AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vårbyg Svampebekæmpelse i vårhvede Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Det gode vejr i weekenden har betydet, at der er kommet mange skulpesnudebiller i nogle af vinterrapsmarkerne og også i marker, hvor der er sprøjtet mod dem for en uge siden. Skadetærsklen er fortsat 1-2 skulpesnudebille pr. plante indtil marken er ved at være afblomstret og ikke er så gul længere. Temperatursummen er endnu ikke så høj, at der er risiko for skulpegalmyg. Virkningstiden af en sprøjtning mod skadedyr i rapsen er kun 3-5 dage på nuværende tidspunkt. Hvis du skal ud og sprøjte mod skulpesnudebiller, så opstår spørgsmålet, om der skal tages svampemiddel med, når der nu køres alligevel. Svampesprøjtning i raps er altid en forsikringssprøjtning. I år har vi en lang blomstring, der kunne betyde, at vi får betaling for en ekstra svampesprøjtning, men derfor vil det sandsynligvis stadig være en mindre del af sprøjtningerne, der er rentable. Hvis du vil have svampemiddel med, så vælg ca. en halv normaldosering og vælg midler med god effekt mod skulpesvamp. Se mere i AfgrødeNyt nr. 6. Nogle vinterrugmarker er allerede skredet, men i de marker, hvor bladskederne svulmer, bør du kigge efter trips. Skadetærskel er 1 mørk trips pr. bladskede. Hvis du skal bekæmpe flyvehavre i vårbyg med Primera Super, så skal det ske inden vårbyggen har et knæ. Hvis du gerne vil blande Primera Super med midler, der har effekt på tokimbladet ukrudt, så vær opmærksom på, at Starane XL, og andre midler med Florasulam, og Primera Super ikke må blandes midlerne virker dårligere, når de blandes. Desværre så har vi også ofte set svidningsskader, hvis Primera Super blandes med DFF. Derfor anbefaler vi, at du enten kører med Primera Super alene først, eller, at du blander Primera Super og f.eks. Express, og så kører Starane XL ud senere, når pileurter mm. er spiret frem.

2 I vintersæden har vi set en del svidninger med flydende gødning i år. Vi vurderer, at det skyldes kulde, samt meget blæst omkring udbringning. I de tidligste hvedemarker har mange udført den første svampebekæmpelse mod septoria. 10 dage efter sprøjtningen starter optællingen af nedbørsdøgn igen. 4 døgn med over 1 mm regn udløser en ny bekæmpelse. I sorterne Sherif og Creator starter tællingen af nedbørsdøgn først i st. 37 (faneblad på vej). Se mere i AfgrødeNyt nr. 4. I det ustadige vejr er der behov for planlægning af sprøjteopgaverne. I den forbindelse har vi samlet en oversigt over nogle af de mest brugte midlers regnfasthed. Mangler du nogen, kan regnfasthed slås op i Krav til timers tørvejr Middel Fuld effekt (timer) Væsentlig effekt (timer) Svampemidler Amistar 2 1 Efilor 1 0,5 Folicur Xpert/Folicur EW 250/Proline Xpert/Proline EC 250/Prosaro 2 1 Propulse 1-2 0,5 Bell 1 0,5 Viverda 0,25 Orius 1 0,5 Skadedyrsmidler Biscaya OD Mavrik 2F/Mavrik Vita 2 1 Karate 2,5 WG/Kaiso Sorbie/Cyperb Ukrudtsmidler Ally SX > 4 1 Express SX 4 1 Starane XL 1 Hussar OD/Hussar Plus OD 6 Primera Super 2 1 Mustang Forte 1 Zypar 1 0,5 2

3 Svampebekæmpelse i vårbyg I vårbyg er der oftest betaling for mindst én svampesprøjtning. Normalt anbefaler vi en dosering på % af en normaldosering. Hvis smittetrykket er højt, så er der en større effekt ved at sprøjte to gange end ved at hæve doseringen. Bliver det aktuelt at dele, anbefaler vi at bekæmpe med ca. 25 % af en normaldosering med ca. 14 dages mellemrum. Ved meget højt smittetryk hæves doseringen til samlet ca. 75 % af normaldoseringen. Evergreen er mindst modtagelig overfor svampesygdomme. Sorten har i de seneste 3 års sortsforsøg resulteret i et bruttomerudbytte på i gennemsnit 2,8 hkg/ha for svampesprøjtning. De mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme ( Sort Bruttomerudb. Sorternes modtagelighed I tabellen nedenfor kan du se nogle af de mest udbredte vårbygsorters modtagelighed overfor svampesygdomme. Af de viste sorter er kun Propino meldugmodtagelig. De fleste sorter har den effektive mloresistens mod meldug. Alle sorter er modtagelige for bygrust, mens der er større variation i modtageligheden for bygbladplet og skoldplet. svampesprøjtning 10 fs Meldug (-1-3)* Bygbladplet (0-3)* Bygrust (0-3)* Skoldplet (0-3)* Ramularia Evergreen 2,8-1 1) Flair 3,4** -1 1) KWS Irina 4, Crossway 4,4-1 1) Laureate 4, Propino 5, Quench 5, RGT Planet 5,4-1 1) Laurikka 6,5-1 1) Odyssey 8, * 0-3 skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 3 er meget modtagelig. -1= mlo-resistens mod meldug. 1) Egenskab for mlo-resistens er oplyst af forædlerne. ** Gennemsnit af to år. (0-3)* Bekæmpelsestærskler Meldug bekæmpes i modtagelige sorter (Propino) i de tidlige vækststadier (st ) ved over 1 % planter med angreb og senere ved over 10 % angrebne planter. Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter, hvilket er alle sorterne i tabellen, fra st. 30 ved over 10 % angrebne planter. Bygbladplet bekæmpes i meget modtagelige sorter (Laurikka) fra st. 30 ved over 10 % angrebne planter og i øvrige modtagelige sorter i st ved over 50 % angrebne planter og herefter ved over 25 % angrebne planter. Skoldplet bekæmpes ved over 10 % angrebne planter og mindst fem dage med nedbør (over 1 mm) inden for de seneste 14 dage. Optælling af dage med nedbør starter i st. 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3. I sorter med karakteren 0-1 optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra st. 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling. Ramularia ses oftest først efter gennemskridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så evt. bekæmpelse skal ske før begyndende skridning. I de danske forsøg har der for det meste ikke været nogen god sammenhæng mellem angreb af Ramularia og merudbyttet for svampesprøjtning. Ramularia betyder derfor mindre, end det visuelt ser ud til. De dyrkede sorter er alle modtagelige eller meget modtagelige. Ønskes effekt mod Ramularia, vælges løsninger med f.eks. Proline, Proline Xpert, Prosaro, Bell og Rubric/Maredo. Pløjefri dyrkning Ved pløjefri dyrkning og samtidig forfrugt byg ses der til tider kraftigere angreb af bygbladplet og / eller skoldplet, da de to sygdomme spredes med strå- og halmrester. 3

4 Vær derfor især opmærksom på angreb af bygbladplet/skoldplet under disse dyrkningsforhold. Svampesprøjtning og maltbygkvalitet Kraftige svampeangreb kan nedsætte sorteringen og dermed gøre partiet uegnet til maltbyg. Hvis kraftige svampeangreb ikke bekæmpes, går det således ikke kun ud over udbyttet, men det kan også resultere i afregning af hele partiet til foderbygpris. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at svage angreb af svampesygdomme ikke nedsætter sorteringen eller forringer kvaliteten, og en bekæmpelse ved svage angreb derfor heller ikke er nødvendig i maltbyg. Løsningsforslag Fra st. 32 (to knæ udviklet) anbefaler vi Aproach eller Comet Pro blandet med Prosaro, Proline, Proline Xpert, Folicur Xpert eller Bell, dog anbefaler vi ikke Bell i Propino, da Bell ikke er stærk på meldug. I gennemsnit af flere års forsøg i vårbyg har der været et sikkert nettomerudbytte på omkring 0,5-1,0 hkg pr. ha for at anvende løsninger indeholdende Comet Pro/Aproach i forhold til flere triazoler alene. I forsøg med meget skoldplet har løsninger med moderat effekt mod skoldplet, dvs. løsninger indeholdende Orius og Bumper klaret sig mindre godt, og andre løsninger foretrækkes i skoldpletmodtagelige Skoldplet - i starten ligner det at der er hældt kogende vand på bladet 4 sorter. Af midlerne Proline/Proline Xpert/Prosaro/Folicur Xpert har de førstnævnte midler bedst effekt mod skoldplet. Mod rust er rækkefølgen omvendt. Regler for brug af visse triazoler Vær opmærksom på reglerne for den maksimalt tilladte mængde af triazoler se mere i AfgrødeNyt nr. 4. Sprøjteteknik Anvend omkring l vand. Mest vand anvendes ved stor plantemasse (sen sprøjtning) og tørre blade (sprøjtning om dagen). Der kan f.eks. anvendes en 025 lavdrift/ refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (150 l vand) eller en 03 lavdrift/ refleksdyse med 3,0 atm. og 8 km/t (180 l vand).

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 8

9 Svampebekæmpelse i vårhvede I vårhvede skal man især være opmærksom på gulrust. I tabellen ses en oversigt over de mest udbredte vårhvedesorters modtagelighed. Der ser ikke ud til at være de store forskelle på sorternes modtagelighed over for Septoria, og der har typisk været svage til moderate angreb. Data for hvedebladplet og brunrust er meget begrænsede, fordi angreb har været sjældne. Vårhvedesorternes modtagelighed for meldug og gulrust. Sort Bruttomerud. svampebekæmpelse Meldug (0-4)* Gulrust (0-4)* Pct. dækning gulrust, (maks. angreb) hkg/ha, i alt 10 lok lok fs KWS Bittern 3,4 (maks. 6,2) 2 2 3,0 (8,0) 0,6 (1,8) Dafne 2,9 (maks. 4,6) 2 3 4,9 (30,0) 0,1 (0,3) KWS Willow 2,8 (maks. 6,8) 0 2 1,5 (11,0) 0,2 (0,8) Harenda (4,0) (maks. 4,9) ,07 (0,3) Alondra 2,0 (maks. 5,5) 0 2 2,9 (13,0) 4,6 (9,0) * 0-4 skala, hvor 4 er ekstrem modtagelig. ( ) = kun 1 års resultater Bekæmpelsestærskler Meldug bekæmpes ved over 25 % angrebne planter i de tidlige vækststadier. Gulrust bekæmpes ved konstateret forekomst. Brunrust bekæmpes ved over 25 % angrebne planter i st (1 knæ udviklet) og herefter ved over 10 % angrebne planter. Septoria. Smittetrykket af Septoria er lavere i vårhvede end i vinterhvede, og der skal flere dage med nedbør til at udløse en bekæmpelse, men det nøjagtige antal er ikke undersøgt. Behovet vurderes ud fra angrebsgraden og nedbørsforholdene. I st (skridning) udløses en bekæmpelse, hvis der er over 10 % planter med angreb på 3. øverste blad. Hvedebladplet kan være et problem ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning, mens svampen er mindre hyppig i pløjede marker. Angreb er dog oftest svagere i vårhvede end i vinterhvede. Løsningsforslag Vi anbefaler en lavere indsats i vårhvede end i vinterhvede, fordi smittetrykket af Septoria er lavere i vårhvede, og de opnåede merudbytter for svampebekæmpelse har været lavere. Ved aksbeskyttelsen, der udføres omkring skridning, anbefaler vi en indsats på 30 % normaldosering. Behandlingen skal ikke deles, som vi plejer at gøre i vinterhvede. Hvor der undtagelsesvis er angreb af hvedebladplet vælges Proline eller ved samtidig angreb af gulrust vælges Prosaro/Proline Xpert, hvor dosis (indhold af Proline) tilpasses smittetrykket af hvedebladplet. Triazolregler Ligesom i vårbyg er der i vårhvede en begrænsning i mængden af triazol. 9

10 Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis dine marker ligger i en kommune, der har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo. Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere. Kravet er at: Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Det betyder, at målet skal være at bekæmpe planterne, så de dør. Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og sætter frø i løbet af august. Tidspunkt for bekæmpelse Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, når planterne er nemme at se i landskabet, og stadig er mindre end cm. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne. Metode til bekæmpelse Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er en langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over 4-6 år, indtil jordens frøbank er udtømt. Der findes som udgangspunkt fire forskellige bekæmpelsesmetoder: Afgræsning Slåning Rodstikning Kemisk bekæmpelse 10 Uanset hvilken måde du vælger at bekæmpe bjørneklo på, så vær opmærksom på, at saften fra planterne kan skade din hud og dine øjne, så de bliver overfølsomme overfor sollys. Afgræsning Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og tager ikke skade af planternes saft. Har du en større areal med kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse i en periode, hvis det er muligt på arealet. Slåning Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger. Rodstikning Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være ca cm rod på den væltede plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø. Kemisk bekæmpelse Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 5-6 ml pr. 10 m² svarende til 5-6 l pr. hektar. Tilsæt spredeklæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke gives plads til fremspiring af nye bjørnekloplanter. Du kan finde afstandskrav til vandløb og søer på etiketten af glyphosatmidlerne, samt afstandskrav til 3 arealer. Glyphonova 450 Plus, Glyfonova Plus og Roundup PowerMax har ingen afstandskrav til vandløb og søer og kan derfor anvendes mod bjørneklo på vandløbsbrinkerne. Roundup Power Max har dog et afstandskrav på 5 m til 3 arealer. Der er også en godkendelse til mindre anvendelse af Express SX og Trimmer 50 til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Naturarealer og arealer med miljøstøtte Bemærk, at på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, som f.eks. enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der som udgangspunkt ikke bruges kemisk bekæmpelse med mindre der er søgt og givet en dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøordninger. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB) må der ikke ske kemisk bekæmpelse og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse. Ikke længere krydsoverensstemmelse Fra 2015 er bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke omfattet af krydsoverensstemmelse. Frivillige MFO-randzoner og brakarealer På arealer der er anmeldt som frivillige MFO-randzoner, er det som udgangspunkt ikke tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler. Det er dog tilladt, at foretage selektiv kemisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo. På dine brakarealer må du, uanset forbudsperioden 1. maj til 31. juli, slå og anvende plantebeskyttelsesmidler i hele ansøgningsåret til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bjørneklo må slås selektivt og nedvisnes ved brug af plantebeskyttelsesmidler og derefter fjernes fra dine brakarealer.

11 Kommende arrangementer Kommende arrangementer Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby Sæt allerede nu X i kalenderen tirsdag d. 27. juni kl VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. 1. maj 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. Telefonvagt fredag d. 26. maj Centrovice holder lukket fredag d. 26, maj, men vi har følgende planteavlskonsulenter på telefonvagt fra kl , hvis du har brug for planteavlsrådgivning: Aksel Nielsen mobil Hans Kristian Abildskov mobil Lars Bønløkke mobil Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 24. maj Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11

12 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders Sigersted Tlf. nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr Mobil Nr Lars Falch Bønløkke Tlf nr Mobil Nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mobil Nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr