Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester BUC - Skolebørns ambulatoriet Herning

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside Skolebørns afsnittet i Herning/Viborg er en del af BUC, Region Midtjylland. Geografisk er vi beliggende ved Hospitalsenheden Vest, Herning. Vores adresse er Skolegade Herning. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Skolebørns afsnittet Herning/Viborg består af Skolebørns ambulatorium i hhv. Herning og Viborg samt af sengeafdeling, beliggende i Viborg. Vi udreder og behandler børn i alderen 7-14 år. Børnene er oftest henvist fra PPR i kommunerne, af og til fra egen læge. Vi varetager udredning af Børnepsykiatriske lidelser, primært ADHD, autisme og andre udviklingsforstyrrelser, depression, OCD, angst og tilknytningsproblematikker. I ambulatoriet i Herning er der udredende teams af psykologer, pædagoger og sygeplejersker i samarbejde med læger og speciallæger. Desuden er der et medicinsk ambulatorium bestående af sygeplejersker og læger, hvor den medicinske behandling til børnene bliver fulgt og kontrolleret. 2/7

3 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i børnepsykiatrien tager udgangspunkt i barnets normale udvikling og afvigelserne herfra gennem observationer, samtaler og tests. I forbindelse med medicinkontroller vurderes barnets BT og puls og barnet vejes og måles. Ligeledes indsamles oplysninger om trivsel på tværs af miljøer, eventuelle støtteforanstaltninger, særlige forhold i familien og nært netværk. Sygeplejersken observerer omkring den somatiske tilstand, vurderer effekt og evt. bivirkninger ved medicinsk behandling, hvorefter der enten selvstændigt eller i samråd med læge handles på observationerne. Metoder i klinisk praksis I ambulatoriet indledes kontakt efter henvisning med indkaldelse til en afklarende samtale, hvorefter evt. tilbud om børnepsykiatrisk udredning og behandling vurderes i samråd med speciallæge i børnepsykiatri. Udredningen består dels af samtale(r) med forældrene (eller andet nært netværk) mhp. indsamling af anamnestiske oplysninger. Somatisk undersøgelse og kliniske observationer og skoleobservationer af barnet. Desuden forskellige screeningsredskaber som fx. ADHD-rs, SRS og Brief samt psykologiske undersøgelser som WISC, TOVA og ADOS. Der ernæringsscreenes og selvmordsscreenes i henhold til gældende retningslinjer. Sygeplejersken har en vigtig rolle i forhold til at foretage medicinkontroller af børn og unge i medikamentel behandling for ADHD. Sygeplejersken er oftest ene fagperson til disse medicinkontroller. Der fordres kontinuerligt klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i en for det meste forudsigelig og struktureret ramme. Sygeplejeprocessen er et vigtigt redskab i dette arbejde. Der indsamles data ved hjælp af målrettet og situationsbestemt kommunikation med barn og forældre, ligesom der også kan indhentes data fra skolerne. Derudover foretages der objektive observationer under samtalen. Oplysningerne analyseres og vurderes i forhold til behov for tværfaglig konference. Der planlægges mål og handlinger og udfærdiges en behandlingsplan i EPJ. Behandlingsplanen revurderes løbende. I Medicinsk ambulatorium foretages kontroller relateret til den igangsatte medicinske behandling af fx. ADHD/ADD, depression, OCD, Angst eller med adfærdsregulerende indikation. Kontrollerne foretages mindst hvert halve år som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Det individuelle behov vurderes for det enkelte barn. Der kontrolleres BT, puls, vægt og højde. I nogle tilfælde kontrolleres blodprøver og EKG. Centralt indhold: Patient/borger- og sygeplejeperspektivet: Sygeplejerskens virksomhedsområde; dataindsamling, objektive observationer, sygeplejeprocessen, patientens helhedssituation Patient- og pårørendeinvolvering; opbygge og afvikle relation, medinddragelse, opgørelse af registreringsskemaer og inddragelse af disse i den faglige vurdering af patientens trivsel Klinisk beslutningstagen; stillingtagen til om sager skal bringes på konference, stillingtagen til om patienten er velbehandlet, behandlingsplaner, dokumentation i EPJ og FMK Klinisk lederskab; selvledelse, uddelegering, koordinering og planlægning, tovholder i patientsager, afholde netværksmøder 3/7

4 Medicinhåndtering; på baggrund af grundig dataindsamling vurderes medicinens effekt og eventuelle bivirkninger, compliance vurderes ligesom der indsamles data om patient og håndtering af medicinen på tværs af miljøer Situationsbestemt kommunikation; tilbagelevering af diagnoser til patient, pårørende og netværk, bringe sager på konference, påtage sig mødeledelse, relationsarbejde, udarbejdelse af statusattester, epikriser m.m. Pædagogiske interventioner; psykoedukation til barn/forældre eller andre personer i netværket, vejledning/undervisning Etiske dilemmaer; tavshedspligt, dokumentation, lovgivning Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver; sundhedsloven, forældreansvarsloven, psykiatriloven, kulturel baggrund, stigmatisering, udrednings/behandlingsgaranti Professionsfaglig omsorg og værdier; tillid, magt, empati, relation, aktiv lytning, vikarierende håb, proces-orienteret tilgang til patient og familie Patientsikkerhed; utilsigtede hændelser, kliniske retningslinjer og standarder, dokumenter i E-Dok Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge: Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb; der tages kontinuerlig stilling til om barnet behandling er stabil, og om patienten kan afsluttes til videre opfølgning hos egen læge jævnfør retningslinje. Der gives anbefalinger til behovet for behandling og indsatser fra den kommunale sektor. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde; læger, psykologer, pædagoger, sekretærer, sagsbehandlere, familiebehandlere, skoler, institutioner, egen læge m.fl. Sundheds-og velfærdsteknologi; diverse App's, pædagogiske hjælpemidler: visuel støtte, kalender- og alarmsystemer m.v. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling; kvalitetsmedarbejdere, e-læringskurser, undervisning Sundhedsfremmende, rehabiliterende, pallierende behandlende og forebyggende sygepleje; KRAM, psykoedukation Studiekompetence: Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov; engagement, nysgerrighed, åbenhed, selvstændighed i forhold til at opsøge vejledning, brug af praktikportalen 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den studerende vil i løbet af de 10 uger følges med både klinisk vejleder og daglige vejledere, som kan være pædagoger, psykologer, læger eller sygeplejersker. Opholdet i ambulatoriet vil for en stor dels vedkommende være mesterlære, hvor den studerende er med til samtaler med 4/7

5 børn, forældre og netværk. Der er netværksmøder og du vil få mulighed for at deltage i skoleobservationer, konferencer og tests. Da området er komplekst lægger vi stor vægt på før- og eftervejledning Der vil i klinikken blive mulighed for, at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer i forhold til den tværfaglige børnepsykiatriske udredning og behandling. Der vil bl.a. være mulighed for at: etablere, bevare og afvikle relationer til børn med psykiske udfordringer og deres forældre følge patientforløb fra henvisning til afslutning, jvf. den politiske vedtagne udrednings- og behandlingsgaranti (UBR) få viden om og forståelse for forskellige børnepsykiatriske diagnoser og deres betydning for barnet, såvel som for familien. foretage planlagte og ikke-planlagte observationer i forbindelse med behandlersamtaler og undersøgelser med videre forberede og følge op på diverse undersøgelser og tests anvende dokumentationsredskaber, især EPJ stifte bekendtskab med forældreansvarsloven, sundhedsloven og psykiatriloven samt anvendelse deraf opnå særlig viden om specifik medicinsk behandling, opnå kompetencer i forbindelse med kontrol af behandlingen og færdigheder til at handle på observationer og data gøre brug af sygeplejeprocessen og kommunikative teorier træne kommunikation og samvær med psykisk sårbare børn og deres forældre med afsæt i den enkeltes forudsætninger træne fagprofessionel kommunikation, fx. i forbindelse med konferencer møde og reflektere over etiske dilemmaer og temaer få en forståelse for og færdigheder til at kunne handle ud fra viden om organisatoriske niveauer (afsnit, samlet organisation, regionalt, nationalt...) medvirke i understøttelse af barnets sundhedsadfærd med inddragelse af forældre og netværk deltage i psykoedukative forløb i forbindelse med forældregruppevejledning Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 5/7

6 Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver 6/7

7 Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7