Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer
|
|
- Henrik Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer Forfattere: Arbejdsgruppe, 1. version, juni 2009: Benny Andreasson, Inge Bernstein, Jan Blaakær (Tovholder), Susanne Christau, Thora Christiansen, Anne-Marie Gerdes, Ulla Jeppesen, Kirsten Jochumsen, Hans Jørgen Knudsen, Zohreh Ketabi, Jette Seidelin, anny Svane 1. revisionen 2015: Inge Bernstein, overlæge, kirurgisk afd., Aalborg Jan Blaakær, professor, gynækologisk afd. Aarhus Anne-Marie Gerdes, professor, klinisk genetisk klinik, RH Anni Grove, overlæge, klinisk diagnostik, patologisk institut, Aalborg Mette Hjortkjær, reservelæge, Phd-studerende, Vejle Ulla Jeppesen, overlæge, gynækologisk afd. Randers Kristine Holde Jepsen, reservelæge, gynækologisk afd. Herlev Kirsten Jochumsen, overlæge, gynækologisk afd. Odense Zohreh Ketabi, afdelingslæge, gynækologisk klinik RH Benny Kirschner, overlæge, gynækologisk afd. Hvidovre Marianne Lidang, overlæge, patologisk afd. Herlev Anne Mette Odgaard Rasmussen, afdelingslæge, gynækologisk afd. Næstved Charlotte Hasselholt Søgaard, overlæge, gynækologisk afd. Aalborg Zakia Yusufpour, kursusstilling, gynækologisk afd. Odense Louise Zierau, reservelæge, Cophenhagen Fertility Center Korrespondance: Zohreh Ketabi Status iskuteret på Hindsgavl dato: sept 2005, sept 2007 Korrigeret udkast dato: 8. sept 2008 Endelig guideline dato: juni 2009 Første udkast (af revision): iskuteret af Sandbjerg/Hindsgavl/GCG/SFM/FS dato: Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: Eksternt review: Guideline gennemgået af Mogens Vyberg + Lone Sunde forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1 1
2 Indholdsfortegnelse: Indledning: side 2 Afgrænsning side 3 Forkortelser side 3 efinitioner side 4 Litteratursøgningsmetode: side 4 Resume af kliniske rekommandationer side 4 Screening for endometriecancer side 4 Screening for ovariecancer side 5 Profylaktisk operation og eller medikamentalt behandling side 5 Identifikation af nye MMR-mutationsbærer side 5 Resume af evidens og kliniske rekommandationer side 6 Referencer: side 7 Indledning: Baggrund: Lynch syndrom (LS), tidligere betegnet hereditær non-polypose colorectal cancer (HNPCC), er en autosomal dominant arvelig tilstand, forårsaget af en arvelig defekt i et af personens NA-reparationsgener, de såkaldte mismatch repair (MMR) gener [1, 2]. Ved tilstanden er der en øget risiko for udvikling af multiple cancere, primært colorectalcancer (CRC) og endometriecancer (EC) (samt cancere i en række andre organer: ovarier, ventrikel, tyndtarm, øvre urinveje, lever-galdeveje, hjernen og huden). Tilstanden er et de hyppigste arvelige cancerdisponerende syndromer. Nomenklaturen LS anvendes om tilstanden med germline MMR-defekt, hvorimod HNPCC er den gamle betegnelse der i dag primært anvendes om familier, som opfylder de kliniske kriterier for tilstanden (Amsterdam-positive familier), uden en MMR-defekt er påvist. Figur 1 demonstrer NA-MMR-systemet. Kvinder med en arvelig mutation i et MMR-gen har en 30 60% livstidsrisiko for EC (afhængig af den specifikke gendefekt) mod 3 % i baggrundsbefolkningen, og 20 40% livstidsrisiko for colorectalcancer (mod 3% i baggrundsbefolkning). Medianalderen ved ECdiagnosen er år hos kvinder med LS mod 62 år ved sporadisk cancer. Ovariecancer (OC) optræder med en livstidsrisiko på 7 12% hos kvinder med LS mod 1-2% i baggrundsbefolkningen, medianalder ved diagnosen er henholdsvis 48 år og 65 år [3-6]. På grund af den høje EC-risiko har alle risikokvinder (mutationsbærere samt kvinder der ikke er testede for mutation men enten selv er afficerede med en LS-relateret cancer, eller er førstegradsslægtning til en mutationsbærer eller til et afficeret familiemedlem været anbefalet gynækologisk screening siden 1991 i anmark og internationalt [7]. Gynækologer vil typisk møde to kategorier af patienter med genetisk disposition til EC: 1. Kendte MMR-mutationsbærere, der er henvist til EC-screening. 2. Patienter, hvor man som gynækolog bør få mistanke om LS (ung alder ved diagnose, flere tilfælde af EC, OC og/eller CRC i familien) og viderehenvise til genetisk udredning. 2
3 Afgrænsning: enne guideline omhandler alene LS-relateret gynækologisk cancer og screening herfor. Hvad angår diagnostik, genetisk udredning og screening for CRC i familier med LS henvises til de nationale guidelines udarbejdet af HNPCC-registret. Figur 1. e proteiner som mismatch repair (MMR)-gener (MLH1, MSH2, MSH6,PMS2) koder for: hmlh1, hmsh2, hpms2 og hmsh6 identificerer og reparerer enkeltbase-mismatches og insertioner/deletioner i NA Forkortelser: CRC EC EpCAM GU HNPCC MLH1 MSH2 MSH6 PMS2 IHC Colorectal cancer Endometriecancer Epithelial Cell Adhesion Molecule gene Gynækologisk undersøgelse Hereditær non-polyposis colorectal cancer et protein der kodes for af det humane gen MLH1 et protein der kodes for af det humane gen MSH2 et protein der kodes for af det humane gen MSH6 et protein der kodes for af det humane gen PMS2 Immunohistokemi 3
4 LS MLH1 MMR MSH2 MSH6 MSI Mut OC PMS2 TVU Lynch Syndrom MutL homolog 1gene Mismatch repair MutS homolog 2 gene MutS homolog 6 gene Microsatelite instability Mutation Ovariecancer Post Meiotic Segregation Increased 2 gene Transvaginal ultralydsskanning efinition: LS defineres som en tilstand med en arvelig højpenetrant patogen variant (mutation) i et MMR-gen (MLH1, MSH2, MSH6, PMS2 eller EpCAM). LS-familie: Familie hvori der er påvist en patogen variant i et MMR-gen, der med stor sandsynlighed er forklaringen på forekomsten af en overhyppighed af cancer i familien. Person med LS: Person der har en væsentligt øget risiko for cancer fordi han/hun er heterozygot for en patogen variant i et MMR-gen. Litteratur søgningsmetode: Litteratursøgning afsluttet dato: februar 2015 PubMed, Medline, Cochrane, andre guidelines, Royal College of Obstetrics and Gynaecology (RCOG), American College of Obstetrics and Gynecology (ACOG). Evidensgradering: Oxford Resume af kliniske rekommandationer: For kvinder 35 år, som er MMR-mutationsbærere, foretages hvert 2. år gynækologisk undersøgelse inklusive GU, TVU og endometriebiopsi ved symptomer (meno-metroragi, postmenopausal blødning) og/ eller patologisk fund ved undersøgelsen Måling af CA-125 kun ved patologisk fund ved ultralydsscanningen HNPCC-screeningsskemaet udfyldes online og indsendes til HNPCC-registret i forbindelse med hvert besøg På hver gynækologisk afdeling udpeges en ansvarlig læge, der sikrer information om LS i afdelingen og er ansvarlig for skemaindsendelse Kvinder, som skal have foretaget colectomi på grund af CRC, bør rådgives om muligheden for samtidig profylaktisk hysterektomi og BSO afhængig af deres MMR-mutation, alder og fertilitetsanamnese. Kvinder der vælger profylaktisk operation bør rådgives vedrørende hormonsubstitution Profylaktisk hysterektomi og BSO kan være en mulighed efter endt fertilitetsønske eller efter 40 års alderen afhængig af MMR-mutationen 4
5 Personer med MMR-mutation bør anbefales profylaktisk behandling med acetylsalicylsyre (den optimale dosis forventes fastlagt ved den igangværende CAPP3-studie) A Emneopdelt gennemgang Screening for endometriecancer: Effekten af EC-screening (GU, Transvaginal ultralydsskanning (TVU) og endometriebiopsi hver 1-2 år) i LS-familier er uklar, og der findes ingen international konsensus om det optimale screeningsprogram. e få studier, der har undersøgt effekten af gynækologiske screeningsprogrammer for kvinder med LS, viser ingen overlevelsesgevinst [8]. Resultaterne af de danske gynækologiske HNPCC-screeningsundersøgelser fra viste, at EC-forekomsten var 10 gange højere hos MMR-mutationsbærere end hos risikokvinder fra familier, som opfyldte de kliniske kriterier for HNPCC, men uden at der var fundet nogen MMR-mutation i familien. Blandt de screenede kvinder var den yngste kvinde med EC 39 år gammel på diagnosetidspunktet og alle kvinder med EC og/ eller OC tilhørte familier med påvist MMR-mutation [9]. Baseret på disse resultater er de nationale rekommandationer fra HNPCC-registret ændret, således at gynækologisk screening i dag anbefales alene til MMR-mutationsbærere. Vaginal ultralydsskanning som screeningsmetode har en lav sensitivitet og specificitet for EC-diagnosen i denne population [10-12], men endometriebiopsi kunne være nyttig til at identificere symptomfrie patienter med EC eller præmaligne læsioner [13-15]. Screening for ovariecancer: en kumulative livstidsrisiko for ovariecancer blandt patienter med LS varierer fra 7% til 12%. LSrelateret OC er langt overvejende af non-serøse histologityper (clear celle- og endometrioidt karcinom) [16]. Et enkelt multinationalt studie viser, at patienter med LS-relateret ovariecancer har en bedre prognose både sammenlignet med OC-patienter med BRCA1/2-mutation og patienter med sporadisk OC. Forfatterne konkluderede, at livstidsrisikoen for at dø af OC er omkring 2 % for kvinder med MMR-mutation [17]. I flere arbejder pointeres det, at der aldrig er påvist en overlevelsesgevinst ved screening for ovariecancer med måling af CA-125 og TVU, ej heller i en risikopopulation. er er ingen nationale selskaber, der anbefaler måling af CA-125 hos kvinder med LS, dog anbefales fortsat årlige GU og TVU til disse kvinder [18, 19]. Profylaktisk operation og/eller medikamentel behandling: er er enkelte studier, der anbefaler profylaktisk kirurgi, når kvinden ikke ønsker at få flere børn. En retrospektiv analyse af 315 kvinder med MMR-mutationer, viste ingen forekomst af gynækologisk cancer i den gruppe, som havde fået foretaget profylaktisk operation, sammenlignet med 33% og 5,5% EC og OC henholdsvis i den ikke opererede gruppe [20] (evidensgrad 2b). Teoretiske cost-benefit-analyser på en population af 30-årige kvinder med LS viser, at profylaktisk hysterektomi og bilateral salpingoooforektomi (BSO) ved 40-års alderen har den laveste omkostning per vundet kvalitetsjusteret leveår sammenlignet med årlig gynækologisk screeninger [21] (evidensgrad 3b). LS-relateret gynækologisk cancer diagnosticeres ofte i tidligere stadier og har bedre prognose [17, 22]. I et multinationalt europæisk studie af 144 OC blandt kvinder med LS havde 81,5% FIGO-stadie 1/2-sygdom. isse kvinders 10 års overlevelse var (uafhængigt af FIGO stadiet) 80,6% sammenlignet med mindre end 40%, som er rapporteret for OC hos kvinder i den generelle befolkning eller hos BRCA-mutationsbærere. Livtidsrisikoen, for at en kvinde med LS 5
6 dør af OC, var estimeret til 2%, hvorfor man kan stille spørgsmålstegn ved indikationen for profylaktisk hysterektomi og BSO hos disse kvinder [17]. e fleste forfattere indikerer dog at kvinder med LS, som skal have foretaget colectomi for CRC, bør tilbydes samtidigt hysterektomi og BSO afhængig af deres fertilitetsønsker. Overvejelser forud for denne beslutning bør omfatte risikoen for EC afhængigt af MMRgenmutationen, morbiditet ved operationen og risikoen for menopausale symptomer, osteoporose og hjerte-kar-sygdomme, hvis ikke man giver hormonsubstitutionsterapi. Brugen af p-piller og/eller hormonspiral er vist at have beskyttende effekt mod EC og OC generelt hos kvinder i baggrundsbefolkningen, og kan muligvis også have forebyggende effekt hos kvinder med MMR-mutation [23, 24], men der findes ingen undersøgelser af Lynch-populationen. erimod, har en multinational randomiseret undersøgelse vist, at daglig behandling med 600 mg acetylsalicylsyre i mindst 2 år, reducerer signifikant forekomsten af LS-relaterede cancer hos personer med MMR-mutation [25]. er er aktuelt en fase 3-undersøgelse i gang med henblik på bestemmelse af den optimale dosis. Identifikation af nye MMR-mutationsbærere: Hos halvdelen af kvinder med LS er EC eller OC den primære cancer, og den udvikles gennemsnitligt 5-10 år før CRC. et er vigtigt, at disse kvinder bliver identificeret, allerede når de får EC/OC, så både de selv og evt. øvrige risikopersoner i familien kan få påbegyndt coloskopiscreening, som har vist at reducere mortaliteten af CRC med 60% i disse familier [26]. e seneste studier konkluderer, at kombinationen af immunhistokemi (IHC) og MLH1- methyleringsanalyse på EC-tumorer kan være med til at optimere identifikation af EC-patienter med LS [27, 28]. I det australske arbejde vistes, at der er størst positiv prædiktiv værdi hos EC-patienter under 60 år [28]. I begge studier forekom MMR-defekt hos 3% af de undersøgte. OC hos LS-patienter er langt overvejende af non-serøse histologityper [16], og en enkelt undersøgelse viser at blandt patienter yngre end 53 år, med clear celle- og eller endometrioide ovariekarcinomer, er frekvensen af LS høj. Forfatterne konkluderer, at rutinemæssig screening med IHC-farvning bør overvejes i denne gruppe [29]. I dag laves IHC-farvning for MMR-proteiner på hovedparten af CRC-tumorer i anmark og i mange andre lande. IHC-undersøgelse af EC med henblik på identifikation af nye MMRmutationsbærere, for eksempel som et nationalt projekt på alle EC-tumorer fra patienter yngre end 60 år, samt evt. på alle non-serøse OC-tumorer, bør overvejes og diskuteres i GCG. IHC-undersøgelse er behæftet ved en del faldgruber som følge af forsinket fiksering (især af resektater), mindre gode antistoffer, suboptimale protokoller og usikre fortolkninger. I et eksternt IHC-kvalitetssikringsprogram med deltagende laboratorier har 15-33% af alle farvningerne vist sig ubrugelige til diagnostik ( Resume af evidens Screening for EC bør anbefales alle kvinder med MMR-gen mutation i form af GU, TVU og endometriebiopsi på indikation hvert 2. år fra 35 års alderen Screening med TVU og måling af CA-125 hos kvinder med øget familiær risiko for OC viser ingen effekt på overlevelsen eller fund af tumorer i signifikant tidligere stadium (Evans.G 2009) Profylaktisk hysterektomi og BSO reducerer/eliminerer forekomsten af gynækologisk cancer hos kvinder med LS (observationelt studie) Behandling med acetylsalicylsyre reducerer signifikant risikoen for cancer hos MMR-mutationsbærere Evidensgrad 5 2b 4 1a 6
7 Kliniske rekommandationer Alle kvinder med påvist MMR-mutation anbefales gynækologisk screening med GU, TVU og endometriebiopsi ved symptomer (meno-metroragi, postmenopausal blødning) og/ eller patologisk fund ved undersøgelsen, hvert 2. år fra 35 års alderen. (Vasen et al, 2013; Ketabi et al, 2014) CA-125 tages kun ved patologisk fund ved ultralydsscanningen Kvinder, som skal have foretaget colectomi på grund af CRC, bør rådgives om muligheden for samtidig profylaktisk hysterektomi og BSO afhængig af deres MMR-mutation, alder og fertilitetsanamnese. Kvinder der vælger profylaktisk operation, bør rådgives vedrørende hormonsubstitution Profylaktisk hysterektomi og BSO kan være en mulighed efter endt fertilitetsønske eller efter 40 års alderen afhængig af MMR-mutationen Personer med MMR-mutation bør anbefales profylaktisk behandling med 100 mg acetylsalicylsyre, indtil den optimale dosis er bestemt ved i gangværende CAPP3- undersøgelse Laboratorier, der udfører IHC-analyse for MMR-proteiner, bør deltage i et eksternt kvalitetssikringsprogram Styrke (A) Reference List [1] Lynch H.T., Lynch P.M., Lanspa S.J., Snyder C.L., Lynch J.F., Boland C.R. Review of the Lynch syndrome: history, molecular genetics, screening, differential diagnosis, and medicolegal ramifications. Clin Genet ;76:1-18;2009 [2] Vasen H.F., Mecklin J.P., Khan P.M., Lynch H.T. The International Collaborative Group on Hereditary Non-Polyposis Colorectal Cancer (ICG-HNPCC). is Colon Rectum ;34:424-5;1991 [3] Baglietto L., Lindor N.M., owty J.G., White.M., Wagner A., Gomez Garcia E.B. et al. Risks of Lynch syndrome cancers for MSH6 mutation carriers. J Natl Cancer Inst ;102: ;2010 [4] Bonadona V., Bonaiti B., Olschwang S., Grandjouan S., Huiart L., Longy M. et al. Cancer risks associated with germline mutations in MLH1, MSH2, and MSH6 genes in Lynch syndrome. JAMA ;305: ;2011 [5] Quehenberger F., Vasen H.F., van Houwelingen H.C. Risk of colorectal and endometrial cancer for carriers of mutations of the hmlh1 and hmsh2 gene: correction for ascertainment. J Med Genet ;42:491-6;2005 [6] Watson P., Vasen H.F., Mecklin J.P., Bernstein I., Aarnio M., Jarvinen H.J. et al. The risk of extra-colonic, extra-endometrial cancer in the Lynch syndrome. Int J Cancer ;123:444-9;2008 7
8 [7] Vasen H.F., Blanco I., Aktan-Collan K., Gopie J.P., Alonso A., Aretz S. et al. Revised guidelines for the clinical management of Lynch syndrome (HNPCC): recommendations by a group of European experts. Gut ;2013 [8] Auranen A., Joutsiniemi T. A systematic review of gynecological cancer surveillance in women belonging to Hereditary Nonpolyposis Colorectal Cancer (Lynch syndrome) families. Acta Obstet Gynecol Scand ;2011 [9] Ketabi Z., Gerdes A.M., Mosgaard B., Ladelund S., Bernstein I. The results of gynecologic surveillance in families with hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Gynecol Oncol ;133:526-30;2014 [10] ove-edwin I., Boks., Goff S., Kenter G.G., Carpenter R., Vasen H.F. et al. The outcome of endometrial carcinoma surveillance by ultrasound scan in women at risk of hereditary nonpolyposis colorectal carcinoma and familial colorectal carcinoma. Cancer ;94: ;2002 [11] Renkonen-Sinisalo L., Butzow R., Leminen A., Lehtovirta P., Mecklin J.P., Jarvinen H.J. Surveillance for endometrial cancer in hereditary nonpolyposis colorectal cancer syndrome. Int J Cancer ;120:821-4;2007 [12] Rijcken F.E., Mourits M.J., Kleibeuker J.H., Hollema H., van der Zee A.G. Gynecologic screening in hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Gynecol Oncol ;91:74-80;2003 [13] Gerritzen L.H., Hoogerbrugge N., Oei A.L., Nagengast F.M., van Ham M.A., Massuger L.F. et al. Improvement of endometrial biopsy over transvaginal ultrasound alone for endometrial surveillance in women with Lynch syndrome. Fam Cancer ;8:391-7;2009 [14] Lecuru F., Le Frere Belda M.A., Bats A.S., Tulpin L., Metzger U., Olschwang S. et al. Performance of office hysteroscopy and endometrial biopsy for detecting endometrial disease in women at risk of human non-polyposis colon cancer: a prospective study. Int J Gynecol Cancer ;18: ;2008 [15] Stuckless S., Green J., awson L., Barrett B., Woods M.O., icks E. et al. Impact of gynecological screening in Lynch syndrome carriers with an MSH2 mutation. Clin Genet ;83:359-64;2013 [16] Ketabi Z., Bartuma K., Bernstein I., Malander S., Gronberg H., Bjorck E. et al. Ovarian cancer linked to lynch syndrome typically presents as early-onset, non-serous epithelial tumors. Gynecol Oncol ;2011 [17] Grindedal E.M., Renkonen-Sinisalo L., Vasen H., Evans G., Sala P., Blanco I. et al. Survival in women with MMR mutations and ovarian cancer: a multicentre study in Lynch syndrome kindreds. J Med Genet ;47:99-102;2010 [18] Russo A., Calo V., Bruno L., Rizzo S., Bazan V., i F.G. Hereditary ovarian cancer. Crit Rev Oncol Hematol ;69:28-44;2009 8
9 [19] Evans.G., Gaarenstroom K.N., Stirling., Shenton A., Maehle L., orum A. et al. Screening for familial ovarian cancer: poor survival of BRCA1/2 related cancers. J Med Genet ;46:593-7;2009 [20] Schmeler K.M., Lynch H.T., Chen L.M., Munsell M.F., Soliman P.T., Clark M.B. et al. Prophylactic surgery to reduce the risk of gynecologic cancers in the Lynch syndrome. N Engl J Med ;354:261-9;2006 [21] Yang K.Y., Caughey A.B., Little S.E., Cheung M.K., Chen L.M. A cost-effectiveness analysis of prophylactic surgery versus gynecologic surveillance for women from hereditary non-polyposis colorectal cancer (HNPCC) Families. Fam Cancer ;2011 [22] Watson P., Butzow R., Lynch H.T., Mecklin J.P., Jarvinen H.J., Vasen H.F. et al. The clinical features of ovarian cancer in hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Gynecol Oncol ;82:223-8;2001 [23] Baker J., Obermair A., Gebski V., Janda M. Efficacy of oral or intrauterine devicedelivered progestin in patients with complex endometrial hyperplasia with atypia or early endometrial adenocarcinoma: a meta-analysis and systematic review of the literature. Gynecol Oncol ;125:263-70;2012 [24] The ESHRE Capri Workshop Group (2005). Noncontraceptive health benefits of combined oral contraception. Hum Reprod Update ;11:513-25;2005 [25] Burn J., Gerdes A.M., Macrae F., Mecklin J.P., Moeslein G., Olschwang S. et al. Longterm effect of aspirin on cancer risk in carriers of hereditary colorectal cancer: an analysis from the CAPP2 randomised controlled trial. Lancet ;378:2081-7;2011 [26] Jarvinen H.J., Aarnio M., Mustonen H., ktan-collan K., Aaltonen L.A., Peltomaki P. et al. Controlled 15-year trial on screening for colorectal cancer in families with hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Gastroenterology ;118:829-34;2000 [27] Mills A.M., Liou S., Ford J.M., Berek J.S., Pai R.K., Longacre T.A. Lynch syndrome screening should be considered for all patients with newly diagnosed endometrial cancer. Am J Surg Pathol ;38:1501-9;2014 [28] Buchanan.., Tan Y.Y., Walsh M.., Clendenning M., Metcalf A.M., Ferguson K. et al. Tumor mismatch repair immunohistochemistry and NA MLH1 methylation testing of patients with endometrial cancer diagnosed at age younger than 60 years optimizes triage for population-level germline mismatch repair gene mutation testing. J Clin Oncol ;32:90-100;2014 [29] Vierkoetter K.R., Ayabe A.R., Vanrunen M., Ahn H.J., Shimizu.M., Terada K.Y. Lynch Syndrome in patients with clear cell and endometrioid cancers of the ovary. Gynecol Oncol ;135:81-4;2014 9
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereLivstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner
10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Udarbejdet af: Anbefalingerne er udarbejdet som samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi
Læs mereBRCA mutationer og brystkræft
BRCA mutationer og brystkræft Anne-Marie Gerdes (formand) 1 Kapitel 19: Opdateringer Henvisningskriterier Klinisk opfølgning i andre kapitler Webgenetik forbedrede data vedr. BRCA-analyser 2 At genetisk
Læs mereFAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem
Læs mereDokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG.
National guideline for udredning af hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan
Læs merePolyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse
Læs mereHereditær disposition til ovariecancer, HOC
Hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan Blaakær 4, udpeget af DSOG. 1: Klinisk
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereResultater og erfaringer fra DGCG
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereGenetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik
Genetisk disposition til gynækologisk cancer Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Arvelig cancer Modelsystem for cancerudvikling Identifikation af høj-risiko grupper Arvelige cancersyndromer Autosomal
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereMolekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark
Projektbeskrivelse Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark 3. januar 2011 Dansk Colorektal Cancer Gruppe DCCG HNPCC-registret Projektkoordinator Lars Henrik Jensen På vegne af Videnskabeligt
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereKlinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt
Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser
Læs mere-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg
-Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereHNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H
HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereLille mand stor biobank big data
Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereFamiliær kolorektal cancer
2369 rer risikoen for at få c. ovarii og c. salpinges med mere end 90% [10]. Risikoen for at få peritoneal cancer er dog formentlig uændret med en livstidsrisiko på op til 5% på trods af profylaktisk BSO.
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereKræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis
Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereKræ$pakker - kliniske eksempler
Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb
Læs mereTitel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi.
Titel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi. Guideline omhandler ikke profylaktisk bilateralsalpingooophorektomi
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereUdredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereBedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer. Version 1 (februar 2017) Anbefalingerne er udarbejdet som et samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi Gruppe
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereFYPA Nyhedsbrev. April 2014
April 2014 Tak for et godt og spændende årsmøde! Den 13.-15. marts 2014 afholdt Dansk Patologiselskab og Patologiafdelingen, Herlev Hospital, årsmøde på Konventum, LOskolen i Helsingør. Temaet var Multidisciplinært
Læs mereDanish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse
Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereØstrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,
Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem bør udføres på alle KRC-patienter mhp identifikation
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mere19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii
19 Arvelig Cancer Mammae - Ovarii Dette kapitel omfatter 19.1 Genetisk udredning, molekylærgenetisk diagnostik (side 1-8) 19.2 Intervention hos raske risikopersoner cancer mammae (side 8-12) 19.3 Intervention
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereKræft i æggestokke og æggeledere
Jan Blaakær GYNÆKOLOGI 1289 Kræft i æggestokke og æggeledere Diagnostik og behandling Ukarakteristisk abdominalia kan have mange årsager. Også kræft i æggestokkene. Hos danske kvinder er livstidsrisikoen
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels
Læs mereFormålet med retningslinjen er at beskrive, hvorledes patienter med Birt-Hogg-Dubéfølges på CAKS, OUH.
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mere