Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?"

Transkript

1 Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk. Kritisk rodlængde vigourtest blev afprøvet på 10 partier af bøgefrø og sammenholdt med standard laboratoriespiring og markfremspiring. Selvom der var en sammenhæng mellem vigourprocenten og markfremspiringen, var variationen så stor at resultaterne ikke kunne bruges til at forudsige markfremspiringsprocenten. For alle typer af frø gælder at jo mere præcist vi kan forudsige et frøpartis evne til at spire i marken jo bedre. En spiretest under optimale forhold vil (næsten) altid overvurdere fremspiringen, derfor er der forsket meget i udvikling af vigour-tests som kan sige noget om frøets evne til at spire under sub-optimale forhold. Man kan f.eks. simulere mark-betingelser, stresse frøet eller måle på fysiologiske parametre. ISTA 1 har godkendt to vigourtests; Elektrisk ledningsevne for ærter og accelereret ældelse test for soyabønner. Den første test bygger på at frø af en dårlig kvalitet lækker flere elektrolytter i vand end frø af god kvalitet, og ved accelereret ældelse udsætter man frøene for høje temperaturer og høj luftfugtighed hvorefter de spiretestes. Resultaterne kan så bruges til at skille frøpartier med acceptabel spireprocent i mere eller mindre vitale partier. DJF Årslev har udviklet en kritisk rodlængde vigour papirrulle test for bøg, hvor man bruger længden af kimroden efter en given periode til at forudsige markfremspiringen. Planteavlsstationen har afprøvet testen. Udførelse af mark-, spire- og vigourtests Der blev udtaget bog fra seks af Planteavlsstationens partier af forbehandlede bog, hvoraf de udtagne bog fra fire af partierne også blev skummet. Dvs. der var 10 prøver af bog med forskellig kvalitet. Fire af partierne var fra 2002, de sidste to partier fra Partierne blev forbehandlet ved 30-32% vandindhold ved 3 C uden medium i uger 2. Alle partier blev dyppet i vand inden laboratorie- og marktests, så der ikke var forskel på skummede og ikke-skummede. Spire- og vigourtests blev startet d /5, marktest d. 18/ I perioden mellem laboratorietests og marktests lå bogene ved hhv. 3 C eller -2 C. Marktest: Fire gentagelser af 100 frø blev sået i randomiserede rækker i marken. Der blev registreret fremspiring, blivende blade, angreb af kimbladsskimmel og døde d. 7/6, 15/6, 22/6 og 29/6. Endelig overlevelse blev registreret d. 11/10. Såbedene blev dækket med net for at forhindre af frøene skulle blive spist af fugle. Der blev luget efter behov, men ikke behandlet med pesticider. Standard laboratorie spiretest: Fire gentagelser af 50 frø blev sået i vermiculit i spirekasser og sat ved 5 C. Spiring blev registreret ugentligt, indtil alle frø var enten spirede eller døde. Ikke-spirede frø blev snittet og det blev evalueret om frøene var døde, friske, tomme, insekt-skadede eller andet. 1

2 Vigour-test: Testen blev lavet på otte gentagelser af 25 frø. Efter kuldebehandling 3 blev frøene sat i støb i rindende vand en time. For hver gentagelse blev et stykke papir på 28x56 cm fugtet og de 25 frø placeret ca. 5cm fra overkanten af papiret med kimspidsen væk fra overkanten. Papiret blev rullet sammen og holdt sammen af to elastikker, foroven og forneden. Rullerne blev placeret i et glas med 1 cm vand i bunden, som igen blev placeret inden i en plastikpose. Glasset stod i 20 dage ved 15 C, dag/nat længde på 12/12 timer. Efter 20 dage blev rodlængderne målt. Den kritiske længde var 4.5 cm. Vigour-procenten er således procenten af frø med rodlængde over 4.5cm. Den samlede spireprocent for testen blev også opgjort (vigour-spireprocent). Vandindholdsbestemmelser: Der blev lavet to bestemmelser, den første ved start af spiretesten, den anden ved start af vigourtesten. Sammenhæng mellem markfremspiring og rodlængde Der er en pæn korrelation mellem både standard laboratorie spiring og vigourprocent med markfremspiring. Vigourtesten undervurderer markfremspiringen med gennemsnitlig 10%, det dækker dog over en spredning fra 24 til +35% og den gennemsnitlige afvigelse er på 21% (se figur 1 og 2). Korrelationen mellem antal overlevende planter efter 5 mdr. og vigourprocenten er lavere end efter 35 dage, og spredningen er fra 23 til +43% (se figur 3). Standard spiretesten overvurderer med gennemsnitlig 36%, men her er spredningen mindre; fra 14 til 51%. I dette forsøg giver vigourtesten altså ikke et bedre estimat for markspiring end spiretesten. Hvornår er frøhvilen ophævet? Spireprocenten i vigourtesten er næsten identisk med standard spiretesten og spireprocenten på det tidspunkt vigourtesten blev startet op, hvilket tages som udtryk for at frøhvilen har været fuldt ophævet. Ydermere blev der ikke observeret spirer mellem de frø som blev holdt ved kontrolleret vandindhold til vigourtesten, før testen blev startet op, så i princippet var der ingen frø der fik et forspring. Men frøhvile er ikke en enten/eller tilstand, men noget som gradvist aftager. Derfor er det problematisk at afgøre præcist hvornår hvilen er fuldt ophævet, og det er ikke utænkeligt at der kan have været forskelle i spirehastighed som har påvirket hvor lange rødderne har kunnet nå at blive. I tidligere laboratorie-afprøvninger af testen, på frø taget tørre fra lager og forbehandlet x + 2 uger, var vigour-spireprocenten i gennemsnit 20% lavere end standard spireprocenten, dvs. frøhvilen har ikke været tilstrækkeligt ophævet, hvilket må forventes at have påvirket testen i negativ retning. I en standardisering af testen er det derfor nødvendigt at angive et fast defineret start tidspunkt i forhold til frøhvileophævelse, men det er problematisk idet der er stor variation i hvilens dybde mellem partier. I praksis vil man også kun registrere spiring en gang om ugen, hvilket betyder at x sjældent er 10% (se tabellen), det bidrager naturligvis også til variation mht. frøhvile ved opstarten af vigourtesten. Hvis spiring skal registreres dagligt betyder det at testen bliver mere arbejdskrævende. Svampeinfektioner 2

3 Svampe har rig mulighed for at sprede sig mellem kimplanterne i en papirrulle, sammenlignet med spiring i vermiculit eller jord. Flere af partierne havde mange (B02, D02 og B04) eller nogle (B02S, C02 og C02S) brune døde spirer i vigourtesten, og det kan have været medvirkende til at rødderne ikke er blevet så lange og dermed resulteret i lavere vigourprocenter. Der var dog ikke en bedre korrelation mellem vigourprocent og markfremspiring for de ikke- svampeinficerede partier. Fra d. 15/6 blev der registreret kimbladskimmel i såbeddet, og svampesygdommen har utvivlsomt været ansvarlig for det høje antal døde planter. Da kimbladsskimmel dog ikke kan relateres til vigour er sammenligningen af markfremspiring og vigourprocent foretaget på basis af totalt antal fremspirede planter efter 35 dage. Under udvikling af testen blev markfremspiringen opgjort efter 50 dage. Stor variation i kritiske rodlængde Hypotesen bag testen er at det er de frø der udvikler de længste rødder i testen som også overlever i marken. På basis af 15 frøpartier, testet over to år, er det fundet at rodlængden skal være min. 4.5 cm for at frøet gennemfører markspiring. For de 10 partier i denne test var det kun et parti hvor det passede med en kritisk rodlængde (KRL) på 4.5. Da der var stor spredning, fra 0.8 til > 10 cm, var det heller ikke muligt at fastsætte en bestemt, alternativ KRL. Konklusion Resultaterne af afprøvningen indikerer desværre at testen, som den foreligger, ikke bidrager med brugbare estimater af markfremspiringen. Da der er mange faktorer som er bestemmende for hvor godt frøet spirer i marken, er det måske også tvivlsomt om en enkelt test kan forudsige markfremspiringen præcist. I stedet kunne man måske, hvis man kunne løse problemet vedrørende timingen af testen i forhold til frøhvile, bruge testen som ISTA gør, til at differentiere kvalitetsmæssigt mellem partier med samme spireprocent. Testen har dog også det handicap, at den er tidskrævende at udføre, samt at det tager lang tid inden resultatet foreligger. 3

4 Tabel 1. Vandindhold før test (1) og ved opstart af vigourtest (2), spireprocent ved x (defineret som min. 10% spiring i standard spiretests), standard spireprocent ved opstart af vigourtest og endelig spireprocent i standard spiretest, vigour spireprocent, vigour procent, markfremspiring d. 22/6-05 (hvor der er registreret maksimal fremspiring, dog inklusiv ca. 30% planter som er døde efter fremspiring), og kritisk rodlængde som relaterer til den aktuelle markfremspiring. Frøparti Vandindhold (1.) Vandindhold (2.) Spiring ved x Spiring ved opstart af vigour (%) Spiring ± SD Vigourspiring ± SD Vigour ± SD Markfremspiring ±SD Kritisk rodlængde (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) (cm) A ± 4 86 ± 4 28 ± 9 49 ± B ± 2 53 ± 11 0 ± 0 25 ± B 02 S ± 4 70 ± 13 5 ± 5 27 ± C ± 6 73 ± 8 29 ± ± C 02 S ± 1 96 ± 3 42 ± ± D ± 5 46 ± 13 2 ± 4 7 ± D 02 S ± 4 64 ± 12 2 ± 2 17 ± A ± 7 75 ± 8 69 ± 9 46 ± 9 >10 A 04 S ± 1 93 ± 7 90 ± 6 66 ± 7 >10 B ± 5 49 ± 10 2 ± 4 37 ± Gns. ± SD 34 ± 3 34 ± 2 35 ± ± ± ± ± ± 18 - Mark spiring (%) 100 r = Laboratorie spiring (%) Figur 1. Korrelation mellem standard laboratoriespiring og markfremspiring efter 35 dage. 4

5 Mark spiring (%) 100 r = Vigour (%) Figur 2. Korrelation mellem rodlængde-vigour og marksfremspiring efter 35 dage. Overlevelse (%) 100 r = Vigour (%) Figur 3. Korrelation mellem rodlængde-vigour og marksfremspiring efter 5 mdr. Kilder: ISTA, International Rules for Seed Testing. Jensen, M Test frøets spireevne før du sår. Gartnertidende 17, Jensen, H Seed vigour testing for predicting field seedling emergence in Fagus sylvatica L. Dendrobiology 47, supplement,

6 1 International Seed Testing Association 2 A02, A04, A04S og B04 blev forbehandlet i 15 uger, de resterende partier i 12 uger. B02 og D02 blev flyttet til -2 C efter 3 uger pga. begyndende spiring. 3 Forbehandling ved 5 C fortsatte indtil frøhvile blev vurderet helt ophævet. Normalt kuldestratificeres frøene ved kontrolleret vandindhold indtil to uger efter at spiretesten viser 10% spiring (kaldes x + 2). Da frøene var forbehandlede var det muligt at de ville spire med mere end 10% efter en uge, derfor, hvis spireprocenten i standard spiretesten var mindre end 10% efter 1 uge startedes vigourtesten efter x + 2, hvis spireprocenten > 10% efter 1 uge startedes vigourtest ved 40% spiring, baseret på observationer af andre tests lavet på frø der ikke var forbehandlede, hvor spire% generelt lå omkring 40% ved x+2. 6

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Model for spiring af ukrudtsgræsser

Model for spiring af ukrudtsgræsser Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

NIR/NIT scanning af træfrø

NIR/NIT scanning af træfrø NIR/NIT scanning af træfrø Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Årslev A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nondestruktiv analyse af frøkvalitet

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET De første resultater fra forsøg med svampemidler Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter

Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter Evaluering af forsøg med udlægning af TerraSeed på frøbede med skovplanter Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for

Læs mere

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår Udleveret 12. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 14 (2.-4.

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår Udleveret 12. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 14 (2.-4. Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013 Udleveret 12. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 14 (2.-4.april) I forbindelse med reagensglasbehandling blev 100 par randomiseret

Læs mere

DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning

DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning Produktguide DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning 32_018 GODT AT VIDE Dette symbol vises på emballagen på de produkter, der kan dyrkes indendørs med jordløs dyrkning. Fra frø, gødning,

Læs mere

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

C. De opnåede resultater

C. De opnåede resultater C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår Udleveret 12. februar, afleveres senest ved øvelserne i uge 10 (6.-9.

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår Udleveret 12. februar, afleveres senest ved øvelserne i uge 10 (6.-9. Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2018 Udleveret 12. februar, afleveres senest ved øvelserne i uge 10 (6.-9.marts) I forbindelse med reagensglasbehandling blev 100 par

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg.

Forsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg. Forsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg. I forbindelse med kortlægning af årsagerne og forekomsten af maddiker, blev der i august 2016 gennemført et forsøg, der tog udgangspunkt i optimale

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Den 25. april sendte styrelsen et revideret påbud om dampning, som skulle overvåges af en medarbejder fra Styrelsen.

Den 25. april sendte styrelsen et revideret påbud om dampning, som skulle overvåges af en medarbejder fra Styrelsen. KONTROLRAPPORT J.nr. 17-1922-000001 Ref. MORSTO Den 14. juni 2017 Kontrol efter dampning af GM-forsøgsparcel ved AU Flakkebjerg, 14. juni 2017, Slagelse Baggrund AU Flakkebjerg har haft en godkendelse

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler Inge Knudsen, John Hockenhull og Dan Funck Jensen Institut for Plantebiologi, KVL

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola)

Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola) Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola) Formål: Formålet var, at teste relevante isolater af den insektpatogene svamp Metarhizium

Læs mere

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

JORDBUNDSUNDERSØGELSE JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i

Læs mere

Forventet høst: 3 5 kg/træ Kg frø/ hl: 10 15 kg Frømængde pr. ha: 50 250 kg

Forventet høst: 3 5 kg/træ Kg frø/ hl: 10 15 kg Frømængde pr. ha: 50 250 kg ACER PSEUDOPLATANUS AHORN/ÆR Bestøvningsmåde: Insektbestøvning Høsttidspunkt: september - november, så sent som muligt inden frøene falder. Alder ved første høst: 20-25 år Forventet høst: 3 5 kg/træ Kg

Læs mere

Hjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.

Hjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet. Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2012 Udleveret 2. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (30. oktober-1. november) I Secher et al. (1986) estimeres referencekurver

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Glasbrudsdetektorer. GD 330 / GD 330-6 og GD 335 / GD 335-6

Glasbrudsdetektorer. GD 330 / GD 330-6 og GD 335 / GD 335-6 Glasbrudsdetektorer GD 330 / GD 330-6 og GD 335 / GD 335-6 samt limsæt GDK 100 Installationsvejledning Side 2 Glasbrudsdetektorer og tilbehør Generelt Glasbrudsdetektorerne fra Alarmcom er udstyrede med

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Ændringsskema Bekendtgørelse om skovfrø og -planter

Ændringsskema Bekendtgørelse om skovfrø og -planter Landbrugsstyrelsen Planter Den 25. oktober 2018 Sagsnr.: 18-1235-000001 MEB/PWR (Ændring af BEK nr. 596/2017) Ændringsskema Bekendtgørelse om skovfrø og -planter Henvisning til eventuel EU-retsakt, der

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Hjemmeopgave, efterår 2009

Hjemmeopgave, efterår 2009 Hjemmeopgave, efterår 2009 Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-29. oktober) I alt 112 piger har fået målt bone mineral

Læs mere

Landmandstræf 2019 DEKALB

Landmandstræf 2019 DEKALB Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma

Læs mere

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

c) For, er, hvorefter. Forklar.

c) For, er, hvorefter. Forklar. 1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:

Læs mere

En mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen.

En mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen. STRÅLINGSKADER BAGGRUND Vi og alt andet levende bliver hele tiden udsat for radioaktivitet. Der er baggrundsstråling fra universet og stråling fra radioaktive kilder på Jorden. Niveauet er heldigvis så

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning

DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning Produktguide DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning 10_016 GODT AT VIDE Dette symbol vises på emballagen på de produkter, der kan dyrkes indendørs med jordløs dyrkning. Fra frø, gødning,

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

1. Hvad stopper UV-stråling

1. Hvad stopper UV-stråling 1. Hvad stopper UV-stråling http://fysik-kemifokus.dk/media/1462737/lys-og-farver_aktivitet-11_undersoeg-uv-straaling.pdf 2. UV-strålings gennemtrængningsevne i vand Formål: I skal undersøge UV-strålings

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION

Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION 2015 Hvede Brødhvede/vårhvede Handles individuelt mellem køber og sælger og på individuelle kontraktkrav

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

Tillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde?

Tillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde? Tillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde? ISH Læringsseminar 3, 15/16 maj 2018 Søren Laursen Pia Tjørnelund Arjen Stoop Indhold af denne session 1.

Læs mere

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Dokumentationsmetoder

Dokumentationsmetoder Dokumentationsmetoder Thomas Hauerberg Larsen Nina Tuxen Henriette Kerrn Jespersen Camilla Maymann Christensen Mads Terkelsen Michael Neuhausen Pernille Palstrøm Kresten L. Andersen Desertøren ATV møde

Læs mere

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser Side 1 af 9 2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser 2.1 Definitioner For at lette brugen af instruksen er ord og begreber, der bruges i forbindelse med prøvetagning, beskrevet.

Læs mere

Nyttig info omkring cannabis frø.

Nyttig info omkring cannabis frø. Nyttig info omkring cannabis frø. Tonny Nielsen Eksplosiv vækst af frø opdrættere og lovlig salg af frø i Holland, England, Canada, Frankrig, Schweiz, Spanien, osv., har udbredt flere sorter af cannabis

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X. Opgave I I en undersøgelse af et potentielt antibiotikum har man dyrket en kultur af en bestemt mikroorganisme og tilført prøver af organismen til 20 prøverør med et vækstmedium og samtidig har man tilført

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere