Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Transkript

1 Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked September 2015

2 Rammerne

3 Langsigtede udfordringer pct. reduktion af EU s GHG i 2050 Stort set ingen emissioner fra energi Forsyningssikkerhed Begrænsede ressourcer Også biomasse Konkurrenceevne Vækst, jobs Stigende energipriser Store investeringer i grønne løsninger Primary Energy RES, etc.

4 Energiaftalen og 2050 målsætning Forøgelse af energiselskabernes energisparemål 2 udfordringer: Kraftig forbedring af energieffektiviteten i alle sektorer Konvertering til vedvarende energi

5 EU sætter i stigende grad rammerne EE mål for 2020 og 2030 En lang række direktiver om EE Ecodesign- og mærkningsdirektiver (produkter og apparater) Bygningsdirektiv (EPBD) Energieffektiviseringsdirektiv (EED) Bl.a. energispareforpligtelser Krav til biler og andre køretøjer Energibeskatningsdirektiv EU skal godkende alle støtteordninger mv.

6 EU s EE mål 2020 og % 27% 20% reduktion ift. 2005

7 EE har mange benefits

8 Virkemidler nødvendige Fortsat store rentable potentialer Kommer ikke af sig selv Der er en række barrierer Manglende viden Manglende kompetencer Forkerte incitamenter Besværligt, osv. På en række områder er EU virkemidler mest effektive Indsatsen skal være omkostningseffektiv

9 Samspil mellem virkemidler Hjælp til implementering - Gøre det let EU rammer: Energimærkningsdirektivet Eco-design-direktivet Energieffektiviseringsdirektivet Bygningsdirektivet Etc.

10 Mange virkemidler I øget omfang EU krav Energi- og CO2-afgifter Produkter og apparater Ecodesign og mærkning Bygninger BR, energimærkning, Renoveringsstrategi Information - SparEnergi Gøre det lettere hjælp BedreBolig Energiselskaberne

11 Virkemidler i forhold til erhvervene Energiselskabernes energispareindsats Hjælp til realisering Energisyn store virksomheder Ingen krav om realisering Målrettet PSO-ordning Aftaleordning energiledelse, krav om realisering op til 4 år TBT, særlige undersøgelser Energisparesekretariat Særlig fokus på SMV er

12 Energiselskabernes indsats

13 Baggrund, rammer og udvikling Indført energispareaftale fra årige aftaler 2006, 2009 og 2012 Mål fordoblet både i 2008 og 2012 På baggrund af uafhængige evalueringer Målrettes eksisterende bygninger og erhverv Lovhjemmel Men aftale med brancherne central Selskaberne har ansvaret for dokumentation, kvalitet mv. Med ENS laver stikprøver hvert år Finansieres via tarifferne Omkostningseffektivisering

14 Realiserede besparelser (TJ) Energiselskaberne har opfyldt deres forpligtelser Besparelser fordelt på sektorer Andet Erhverv Offentlig sektor Husholdninger Forpligtelse

15 Forholdsvis meget i erhvervene

16 Tilfredshed med skøn over energibesparelse Kilde: Survey af husholdninger (n=184) og offentlig sektor samt erhverv (n=137). Vi har fået oplyst, at energibesparelsen i forbindelse med energispareprojektet er skønnet til at være cirka x. Hvordan vurderer du umiddelbart, at det svarer til de faktiske besparelser? 52% 32% 11% 13% 24% 4% 4% 20% 31% 9% Faktiske besparelser har vist sig at være større Faktiske besparelser stemmer nogenlunde overens med de beregnede Faktiske besparelser har vist sig at være lavere Det er for tidligt at bedømme de faktiske besparelser Ved ikke Figur 62: Stemmer de opnåede besparelser overens med de projekterede

17 Hvad er jeres tilfredshed med ordningen, i forbindelse med energiselskabernes energispareindsats? Eksterne aktører: Tilfredshed (n=153) 22% 60% 16% 2% Stor tilfredshed Hvor tilfredse er I, overordnet set, med projektet? (n=256) Hvor tilfredse har I været med den rådgivende ingeniørs involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=6) Hvor tilfredse har I været med håndværkerens/installatørens involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=220) Hvor tilfredse har I været med energiselskabets involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=177) Husholdninger: Tilfredshed 31% 53% 50% 52% Offentlig sektor og erhverv: Tilfredshed 41% 33% 41% 55% 1% 4% 1% 17% 3% 4% 1% 4% 9% Eksterne aktører Husholdninger Erhverv og offentlig sektor 1% 1% Hvor tilfredse er I, overordnet set, med jeres energispareprojekt? (n=137) 47% 49% 2% Hvor tilfredse har I været med den rådgivende ingeniørs involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=60) 37% 47% 8% 3% 5% Hvor tilfredse har I været med håndværkerens/installatørens involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=114) Hvor tilfredse har I været med energiselskabets involvering fra start til slut i gennemførelsen af energispareprojektet? (n=116) 25% 28% 66% 55% 4% 2% 7% 3% 9%

18 Ikke-involvering skyldes manglende interesse og ressourcer Eksterne aktører - kontrolgruppe: Hvorfor har I ikke været involveret i energispareprojekter for energiselskaberne i forbindelse med ordningen? (n=165) Vi kender til ordningen, og har kontaktet flere energiselskaber omkring at indgå en aftale, uden held Vi kender til ordningen, men mener ikke vi har ressourcerne til at benytte den 2% 11% Vi er bekendte med ordningen, men har ikke sat os ind i den 44% Vi er ikke bekendte med ordningen 1% Andet 42% Figur 57. Oversigt over hvorfor de eksterne aktører ikke har været en del af indsatsen.

19 Additionalitet og nettoeffekt Nettoeffekt = f(opgjorte besparelser, fejl i opgørelser, additionalitet, spillover og rebound) Svær at opgøre Ny evaluering: Erhverv Husholdninger Additionalitet 46% 22% Nettoeffekt 74% ---

20 Omkostninger og økonomi Omkostninger stiger svagt Men under loftet i energiaftalen Aktuelt højere priser Vis spredning i omkostninger Men benchmarks er ikke altid retvisende Samlet set god samfundsøkonomi Særligt erhverv Husholdninger negativ Branche * Elnetselskaber 41,8 42,1 44,3 45,3 45,5 Naturgasselskaber 42,0 42,3 38,4 40,5 42,1 Fjernvarmeselskaber 28,6 24,4 28,3 35,1 38,4 Olieselskaber 33,4 40,8 36,4 33,3 36,3 I alt 37,2 35,6 38,0 40,5 41,6 Elnetselskaber 2013

21 Centrale anbefalinger fra evalueringen Behov for mere information Ikke nok kendskab til ordningen Bedre incitamenter til omkostningseffektivisering Evt. flytte forpligtelsen til handelsselskaberne Fremme af rådgivning Større additionalitet Øge udbuddet af energibesparelser Række andre anbefalinger Udvide med transport, justerer prioriteringsfaktorer, overveje fælles indberetningssystem

22 Udfordringer Opfyldelse af de aftalte mål Med besparelser af høj kvalitet Omkostningseffektivitet Øget fokus på reduktion af selskabernes omkostninger Øge udbuddet af energibesparelser Potentialerne findes Bl.a. i form af øget rådgivning Stigende priser løser ikke problemet

23 Nye aftale Siden starten af juni intensive drøftelser Mangler afklaring om den fremtidige placering af forpligtelsen Håber at en ny aftale kan være på plads senest medio november Vigtige knaster (udover de allerede nævnte): Fordelingen af målet mellem brancherne Hvad skal kunne tælles med?

24 Opsummering Energibesparelser har leveret og skal levere Energiselskabernes indsats er i dag en meget central de af indsatsen Rimelig velfungerende Men der er udfordringer som skal adresseres Tak for ordet pb@ens.dk

25