Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen, J., (2009). Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer, 9 s., sep. 03, (FOI Udredning). Download date: 04. Jan. 2016

2 Fødevareøkonomisk Institut Afdeling for International Økonomi og Politik Revideret Jens Hansen Journal nr. 1/1-02 Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Opretholdelse af den primære landbrugsproduktion på et uændret niveau forudsætter, at erhvervet foretager betydelige investeringer de kommende år. Årsagen hertil er bl.a., at der er stramninger på vej i de lovgivningsmæssige rammer for landbruget i form af yderligere natur-, miljø- og klimamæssige reguleringer, og at disse stramninger vil nødvendiggøre visse investeringer. Landbruget præges fortsat af en udvikling i bedriftsstrukturen i retning af færre og større bedrifter herunder især færre og større kvæg- og svinebedrifter. Fra 1997 til 2007 faldt det samlede antal landbrugs- og gartneribedrifter fra til , svarende til en årlig nedgang på 3,4 pct. I samme årrække faldt antal landbrug med malkekøer fra til og antallet med svin fra til 7.213, hvilket svarer til fald på henholdsvis 8,6 pct. og 9,2 pct. om året. Ovennævnte udviklingen i bedriftsstrukturen forventes at fortsætte og vil derfor ligeledes skabe behov for investeringer på de tilbageblevne bedrifter, forudsat at produktionen skal opretholdes. Dette gælder, selv om det fortrinsvis er mindre og mellemstore husdyrbedrifter, der indstiller husdyrproduktionen. Landbrugets økonomiske situation er her i sommeren 2009 præget af, at priserne på landbrugsprodukter (med undtagelse af svin) efter kraftige stigninger i 2006 og 2007 er faldet tilbage til det hidtidige - eller til et endnu lavere - niveau, samt at renten har været stigende fra 2005 og frem til slutningen af Hertil kommer, at landbrugets gæld er vokset kraftigt gennem en lang årrække, hvilket alt sammen har ført til markante fald i landbrugets indtjening. Endelig er prisen på landbrugsejendomme - efter næsten 15 års uafbrudte stigninger - begyndt at falde. Fra 2. kvartal da prisen på landbrugsejendomme toppede og frem til 1. kvartal 2009 er prisen faldet med 15 pct., og det vurderes, at faldet er fortsat i 2. og 3. kvartal. Nærværende notat, der er udarbejdet efter anmodning fra Fødevareministeriet, har til formål at vurdere, i hvilket omfang den pressede økonomiske situation i landbruget sammen med

3 2 den finansielle krise i samfundet vil vanskeliggøre erhvervet i at foretage rentable investeringer de kommende år. Som baggrund for vurderingen af landbrugenes lånemuligheder er der i tabel 1-3 foretaget en opdeling af henholdsvis heltids-plantebrug, heltids-kvægbrug samt heltids-svinebrug efter gælds- og forrentningsprocent. 1) (se omstående note). For alle heltids-plantebrug under ét androg gælden 46 pct. af aktivernes værdi ultimo 2007, for alle heltids-kvægbrug 62 pct. og for alle heltids-svinebrug 67 pct. jf. tabel 1-3. I de landbrugsregnskaber, der ligger til grund for beregningen af disse gældsprocenter, er værdien af fast ejendom ansat til ejendomsværdien ifølge den offentlige ejendomsvurdering, der ultimo 2007 lå langt under værdien i fri handel. Hvis handelsværdien af fast ejendom lægges til grund for opgørelsen, bliver gældsprocenten væsentlig mindre. Omvendt har væksten i landbrugenes gæld siden ultimo 2007 bidraget til at forøge gældsprocenten, og det samme gælder nedgangen i ejendomspriserne, forudsat at procenten udregnes på grundlag af den faste ejendoms handelsværdi. Til yderligere belysning af heltidsbrugenes soliditet er gældsprocenten derfor også beregnet efter omregning af fast ejendom til handelsværdi ultimo 2007, efter et tænkt fald i handelsprisen af fast ejendom, inkl. stuehuse, til et niveau 30 pct. under handelsprisen ultimo 2007 samt efter en anslået vækst i gælden på 15 pct. fra ultimo 2007 til ultimo Ovennævnte nedgangen i handelsprisen til 30 pct. under niveauet ultimo 2007 svarer et fald på 45 pct. i forhold 2. til kvartal 2008, da priserne toppede. Som vist i de tre tabeller, ville gælden i denne tænkte - men ikke urealistiske - situation udgøre 49 pct. i gennemsnit for alle heltids-plantebrug, 67 pct. i gennemsnit for alle heltidskvægbrug og 73 pct. i gennemsnit for alle heltids-svinebrug. Der er store forskelle mellem heltidsbrugene - også inden for samme driftsform - både med hensyn til soliditet og rentabilitet, og det samme gælder derfor uden tvivl også med hensyn til brugenes muligheder for at optage lån. I tilfælde af at de økonomiske vilkår for landbruget ikke forbedres de kommende år, og priserne på landbrugsejendomme fortsat falder, er det navnlig landbrug med stor gæld og ringe rentabilitet, der bliver hårdt ramt. Under ovennævnte forudsætninger om fald i ejendomspriser og vækst i gælden, ville gælden i omring 500 heltids-plantebrug, hvor gælden tynger

4 3 mest, vokse til godt 90 pct. i gennemsnit, jf. tabel 1. Og det samme ville være tilfældet for ca heltids-kvægbrug med størst gæld og for ca heltids-svinebrug med størst gæld, jf. tabel 2 og 3. Som man måtte forvente, drejer det sig fortrinsvis om yngre landmænd. De pågældende plante-, kvæg- og svinebrugere har således er gennemsnitsalder på henholdsvis 40, 43 og 42 år mod 49, 48 og 47 for henholdsvis alle heltids-planteavlere, alle heltids-kvægbrugere og alle heltids-svineproducenter. Det er værd at bemærke, at en betydelig del af de gældstyngede heltidsbedrifters resultat efter finansielle poster fuldt ud er på højde med resultatet i andre heltidsbrug med samme driftsform. Af de gældstyngede heltids-plantebrug havde de mest effektive (måle med forrentningsprocenten) således et resultat efter finansielle poster på kr. i gennemsnit i 2007 mod kr. for alle heltids-plantebrug. For de tilsvarende kategorier af heltidskvægbrug var resultatet kr. mod og for heltidssvinebrugene kr. mod minus kr. Den samlede vurderingen er dog, at et betydeligt antal fortrinsvis yngre heltidslandmænd allerede er - eller inden længe kommer - i en situation, hvor ikke vil kunne optage lån til finansiering af i øvrigt rentable projekter. Dette gælder, selv om penge- og realkreditinstituttet udtaler, at de fremover vil fokusere mere på landbrugenes løbende indtjening end på soliditeten. Problemets omfang vil i høj grad afhænge af landbrugenes indtjening de nærmest følgende år samt af udviklingen i ejendomspriserne og hermed af de fremtidige økonomiske vilkår for erhvervet. Note: 1) Populationen af heltidslandbrug (inklusive heltids-fjerkræ- og heltids-pelsdyrbrug) er først opdelt i tre lige store grupper efter gældsprocenten. Herefter er hver af disse grupper inden for hver driftsform (plante, kvæg og svin) opdelt i tre lige store grupper efter forrentningsprocent. Begrundelsen for at sondre mellem forskellige driftsformer i forbindelse med opdelingen efter forrentningen er så vidt muligt at få brugene opdelt efter effektivitet (uafhængig af relationen mellem de forskellige produktpriser det pågældende år).

5 4 Tabel 1. Nøgletal for heltids-plantebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2007 Lav gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-1,7 0,4 2,4 0,8 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Brugerens alder Mellem gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-1,9 0,1 2,2 0,4 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Brugerens alder Høj gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-5,0 0,3 4,1 0,4 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Brugerens alder

6 5 Tabel 1. (fortsat) Nøgletal for heltids-plantebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2007 Alle heltids-plantebrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent ,3 2,5 0,6 Landbrugsareal, ha Brugerens alder Antal dyreenheder Resultatet efter finansielle poster samt forrentningsprocenten er eksklusive nominelle kapitalgevinster (også kaldet konjunkturgevinster eller værdireguleringer) på aktiver. 2. Finansielle omkostninger netto består af forpagtningsafgift og renteudgifter netto tillagt generelle tilskud (næsten udelukkende enkeltbetaling) samt inflationsbetingede debitorgevinster. 3. Vedrørende landbrugsbedriften, dvs. eksklusive nettorenteudgifter vedrørende andre erhverv og husholdning (herunder brugerbolig), men inklusive låneomkostninger. 4. For beregning heraf se teksten. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, Landbrugsregnskabsstatistik, samt egne beregninger baseret på de pågældende landbrugsregnskaber.

7 6 Tabel 2. Nøgletal for heltids-kvægbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2007 Lav gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-3,7-0,2 2,6 0,4 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal malkekøer, gennems. primo og ultimo Brugerens alder Mellem gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-2,1 1,0 3,2 1,1 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal malkekøer gennems. primo og ultimo Brugerens alder Høj gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-2,2 0,8 3,2 1,0 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal malkekøer, gennems. primo og ultimo Brugerens alder

8 7 Tabel 2. (fortsat) Nøgletal for heltids-kvægbrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2007 Alle heltids-kvægbrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-2,5 0,7 3,0 0,9 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal malkekøer, gennems. primo og ultimo Brugerens alder Kilde og noter: se tabel 1

9 8 Tabel 3. Nøgletal for heltids-svinebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2007 Lav gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-4,0-0,6 1,7-0,4 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal svin, gennemsnit af primo og ultimo Brugerens alder Mellem gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-3,1-0,4 1,5-0,2 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal svin, gennemsnit af primo og ultimo Brugerens alder Høj gældsprocent Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-7,3-1,6 1,6-1,6 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal svin, gennemsnit af primo og ultimo Brugerens alder

10 9 Tabel 3. Nøgletal for heltids-svinebrug opdelt efter gælds- og forrentningsprocent 2007 Alle heltids-svinebrug Antal bedrifter Resultat efter finansielle poster, kr. 1, Nettorenteudgifter, kr Aktiver ejet af bruger, ultimo, kr Gæld i alt, ultimo, kr Heraf lån i realkreditinstitutter, kr Gældsprocent, ultimo Gældsprocent efter korrektion Forretningsprocent 1-5,1-1,1 1,6-0,9 Landbrugsareal, ha Antal dyreenheder Antal svin, gennemsnit af primo og ultimo Brugerens alder Kilde og noter: se tabel 1