Miljø- og Fødevareudvalget L 216 Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø- og Fødevareudvalget L 216 Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget L 216 Bilag 1 Offentligt NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr Den 28. februar 2018 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Målrettet kvælstofregulering m.v.) Lovforslaget blev i udkast sendt i ekstern høring fra den 26. januar 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 21. februar Der er modtaget høringssvar fra: - Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 1 - Danmarks Jægerforbund, jf. pkt. 2 - Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 3 - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 4 Høringssvar 1. Bæredygtigt Landbrug 1.1 Der bør desuden tages højde for, at mange af de landmænd, der allerede har været med i ordningen om de målrettede efterafgrøder de foregående år, bliver afskåret fra kompensationsordningen, da en del har ramt loftet for de minimis støtte på EUR på tre år. Hvis der ikke er helt styr på kompensationsordningen, bør et eventuelt obligatorisk krav vente til alle har haft mulighed for at kunne melde sig til den frivillige ordning med kompensation. 1.2 Bæredygtigt Landbrug mener, at det er helt uacceptabelt, at man fortsætter med kvælstofbegrænsning for at opnå god tilstand i Opfølgning Den opgjorte kvælstofindsats angivet i den foreslåede bestemmelse i 18 a, stk. 1, for 2019 skal opnås i Reglerne for de minimis-støtte betyder, at støttebeløbet til en enkelt virksomhed over en treårig periode ikke må overstige det, der svarer til Euro. Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at nogle landmænd kan risikere at ramme loftet for de minimis-støtte i For at imødegå denne problematik oprettes en ordning i 2020 for tilskudsmodtagere, som i 2019 har fået tilskudssatsen nedsat som følge af de minimis-loftet. Disse tilskudsmodtagere vil efter ansøgning i 2020 kunne få udbetalt den del af tilskuddet, som på grund af loftet på de Euro ikke blev udbetalt i Kontrollen af, om tilskudsmodtagerne opfylder betingelserne for at få tilskuddet udbetalt, vil finde sted i 2019, da det er i dette år, den fulde indsats skal leveres. Miljø- og Fødevareministeriet finder generelt, at der er videnskabelig begrundelse for kvælstofindsatsen i Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@lfst.dk

2 vandmiljøet, selvom et hold af internationale forskere entydigt anbefaler, at der særligt skal fokuseres mere på fosfor og forholdet mellem N og P. 1.3 Den internationale kvælstofevaluering er tydelig i sit sprog. Helt overordnet viser forskerevalueringen, at man ikke kan fokusere på enkelte stressfaktorer (fx begrænsning af N). Man bør derimod inddrage mange stressfaktorer (N, P, forholdet mellem N og P, vandstrømning, temperatur, saltindhold, m.v.). 1.4 Ifølge forskerevalueringen bygger en del af N- begrænsningerne i vandområdeplanerne på en tænkt sammenhæng mellem lysdæmpning og N- begrænsninger (som et udtryk for klorofyl a koncentrationen). Forskerevalueringen konkluderer dog, at sammenhængen er videnskabeligt forkert og lysdæmpning herudover ikke er interkalibreret. Det fagligt og juridisk korrekte er at bruge klorofyl a, der er interkalibreret. Ålegræs bruges i vandplanerne som indikatorart. Evalueringen anbefaler at bruge hele artsfamilien, som ålegræs er en del af som indikatorart. Havde man gjort det, så ville man (formentlig) allerede have opnået målopfyldelse en række steder. 1.5 Ifølge evalueringen er der en række steder, hvor selv 100 % reduktion af landbaseret N, ifølge modellerne ikke vil resultere i opnåelse af god økologisk tilstand. De danske forskere kan ifølge evalueringen ikke forklare dette fænomen. Denne åbenlyse mangel ved modellen taler for sig selv. Modellen viser sig direkte at være forkert og uanvendelig. 1.6 God økologisk tilstand bør vurderes om sommeren. Deri er der måske ikke så meget nyt, men det bekræftes af evalueringen. Alligevel bygger vandplanerne på årsgennemsnit i N-tilførsel og ikke sæsonudsving. Der er markant mere N i vinterhalvåret fra landbruget sammenlignet med sommeren. Denne præmis er afgørende for at fastlægge MAI (Maximum Allowable Input). 1.7 Det fremgår ligeledes af forskerevalueringen, at fosfor inddrages helt utilstrækkeligt i modellerne. Forskerevalueringen slår fast, at fokus på både N og P vil øge fleksibiliteten og føre til mere omkostningseffektiv styring af næringsreduktion på Vandområdeplanerne , hvilket en evaluering gennemført i efteråret 2017 af et internationalt ekspertpanel bakker op om. Om baggrunden for vandområdeplanernes opgørelse af indsatsbehovet for reduktion af udledning af kvælstof til kystvandene kan følgende resumeres: Af vandområdeplanerne fremgår, at en række kystvande endnu ikke lever op til miljømålene. Der er redegjort for, at tilstanden i kystvande er påvirket af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer m.v. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande, såfremt der skal opnås god tilstand i disse. På den baggrund fokuserer indsatsen i vandområdeplanerne for at bringe kystvandene i god tilstand på at nedbringe kvælstoftilførslen til kystvandene. Vandområdeplanerne forholder sig ikke alene til kvælstof som presfaktor. Miljøstyrelsen har således som grundlag for vandområdeplan (VP2) fået foretaget flere udredninger med det formål at vurdere effekten af en række andre presfaktorer som fosfor, fiskeri, fysiske anlæg (sluser og dæmninger), klapning, råstofindvinding og sejlads på opnåelse af god økologisk tilstand. Også påvirkninger fra miljøfarlige forurenende stoffer indgår i vandområdeplanerne. Vandområdeplanernes tilstandsvurderinger og beregnede indsatsbehov er baseret på målinger og viden om økologiske og fysisk-kemiske forhold i det marine miljø. For flere af disse andre presfaktorer tager forvaltningen allerede i dag hensyn til det marine miljø, og der er i uddybende baggrundsrapporter, udarbejdet til vandområdeplanerne, redegjort for betydningen af disse presfaktorer. Disse baggrundsrapporter er offentliggjort samtidig med vandområdeplanerne (se Miljøstyrelsens hjemmeside). Der indhentes forskningsbaseret viden om andre presfaktorer end næringsstoffer, som kan påvirke kystvandenes miljøtilstand, med henblik på at effekten af disse presfaktorer kan inddrages i vandområdeplanerne. Det internationale ekspertpanel afsluttede i oktober 2017 en evaluering af de marine kvælstofmodeller, 2

3 disse områder. I den forbindelse fremhæves det i evalueringen, at den statistiske model maskerer fosfors betydning. 1.8 Bæredygtigt Landbrug har tidligere lavet en udførlig gennemgang af den internationale evaluering i forbindelse med høring over ny husdyrgødningsbekendtgørelse, hvorfor høringssvaret vedrørende husdyrgødningsbekendtgørelsen er vedhæftet som bilag. som er blevet anvendt som en del af det faglige grundlag for vandområdeplanerne Fra evalueringsrapporten fremgår af konklusionen, afsnit 10, bl.a. følgende (uddrag om kvælstofindsatsbehovet): Panelet bakker op om, at der er fokus på at reducere kvælstofudledningen fra diffuse kilder. De beregnede indsatsbehov er baseret på solid videnskabelig evidens og modeltilgange på et generelt højt niveau, og panelet finder det positivt at der kun er anvendt ekspertvurderinger i meget begrænset omfang. Det beregnede landsgennemsnitlige indsatsbehov forekommer at være et robust mål for hvad der er nødvendigt og stemmer godt overens med uafhængigt beregnede indsatser i lignende områder. 1.9 Aarhus Universitet har desuden genberegnet på referencepunktet for vandplanerne, som er miljøtilstanden i år Forskerne er nu kommet frem til, at udledningen fra landbrugsarealernes rodzone i forhold til grundvand er den samme i dag som dengang også det bør slå igennem i revisionen af vandmiljøplanerne og i den målrettede kvælstofregulering. Selvfølgelig skal nyeste viden bruges, når en regulering gennemføres, og eftersom den nyeste viden viser, at udledningen af kvælstof i år 1900 er højere end hidtil antaget, skal et eventuelt reduktionskrav også rettes til. De opgjorte indsatsbehov vurderes at være nødvendige, men er ikke nødvendigvis tilstrækkelige. Miljøtilstanden i kystvandene i Danmark i perioden omkring år 1900 anses for at repræsentere en referencesituation i kystvandene. Det internationale ekspertpanel bag evalueringen af de marine modeller bag vandområdeplanerne bakker op om denne vurdering. Ekspertpanelet finder desuden, at der ligger kvalificerede videnskabelige undersøgelser bag de til vandområdeplanerne anvendte estimater af år 1900 belastningen, som ligger til grund for fastlæggelsen af klorofylreferenceværdier. Resultaterne stemmer godt overens, når man sammenligner med resultater fra andre baltiske havområder. Anvendelsen af belastninger omkring 1900 er ifølge ekspertpanelet en international standard. Aarhus universitet (AU) har i 2017 genbesøgt universitetets estimater af den danske år 1900 belastning af kystvandene brugt til vandområdeplanerne. Resultaterne heraf foreligger ved rapport fra AU. "ESTIMATION OF NITROGEN 3

4 1.10 Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, er afstrømningen størst i efterårsperioden og henover vinteren, fordi jorden i denne periode vandmættes, og derved sætter gang i afstrømningen. Som Bæredygtigt Landbrug gentagende gange har forsøgt at oplyse både ministerie og styrelser om, er det netop vigtigt at sørge for at afvandingen fungerer til glæde for både landbrug og natur. Myndighedernes tilbageholdenhed i forhold til vedligeholdelse af vores vandløb medfører netop, at vandet bliver stående på markerne, altså jorden vandmættes. De sidste par år har det resulteret, i at marker beliggende nærmest vandløb og for den sags skyld også længere væk fra vandløb, har stået under vand det meste af året og altså ikke kun i efteråret og vinterperioden. Forsumpede planter optager ikke tilstrækkelig med næringsstoffer og en afvanding, der fungerer, ville desuden reducere fosforudledningen til vandmiljøet. CONCENTRATIONS FROM ROOT ZONE TO MARINE AREAS AROUND THE YEAR 1900; Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy, No 241, 2017". Resultaterne af denne undersøgelse peger ikke entydigt i retning af om år 1900 belastningen anvendt i vandområdeplanerne ville være større eller mindre, hvis de nye oplysninger fra AU måtte anvendes. Der er forhold som peger i begge retninger. En nærmere afklaring heraf forventes udredt forud for næste generation af vandområdeplanerne på baggrund af yderligere videnskabelige undersøgelser. Når det drejer sig om vedligeholdelse af vandløb, fremgår det af vandløbslovens formålsbestemmelse ( 1), at det tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i anden lovgivning. Ifølge vandløbsloven påhviler vedligeholdelsen af de offentlige vandløb vandløbsmyndighederne, dvs. kommunerne, jf. lovens 31, og vedligeholdelsen af de private vandløb bredejeren, jf. lovens 35. Ca km af de ca km åbne, danske vandløb er offentlige vandløb. Den øvrige del er private. Det følger af vandløbslovens 27, at vandløbene skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Skikkelsen eller vandføringsevnen er for de offentlige vandløbs vedkommende fastsat i regulativet, jf. 12, stk. 1, nr. 1. Udover bestemmelser om skikkelse eller vandføringsevne skal regulativerne indeholde bestemmelser om vedligeholdelse af det enkelte vandløb, fx om tidspunkt og omfang af fjernelse af aflejret sediment og grødeskæring. Bestemmelserne om vedligeholdelse skal være fastsat sådan, at gennemførelse af vedligeholdelsen vil sikre den fastsatte skikkelse eller vandføringsevne. Det følger endvidere af vandløbslovens 54 a, at 4

5 bliver vandløbsmyndigheden opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige forhold bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning. Det gælder også i forhold til opfyldelse af kravene til vedligeholdelse af vandløbene. Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksom på, at de udfordringer, der følger af øgede vandmængder, herunder øget grundvandsstand, udgør et problem for både by og land. Miljø- og fødevareministeren har af samme årsag nedsat et ekspertudvalg, der lige før jul leverede en række anbefalinger i forhold til de klimaudfordringer, der er vandløbsrelaterede. Miljøog Fødevareministeriet er i gang med at vurdere, hvordan anbefalingerne kan omsættes til handling Den målrettede kvælstofregulering er påtænkt kompenseret igennem de minimis ordningen i Eftersom de målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018 også blev kompenseret igennem de minimis ordningen, er der mange der vil overskride loftet på EUR på tre år. Dette kan medføre, at lodsejere kan blive afskåret fra at være med i ordningen, selvom de gerne ville bidrage med efterafgrøder. Et eventuelt obligatorisk krav ville derfor meget vel kunne blive betragtet som ekspropriation Hvis det bliver et problem at få opfyldt kravet om efterafgrøder og andre kvælstofreducerende tiltag, bør det overvejes, om det er rimeligt at lave et obligatorisk krav, hvis ikke det har været muligt for alle at være med i den frivillige ordning. Et eventuelt obligatorisk krav bør først overvejes, når kompensationsordningen er helt på plads og alle har haft mulighed for at være med i den frivillige ordning. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis kompensationen foregår igennem landdistriktsmidlerne uden loft over tilskuddets størrelse Det virker som om, at man generelt klassificerer forskellige kompensationsordninger som de minimis, ikke fordi det er nøjere vurderet om den Se pkt Den foreslåede ordning om krav om etablering af efterafgrøder i særlige områder vil i almindelighed kunne indføres som erstatningsfri regulering. Miljøog Fødevareministeriet kan ikke udelukke, at der i enkelte tilfælde vil være tale om et ekspropriativt indgreb. Det er domstolene, der vil afgøre, om det er tilfældet. Den målrettede regulering i 2019 bidrager til at imødegå forringelser af miljøtilstanden af kystvand og grundvand. I henhold til EU s regler er det derfor ikke er muligt at kompensere den målrettede regulering i 2019 med landdistriktstøtte eller at få notificeret en støtteordning efter EU s statsstøttebestemmelser. De minimis-støtte er således den eneste mulighed for at kompensere erhvervet i I forhold til landmænd, der er i risiko for at ramme de minimis-loftet i 2019, etableres en løsning til at håndtere dette, jf. pkt Der henvises til bemærkningerne under pkt. 1.1 og

6 enkelte kompensation i en juridisk forstand er statsstøtte, men snarere fordi det er en simpel og enkel måde at komme uden om at tage stilling til dette. Det er et problem, fordi mange af de indgreb, der har været igennem tiderne ikke er generel erstatningsfri regulering, men derimod er et indgreb i ejendomsretten, og derfor bør udløse direkte erstatning til lodsejer Det er vigtigt at det sikres, at et eventuelt overskud i forhold til andre ordninger om efterafgrøder, herunder pligtige-, MFO- og husdyrefterafgrøder, indregnes ved et eventuelt obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder. Dette fremgår ikke helt klart i høringen, hvilket bør præciseres Det bør også fremgå, om et eventuelt krav om obligatoriske efterafgrøder efter den målrettede kvælstofregulering kan opfyldes med et overskud af efterafgrøder i den situation, at en bedrift ønsker at opfylde MFO-kravet udelukkende med efterafgrøder. I den situation har bedriften et overskud af efterafgrøder, fordi kravet til pligtige efterafgrøder er mindre end kravet til MFO-efterafgrøder, hvis MFOkravet ønskes opfyldt udelukkende af efterafgrøder. Dette overskud bør kunne tælle med i opgørelsen af de obligatoriske målrettede efterafgrøder, særligt hvis MFO-efterafgrøderne anlægges indenfor et ID15-område, hvor det vurderes, at behovet for efterafgrøder ikke er opfyldt ved de frivillige efterafgrøder Såfremt en bedrift bliver trukket i gødningskvote på grund af manglende efterafgrøder i et bestemt ID15- område, betyder det ikke nødvendigvis, at det netop er i det pågældende ID15-område, der bliver sparet på gødningen. Det virker derfor helt ulogisk, hvis et obligatorisk krav ikke kan opfyldes ved at etablere efterafgrøder et andet sted, end netop indenfor ID15-området. Arealer, der skal anvendes til opfyldelse af et eventuelt krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig anvendes til opfyldelse af andre krav. Årsagen hertil er, at det skal kunne sikres, at den kvælstofeffekt, der opnås ved etableringen af efterafgrøderne, ikke allerede er talt med i opfyldelsen af andre direktivforpligtigelser. Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at efterafgrøderne i denne ordning ikke kan kombineres med efterafgrøder etableret med henblik på opfyldelse af andre efterafgrødekrav. Arealer med efterafgrøder, der skal indgå i opfyldelsen af et eventuelt obligatorisk krav, kan ikke samtidig indgå i opfyldelsen af krav om udlæg af miljøfokusområder. Miljø- og Fødevareministeriet vil præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at efterafgrøderne i denne ordning ikke kan kombineres med efterafgrøder etableret med henblik på opfyldelse af andre efterafgrødekrav. Grundlaget for den målrettede regulering er, at virkemidlerne, herunder efterafgrøder, skal udlægges i de områder, hvor der er et indsatsbehov. Dette gælder også et evt. obligatorisk krav. Med Aftalen om målrettet regulering af 16. januar 2018 er det dog besluttet, at hvis der mangler 6

7 1.17 Når MFO går ud på at sikre biodiversiteten, bør efterafgrøder uanset hvilken ordning de etableres efter kunne tælles med i opgørelsen over de 5 % MFO-arealer, der kræves på en bedrift. 2. Danmarks Jægerforbund 2.1 Danmarks Jægerforbund finder det positivt, at der indføres målrettede virkemidler i dansk miljøregulering. 2.2 Som nævnt i tidligere høringssvar bekymrer det fortsat Danmarks Jægerforbund, at både ordningen med målrettede efterafgrøder samt ordningerne med MFO og pligtige efterafgrøder, giver landmænd ret til at destruere og nedpløje efterafgrøderne henholdsvis den 20. og 27. oktober til trods for, at der på dette tidspunkt stadig kan være vækst i efterafgrøderne. 2.3 Når der indføres virkemidler som efterafgrøder, bør det sikres at sådanne virkemidler leverer den størst mulige multifunktionelle effekt for samfundet. Derfor kan det undre, at lovgivningen ikke tager højde for, at efterafgrøder også skal have maksimal effekt på biodiversitet, og vildtets fødegrundlag. 2.4 Danmarks Jægerforbund foreslår, at efterafgrøder tidligst må destrueres efter 1. februar, da de henover vinteren kan give både dækning og føde til vildtet. Danmarks Jægerforbund mener desuden, at gældende frist for destruktion af efterafgrøder i majs bør fastholdes. 3. Danmarks Naturfredningsforening efterafgrøder i et bestemt ID15-område, så sker der en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote, på trods af at kvælstofkvoten opgøres på bedriftsniveau. Dette er der taget højde for i beregningen af indsatsbehovet. Som følge af Fødevare- og Landbrugspakken er der kalkuleret med en kvælstofeffekt af en del af MFOopfyldelsen. Hvis målrettede efterafgrøder samtidig kan anvendes som MFO-efterafgrøder, vil MFOkravet ikke bidrage med den kvælstofeffekt, der er kalkuleret med i Fødevare- og Landbrugspakken. Fristerne vedrørende etablering og destruktion af efterafgrøder fastsættes på bekendtgørelsesniveau. For at sikre størst mulig ensartethed mellem de forskellige efterafgrødeordninger er det hensigten at fastsætte samme regler vedrørende destruktion af efterafgrøderne som dem, der kendes fra plantedækkebekendtgørelsen. Reglerne vedrørende tidligste dato for destruktion af efterafgrøderne skal sikre, at efterafgrøderne opnår en tilstrækkelig høj kvælstofeffekt. Det står dog landmanden frit for at lade efterafgrøderne ligge på arealet i længere tid. Indsatsbehovet i den målrettede regulering er alene fastsat ud fra behovet for kvælstofreduktion i de enkelte områder. Se pkt

8 3.1 Danmarks Naturfredningsforening bakker op omkring tankerne om en målrettet regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof og fosfor. Danmarks Naturfredningsforening kan derfor støtte lovforslaget generelt og de principper det hviler på. Danmarks Naturfredningsforening vil dog påpege enkelte dele af lovforslaget, som foreningen ikke finder hensigtsmæssigt i forhold til miljøeffekt og udnyttelsen af knappe ressourcer. 3.2 Dette gælder således lovforslagets punkt 5 og 6 ( 11, stk. 7, 1. pkt. og 2. pkt.), hvor ordlyden miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald ændres til: forbrændingsanlæg eller til et brændingsanlæg. Danmarks Naturfredningsforening finder det stærkt betænkeligt, at der ved anlæg som skal afbrænde husdyrgødning, fremover ikke stilles miljøkrav. Da husdyrgødning kan indeholde store mængder klor, kan en forbrænding ved lave temperaturer føre til dannelse af dioxiner, og det kan fremover ske i stort omfang, uden at der vil være nogen form for kontrol. Skal der endelig gives mulighed for afbrænding af husdyrgødning, mener Danmarks Naturfredningsforening, at der skal stilles krav i form af typegodkendelse, som sikrer mod dannelsen af dioxiner, emission af kvælstofforbindelser og som sikrer at især fosfor bevares i en form, der er umiddelbart plantetilgængelig. 3.3 Danmarks Naturfredningsforening skal også påpege det uheldige i bestemmelserne i gødskningslovens 18 b stk. 3, hvor det bliver muligt at udskyde en del af en virksomheds efterafgrødekrav, hvis det overstiger et af ministeren fastsat niveau. Dette vil gøre det umuligt at opnå de krævede reduktioner i udledningen til de vandområder som har meget store reduktionskrav, og vil blot betyde at der skubbes en bølge af udskudte efterafgrødekrav frem til det næste år. Danmarks Naturfredningsforening savner en valid redegørelse for, hvordan man så vil sikre målopfyldelse i disse vandområder, da flere analyser jo har vist, at der skal ske en massiv anvendelse af arealbaserede virkemidler i disse oplande. Dette vil ikke være muligt med et loft på en reduktion af kvælstofkvoten på max. 20 %. Brændingsanlæg til brænding af husdyrgødning som brændsel er reguleret i Kommissionens gennemførselsforordning. Af forordningen fremgår tekniske krav, som brændingsanlæggene skal leve op til for at kunne blive godkendt af den nationale kompetente myndighed. Brændingsanlæggene skal bl.a. leve op til de i forordningen fastsatte emissionsgrænseværdier. Det fremgår af lovens bemærkninger (gældende ret til 18 b, stk. 3), at: Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte virksomhed ikke bliver pålagt et målrettet efterafgrødekrav, der er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Samt, at det er:...en forudsætning for reduktionen af virksomhedens individuelle efterafgrødekrav efter gødskningslovens 18 b, stk. 3, at det ikke får negativ betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det eller de pågældende ID15-områder. Såfremt der viser sig et behov for etablering af efterafgrøder i større omfang for den enkelte virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil gødskningslovens 18 a, stk. 3, kunne anvendes til 8

9 4. Landbrug & Fødevarer 4.1 Med de foreslåede ændringer af gødskningsloven bliver det muligt fra 1. januar 2019 at iværksætte første del af den målrettede kvælstofregulering, som fremgår af aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015, og Aftale om målrettet regulering indgået den 16. januar 2018 af regeringen og Dansk Folkeparti. Fødevare- og landbrugspakken bygger på en række initiativer, som gør, at aftalen rummer et miljøregnskab med et grønt plus. Landbrug & Fødevarer er enige i, at fremtidens miljøregulering skal bygge på et højt beskyttelsesniveau. 4.2 Landbrug & Fødevarer finder, at det er positivt, at der åbnes op for flere virkemidler end efterafgrøder alene. 4.3 Landbrug & Fødevarer finder, at det er afgørende, at listen over virkemidler, som der kan ydes tilskud til, bør inkludere virkemidler, som allerede nu har en anerkendt kvælstofreducerende effekt både i forhold til overfladevand og grundvand. Dette gælder bl.a.: Plantedække efter ompløjning af kløvergræs Dyrkning af græs udlagt forår, grønkorn + udlæg, helsæd + udlæg, vårbyg + udlæg, majs + udlæg kan reducere udvaskningen i aftagende rækkefølge efter ompløjning af kløvergræs. Dette virkemiddel bør indgå som alternativ til efterafgrøder. Sædskifte med flerårige afgrøder Sædskiftet har stor betydning for udvaskningen. Flerårige afgrøder eller etårige afgrøder med stort kvælstofoptag om efteråret reducerer udvaskningen. Dette virkemiddel bør indgå som alternativ til efterafgrøder. Nitrifikationshæmmere i gylle forud for majs og kartofler På grovsandet jord kan der i nedbørsrige forår ske en udvaskning i forår/forsommerperioden. Den kan delvis undgås ved brug af nitrifikationshæmmere. Det er mest aktuelt i majs og kartofler, hvor optagelsen i forår er at fastsætte regler om overførsel af et mindre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at virksomhedens samlede kvælstofkvote ikke reduceres mere end 20 pct. Miljø- og Fødevareministeriet takker Landbrug & Fødevarer for de konkrete forslag til nye virkemidler. Forslagene vil indgå i arbejdet med et nyt virkemiddelkatalog, og det vil i den forbindelse blive evalueret, om virkemidlerne skal kunne bringes i anvendelse i den målrettede regulering. 9

10 langsom. Men også i vårbyg er der effekt i nogle år. Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle bør derfor indgå som virkemiddel. Udbringning af fast husdyrgødning før efterafgrøder eller efter 1. november på ler og 1. februar på sandjord I dag udbringes en del fast husdyrgødning om efteråret forud for vintersæd. Udbringning af fast husdyrgødning før efterafgrøder eller efter 1. november på ler og 1. februar på sandjord reducerer udvaskningen. Dette virkemiddel bør indgå som alternativ til efterafgrøder. 4.4 Samtidig bør der ske en revidering af omregningsfaktoren for tidlig såning og braklægning, som beskrevet i Landbrug & Fødevarers høringsbrev til Plantedækkebekendtgørelsen af 13. december 2017, således at omregningsfaktorerne afspejler den faglige viden. 4.5 Det fremgår, at der er tale om en national tilskudsordning, som etableres under de minimisreglerne. Idet, at det er tredje år i træk, at man har tilskudsordning under de minimis-reglerne, vil der være et betydeligt antal jordbrugere, som vil blive fraholdt at modtage støtte, idet de samlet set over de tre år rammer de minimis loftet. Det vil særligt være uacceptabelt og i modstrid med Fødevare- og Landbrugspakken, hvis landmænd fraholdes tilskud og efterfølgende pålægges et obligatorisk krav. 4.6 Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at landmændene generelt er meget interesserede i at indgå frivillige aftaler om kvælstofreducerende virkemidler. Det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at der næppe bliver behov for at tvinge væsentlige arealer med yderligere efterafgrøder Miljø- og Fødevareministeriet kontaktede i 2017 Aarhus Universitet vedrørende de fastsatte omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og alternativer. Der er ikke på baggrund af denne dialog fundet anledning til at justere den gældende omregningsfaktor for braklægning. For så vidt angår omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og tidlig såning af vintersæd afventer Miljø- og Fødevareministeriet resultaterne fra forskningsprojektet VIRKN. Disse resultater vil indgå i en evaluering af den fastsatte omregningsfaktor. Ministeriet kan orientere om, at der i fastsættelsen af omregningsfaktorerne mellem efterafgrøder og alternativer indgår en række parametre, herunder et skøn af dødvægten af de enkelte virkemidler (udbredelsen af virkemidlerne, inden de indføres som alternativ til efterafgrøder). Se pkt Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Landbrug & Fødevarers bemærkning. Den detaljeringsgrad, der anlægges i forbindelse 10

11 igennem. Dette afhænger dog af den detaljeringsgrad, der anlægges, når målopfyldelsen betragtes. 4.7 Den rummelige og tidslige usikkerhed, som det faglige grundlag bygger på ved de anvendte modeller, gør, at man må anlægge en tilsvarende passabel betragtning i efterafgrødernes placering i tid og rum. Landbrug & Fødevarer vurderer herunder, at det vil være relevant at medregne effekter fra nabo-id15-oplande i forhold til grundvandsindsatsen og tillade forskydninger mellem år. 4.8 Det fremgår af forslaget, at der i 2018 skal ske en revurdering af marginaludvaskningen. Landbrug & Fødevarer synes, at det er positivt, at man løbende inddrager nyeste faglige viden på området. Det bør dog noteres, at størstedelen af indsatsen sker på baggrund af udledningen af kvælstof til kystvandene, og at en ændring af marginaludvaskningen også skal medføre en opdatering af beregningerne af retentionen. Retentionen af kvælstof er beregnet ud fra forskellen mellem den beregnede udvaskning fra rodzonen med N-les4 og den (delvist) målte udledning til kystvandene. Udover konsekvenser af ændringen fra N-les4 til N-les5 skal også indgå registreringer af påvirkningen af udviklingen i gødningsforbruget. 4.9 Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at der nu tages konkrete initiativer til at tilpasse den nationale lovgivning vedr. afbrænding af husdyrgødning til fællesskabslovgivningen. En klar dansk reguleringsramme for afbrænding af husdyrgødning er en forudsætning for udvikling og implementering af ny teknologi til at udnytte energi og næringsstoffer i husdyrgødningen. Landbrug & Fødevarer vil gøre opmærksom på, at hvis afbrænding af husdyrgødning reelt skal være en teknologisk mulighed, så kræver det en parallel tilpasning af anden regulering, bl.a husdyrgødningsbekendtgørelsen. med målrettede efterafgrøder, når målopfyldelsen betragtes, er på ID15-niveau. I 2018 vil der ikke som i 2017 være en risiko for at nogle ID15-områder indenfor et kystvandopland ansøger om flere efterafgrøder end planlagt, da der i 2018 indgår en reserveret grundvandindsats (antal hektar efterafgrøder) til netop de ID15-områder, som har et indsatsbehov, og derfor er der ikke mulighed for at placere en større indsats i andre områder end dem, der har behovet. På den baggrund er det ikke relevant i 2018 at beregne nabo-effekter fra ID15-områder, som det var i 2017, hvor der var risiko for at der blev ansøgt om flere efterafgrøder end behov for. Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Landbrug & Fødevarers bemærkning. Imødekommes Miljø- og Fødevareministeriet er enig med Landbrug & Fødevarer i, at den nationale lovgivning skal tilpasses biproduktforordningens og gennemførelsesforordningens muligheder for at anvende husdyrgødning som brændsel. I den forbindelse bemærkes det, at bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser herom i udkastet til lovforslag er ændret efter den offentlige høring, således at det nu fremgår, at også fjerkrægødning kan afgives til forbrænding på et brændingsanlæg uden for bedriften. Miljø- og Fødevareministeriet er også enig med 11

12 4.10 Øvrige ændringer i husdyrbrugloven m.v. Ingen kommentarer Landbrug & Fødevarer i, at husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser om anvendelse af husdyrgødning som brændsel skal tilpasses, hvilket vil indgå i den udgave af husdyrgødningsbekendtgørelsen, der træder i kraft den 1. august

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 27. juli 2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 Udkast af 22. juni 2018 til bekendtgørelse

Læs mere

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler

Læs mere

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Læs mere

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og

Læs mere

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås. Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast

Læs mere

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Til høringsparterne på vedlagte liste J.nr. 19-1224-000001 Ref. KBK Den 3. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Hermed sender

Læs mere

Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering

Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Den 3. april 2019 Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti indgik den 16. januar 2018 Aftale om målrettet

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine

Læs mere

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Den 1. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Udkast af 25. november 2016

Læs mere

Målrettet regulering!

Målrettet regulering! Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder

Læs mere

I det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse.

I det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse. NOTAT Erhverv J.nr.: 029-00619 Ref. VIVSR/ANDNE Maj 2017 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen),

Læs mere

Tilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018

Tilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018 NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love Lovforslag nr. L 216 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. april 2018 af Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017

Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring

Notat om høringssvar fra ekstern høring NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. Den 17. november 2016 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/ Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale

Læs mere

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse

Læs mere

Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,

Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, Miljø- og Biodiversitet J. nr. 18-1261-000007 Den 17. august 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om at ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen),

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Danmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer

Danmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk

Læs mere

Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Miljø & biodiversitet J.nr. 16-8630-000011 Ref. ESCIFT Den 20. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 NaturErhvervstyrelsen har den 7. december 2016

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Lovforslaget indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsleverandører, plantedækkekrav, tilskudsordninger og gødningsregnskabet.

Lovforslaget indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsleverandører, plantedækkekrav, tilskudsordninger og gødningsregnskabet. Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 L 147 Bilag 8 Offentligt 25. februar 2019 j.nr. 18-0162-000023 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at L 147 - forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018

Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Januar 2018 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Ivan Mandrup

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

FAQ om efterafgrøder

FAQ om efterafgrøder FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.

Læs mere

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme.

Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme. NOTAT Bilag 4 Jordfordeling & Landbrugslov J.nr. 18-1520-000417 Ref. JOSROL Den 21. juni 2019 Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Januar 2017 1 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Miljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN

Miljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.

Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9. NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt efterafgrødekrav og ændret harmonikrav) og målrettet

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-18282-000008 Den 13. december 2017 Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Udkast til ny bekendtgørelse

Læs mere

Spørgsmål nr. 48. Svar

Spørgsmål nr. 48. Svar Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige

Læs mere

Høringsudkast til Forslag. til. Lov om ophævelse af lov om randzoner

Høringsudkast til Forslag. til. Lov om ophævelse af lov om randzoner 1/10 Høringsudkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves. 1 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Læs mere