KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Lilleåskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Lilleåskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale og lokale mål 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 8 5 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 14 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Ledelse IT/digitale læringsformer Inklusion 20 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER handleplan for læsning handleplan for matematik 21 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 23 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Lilleåskolen er en landsbyskole med lidt under 200 elever fra klasse. Vi er 26 ansatte i SFO og skole. Skolen fremstår bygnings - og omgivelsesmæssigt som meget tidssvarende og i god stand. Der er løbede blevet bygget til eller renoveret, således er mellemtrins- og faglokaler fra 2004 og SFO fra Vi har indrettet de gode ude arealer med mulighed for mangeartede aktiviteter. Ligesom den omgivende natur bliver brugt flittigt i undervisningen og af fritidstilbud. Vi har samarbejde med Hadsten Skole med udgangpunkt i, at det er vores overbygningsskole. Vi har aldersintegreret indskoling på klasse. Vi har i mange år haft førskoletilbud. Vi har pædagoger med i undervisningen til og med 5. årgang, ligesom de indgår i den understøttende undervisning. Vi indgår i et tæt forpligtende samarbejde med dagpleje og børnehave, både gennem Ny Nordisk Skole, men også via de kommunalt opstillede mål for vores samarbejde. Vi er er med i projektet "Styr På Sundheden" som udvikler og har fokus på bevægelse i undervisningen og er i samarbejde md Dansk Skole Idræt. I indeværende skoleår deltager vi i udviklingsprogrammet for forenklede fælles mål, som er et samarbejde med undervisningsministeriet og betyder at lærerne alle kommer på fagseminar, som en del af en samlet inspirationspakke, hvor læringsmålstyret undervisning er omdrejningspunktet. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kompetencedækning. Da vi er en skole med få ansatte, er det en udfordring, hele tiden at være ajour med linjefagsdækning i alle fag. Fagene læses dog af lærere med anden kompetence end linjefag, i de fag som de underviser i. Vi har fokus på linjefagsdækning ved nyansættelser og i kompetenceudviklingsplanen. Ledelse. En positiv udvikling, med håndtering af de mangeartede opgaver og udfordringer, som har været i forbindelse med skolereformen. Fungerer som samlet ledelse og har oplevet god effekt af ledelsesudvklingsforløb, såvel det fælles kommunale, som det interne på skolen. Vi skal fortsat have fokus på ledelsesdelen omkring udvikling af undervisningen og vejledning af personalet omkring den målstyrede undervisning. Vi vil give mulighed for feedback fra personalet på ledelsens opgaver. Inklusion/inkluderende læringsmiljøer. Det er et stort arbejdsfelt som fylder for både pesonale og ledelse. Der arbejdes bl.a. med klasserumsledelse, herunder synlig læring, holddeling, pædagogernes rolle i undervisningen, kompencerende hjælpemidler, AKT og vejlednig fra PPR. Det er et felt, som hele tiden udfordrer os, da det rummer en indbygget ubestemmelighed. Der er ansat ekstra personale for at løfte inklusionsopgaven og med en samlet indsats, er der rigtig meget som lykkes. Vi har ikke elever, om ikke hører til i folkeskolen. I indeværende år er vi i gang med status og vurderingen af vores arbejde med inklusion. Digitale læringsformer/ it i undervisningen. Skolen er rigtig langt på dette felt, som resultat af mange års fokus på området og en plan for udvikling sammen med den kommunale indsats. Vi er godt dækket ind med udstyr og har et personale, der hele tiden udvikler deres kompetencer på området og inddrager it naturligt i undervisningen. Vi forventer at den nuværende indsats påvirker elevernes resultater positivt. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive 4

5 sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via 5

6 Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 6

7 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7

8 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Lilleåskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Med undtagelse af 6. årgang, ligger vi på kommunenivau i både dansk og matematik, omend det ikke er et ønske resultat. For anden klasse er der et stabilt niveau, med \'gode\' resultater i læsning og flere faktorer kan være mulige forklaringer. Den aldersintegrerede indskoling giver god mulighed for organisering, der fremmer og rammer elevens nærmeste uviklingszone. Der er høj grad af samarbejde om at udvikle undervisningen og materiale, samt stort fokus på læseudviklingen. Endelig er der en stor bevågenhed og opbakning fra forældrene. For mellemtrinnet, hvor kun få opnår \'gode\' læseresultater, er der efter en fast plan taget andre tests, med fokus på den enkelte elevs progression og der har været samarbejdet med specialcenteret omkring de svageste elever. Der har generelt ikke været stor opmærksomhed på brugen af, og oplysningerne i de Nationale test før de sidste to skoleår. Klasselæsekonferencer har ikke kunnet gennemføres på alle trin grundet manglende læsevejleder. Vi har nu en læsevejleder, som er i gang med diplomuddannelsen. Fremadrettet og i indeværende skoleår er der større fokus på resultater, der vil være klasselæsekonferencer og de frivlillge test gennemføres af alle, således bliver der større erfaring med brugen af de nationale test, både på elevniveau og lærerniveau Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Lilleåskolen 8

9 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0-28,8-8,1-4,4 6,0 21,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udover tidligere kommentarer til resultater, viser graferne at, der kan opstå store udsving som sandsynligvis forklares med det forholdsvis lille elevtal. Endelig er der for én årgang særlige omstændigheder, som kan spille ind på reultatet Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Lilleåskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,8-6,3-6,9 15,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) For matematik er der også et svingende niveau. For én af årgangene, har der været andre udfordringer som har påvirket en stabil faglig indsats. En situation som er væsentlig forbedret i indeværende skoleår. Der er på skolen en positiv udvikling omkring matematikfaget, hvor der er skiftet matematiksystem på mellemtrinnet, så det er tilsvarende det, som med god erfaring anvendes i indskolingen. Tidligere har der ikke været systematiske test(som i dansk), men dette gennemføres nu. Fokus på brugen af nationale test er også højnet i matematik og alle gennemfører de frivillige test. Vi forventer en positiv effekt af lærernes øgede kompetence og arbejde med synlig læring, hvor alle i løbet af indeværende skoleår gennemfører kurset"læring for alle" Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Lilleåskolen 9

10 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der ses ingen fremgang for året 13/14, hvor vi afviger fra kommuneresultatet to steder, året før var der generel fremgang. Som på de øvrige områder er der udsving og som delvis kan forklares med et lille elevgrundlag. Under kommentarerne til andelen af \'dårlige\' resultater angives bl.a.mulige forklaringer med en vis usikkerhed på gund af skolereformen og udskiftning blandt personalet. En overvejelse er, om der er tiltrækkeligt fokus på at hæve netop denne andel af elever til et højere niveau, elever som generelt klarer sig godt og måske derfor ikke får udfodringer nok. Det er der nu øget opmærksomhed på via arbejdet med at følge den enkelte elevs progression og kompetencer Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Lilleåskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-3,1-6,4-6,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 3,2 12,9 12,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3 0, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi forventer med begrundelserne og tiltag nævnt ovenfor, at andelen af \'de allerdygtigste\' vil vokse fremadrettet Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Lilleåskolen 10

11 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,1-3,3 0,0 8,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi forventer med begrundelserne og tiltag nævnt ovenfor, at andelen af \'de allerdygtigste\' vil vokse fremadrettet Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Lilleåskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Faldet i andelen af elever med "dårlige" resultater svinger også her. På to årgange afviger vi fra 12/13 til 13/14 fra kommuneresultatet, en positiv og en negativ, året inden var der generelt en positiv udvikling. Der er overvejende en negativ udvikling i resultaterne i skoleåret 13/14, udover kommentarerne ved de øvrige grafer, kan en faktor være, at dette skoleår har været præget af en vis usikkerhed i forhold til skolereformen, men også at der har været en del udskiftning i personalet Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Lilleåskolen 11

12 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,2 10,5 12,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-30,8-1,1-4,2 0,2 3,5 1, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der ses både en positiv udvikling og en negativ udvikling. Vi har en systematisk indsats overfor denne gruppe, men alligevel opstår der udsving. Som tidligere nævnt noget der nemt opstår på grund af et lille elevgrundlag. En særlig situation i en klasse kommer til at fylde meget og opvejes ikke af resultater fra andre klasser på årgangen. I indeværende år har vi haft elever på læsecamp og vi forventer, at denne indsats har "spredningseffekt" på hele skolen, med yderligere og mere kompetent brug af it som hjælpemiddel. Vi har derfor haft personale fra ressourceteamet tilknyttet sammen med klassens lærere. Deres viden er allerede i gang med at blive implementeret i øvrige klasser - og blandt disses lærere. Ligesom vi har forbedret læringsmulighederne med it som hjælpemiddel, idet vi har forsynet 4. og 5. årgangs elever med egen pc - og dette har yderligere forbedret muligederne for "én til én" maskine for alle elever. Envidere er der i dette skoleår yderligere systematisk arbejde med synlig læring, som øger elevernes motivation og engagement i egen læring. Vi oplever desuden, at have en stor gruppe af eleverne som er præget af manglende vedholdenhed Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Lilleåskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 3,1 10,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-13,1 11,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser en uens udvikling og kan igen tilskrives et lille elevgrundlag og udsving årgangene imellem. Som tidligere nævnt, har vi øget opmærksomheden på resultater i matematik og forventer med den indsats, at kunne sænke andelen af "dårlige" resultater. 12

13 13

14 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Lilleåskolen Skolen, 2013/14 71% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 85% 86% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækningsprocenten er faldet i forhold til sidste år. Dette kan forklares med uskiftning i personalet, hvor et lille antal, på en skole med forholdsvis få ansatte, kan få stor indflydelse på procenten. 14

15 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Lilleåskolen Dansk 100% 99% Engelsk 63% 91% Historie 43% 54% Kristendomskundskab 11% 44% Matematik Idræt Musik 69% 86% 91% 83% 100% 93% Billedkunst 29% 65% Håndarbejde 77% 100% Madkundskab 85% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi prioriterer ved nyansættelser at få linjefagsdækning på de enkelte fag. De er et område som der har haft høj prioritet i skolebestyrelsens arbejde. Endvidere er de lærere som underviser i matematik i besiddelse af stor erfaring og vil i kommede kompetenceafklaring kunne blive opgraderet til linjefagskompetence Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Lilleåskolen 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 69% 67% 70% 63% 86% 83% 79% 84% 80% 84% 78% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 15

16 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækningen i fagene i indskolingen kan være misvisende p.gr.a opgørelsesmetoden, da der er opdelt i flere hold og ikke i klasser. N/T er ikke opgjort, men der er indberettet læste timer, som svarer til ministeriets krævede årlige timetal og er dækket af lærere med liniefag og lærere med lignende linjefag, som f.eks. biologi. 16

17 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Lilleåskolen Ledelse 3,6 4,1 IT/digitale læringsformer 3,5 3,9 Inklusion 3,8 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Overordnet for de tre områder gælder det, at vi har haft øget fokus på de enklte felter, men især ledelsens opgaver med reformen har betydet en styrket ledelse. 17

18 6.2 Ledelse Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Lilleåskolen 4,1 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,8 4,0 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,6 4,5 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,6 3,9 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Vi har i ledelsen arbejdet bevidst med at udvikle os som team og fremstår både udadtil og indadtil som en enhed. Arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen har styrket dette arbejde og har kvalificeret beslutningerne. Vi valgte at indgå som team i et udviklingsforløb med Center for Ledelse, med vægt på feedback, dette var udfordrende og udbytterigt. Det havde god effekt med en coach så tæt på, som havde fokus på vores team, også for det fremadrettede ledelsesarbejde. Forløbet med Palle Isbrandt har også givet anledning til refleksioner over egen praksis og dermed styrket ledelse. Delmål om ledelse ambitiøse mål er vi især lykkedes med, i arbejdet med implementeringen og planlægningen af skolereformen og arbejdstidens tilrettelæggelse. I forberedelsen og arbejdet med reformen er både personale og ledelse blevet udfordret på at have fokus på opgaveløsningen og det at have fokus på den enkelte elevs progression. Vi har arbejdet bevidst med at træffe valg, som understøtter denne udvikling og hele kulturen omkring det. Delmål om evalueringskultur er et arbejde, som vi har fået større fokus på og en faktor, som er medvirkende til, at vi vurderer det er lykkedes godt, omend der fortsat er behov for især dialog om mål og indhold i undervisningen. 18

19 6.3 IT/digitale læringsformer Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Lilleåskolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,5 3,9 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,7 4,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,4 3,6 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,4 3,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolen har tidligt haft fokus på at implementere it i undervisningen. Vi har haft fokus på at have udstyr til rådighed både i undervisningen, men også for personalet. Vi har indenfor de sidste seks år etableret interaktive tavler i alle klasser, incl. faglokaler. Dette kombineret med pc\\'er til hele personalet, betød for alvor et spring fremad mod implementering af it i undervisningen og udvikling af persoanlets kompetencer. Der er en fælles forståelse for arbejdet med digital læring og personalet arbejder fortsat med at udvikle kompetencer og blive endnu dygtigere indenfor dette felt. 19

20 6.4 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Lilleåskolen Inklusion, samlet 3,8 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,7 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Inklusionsopgaven er mangfoldig og kræver mange ressourcer og er et område, som kalder på meget ledelse. Overordnet har vi opfyldt målet, set i fohold til antallet af ikke ekskluderede elever, og mener, at de elever vi har på skolen med særlige behov, hører til i folkeskolen. Uagtet dette, er det en dilemmafyldt opgave, som fordrer kompetencer og udvikling i forhold til rammesætning, relationelt, dikaktisk og organisatorisk. Personalet er udfordret i løsning af opgaven, det handler om kompenceudvikling, men i høj grad også om forståelse af opgaven som et fælles ansvar. Der arbejdes seriøst med opgaven og på at udvikle en inkluderende undervisningspraksis. En opgave, der på en gang passer fint i forhold til at skabe synlig læring, men på samme tid også vanskeliggør denne opave. I indeværende skoleår er vi i gang med et "kvalitetstjek" af vores arbejde med inklusion, med status på ovennævnte felter; rammer, relationelt, didaktisk og organisatorisk og samtidig inddrages den arbejdsmiljømæssige side af arbejdet med inklusion, med fokus på den forebyggende indsats. 20

21 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 handleplan for læsning Sammenhæng/status: Skolens resultater for læsning ligger under 80% for gode læsere i de nationale test for 4. og 6. årgang. Mål: Større fokus på resultater for at hæve andelen af gode læsere, så vi ved opgøreslen 15/16 er på 80% med resultatet "gode læsere". Andelen af de allerdygtigste elever i læsning er øget. Tiltag: Tiltag som er sat i værk: Arbejde med synlig læring bl.a. med henblik på at involvere den enkelte elev for at motivere til øget engagement og ansvar for egen udvikling. Bruger elevplan som opfølgning på den enkelte elevs progression. Yderligere involvering af forældrene. Implementere erfaringer og viden fra deltagelse i læsecamp til flere årgange. Klasselæsekonferencer på 3. årgang i et samarbejde melem skolens læsevejleder og læsekonsulenten foråret De frivillige nationale test benyttes på alle klassetrin. Andre tiltag: Der skal endvidere være feedback på undervisningen fra kolleger og ledelse. Fokus på at rykke en del af eleverne fra gode læsere til de allerdygtigste læsere Samarbejdet i PLC med skolens ressource personer skal organiseres i forhold til at have fokus på dette felt. I foråret en lærer på pd- uddannelse i kollegavejledning. Tegn: Ved opgørelsen 14/15 ligger andelen af gode læsere i nationaletest på landsgennemsnittet. Der opstilles synlige mål for den enkelte elevs læsefærdigheder og der er kontinuerlig opfølgning på resultater. Evaluering: Elevernes resultater evalueres løbende ud fra målene. 7.2 handleplan for matematik Sammenhæng/status: Skolens resultater for matematik 3. og 6. årgang der er "gode" ligger under 80%. Andelen med "dårlige" resultater er ikke faldet Mål: Større fokus på resultater for at hæve procenten der er "gode" til matematik op til 80%. Mindske andelen af elever med "dårlige" resultater. 21

22 Tiltag: Tiltag som er sat i værk: Systematisk test som øger fokus på den enkelte elevs resultater og progression. Brug af frivillige nationale test. Fremadrettet: Analyse af resultaterne i de nationale test med opfølgning på hver enkelt elev. Feedback fra kolleger og ledelse. Brug af kollegavejleder. Tegn: Ved opgørelsen i 14/15 ligger andelen af elever som er gode til matematik på landsgennemsnittet. Der opstilles synlige mål for den enkelte elev og der er kontinuerlig opfølgning på resultater. Evaluering: Elevernes resultater evalueres løbende ud fra målene. 22

23 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Til kommunerapporten bemærker skolebestyrelsen for Lilleåskolen følgende: Vi synes, at det er positivt, at det socioøkonomiske aspekt indgår på rapportens s. 24. Inddragelse af socioøkonomiske forhold giver et langt mere retvisende billede af den effekt, som undervisningen tilfører eleverne. Vi kan på den baggrund konstatere, at Hadsten Skole, som er overbygningsskole til Lilleåskolen, har succes med at løfte elevernes faglige niveau. Dette resultat fortjener anerkendelse. Til kvalitetsrapporten for Lilleåskolen bemærker skolebestyrelsen følgende: I forhold til evaluering af indsatsområderne anvendes ledelsens selvevaluering som evalueringsmetode. Skolebestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved værdien af denne metode, som ikke fører til resultater, der kan anvendes som egnede arbejdsredskaber for skolebestyrelsen. Vi foreslår, at der fremover også inddrages evalueringsspørgsmål, der er rettet til medarbejderne, hvilket vil give et bredere og måske også mere nuanceret evalueringsgrundlag. Vi er enige i handleplanen for læsning, men bemærker, at der tilsvarende skal laves en handleplan for matematik. Skolebestyrelsen er opmærksom på at hæve det faglige niveau, sådan at vi lever op til de nationale resultatmål, og vi ønsker med vort arbejde at bidrage til, at målsætningen opfyldes. Særligt finder vi grund til at nævne, at vi i skolebestyrelsen har fastsat rekrutteringskriterier, der er baseret på forskning om, hvilke kompetencer den gode lærer skal have. Det indgår som en del af disse kriterier, at nyansatte lærere i udstrakt grad skal have linjefagsdækning i de fag, som de skal undervise i. Vi mener, at denne rekrutteringsstrategi på sigt vil være med til at løfte det faglige niveau. I forhold til inklusion mener skolebestyrelsen, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på kompetenceudvikling hos den enkelte lærer. Vi finder det mindst lige så vigtigt, at der fra skolens side afsættes de nødvendige ressourcer til at løse konkrete problemer. Der har været god effekt af to-lærerdækning i konkrete klasser, og vi mener, at disse erfaringer skal anvendes til også fremadrettet at indsætte nødvendige ressourcer (ekstra hænder), hvor det er nødvendigt. 23

24 Lilleåskolen Favrskov Kommune 1