Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg

Transkript

1 Mund- og klovesyge beredskabsplan Operationel manual juni 2004 Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til

2 Definitionsliste...12 Kapitel Det veterinære beredskab...13 Epidemiologi og bekæmpelse...14 Presse, information og internationale relationer...14 Flytterestriktioner...14 Operationel kontakt...14 Ressourcer og logistik...14 Velfærdsslagtning...14 Taksation...14 Aflivning...15 Destruktion...15 Rengøring og desinfektion...15 Regionernes beredskabsgruppe...15 Kapitel Beskrivelse af mund- og klovesyge...16 Virus...16 Kliniske symptomer...17 Virusudskillelse og smittespredning...17 Diagnosen...18 Foreløbigt svar...18 Endeligt svar...18 Differentialdiagnoser...18 Forebyggelse og bekæmpelse...19 Kapitel Områder i Danmark med stor husdyrbelægningsgrad...20 Kapitel Bestemmelser om bekæmpelse af mund- og klovesyge...23 Bilag 4.A...25 Bekendtgørelse nr. xxx af xx. juni 2004 om bekæmpelse af mund- og klovesyge...25 Bilag 4.B...35 Rådets Direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EFforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF...35 Bilag 4.C...36 Cirkulæreskrivelse om beskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger på et slagteri ved mistanke om og ved udbrud af mund- og klovesyge eller svinepest...36 CIR nr af 31/03/ Kapitel Mistanke om mund- og klovesyge...39 Tjekliste ved mistanke

3 Hjemkomst til kontoret / det regionale krisecenter efter besøg i mistænkt bedrift...40 Modtagelse af svar fra DFVF, Lindholm...41 Ved negativt svar fra DFVF, Lindholm:...41 Ved positivt svar fra DFVF, Lindholm:...42 Kontaktbedrifter...42 Blanketter til brug ved fødevareregionernes anmeldelse...42 Planlægning indtil laboratoriediagnose foreligger...42 Taksation...42 Nedslagning af klovbærende dyr på bedriften...42 Gnaverbekæmpelse...42 Zoneinddeling...43 GIS...43 Tilkald af den regionale beredskabsgruppe...43 Bilag 5.A...44 Anmeldelses blanket for: Mistanke om en smitsom gruppe A sygdom...44 Bilag 5.B...45 Anmeldelses blanket for: Mistanker drøftet med en praktiserende dyrlæge,...45 Bilag 5.C...46 Påbud til praktiserende dyrlæger, der har været i en bedrift mistænkt for at være smittet med mund- og klovesyge...46 Bilag 5.D...48 Skriftligt påbud til mistænkte bedrifter...48 Bilag 5.E...50 Skriftligt påbud til mistænkte kontaktbedrifter...50 Bilag 5.F...52 Skriftlig ophævelse af givet tilsyn...52 Kapitel Klinisk undersøgelse af dyr, udtagning og indsendelse af materiale...53 Indgangsvinkler til en mistanke om mund- og klovesyge...53 Klinisk undersøgelse af dyr...53 Udtagning, emballering og indsendelse af materiale...54 Udtagning af materiale...54 Emballering, mærkning af prøver og mærkning af dyr...54 Indsendelse af materiale...54 Foreløbigt svar...54 Endeligt svar...55 Overvågning af besætninger under udbrud af mund- og klovesyge55 Overvågning af besætninger i beskyttelseszonen...55 Overvågning af besætninger i overvågningszoner...56 Overvågning udenfor zonerne...57 Bilag 6.A Vejledning til udtagning og indsendelse af materiale i forbindelse med mistanke om mund- og klovesyge

4 Bilag 6.B Indsendelsesblanket til DFVF...59 Bilag 6.C...61 Beregning af stikprøvestørrelse ved forskellige populationsstørrelser og forventede prævalenser...61 Kapitel Udbrud af mund- og klovesyge...62 Tjekliste til regionerne til brug ved udbrud af mund- og klovesyge 62 Når en mistanke bekræftes fra DFVF:...62 Afspærring af ejendom...63 Taksation samt erstatning og udgifter i øvrigt...63 Mobile forrum (skurvogne)...63 Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af klovbærende dyr...64 Aflivning af klovbærende dyr...64 Handlingsforløb ved aflivning af svinebedrift...65 Handlingsforløb ved aflivning af kvæg-, fåre- og / eller gedebedrift...67 Handlingsforløb ved aflivning af hjortedyr under hegn Handlingsforløb i blandede besætninger...70 Beklædning /remedier...70 Rengøring og desinfektion af bildæk, pistoler, sprøjter etc...70 Smittefarligt affald...71 Bortskaffelse af dyr...71 Destruktion...71 Nedgravning...72 Afbrænding...73 Mælkeprodukter, kød, sæd æg og embryoner fra klovbærende dyr på bedriften...73 Skadedyrsbekæmpelse...74 Gødning, strøelse og gylle...74 Dyr på friland...74 Kontaktbedrifter...74 Nedslagningsberedskab...75 I LU/DS vet-regionerne...75 I Dansk Kvæg...76 Indhold i LU/DS s patruljekasse...76 Bilag 7.A...78 Offentligt tilsyn pga. smitte med mund- og klovesyge...78 Bilag 7.B...79 Offentligt tilsyn til kontaktbedrifter...79 Bilag 7.C...81 Offentligt tilsyn til kontaktbedrifter...81 Kapitel Epidemiologisk undersøgelse ved mistanke om eller udbrud af mundog klovesyge

5 Skema til datering af infektionstidspunktet og til optælling af antallet af dyr med kliniske symptomer til modellering af luftbåren smittespredning...83 Bilag 8.A Skema til datering af mund- og klovesyge læsioner og meteorologisk modellering...85 Bilag 8.B...86 Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse til brug ved mistanke om eller udbrud af mund- og klovesyge...86 Kapitel Opsporing af dyreflytninger...95 Opsporing af kvæg...95 Opsporing af får og geder...96 Opsporing af svin...97 Kapitel Kontrolzone, beskyttelseszone og overvågningszone...99 Etablering af kontrolzone, beskyttelseszone og overvågningszone.99 Kontrolzone...99 Beskyttelses- og overvågningszoner...99 Optælling af bedrifter Opsætning af advarselsskilte Meddelelse om sygdom og dødsfald Beskyttelseszone Besøg i bedrifter i beskyttelseszonen Restriktioner i beskyttelseszonen Ophævelse af beskyttelseszone Overvågningszone Besøg i bedrifter i overvågningszonen Restriktioner i overvågningszonen Ophævelse af overvågningszonen Omsætning af kød, produkter fra dyr, gødning samt strøelse og foder fra zoner Omsætning af animalske produkter, gødning samt strøelse og foder med oprindelse i beskyttelseszoner Omsætning af animalske produkter og gødning med oprindelse i overvågningszoner Avlsstationer i zoner Flytning af heste i zoner Kontrol med dyr af hestefamilien i forbindelse med beskyttelsesog overvågningszoner Korridorer Forhold der bør lægges til grund ved oprettelse af zoner og fastsættelse af korridorer i forbindelse med udbrud af mund- og klovesyge Indberetning til det regionale og centrale krisecenter

6 Bilag 10.A Bilag 10.B Brev til bedrifter med klovbærende dyr i beskyttelseszonen Bilag 10. C Brev til bedrifter med klovbærende dyr i overvågningszonen Kapitel Stand still, transport af dyr udenfor zoner og generelle smittebeskyttelsesvejledning Stand still Flytning af levende dyr efter stand still er ophævet Bilag 11.A Udkast til bestemmelser om forbud mod flytning af levende klovbærende dyr (fastfrysning) Bilag 11.B Udkast til bekendtgørelse om flytning af klovbærende dyr til levebrug uden for en overvågningszone Kapitel Kontaktbedrifter Kapitel Nedslagning pga. dyrevelfærdsproblemer Generelt Svinebedrifter Rene sobedrifter med 7 kg s produktion Sohold med 30 kg s produktion Multisiteproduktion Slagtesvinehold Alt ind/alt ud produktion (AI/AU) Besætninger med kvæg, får og geder Økonomi Kapitel Destruktionsanstalt Anmeldelse om mistanke Forberedelse af indtransport af nedslået bedrift (mistankeperiode) Forberedelse af indtransport af nedslået bedrift (konstateret udbrud) Tjekliste for indtransport af nedslået bedrift Genåbning af destruktionsanstalten Bilag 14.A Model til info-skrivelse til medarbejderne ved destruktionsvirksomheden, når det drejer sig om en smitsom sygdom: Kapitel Rengøring og desinfektion Generelt Samarbejde og kommunikation

7 3 Planlægning af indsatsen Kommentarer Desinfektion før og under nedslagningsforretningen Efter afsluttet nedslagningsforretningen Rengøring og desinfektion af staldafsnit og udenoms arealer inddeles i to faser : en foreløbig rengøring og desinfektion, der maksimeres til en varighed på 2-8 dage afhængig af forholdene og den endelige rengøring og desinfektion Foreløbig rengøring: Endelig rengøring og desinfektion Skadedyrsbekæmpelse Frilandsbedrift Bilag 15.A Tjekliste, risikovurdering Bilag 15.B Eksempel på risikovurdering opgjort i skema Bilag 15.C Godkendelse af foreløbig rengøring og desinfektion Bilag 15.D Godkendelse af endelig rengøring og desinfektion, ændring af offentligt tilsyn Kapitel Desinfektionsmidler Basiske midler Sure midler Oxiderende midler Klorpræparater Aldehyder Kapitel Genindsætning af dyr på bedrifter Generelt Betingelser for genindsætning af dyr Procedurer for genindsættelse Yderligere foranstaltninger eller afvigelser fra proceduren Genindsætning i forbindelse med beskyttende nødvaccination Genindsætning i en vaccinationszone: Genindsætning af vaccinerede dyr i bedrifter uden for en vaccinationszone: Bilag 17.A Tilladelse til genindsætning af klovbærende dyr på bedrifter Bilag 17.B Skriftlig ophævelse af offentligt tilsyn efter genindsætning af dyr på bedriften Kapitel

8 1. Forholdsregler for slagtning og for omsætning af kød samt for indsamling og omsætning af mælk fra dyr med oprindelse i restriktionsområder I Slagtning af klovbærende dyr fra restriktionszoner A. Slagtning af klovbærende dyr fra besætninger, hvor der er konstateret udbrud af mund- og klovesyge B. Slagtning af klovbærende dyr fra besætninger beliggende i beskyttelseszonen C. Slagtning af klovbærende dyr fra besætninger beliggende i den del af overvågningszonen, som ligger uden for beskyttelseszonen Slagtning af klovbærende dyr fra besætninger beliggende udenfor overvågningszonerne II Omsætning af kød af klovbærende dyr fra restriktionszoner A. Omsætning af kød af klovbærende dyr fra besætninger, hvor der er konstateret udbrud af mund- og klovesyge B. Omsætning af kød af klovbærende dyr fra besætninger beliggende i beskyttelseszonen C. Omsætning af kød af klovbærende dyr fra besætninger beliggende i den del af overvågningszonen, som ligger uden for beskyttelseszonen III Indsamling af mælk af dyr fra restriktionszoner A. Indsamling fra besætninger, hvor der er konstateret udbrud af mund- og klovesyge B. Indsamling fra besætninger beliggende i beskyttelseszoner og overvågningszoner IV. Omsætning af mælk fra dyr med oprindelse i restriktionszoner A. Omsætning af mælk fra besætninger, hvor der er konstateret udbrud af mund- og klovesyge B. Omsætning af mælk fra besætninger beliggende i beskyttelseszonen C. Omsætning af mælk fra besætninger beliggende i den del af overvågningszonen, som ligger uden for beskyttelseszonen Forholdsregler for omsætning af kød og mælk og produkter heraf fra virksomheder beliggende i restriktionsområder I Omsætning af kød af klovbærende dyr fra slagterier og opskæringsvirksomheder beliggende i en restriktionszone A. Omsætning af kød fra virksomheder beliggende i en beskyttelseszone B. Omsætning af kød fra virksomheder beliggende i den del af overvågningszonen, som ligger uden for beskyttelseszonen II Omsætning af kødprodukter fra virksomheder beliggende i en restriktionszone A. Omsætning af kødprodukter fra virksomheder beliggende i en beskyttelseszone

9 B. Omsætning af kødprodukter fra virksomheder beliggende i den del af overvågningszonen, som ligger uden for beskyttelseszonen III Omsætning af mælk og mælkebaserede produkter fra virksomheder beliggende i en restriktionszone A. Omsætning af mælk og mælkebaserede produkter fra virksomheder beliggende i en beskyttelseszone B. Omsætning af mælk og mælkebaserede produkter fra virksomheder beliggende i den del af overvågningszonen, som ligger uden for beskyttelseszonen Bilag 18.A Vejledning til tankvognchauffører Kapitel Andre virksomheder i forbindelse med udbrud Markeder, dyrskuer, zoologiske haver ved/efter udbrud af mundog klovesyge Forholdsregler vedr. andre virksomheder i forbindelse med udbrud på bedrifter Forhold vedrørende markeder m.v Forhold vedrørende dyrskuer o.a. samlinger af husdyr Forhold vedrørende zoologiske haver m.v Mund- og klovesyge i zoologisk have Mund- og klovesyge på markeder, samlestalde, auktioner og dyrskuer Bestemmelser vedrørende afholdelse af dyrskuer, markeder, auktioner og brug af fælles græsgange efter udbrud af mund- og klovesyge Kapitel Mistanke om og udbrud af mund- og klovesyge på slagteri, grænsekontrolsted eller transportmiddel Retningslinier for veterinærkontrollen ved slagterier samt for veterinærchefer ved mistanke om forekomst af mund- og klovesyge i forbindelse med kødkontrol Tjekliste for veterinærafdelingen ved mistanke om mundog klovesyge på slagteri: Telefonisk anmeldelse af mistanke om mund- og klovesyge på slagteri Restriktioner ved mistanke om mund- og klovesyge på slagteri Forslag til information af slagteriets medarbejdere Retningslinier for slagteriets fortsatte drift i mistankeperioden: Forslag til skrivelse til brug ved kontrol af rengøring og desinfektion af transportvogne

10 Forslag til skrivelse til vognmænd og chauffører om forholdsregler omkring rengøring og desinfektion samt kørselsog besøgs-restriktioner Retningslinjer for fødevareregionen ved mistanke om forekomst af mund- og klovesyge i forbindelse med levende syn på transportmiddel Retningslinjer for fødevareregionen ved mistanke om forekomst af mund- og klovesyge i forbindelse med levende syn på et grænsekontrolsted Udbrud af mund- og klovesyge på slagteri, grænsekontrolsted eller transportmiddel Genåbning af slagteri efter udbrud af mund- og klovesyge Genanvendelse af grænsekontrolsted, hvor udbrud af mund- og klovesyge er konstateret Genanvendelse af transportmiddel, hvor udbrud af mundog klovesyge er konstateret Bilag 20.A Skriftligt påbud til slagteri ved mistanke Bilag 20.B Skriftlig ophævelse af givet tilsyn (slagteri) Bilag 20.C Offentligt tilsyn til slagteri ved udbrud Bilag 20.D Ophævelse af offentligt tilsyn til slagteri efter udbrud Kapitel Mund- og klovesyge i vildtbestanden Anmeldelse Ekspertgruppe Restriktioner på bedrifter Nedlagt vildt fra det afgrænsede område Undersøgelse af virusisolatet Mund- og klovesyge i vildtbestanden i en anden medlemsstat Plan for udryddelse af mund- og klovesyge i vildtbestanden Planen skal indeholde oplysninger om: Kapitel Informationsmateriale til befolkningen om mund- og klovesyge Restriktioner og påbud i zoner Bilag 22.A Information til besætninger med klovbærende dyr i beskyttelsesog overvågningszoner Bilag 22.B Information til borgere i beskyttelses- og overvågningszoner Bilag 22.C Information til fjerkræejere i beskyttelses- og overvågningszoner

11 Bilag 22.D Information til rideskoler, stutterier og hesteejere i beskyttelsesog overvågningszoner Bilag 22.E Information til jægere og hundeejere i beskyttelses- og overvågningszoner Kapitel Nødvaccination Generelt Beslutning om indførsel af nødvaccination Adgang til mund- og klovesygevaccine Foranstaltninger der gælder i vaccinationszonen Fase I Slagtning og omsætning af kød af klovbærende dyr fra vaccinationsområder II Indsamling og omsætning af mælk af klovbærende dyr fra vaccinationsområder Fase I Slagtning og omsætning af kød af klovbærende dyr fra vaccinationsområder II Indsamling og omsætning af mælk af klovbærende dyr fra vaccinationsområder Fase Kontaktliste

12 Definitionsliste DDD DFVF KVL LU/DS MKS Den Danske Dyrlægeforening Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier Mund- og klovesyge Veterinærchef I teksten anvendes titlen veterinærchef. Dette kan både være veterinærchefen selv eller en embedsdyrlæge udpeget af veterinærchefen som dennes stedfortræder. 12

13 Kapitel 1 Det veterinære beredskab Veterinærdirektøren kan iværksætte det veterinære kriseberedskab ved mistanke om eller konstatering af udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i Danmark. Gennem kriseberedskabsplanen uddelegeres ansvar og kompetence for en række funktioner i bekæmpelsesarbejdet til funktionsgrupper på det nationale niveau, de regionale krisecentre samt til task-forces, som arbejder på tværs af regionsgrænser. For mund- og klovesyge iværksættes som udgangspunkt et kriseberedskab som vist nedenfor. 13

14 For en nærmere beskrivelse af funktionsgrupperne henvises til kapitel 5 Det veterinære beredskab i strategi- og ressourceplan. Til kriseberedskabet er udpeget en leder til hver af følgende funktionsgrupper: Epidemiologi og bekæmpelse Gruppen er ansvarlig for etablering af diagnostiske kriterier og kriterier for kategorisering af mistænkte besætninger, daglige situationsrapporter, epidemiologi og strategi, samt den centrale GIS funktion. Presse, information og internationale relationer Gruppen er ansvarlig for telefonbetjening herunder etablering af en telefonsluse, pressemeddelelser og pressemøder samt hjemmeside Gruppen er endvidere ansvarlig for de internationale informationsaktiviteter, herunder EU og OIE. Flytterestriktioner Gruppen er ansvarlig for etablering og justering af restriktioner for omsætning af dyr og nonfood produkter indenfor og udenfor zoner samt i særlige definerede områder. Operationel kontakt Gruppen er ansvarlig for at holde tæt kontakt mellem ledelsen af kriseberedskabet og de regionale krisecentre, de øvrige regioner, samt de specielle task-forces. Desuden er ansvaret for administration af erstatningsudbetaling og betaling af bekæmpelsesudgifter placeret her, hvorfor der kan udpeges en daglig leder herfor samt etableres en erfa gruppe for økonomiansvarligt personale i Fødevareregionerne. Gruppen er ligeledes ansvarlig for at opdatere telefonlister for alle centrale personer i kriseberedskabet. Ressourcer og logistik Gruppen er ansvarlig for at sikre de økonomiske midler samt sikre procedurer for korrekt administration af økonomiske forhold vedrørende bekæmpelsesarbejdet, rekruttering af internt og eksternt personale, samt etableringen af relevante aftalegrundlag for rekrutteret eksternt personale. Derudover skal gruppen hjælpe regionerne med at skaffe materiel og udstyr samt løse ressourceproblemer. Velfærdsslagtning Gruppen er ansvarlig for at etablere, administrere og effektuere nedslagtningsprogram til at afbøde velfærdsproblemer i besætninger, som er en følge af de restriktioner, der iværksættes som en del af bekæmpelsesforanstaltningerne. Her ligger ligeledes ansvaret for at afklare de finansielle aspekter af programmet. Taksation Gruppen er ansvarlig for taksation af værdien af dyr samt beregning af driftstabet i besætninger som nedslås som et led i bekæmpelses-foranstaltningerne.

15 Aflivning Gruppen er ansvarlig for nedslagtning af besætninger som led i bekæmpelsesforanstaltningerne. Destruktion Gruppen er ansvarlig for bortskaffelse og destruktion af kadavere fra besætninger, som er slået ned som et led i bekæmpelses-foranstaltningerne. Rengøring og desinfektion Gruppen er ansvarlig for den foreløbige rengøring og desinfektion samt den endelige rengøring og desinfektion i besætninger, som er slået ned som et led i bekæmpelsesforanstaltningerne. Regionernes beredskabsgruppe Gruppen består af 4 dyrlæger fra regionernes veterinærafdelinger, der hver anvender et halvt årsværk på arbejdet i denne gruppe. Gruppen arbejder løbende på en ajourføring af det veterinære beredskab og kan fungere som sparringspartner efter behov. På kontor for husdyrsygdomme (VA1) findes en opdateret liste med navne på de ansvarlige personer til hver gruppe. Listen opdateres hvert kvartal. 15

16 Kapitel 2 Beskrivelse af mund- og klovesyge Mund- og klovesyge er en meget smitsom vesikulær sygdom (OIE liste A), der hører til de alvorlige smitsomme sygdomme hos vore husdyr. Alle arter af kvæg, svin, vilde drøvtyggere samt får og geder er modtagelige for mund- og klovesyge. Der har ikke været konstateret mund- og klovesyge i Danmark siden I 20-erne og 30- erne havde Danmark store udbrud med op til næsten smittede besætninger. {PRIVATE } År Antal angrebne besætninger Type A5 O og C C (kun svin angrebet) (kun svin angrebet) 01, A5 A5 A Tabel 1: Oversigt over mund- og klovesygeudbrud i Danmark fra Mund- og klovesyge er udbredt i de fleste afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande. Udbrud forekommer sporadisk i en del europæiske lande, senest i UK, Irland, Frankrig og Holland i Danmark har siden 1977 været et ikke vaccinerede land for mund- og klovesyge. I EU har der været forbud mod vaccination mod mund- og klovesyge siden Virus Mund- og klovesyge er forårsaget af et picornavirus. Der er syv serologisk og immunologisk forskellige typer, nemlig A, O, C, SAT-1, SAT-2, SAT-3 (Southern African Territories) og Asia-1. Indenfor disse hovedtyper findes adskillige undertyper. 16

17 Kliniske symptomer Symptomerne på mund- og klovesyge er forskellige afhængig af dyrearten. Kvæg: Er den mest følsomme dyreart med hensyn til mund- og klovesyge. Smitten finder sted gennem indåndingsluften eller ved kontaktsmitte gennem småsår og rifter. Feber med temperatur op til 41 C er sammen med ophørt ædelyst og drastisk fald i mælkeydelse ofte de første tegn på mund- og klovesyge hos kvæg. Senere udvikler sig større og mindre blærer på tungen, på tandpladen og på mundhulens slimhinde i øvrigt, i klovspalter eller på patter. Blærerne og brist af blærerne forårsager savlen, smasken og ømbenethed. Blærerne brister i løbet af timer og efterlader sår, som danner indgangsport for bakterieinfektioner, som forårsager de alvorlige følgelidelser (mastitis, klovlidelser osv.). Svin: Angribes let af sygdommen, og de smittes ofte gennem inficeret foder. Smitte med indåndingsluften forekommer også. Feber med en temperatur på op til 41 C og ophørt ædelyst er de første tegn på mund- og klovesyge. Der kan senere ses blærer i mundhulen og på tryneskiven, men det er almindeligt, at blærer udvikler sig tydeligst i klovspalter, i kronranden og evt. ved biklovene. Svinene får en stiv, stolprende og ømmende gang. En del dyr går med krum ryg og mange kravler på forknæene. Dyrene foretrækker at ligge. Dødeligheden er lav hos voksne svin. Hos spæde grise ses en dødelighed på op til %, ligesom der kan være mange dødfødte kuld ved faring. Får og geder: Forløbet af sygdommen kan være subklinisk eller symptomerne kan være meget svage. Når de optræder, kan der være savlen, pludselig svær halthed, dyrene ligger meget ned og er uvillige til at rejse sig, oprejst står de i krummet position med bagbenene understillede og er uvillige til at bevæge sig. På overgangen mellem klov og hud kan der forekomme blærer. Når de brister bliver hornet adskilt fra underliggende væv og pelsen omkring hoven forekommer fugtig. Der ses ikke altid blærer i munden, men hvis de er der, er det på tandkødet og eventuelt på tungen. Hjorte: Milde kliniske symptomer. Der kan være blærer i mundhulen, men der forekommer ikke læsioner på overgangen mellem horn og hud. På trods af at mund- og klovesyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den en af de mest alvorlige husdyrsygdomme der findes. Det skyldes, at sygdommen er meget smitsom, at den ikke kan behandles, og selvom syge dyr kommer sig, vil de have varige mén. Mund- og klovesyge medfører store økonomiske tab, pga. tabt mælkeproduktion, misvækst, øgede antal aborter og øget dødelighed blandt kalve, lam, kid og smågrise. Virusudskillelse og smittespredning Inkubationstiden er normalt mellem 2 og 14 dage, for andre dyrearter end kvæg og svin dog op til 21 dage. Smittede dyr kan udskille virus i op til 4 dage før, symptomerne viser sig. Virus kan findes i svin i op til en måned efter de er blevet smittet. Hos kvæg kan halvdelen af de smittede dyr fortsat bære smitten efter 9 måneder, og enkelte bærer smitten i op til 2 år. For 17

18 får og geders vedkommende er halvdelen af de smittede dyr fortsat smittebærere efter 9 uger og enkelte i op til 9-11 måneder. Virus udskilles fra smittede dyr med udåndingsluften og alle sekreter og ekskreter herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Det er imidlertid ikke kun klinisk syge dyr, som udskiller virus. Smittede dyr kan udskille virus op til flere dage før symptomer med blæredannelse viser sig. Svinet synes at være det husdyr, som udskiller mest virus til omgivelserne med udåndingsluften. Et svin kan således udskille lige så meget virus med udåndingsluften som 2000 voksne kreaturer til sammen. Da partiklerne i aerosoler fra syge dyr har en sådan størrelse, at de let lader sig transportere med vinden over store afstande, kan en angrebet svinebesætning således være en farlig smittekilde for omkringliggende besætninger. Muligheden for luftbåren spredning er især til stede i tåget og fugtigt vejr, da mund- og klovesygevirus hurtigt inaktiveres, når den relative luftfugtighed er under 60%. Mund- og klovesygevirus kan tillige spredes med dyr, mennesker og inficeret materiale, herunder dyriske produkter som kød, mælk samt sæd og embryoner. Endvidere kan transportmidler, der har fragtet smittede dyr, udsætte dyr der efterfølgende fragtes i samme transportmiddel for en betydelig risiko for smitte. Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud. Affaldsopfodring er forbudt og har været det siden Diagnosen Mund- og klovesyge diagnosen stilles som regel ved en direkte påvisning af virusantigen i blærevæg og blærelymfe under anvendelse af typespecifikke antisera. Foreløbigt svar Såfremt der er tilstrækkeligt materiale foretages en undersøgelsen ved antigen-elisa, og resultatet heraf foreligger efter 4-6 timer. Der foretages foruden antigen-elisa altid virusisolationsforsøg ved podning af cellekulturer. Endeligt svar Der foretages foruden antigen-elisa altid virusisolationsforsøg ved dyrkning i cellekulturer ved primære mistanker. Der foretages 2 passagedyrkninger hver af ca. 48 timers varighed, således at en mistanke, hvor der ikke er tale om mund- og klovesyge, først kan afblæses efter ca. 96 timer. Denne undersøgelse er nødvendig for at kunne differentiere mellem de forskellige vesikulære sygdomme hos kvæg og svin. Efter ca. 96 timer udsendes endeligt svar, der indeholder det færdige dyrkningssvar samt svar på øvrige undersøgelser. Hvis undersøgelsesresultatet er positivt, vil det endelige svar ofte foreligge tidligere. I enkelte tilfælde kan der være bakterieinfektion i kulturen, hvilket kan udsætte det endelige svar. Såfremt der isoleres virus, foretages en typebestemmelse. Differentialdiagnoser 18

19 Klinisk ikke til at skelne fra mund- og klovesyge: vesiculær stomatitis (kvæg og svin), smitsomt blæreudslet, SVD (svin) og vesikulært exanthem (svin). Andre: kvægpest, mucosal disease /BVD, IBR, bluetongue, bovin herpes mammillitis, bovin papulær stomatitis (falske kokopper), fåre- og gedepest, ecthyma contagiosum (læbeskurv), mykotisk stomatitis, fototoksisk dermatitis, kemiske og traumatiske læsioner af mund og klove. Forebyggelse og bekæmpelse Mund- og klovesyge kan ikke behandles. Ved positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger slås ned. Der oprettes en 3 km beskyttelseszone og en 10 km overvågningszone omkring smittede bedrifter. I Danmark er det forbudt at vaccinere mod mund- og klovesyge. I forbindelse med bekæmpelse af et udbrud kan der dog under visse forhold, hvis de epidemiologiske data understøtter dette, anvendes nødvaccination, se kapitel

20 Kapitel 3 Områder i Danmark med stor husdyrbelægningsgrad Områder med stor husdyrbelægningsgrad i Danmark vil blive taget i betragtning ved fastlæggelse af en bekæmpelsesstrategi for mund- og klovesyge. I henhold til mund- og klovesygedirektivet er et område med stor husdyrbelægningsgrad defineret ved en belægningsgrad for modtagelige arter på over 1000 dyr pr. km 2. Nedenfor er et kort over Danmark med dyretæthed i kommuner samt en opgjort liste (september 2003) over områder i Danmark med en dyretæthed på mere end 800 dyr pr. km 2. kommunetaet af taethed til (1) 800 til (4) 600 til 800 (15) 400 til 600 (60) 200 til 400 (104) 0 til 200 (92) 20

21 Kommune Fødevareregion Antal dyr/km 2 Sundeved Region Sønderjylland Morsø Region Viborg Hadsten Region Århus Nordborg Region Sønderjylland Sydals Region Sønderjylland Samtidig skal man se på belægningsgraden alene for svin, som defineret i direktiv 2001/89/EF om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. I henhold til dette direktiv er et område med stor svinebelægningsgrad defineret ved en belægningsgrad på over 800 svin pr. km 2. Den strengeste definition skal anvendes. Nedenfor er et kort over Danmark med svinetæthed i kommuner samt en opgjort liste (februar 2003) over områder i Danmark med en svinetæthed på mere end 600 svin pr. km 2. 21

22 Kommune Fødevareregion Antal svin/km 2 Morsø Region Viborg Spøttrup Region Viborg Hadsten Region Århus Jelling Region Vejle Lundtoft Region Sønderjylland Sundeved Region Sønderjylland Broager Region Sønderjylland Nordborg Region Sønderjylland Sydals Region Sønderjylland Ullerslev Region Fyn Ryslinge Region Fyn

23 Kapitel 4 Bestemmelser om bekæmpelse af mundog klovesyge Bestemmelser for bekæmpelse af mund- og klovesyge er fastsat i bekendtgørelse nr. xxx af xx. juni 2004 om bekæmpelse af mund- og klovesyge, se bilag 4.A, der gennemfører Rådets Direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF, se bilag 4.B. Mund- og klovesyge er en anmeldepligtig sygdom. Ejeren af en bedrift skal straks tilkalde en dyrlæge ved mistanke om forekomst af mund- og klovesyge. Kan dyrlægen efter undersøgelse af bedriften ikke afvise mistanken, skal dyrlægen straks underrette den lokale fødevareregion. Mistanke om mund- og klovesyge opstår, såfremt der forekommer symptomer som beskrevet i kapitel 2. En embedsdyrlæge fra fødevareregionens veterinærafdeling gennemgår bedriften, og såfremt mistanken ikke umiddelbart kan afvises, udtager embedsdyrlægen materiale til undersøgelse på DFVF, Lindholm. Bedriften sættes under offentligt tilsyn af fødevareregionens veterinærafdeling. Hvis DFVF påviser mund- og klovesyge i det indsendte materiale, skal samtlige dyr på bedriften aflives og føres til destruktion. Bedrifter, der har fået tilført dyr fra eller leveret dyr til bedriften eller på anden måde har haft smittefarlig kontakt med bedriften sættes under offentlig tilsyn som følge af mistanke om sygdommen. Kød af modtagelige arter, der er slagtet i den periode, hvor smitten antages at have været til stede, opspores så vidt muligt og underkastes destruktion eller anden behandling med henblik på inaktivering af eventuelt tilstedeværende virus. Dette gælder ligeledes alt materiale eller affald, der kan indeholde virus og som opbevares på ejendommen, samt sæd, embryoner og oocytter, der er opsamlet i den periode, hvor smitten antages at have været til stede. Stalde, maskiner og materiel rengøres og desinficeres. Der oprettes en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km omkring den smitteramte ejendom. Zonerne ophæves tidligst, når samtlige bedrifter er undersøgt klinisk, og der er gennemført serologiske undersøgelser. Undersøgelserne må tidligst finde sted et fastsat antal dage efter afslutningen af den foreløbige rengøring og desinfektion på den inficerede bedrift. Bekendtgørelsen omfatter også foranstaltninger i tilfælde af udbrud af mund- og klovesyge i vildtbestanden samt foranstaltninger ved bekræftelse af mund- og klovesyge på et slagteri, grænsekontrolsted eller i et transportmiddel. 23

24 Til fødevareregionerne er der lavet en cirkulæreskrivelse (cirkulæreskrivelse nr af 31. marts 2004 om beskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger på et slagteri ved mistanke om og ved udbrud af mund- og klovesyge eller svinepest), se bilag 4.C, der omhandler mistanke om og udbrud af mund- og klovesyge på et slagteri. 24

25 Bilag 4.A Bekendtgørelse nr. xxx af xx. juni 2004 om bekæmpelse af mund- og klovesyge Bekendtgørelse om bekæmpelse af mund- og klovesyge 1 /NREF/FN101// I medfør af 8, 9, 12, 13, stk. 1, 19, stk. 1, 22, 29, stk. 1, 42 og 43, stk.2 i lov nr. 351 af 2. juni 1999, om sygdomme og infektioner hos dyr, som ændret ved lov nr. 966 af 4. december 2002, og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes: Kapitel 1 Definitioner 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1)»Dyr af modtagelige arter«: tamdyr eller vilde dyr af ordenen Artiodactyla (de parretåede hovdyr ), som bl.a. omfatter arterne svin, flodhest, lama, kamel, dromedar, kvæg, hjort, giraf, okapi, antilope, gazelle, bøffel, får og ged. 2)»Bedrift«: En landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed, herunder cirkus, hvor der permanent eller midlertidigt avles eller holdes dyr af modtagelige arter. 3)»Besætning«: Et dyr eller en gruppe af dyr, der holdes på en bedrift som en epidemiologisk enhed; findes der mere end én besætning på en bedrift, skal de hver udgøre en separat produktionsenhed med samme sundhedsstatus. 4)»Kontaktbedrift«: Bedrift, hvor mund- og klovesyge kan være ført ind som følge af beliggenheden eller via personer, dyr, køretøjer eller andet. 5)»Avlsmateriale«: Sæd, embryoner og oocytter fra dyr af modtagelige arter. 6)»Velfærdsslagtning«: Slagtning i nødsituationer af dyr, som på grundlag af epidemiologiske data eller en klinisk diagnose eller resultaterne af laboratorieprøver ikke betragtes som inficeret eller kontamineret med mund- og klovesygevirus, af hensyn til dyrenes velfærd. 7)»Standstill«: Forbud mod flytning af dyr i et større område af landet eller i hele landet. 8)»Vildtbestanden«: Dyr af modtagelige arter der ikke holdes eller opdrættes på en bedrift. 9)»Bekæmpelseszone«: Område med restriktioner omkring et udbrud af mund- og klovesyge i vildbestanden. Områdets størrelse fastlægges af fødevaredirektoratet. Kapitel 2 Anmeldelse 2. Den, som i sin varetægt har dyr som er eller kan mistænkes for at være angrebet af mund- og klovesyge skal straks tilkalde en dyrlæge, jf. 6 stk. 1 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr. 1 Bekendtgørelse gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EFforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF. 25

26 Stk. 2. Den, der har mistanke om forekomst af mund- og klovesyge i vildtbestanden, skal straks foretage anmeldelse til fødevareregionen. Stk. 3. Tilkaldelse eller anmeldelse skal ske, såfremt der blandt dyr af modtagelige arter forekommer nedstemthed, ophørt ædelyst og stærkt forhøjet temperatur samt 1) hos kvæg kraftig savlen, smasken, sår eller blærer på tungen, i mundhulen, i klovspalten eller på patterne og kraftig ydelsesfald hos malkekvæg, 2) hos får og geder en moderat savlen, og halthed, 3) hos svin ømbenethed med kravlen på forknæene samt eventuelt blærer ved klove, på tryne, læberand eller tunge. Mistænkte bedrifter 3. Hvis et eller flere dyr på en bedrift mistænkes for at være inficeret med mund- og klovesyge, jf. 2, pålægger fødevareregionen bedriften et offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn vil omfatte følgende foranstaltninger og restriktioner: 1) Den besætningsansvarlige skal føre en liste, der dagligt opdateres, over antallet af dyr i hver kategori af modtagelige arter med angivelse af sundhedstilstanden for dyrene, herunder antallet af nyfødte og døde dyr, 2) den besætningsansvarlige skal påse at alle bedriftens dyr af modtagelige arter holdes i deres stalde eller lukkes inde andet steds, hvor de er isolerede, 3) flytning af dyr af modtagelige arter til eller fra bedriften er forbudt, 4) til- eller fraførsel af andre dyr end dyr af modtagelige arter må kun ske med tilladelse fra fødevareregionen, 5) alle lagre af mælk, mejeriprodukter, kød, kødprodukter, slagtekroppe, huder og skind, uld, avlsmateriale, slam, gødning, foder og strøelse på bedriften registreres og at registret dagligt opdateres, 6) flytning fra bedriften af kød, slagtekroppe, kødprodukter, mælk, mejeriprodukter og avlsmateriale fra dyr af modtagelige arter eller af foder, redskaber, genstande eller andet, såsom uld, huder og skind, svinebørster, animalsk affald, slam, gødning eller andet, der kan overføre mund- og klovesygevirus er forbudt, og 7) den besætningsansvarlige skal lade bedriften underlægge en epidemiologisk undersøgelse, herunder lade udtage materiale til laboratorieundersøgelse. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt. Bekæmpelsen skal ske efter fødevareregionens anvisning. Stk. 3. Den besætningsansvarlige skal sørge for, at der sker desinfektion ved ind- og udgange til de stalde og andre steder, hvori dyr af modtagelige arter opholder sig, og ved bedriftens ind- og udgange. Desinfektion skal ske efter fødevareregionens anvisning. Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1 og nr. 5 nævnte lister skal opbevares i mindst 5 år og fremlægges på myndighedernes forlangende. 4. Færdsel til eller fra bedriften af mennesker, køretøjer eller transportmidler m.v. må kun finde sted med skriftlig tilladelse fra fødevareregionen. Stk. 2. Personer, som skal ind på eller forlader bedriften, skal efter fødevareregionens anvisning træffe foranstaltninger til mindskelse af risikoen for spredning af mund- og klovesygevirus. Stk. 3. Køretøjer eller transportmidler, der efter tilladelse fra fødevareregionen forlader bedriften, jf. stk.1, skal desinficeres omhyggeligt efter fødevareregionens anvisning, inden de forlader bedriften. 26

27 5. Hvis Fødevaredirektoratet ud fra en epidemiologisk vurdering finder det påkrævet, kan Fødevaredirektoratet lade foranstaltningerne i finde anvendelse på den smittemistænkte bedrift. 6. Fødevareregionen kan beslutte at foranstaltningerne nævnt under 3 og 4 ligeledes finder anvendelse på kontaktbedrifter og andre bedrifter, der som følge af deres beliggenhed eller andet kan give mistanke om kontamination. 7. Hvis Fødevaredirektoratet på baggrund af en epidemiologisk vurdering finder det påkrævet, oprettes en midlertidig kontrolzone. Foranstaltningerne i 3 og 4 kan finde anvendelse på bedrifter i kontrolzonen. Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan indføre midlertidigt standstill. 8. Tilsyn efter 3-6, samt restriktioner pålagt efter 7 ophæves af fødevareregionen, når mistanken officielt er afkræftet. Smittede besætninger 9. En besætning anses for smittet med mund- og klovesyge, når fødevareregionen på baggrund af kliniske, post-mortem eller laboratoriemæssige undersøgelser foretaget ved Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning finder, at besætningen er inficeret med mund- og klovesygevirus. Bekæmpelse 10. Når mund- og klovesyge er konstateret på en bedrift, pålægges bedriften et offentligt tilsyn eller et allerede gældende offentligt tilsyn jf. 3 opretholdes. Det offentlige tilsyn omfatter restriktionerne nævnt i 3 og Når mund- og klovesyge er konstateret på en bedrift, skal samtlige dyr af modtagelige arter på bedriften omgående aflives og destrueres efter fødevareregionens anvisning. Stk. 2. Alt materiale, affald, foder m.v. som efter fødevareregionens vurdering kan indeholde mund- og klovesygevirus, destrueres eller underkastes anden behandling, således at eventuel tilstedeværende mund- og klovesygevirus uskadeliggøres. Stk. 3. Alt avlsmateriale, som opbevares på bedriften, skal underkastes behandling eller destruktion efter fødevareregionens anvisning. Avlsmateriale, der er opsamlet fra dyr af modtagelige arter på bedriften i en periode, hvor smitten antages at have været på bedriften, skal så vidt muligt opspores og underkastes behandling eller destruktion efter fødevareregionens anvisning. Stk. 4. Kød fra dyr af modtagelige arter, der er slagtet i den periode, hvor fødevareregionen antager, at smitten har været på bedriften, skal så vidt muligt opspores og underkastes behandling eller destruktion efter fødevareregionens anvisning. Ligeledes skal kroppe af dyr af modtagelige arter, der er døde i samme tidsrum, destrueres efter fødevareregionens anvisning. 12. Hvis Fødevaredirektoratet udfra en epidemiologisk vurdering finder det påkrævet, kan Fødevaredirektoratet lade foranstaltningerne i 11 stk. 1 finde anvendelse på dyr af ikke modtagelige arter. 13. Personer som har deltaget i arbejdet med aflivning og destruktion skal træffe foranstaltninger efter fødevareregionens anvisning for hindring af smittespredning. 27

28 Stk. 2. Redskaber anvendt i forbindelse med aflivning og destruktion skal rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Stk. 3. Den ansvarlige for transportmidler og udstyr, der har været anvendt i forbindelse med transport af dyr eller kroppe af dyr af modtagelige arter, skal påse at disse rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. 14. Når en smittet besætning er aflivet, skal der snarest foretages en foreløbig rengøring og desinfektion efter fødevareregionens anvisning. Den foreløbige rengøring og desinfektion skal godkendes af fødevareregionen. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte rengøring og desinfektion skal efterfølges af en endelig rengøring, hvor 1) gødning, gylle, strøelse og andet kontamineret materiale fra ejendommen skal deponeres, destrueres, nedgraves eller på anden måde behandles efter fødevareregionens anvisning, og 2) alle rum hvori dyr af modtagelige arter har opholdt sig, samt maskiner og materiel snarest rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte rengøring og desinfektion godkendes af fødevareregionen inden genindsættelse af dyr af modtagelige arter på ejendommen. Stk. 4.Personer som har deltaget i rengøring og desinfektion skal træffe foranstaltninger efter fødevareregionens anvisning for hindring af smittespredning. Stk. 5. Redskaber anvendt i forbindelse med rengøring og desinfektion skal underkastes rensning og desinfektion efter fødevareregionens anvisning. 15. Når mund- og klovesyge konstateres på en bedrift, der består af to eller flere adskilte produktionsenheder, kan fødevareregionen, på nærmere fastsatte vilkår, for så vidt angår produktions enheder med sunde dyr af modtagelige arter, helt eller delvist dispensere fra 11. Dispensation gives på baggrund af en epidemiologisk undersøgelse jf. 37 såfremt produktionsenhedernes struktur, størrelse og indbyrdes afstand, og den virksomhed, der foregår der, er af en sådan art, at produktionsenhederne bl.a. med hensyn til opstaldning, pasning, gødningshåndtering og fodring klart er adskilt fra de øvrige, således at mund- og klovesygevirus ikke kan spredes fra den ene produktionsenhed til den anden. 16. Hvis Fødevaredirektoratet udfra en epidemiologisk vurdering finder det påkrævet, kan foranstaltningerne i 11 finde anvendelse på kontaktbedrifter og andre bedrifter, der som følge af deres beliggenhed eller andet kan give anledning til mistanke om kontamination. Stk. 2. Fødevareregionen kan lade udtage prøver fra en kontaktbedrift med henblik på gennemførelse af laboratorieundersøgelse for mund- og klovesyge. 17. Hvis Fødevaredirektoratet på baggrund af en epidemiologisk vurdering finder det påkrævet, oprettes en midlertidig kontrolzone. Foranstaltningerne i 3-4 kan finde anvendelse på bedrifter i kontrolzonen. Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan indføre midlertidigt standstill. 18. Fødevareregionen kan i særlige tilfælde og på særlige vilkår, helt eller delvist, dispensere fra bestemmelserne i hvis et udbrud er blevet bekræftet blandt dyr af modtagelige arter, der holdes til videnskabeligt formål i et laboratorium, eller holdes i en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område med henblik på bevarelse af arter eller bevarelse af sjældne racer. 28

29 Kapitel 3 Oprettelse af zoner 19. Når der er konstateret mund- og klovesyge på en bedrift oprettes en beskyttelseszone og en overvågningszone omkring den smittede bedrift. Beskyttelseszonen, der har en radius på mindst 3 km, indgår i overvågningszonen, der har en radius på mindst 10 km. Foranstaltninger i overvågningszonen 20. I overvågningszonen skal den, der har dyr af modtagelige arter i sin varetægt, dagligt anmelde alle døde eller syge dyr på bedriften til fødevareregionen. 21. Indenfor overvågningszonen er det forbudt, at; 1) flytte eller transportere dyr af modtagelige arter ad offentlig eller privat vej, bortset fra bedriftens interne forbindelsesveje, 2) sætte dyr af modtagelige arter på græs uden fødevareregionens tilladelse, 3) afholde markeder, dyrskuer, udstillinger og andre samlinger af dyr, 4) til- eller fraføre en bedrift beliggende i zonen dyr af modtagelige arter uden fødevareregionens tilladelse, 5) til- eller fraføre avlsmateriale fra en bedrift uden fødevareregionens tilladelse, 6) foretage erhvervsmæssig naturlig bedækning af dyr af modtagelige arter, 7) foretage opsamling af æg og embryoner fra dyr af modtagelige arter, 8) foretage inseminering og embryoilægning i dyr af modtagelige arter uden fødevareregionens tilladelse, 9) transportere og udbringe gødning uden fødevareregionens tilladelse, og 10) afsætte animalske produkter fra dyr af modtagelige arter med oprindelse i overvågningszonen. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse såfremt fødevareregionen finder det nødvendigt. Bekæmpelsen skal ske efter fødevareregionens anvisning. Stk. 3. Transittransport ad hovedvej eller med jernbane uden aflæsning eller ophold kan finde sted efter tilladelse fra fødevareregionen. Stk. 4. Personer der skal ind på eller forlader en bedrift skal, efter fødevareregionens anvisning, træffe foranstaltninger til mindskelse af risikoen for spredning af mund- og klovesyge. 22. Uanset reglerne i 21 stk. 1 nr. 1 kan fødevareregionen på nærmere fastsatte vilkår tillade transport af dyr af modtagelige arter, såfremt; 1) dyrene transporteres direkte til slagtning på et af fødevareregionen udpeget slagteri, 2) dyrene transporteres direkte til et forarbejdningsanlæg eller et egnet sted, hvor dyrene omgående aflives og kroppene forarbejdes under fødevareregionens tilsyn, eller 3) dyr med oprindelse udenfor overvågningszonen, transporteres direkte til slagtning på et af fødevareregionen anvist slagteri i overvågningszonen. 23. Dyr af modtagelige arter på bedrifter der er beliggende i en overvågningszone underkastes klinisk inspektion efter fødevareregionens anvisning med henblik på, at bedriften kan erklæres fri for mund- og klovesyge. 29

30 Stk. 2. Fødevareregionen kan endvidere lade udtage prøver fra en bedrift i overvågningszonen med henblik på gennemførelse af laboratorieundersøgelse for mundog klovesyge. 24. Ophævelse af overvågningszonen sker tidligst når Fødevaredirektoratet vurderer, at der ikke længere er risiko for mund- og klovesyge og 1) 30 dage efter at alle dyr af modtagelige arter på den smittede bedrift er aflivet og sikkert bortskaffet og den foreløbige rengøring og desinfektion på den smittede bedrift er foretaget og godkendt af fødevareregionen, 2) kravene efter 28 i beskyttelseszonen er opfyldt, og 3) der er foretaget undersøgelse jf. 23 med negativt resultat. Foranstaltninger i beskyttelseszonen 25. I beskyttelseszonen skal den, der har dyr af modtagelige arter i sin varetægt dagligt anmelde alle syge eller døde dyr på bedriften til fødevareregionen. 26. Reglerne i 21 gælder ligeledes indenfor beskyttelseszonen. Herudover er det i beskyttelseszonen forbudt at, 1) til- eller fraføre bedriften dyr af ikke-modtagelige arter uden fødevareregionens tilladelse, 2) afsætte foder, hø eller halm med oprindelse i beskyttelseszonen uden tilladelse fra fødevareregionen, og 3) bortfjerne køretøjer og materiel, som er anvendt indenfor beskyttelseszonen til transport af dyr af modtagelige arter eller andre husdyr samt eventuelt forurenet materiale fra en bedrift eller fra et slagteri, der ligger i beskyttelseszonen uden at disse er blevet rengjort og desinficeret efter fødevareregionens anvisning. 27. I beskyttelseszonen kan fødevareregionen, på nærmere fastsatte vilkår, tillade flytning af dyr, såfremt; 1) dyrene flyttes direkte til slagtning på et af fødevareregionen udpeget slagteri, 2) dyrene transporteres direkte til et forarbejdningsanlæg eller et egnet sted, hvor dyrene omgående aflives og kroppene forarbejdes under fødevareregionens tilsyn, eller 3) dyr med oprindelse udenfor beskyttelseszonen, transporteres direkte til slagtning på et af fødevareregionen anvist slagteri i beskyttelseszonen. 28. Dyr af modtagelige arter på bedrifter der er beliggende i en beskyttelseszone underkastes klinisk inspektion efter fødevareregionens anvisning med henblik på, at bedriften kan erklæres fri for mund- og klovesyge. Stk. 2. Fødevareregionen kan endvidere lade udtage prøver fra en bedrift i beskyttelseszonen med henblik på gennemførelse af laboratorieundersøgelse for mundog klovesyge. 29. Ophævelse af beskyttelseszonen sker tidligst 1) 15 dage efter at alle dyr af modtagelige arter på den smittede bedrift er aflivet og sikkert bortskaffet og den foreløbige rengøring og desinfektion på den smittede bedrift er foretaget og godkendt af fødevareregionen, og 2) der er foretaget undersøgelse jf. 28 med negativt resultat. 30