om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen. Stk. 2. Der opkræves ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter 83, stk. 1, og 84 og 85 er varig. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger. Følgende fremgår af 2 i (daværende) Velfærdsministeriets bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. (servicelovens 79, 83 og 84) (bekendtgørelse nr. 616 af 15. juni 2006 som senest ændret ved bekendtgørelse nr af 12. december 2008): 2. Kommunen kan ikke opkræve betaling for udgifter til personale i forbindelse med 1) hjælp efter servicelovens 83, stk. 1, der ydes varigt eller i forbindelse med pasning af døende, jf. servicelovens kapitel 23, og 2) hjælp efter servicelovens 84, som er omfattet af servicelovens 41, 42, 96 og 100. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kommunen opkræve betaling for personaleudgifter til madserviceordninger Statsforvaltningen skal indledningsvis fastslå, at afgørende for om der kan opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger, er, om der er tale om en ydelse, der leveres fra andre eller om tilberedningen af maden sker sammen med brugerne som led i den socialpædagogiske bistand eller praktiske bistand. Det er således ikke brugernes bolig, der er afgørende i relation til spørgsmålet om betaling for tilberedning af ma- SIDE 8

9 den. Statsforvaltningen henviser til daværende Socialministeriets udtalelse af 4. juli Statsforvaltningen har noteret sig, at kommunen ifølge daværende Socialministeriets udtalelse af 4. juli 2005 skal foretage en konkret vurdering af det enkelte Leve- og Bomiljø og beboerne, som skal ligge til grund for fordelingen af omkostningerne i forhold til de forskellige arbejdsfunktioner. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at det afgørende er, at kommunen kun må opkræve betaling for nødvendige udgifter i forbindelse med madservice. Kommunen må altså ikke overvælte personaleudgifter i Leve- og Bomiljøer, som er tilknyttet socialpædagogisk eller praktisk hjælp m.v. på beboerne. Det er den enkelte kommune, som fastsætter normeringen af personale i forhold til deres arbejdsfunktion og ud fra, om de pågældende beboere ikke deltager eller kun i ringe grad deltager i madfremstillingen. Statsforvaltningen har endelig noteret sig, at det fremgår af Vejle Kommunes udtalelse af 14. april 2008, at kommunen på møde i Sammenlægningsudvalget den 20. december 2006 traf beslutning om koordinering af madordninger i Vejle Kommune. Det fremgår endvidere, at Sammenlægningsrådet lagde til grund, at en kommune har mulighed for at medregne personaleudgifter i forbindelse med madserviceordninger, hvis beboerne kun kan deltage helt ubetydeligt i madfremstillingen. Det fremgår imidlertid ikke af sagens dokumenter, at Vejle Kommune har foretaget en vurdering af de faktiske personaleomkostninger i de enkelte Leve- og Bomiljøer i forbindelse med madserviceordningen. Statsforvaltningen lægger derfor til grund, at kommunen ikke har foretaget konkrete målinger på, hvor meget tid personalet i de enkelte Leve- og Bomiljøer bruger på madproduktion. Det er på den baggrund statsforvaltningens opfattelse, at Vejle Kommunes generelle administration af reglerne om opkrævning af betaling for personale udgifter til madserviceordninger ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen har derfor anmodet Vejle Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opkræve den enkelte beboer betaling for personale- SIDE 9

10 udgifter til madfremstillingen, afhænger dette som ovenfor nævnt af, om der er tale om en ydelse, der leveres fra andre eller om tilberedningen af maden sker sammen med brugerne som socialpædagogisk bistand eller den praktiske bistand. Hvis tilberedningen af maden sker sammen med brugerne som led i den socialpædagogiske bistand eller den praktiske bistand, vil der ikke kunne opkræves betaling for tilberedning af maden. Hvorvidt der for den enkelte beboer er tale om, at tilberedningen sker sammen med brugerne som led i den socialpædagogiske bistand eller den praktiske bistand afhænger af en konkret individuel vurdering af den enkelte beboer. Det bemærkes, at kommunens afgørelse om at opkræve den enkelte beboer betaling for personaleudgifter efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan påklages til det sociale nævn. Statsforvaltningen kan som ovenfor nævn ikke tage stilling til sager, der kan behandles af en særlig klagemyndighed, jf. 48, stk. 3 i styrelsesloven. Statsforvaltningen har noteret sig, at Vejle Kommune i sin udtalelse af 14. april 2008 anser en beslutning for den enkelte borger gående ud på, at vedkommende skal betale personaleudgifter ved fremstillingen af mad, idet den pågældende ikke kan deltage eller kun kan deltage ubetydeligt i madfremstillingen, som en afgørelse, der kan påklages. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at Vejle Kommune erkender, at den burde have orienteret om denne klagemulighed, og Byrådet vil drage omsorg for, at orientering sker fremover. I det statsforvaltningen går ud fra, at de borgere, der allerede er blevet opkrævet betaling for madordningen, også vil modtage klagevejledning, foretager statsforvaltningen ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål. Statsforvaltningen kan som nævnt ovenfor tage stilling til, om en kommunes generelle beslutninger, retningslinier eller praksis vedrørende opgaveudførelsen på det pågældende sagsområde er i strid med lovgivningen. Statsforvaltningen har noteret sig, at ifølge daværende Socialministeriets udtalelse af 4. juli 2005 indebærer visitation til personlig pleje og praktisk hjælp, herunder til SIDE 10

11 madserviceordninger i Leve- og Bomiljøer, ikke i sig selv, at betingelserne for at opkræve betaling for madservice er opfyldt. Det fremgår af Vejle Kommunes udtalelse 14. april 2008, at kommunen på møde i Sammenlægningsudvalget den 20. december 2006 traf beslutning om, at samtlige beboere i Leve- og Bomiljøerne var så svage, at de kun i ubetydeligt omfang kan deltage i tilberedningen af maden. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at kommunen i forbindelse med visitationen til en bolig i et Leve- Bomiljø - for hver enkelt beboer har foretaget en vurdering af den enkeltes behov for pleje. Beboerne i Leve- og Bomiljøer er alle kategoriseret i nr. 3 og 4, som omhandler borgere med svære og totale begrænsninger. Det fremgår endeligt, at det er Byrådets opfattelse, at der skal foretages en mere generel vurdering af den enkelte beboers evne til at deltage i madfremstillingen, og dette er resultatet af denne vurdering, der lægges til grund. Som sagen foreligger oplyst, har kommunen ikke foretaget en konkret individuel vurdering af, hvorvidt madtilberedningen sker sammen med brugerne som led i den socialpædagogiske bistand eller den praktiske bistand. Det er på den baggrund statsforvaltningens opfattelse, at Vejle Kommunes generelle administration af reglerne om opkrævning af betaling for personale udgifter til madserviceordninger ikke har været i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen lægger vægt på, at kommunen ikke har foretaget en konkret individuel vurdering af, hvorvidt tilberedningen sker sammen med brugerne som led i den socialpædagogiske bistand eller den praktiske bistand. Statsforvaltningen lægger endvidere vægt på, at visitation til personlig pleje og praktisk hjælp, herunder til madserviceordninger i Leve- og Bomiljøer, ikke i sig selv indebærer, at betingelserne for at opkræve betaling for madservice er opfyldt. Statsforvaltningen har således anmodet Vejle Kommune om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. I øvrigt SIDE 11

12 Kopi af denne udtalelse er sendt til Vejle Kommune med anmodning om at oplyse, hvad kommunen agter at foretage sig i anledning heraf. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet ( Med venlig hilsen Ninna Würtzen direktør / Ditte Lundgaard Jakobsen fuldmægtig SIDE 12