TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
|
|
- Bertha Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.: Dok. nr.: Dato: TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr. multisygdom Samrådsspørgsmål DN stillet af Flemming Møller Mortensen (S) Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen har eller agter at tage fremadrettet for at afhjælpe udfordringen i det danske sundhedsvæsen med, at flere og flere patienter har flere forskellige lidelser på én gang såkaldt multisygdom - uden at systemet er gearet til at håndtere eller har overblik over deres samlede sygdomsbillede, hvilket tvinger patienter i en sårbar position til selv at skulle navigere mellem undersøgelser og behandlinger, der hver især er målrettet en sygdom? [Introduktion] Tak til spørgeren for indkaldelsen af det her samråd, som i høj grad handler om - som spørgeren også selv siger i sin introduktion - mennesker, som lever med flere kroniske sygdomme, det såkaldte at være multisyg.
2 Og det er jeg sådan set glad for, at der bliver sat fokus på. For der er ingen tvivl om, at multisygdom i dag og i endnu højere grad nok også i fremtiden i takt med, at vi bliver ældre som befolkning - er en af de store udfordringer, vi har i sundhedsvæsenet. Nu henviser spørgeren også til den Hvidbog, der udkom tidligere. Det vurderes, at op mod 25 pct. af den danske befolkning i dag lever med flere kroniske lidelser samtidigt. Og selvom vi har gode data i det danske sundhedsvæsen, så er det et tal, der svinger afhængigt af, hvilke og hvor mange kroniske lidelser, der medregnes, og hvad det er for nogle tal, man kigger på. Og vi skal huske, at multisygdom er bredt begreb. Side 2
3 Og en patient med multisygdom kan eksempelvis være en arbejdsdygtig ung person med allergi og velreguleret diabetes. Men det kan også være en ældre medicinsk patient, som har både svær leddegigt og en demensdiagnose. Og derfor er det en kompleks gruppe, det også dækker over. Uanset så forventer vi, at antallet af patienter med multisygdom vil stige. Både fordi den demografiske udvikling betyder, at vi generelt set bliver ældre. Og med flere ældre forventes det også, at flere skal leve med kroniske sygdomme samtidigt. Det er dog ikke kun den demografiske udvikling, der gør, at vi må erkende og adressere udfordringerne med multisygdom. Side 3
4 Der er også patienter, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, som jeg sagde før, i andre aldersgrupper, der har behov for forskellige indsatser, der ofte går på tværs af både specialer og sektorer. Det betyder, at patienter med multisygdom i særlig grad har behov for, at sundhedsvæsenet skaber sammenhæng i patientens forløb ud fra den enkeltes behov og mål. Og det er jo, også som spørgeren indikerer, desværre ikke altid sådan i dag, fordi sundhedsvæsenet ikke nødvendigvis altid er tilrettelagt efter de tværgående behov, som patienterne med multisygdom kan have. Og der skal vi og kan vi blive bedre til at skabe sammenhængende forløb for patienterne. [Specialisering medfører kvalitetsløft, men også sammenhængsudfordringer] Vi har jo i høj grad haft fokus på den øgede specialisering gennem de senest mange år. Side 4
5 Og den løbende specialeplanlægning har i høj grad også været med til at sikre, at behandlingen på sygehusene er af høj faglig kvalitet i hele landet. Og specialiseringen har jo på den måde medført et markant løft af kvaliteten til gavn for patienterne. Det er selvfølgelig et kvalitetsløft, som naturligvis også gælder patienter med kroniske lidelser. Der, hvor udfordringerne så i høj grad kan være, det er jo det med netop at få sammenhængen på tværs af de forskellige specialer tilrettelagt i forhold til den enkelte patient med multisygdom. Som har behov for, at indsatserne netop går på tværs, og jo ikke kun hører til inden for det ene speciale, men netop hører til flere steder. Side 5
6 Fra regeringens side prioriterer vi både sammenhæng i patientens forløb og en styrket indsats for patienter med kroniske lidelser højt. Og det gør vi, fordi det her er en af de væsentlige opgaver i sundhedsvæsenet i de kommende år. Hvis vi ikke får løst den problemstilling, der er med et stigende antal patienter med kroniske lidelser og et stigende antal patienter med flere kroniske lidelser på en gang - Jamen så har vi slet ikke tilstrækkelig kapacitet, heller ikke til at håndtere det. Og det er selvfølgelig også hele spørgsmålet om det nære og sammenhæng sundhedsvæsen. Og ikke kun spørgsmålet om den specialiserede hospitalsindsats over for personer med multisygdom. [De nationale mål for sundhedsvæsenet] Og jeg synes sådan set, at vi i Venstre-regeringen med lanceringen af de nye nationale mål for sundhedsvæsenet understregede det her væsentlige fokus på de kroniske lidelser. Side 6
7 Og behovet for, at man prioriterer det. De nationale mål skal sikre, at sygehusene, kommunerne og almen praksis arbejder i en fælles og tydelig retning mod højere kvalitet. Og hvis vi kigger på et af de otte nationale mål, så er er det første mål bedre sammenhængende patientforløb og det andet mål en styrket indsats for kronikere og ældre patienter. Altså netop noget af det, som vi jo taler om her. Dermed er bedre sammenhæng og en styrket indsats for patienter med kroniske lidelser placeret helt i toppen på de mål, vi jo også ligesom ser som fremtidens mål for vores sundhedsvæsen. Og som fremtiden for den kvalitetsdagsorden, vi som regeringen - både den tidligere Venstre-regering - men også den nye VLAK regering, har fokus på. [Patientansvarlig læge] Side 7
8 Og det betyder jo også, som jeg indledte med at sige, at patienter med multisygdom ofte har behov for behandling på tværs af specialer på sygehusene. De også har behov for en styrket koordinationen i forhold til deres samlede behandlingsforløb. Det er noget af det, vi som Venstre-regeringen sidste år aftalte sammen med Danske Regioner i forhold til at indføre patientansvarlige læger på sygehusene. Og som også er noget af det, som er med i den nye økonomi aftale med regionerne fra i år. Også i forhold til den konkrete udrulning. Og den patientansvarlige læge skal jo eksempelvis koordinere, hvornår patienten skal behandles for andre sygdomme og understøtte, at de forskellige behandlinger fungerer sammen. [Digitalt samarbejde] Side 8
9 Og det er også noget af det, som pointeres i samrådsspørgsmålet, at det netop er afgørende, at både sundhedsvæsenet og patienten selv har mulighed for at have overblik over det samlede forløb. Derfor er vi også, i samarbejde med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, i gang med at etablere en infrastruktur og digitale redskaber, som gør det muligt at dele flere oplysninger på tværs af sektorer. Blandt andet udvikles patientens egen kalender, som det så flot hedder, som skal give patienter og personale et hurtigt overblik over alle patientens aftaler i sundhedsvæsenet. Og der arbejdes også på et såkaldt fælles stamkort, hvor patientens oplysninger om bl.a. kommunale ydelser og personlige hensyn kan deles. [Forløbsprogrammer for kronisk sygdom] Side 9
10 En afgørende forudsætning for, at vi så sikrer den rette indsats for patienter med multisygdom, er i høj grad også en høj, ensartet kvalitet i indsatser på de kroniske lidelsesområder. Og der har Sundhedsstyrelsens i gennem mange år udviklet og forbedret det faglige fundament med bl.a. forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Og også den generiske model for forløbsprogrammer, som giver regioner og kommuner en overordnet og systematisk ramme for indholdet af forløbsprogrammer. De sygdomsspecifikke forløbsprogrammer skal også være med til at sikre en præcis beskrivelse af, hvem der varetager, hvilke opgaver og sikre den nødvendige koordinering og kommunikation mellem parterne. Og siden 2012 har multisygdom været en særskilt del af forløbsprogrammerne. Side 10
11 Forløbsprogrammerne skal dermed sikre, at patienterne med kroniske lidelser og multisygdom tilbydes sammenhængende indsatser af høj, ensartet kvalitet landet over. [Kronikersatsningen] Og netop for at understøtte, at patienter med kroniske lidelser har mulighed for at leve et godt liv med deres sygdom, så har Venstre-regeringen med økonomiaftalerne for 2016 sammen med regionerne afsat 1,2 mia. kr. til en samlet kronikersatsning. Og det er klart, at den går også på tværs i forhold til de kronikere, der har mere end én kronisk lidelse. Kronikersatsningen skal bidrage til bedre behandlingsforløb, øget egenomsorg og større forståelse af sygdom hos patienterne. Og kronikersatsningen består af en national lungesatsning. Og aktiv patientstøtte for borgere med særlige behov, som jeg også ved, at udvalget interesserer sig for, og hvor der netop er sendt en redegørelse over i forhold til. Side 11
12 Derudover består kronikersatsningen af udvikling af forløbsplaner for borgere med type-2 diabetes, KOL og kroniske lænderygsmerter. Forløbsplanerne også kaldet patientens plan - er et konkret digitalt redskab, som udarbejdes i almen praksis i dialog mellem patienten og lægen. Patientens plan skal bl.a. give patienterne et bedre overblik over deres behandlingsforløb og fungere som dialogværktøj mellem patienten og den praktiserende læge. Jeg ved også, at der er igangsat pilotprojekter i almen praksis, hvor både de praktiserende læger og deres patienter er meget begejstrede. [National handlingsplan om en styrket indsats for den ældre medicinske patient] Vi ved, at multisygdom i særlig høj grad er udbredt blandt ældre og ældre medicinske patienter. Side 12
13 Derfor skal indsatsen for patienter med multisygdom også ses i lyset af den nationale handlingsplan om en styrket indsats for den ældre medicinske patient, som også er aftalt under den tidligere regering. Med handlingsplanen er der et bredt fokus på at styrke indsatsen for den ældre medicinsk patient. Og bl.a. indeholder handlingsplanen en række konkrete initiativer i forhold til tidlig opsporing, kompetenceløft og indsatser mod overbelægning på afdelinger. Og så er der også i planen fokus på det digitale samarbejde og øget rådgivning og sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. [National diabeteshandlingsplan] Vi ved, at nogle af de kroniske lidelser, som rammer rigtig mange danskere, det er diabetes. Side 13
14 Og det er jo noget, vi kommer til at vende tilbage til i fællesskab efter sommerferien, hvor vi med den med satspuljeaftale, som vi lavede fra , afsatte 65 mio. kr. til en national diabeteshandlingsplan. Den skal vi jo have foldet ud nu, og handlingsplanen skal understøtte både forebyggelse og opsporing af diabetes og skabe en mere ensartet behandlingen på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Og handlingsplanen skal jo også øge livskvalitet, og ikke bare for diabetespatienterne, og mindske uligheden i diabetesbehandlingen, men også understøtte en mere personcentreret støtte. Når jeg også nævner det initiativ, så er det fordi, vi ved, at der er mange af dem, der også har andre kroniske lidelser, som også har diabetes. Og derfor er det vigtigt, at vi tænker det ind i forhold til de planer, vi skal til at udforme i fællesskab. [Opsamling på de mange initiativer og behov for forsat fokus] Side 14
15 Nu har jeg nævnt nogle af de mange initiativer, der er i gang for at understøtte sammenhængende patientforløb af høj, ensartet kvalitet for patienterne. Og det kan måske lyde som om, at jeg bare synes, at alt er i den skønneste orden. Det mener jeg nu ikke nødvendigvis, at alt er på alle områder, men jeg synes nu, at det er centralt at dvæle ved, at sundhedsvæsenet er nået langt og fortsat er stadig er i fuld sving med at løfte de store handleplaner på området. Og som vil have positiv effekt for den gruppe vi taler om, netop patienter med multisygdom. Og at vi skal have lov til at få de penge, men også de handleplaner, ud at virke til gavn for de patienter, vi taler om her. Men vi er selvsagt ikke i mål endnu. Side 15
16 Og spørgsmålet er også, hvad der skal til for, at vi kan blive bedre til at skabe sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Og netop nedbryde nogle af de siloer, der nogle gange kan være mellem de forskellige specialer. Det betyder også, at der er behov for en bred indsats, som involverer alle sundhedsvæsenets parter. Jeg tror sådan set, at i det jeg har sagt indtil videre har nævnt mere eller mindre dem alle sammen. Og det er jo også det, der ligger i den her indsats, hvis vi skal have det her til at fungere med multisygdom. Så er det både almen praksis, det er kommunerne og det er regionerne, og det er også de faglige specialer på tværs. Fordi er en kompleks problemstilling. Side 16
17 Og der er ikke nogen simpel løsning på udfordringerne. Det er et langt sejt træk at få tilrettelagt nogle behandlingsforløb for den enkelte patient, hvor sundhedsvæsenet løfter i flok. Og hvor alle parter er opmærksom på, at den her patient jo ikke kun har et forløb på en afdeling, men i nogle tilfælde har forløb på adskillige afdelinger. [Almen praksis afgørende rolle som koordinator] Hvis vi kigger på det her med at løfte i flok, så kan man sige, at den første spiller, det er den alment praktiserende læge - som med sin løbende relation til patienten - har en helt afgørende rolle. Og de praktiserende lægers relation til patienter med multisygdom strækker sig jo sådan set helt fra opsporing og udredning til behandlingen og opfølgningen på de kroniske lidelser, der er. Side 17
18 Og derfor har jeg klare forventninger til, at den alment praktiserende læge - som koordinator for patientens forløb også har et blik for, at de er nødt til også at have overblikket over patientens forskellige behov, men også indsatser. Og det er også sådan et sted, hvor der er et kæmpe stort potentiale for at udvikle vores almene praksis i Danmark. Bl.a. ved at styrke hele deres indsats på kronikerområdet og også deres kompetencer på det her område. Vi ved også i dag, at der er meget stor forskel på, hvor god almen praksis er til at være opmærksom på de her meget komplekse multisygdomsforløb, som nogle patienter har. Vi ved, at variationen i andelen af patienter, der tilbydes kronikeropfølgning på tværs af landets alment praktiserende læger, er meget stor. Nogen steder får nærmest alle får tilbudt noget, nogen steder er det en lille andel. Side 18
19 Derfor håber jeg også, at de overenskomstforhandlingerne, som på nuværende tidspunkt er på pause, at de kan blive genoptaget. Så vi kan få udviklet almen praksis og også overenskomstaftalerne på det her område. Så vi kan få en større kronikerindsats ud til den alment praktiserende læge. [Kommunernes rolle] Så er der kommunerne. Kommunerne er også i høj grad en aktør, som bliver nødt til at påtage sig en central rolle i forhold til at tilbyde en forebyggende, plejende og rehabiliterende indsats af høj, ensartet kvalitet. Blandt andet udgav Sundhedsstyrelsen sidste år anbefalinger til forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Side 19
20 Og der er nu vidensbaserede værktøjer med faglige anbefalinger, som kan hjælpe kommunerne med at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Og det er jo vigtigt, at kommunerne - særligt når vi taler de ældre patienter - har et øje for det her, fordi de i forvejen er i kontakt med rigtig mange af de ældre, som også har flere kroniske lidelser. [Sygehusenes rolle] For det tredje er sygehusenes rolle vigtige. Inden for sygehusene der er det afgørende, at de enkelte indsatser og specialer i højere grad tilrettelægges tværgående og tværfagligt. Man kan måske sige, som man også gør i Hvidbogen om multisygdom, at der er behov, at Hjerte-Jens taler noget mere sammen med Lunge-Jens. Side 20
21 Altså, at man ikke kun kigger på sin egen specialfunktion, men at man netop kigger på tværs. Den hjerteansvarlige læge, hvis vi har Hjerte-Jens på den ene side, som udskriver medicin, og som koordinerer, skal i højere grad være i kontakt med den lungeansvarlige læge, hvis det er de lidelser, vi taler om Og det kræver i høj grad, at både de enkelte speciallæger har fokus på sammenspillet mellem patientens kroniske lidelser, men det kræver også, at ledelsen på sygehuset har et fokus på det stigende antal patienter, der har multiple kroniske lidelser. Og så spiller sygehusene en afgørende rolle i forhold til samarbejdet med almen praksis og kommunerne. Så som sagt, når almen praksis skal holde overblikket over patientens indsatser, så er det også vigtigt, at sygehusene rådgiver almen praksis og hurtigt videregiver de nødvendige oplysninger om patienten, som man ligger inde med. Side 21
22 Og på samme måde er det vigtigt, at sygehusene understøtter kommunernes indsatser for patienter med multisygdom. [Afslutning: behov for samarbejde på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis] Så det her tætte sammenspil og samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne, det er afgørende for, at vi får et sundhedsvæsenet, som er i stand til at skabe sammenhængende patientforløb. Og så kan man måske slutte af med i den sammenhæng at gøre lidt reklame for, at vi jo så heldigvis også snart får anbefalingerne fra det udvalg, som blev nedsat af Venstreregeringen sammen med Danske Regioner og KL i 2016, som har kigget på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Og som jo skal komme med forslag til netop, hvordan vi sikrer den tværgående sammenhæng. Og som jo også har fået en specifikt til opgave at komme med forslag til gavn patienter med kroniske lidelser og dermed også patienter med multisygdom. Side 22
23 Og jeg glæder mig også til, at når de kommer med deres anbefalinger, at vi så politisk skal følge op på deres anbefalinger. For der er ingen tvivl om, at generelt har behov for at styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet. Og vi har især behov for at styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet, når vi taler om den her gruppe af patienter med multiple kroniske lidelser. [Slut] *** Side 23
TALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [30. november 2017, kl. 15:00 16:00, Christiansborg 2-133, Sundheds- og Ældreudvalget]
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1706796 Dok. nr.: 456144 Dato:
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereTALEPAPIR. Samrådsspørgsmål CS og CT
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1413 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSK Koordineret med: Sagsnr.: 1806225 Dok. nr.: 681970
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereKL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereTALEPAPIR. Samrådstale vedr. spm. AW om Spinraza og lægers frie ordinationsret (lukket samråd)
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 677 Offentligt Su dheds og Ældre i isteriet E hed: MEDINT Sagsbeh.: DEPRHH Koordi eret ed: Sags r.: Dok. r.: Dato: TALEPAPIR
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget]
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [15. juni 2016 kl. 13:30-15:00 i Folketinget] Samrådsspørgsmål
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Læs mereEt stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )
Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereTelemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 13. december 2016, kl , Lokale (Christiansborg)]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 289 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPAAK Koordineret med: - Dok.
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereNational handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient
National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Læs mereSamrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL
Læs merePerspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers
Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereElektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger
Elektroniske forløbsprogrammer: Interessentanalyse og interviewguides til patienter og praktiserende læger 1 Præsentationens formål og indhold 1. Præsentere resultater fra interessentanalysen 2. Præsentere
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereStrategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018
Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid
Læs mereMedicinske patienter har også brug for rettigheder
Kronik til Politiken: Medicinske patienter har også brug for rettigheder Medicinske patienter med komplicerede sygdomsforløb nyder langtfra de samme rettigheder som deres medpatienter det skal der laves
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereHvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12.
Hvordan skaber vi sammenhæng og overblik for borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet? E-sundhedsobservatoriet 12. oktober 2016 Mandag Morgen / Trygfonden: Tillidskrise fra patienterne
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [25. april 2017, kl , Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1700450 Dok. nr.: 318538 Dato:
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereFælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient
17. november 2016 Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 1. Indledning Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal
Læs mere