KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2017) 6469 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår præcisering af, hvordan kriterierne i artikel 20, stk. 1, litra c), nr. i, skal anvendes til at vurdere, om bestemte begivenheder ville medføre væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Ved forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater (benchmarkforordningen) indføres der en fælles ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, der anvendes som reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde i Den Europæiske Union. Forordningen har på den måde til formål at medvirke til, at det indre marked fungerer på tilfredsstillende vis, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse. Denne delegerede forordning er baseret på en fakultativ beføjelse i benchmarkforordningen. Spørgsmålet om nærhedsprincippet indgik i konsekvensanalysen af benchmarkforordningen. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE Kommissionen anmodede Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om at yde teknisk rådgivning om eventuelle delegerede retsakter vedrørende benchmarkforordningen. ESMA leverede denne rådgivning til Kommissionen den 10. november I forbindelse med udarbejdelsen af sin tekniske rådgivning afholdt ESMA to offentlige høringer en i februar-marts 2016 (51 offentliggjorte svar 1 ) og en anden i juni 2016 (33 offentliggjorte svar 2 ). Den afholdt også en åben høring den 29. februar Kommissionen deltog i møderne i ESMA-taskforcen, der forberedte rådgivningen og den åbne høring, og tog hensyn til disse ved udarbejdelsen af den delegerede forordning. Overordnet set støttede respondenterne til ESMA's høring om udkastet til den tekniske rådgivning ESMA's tilgang. Med denne tilgang opstilles der en ikke-udtømmende liste over kriterier, som de kompetente myndigheder samlet set bør tage i betragtning i hvert enkelt tilfælde. Respondenterne fandt det ikke nødvendigt at tilføje yderligere kriterier til kriterierne i denne delegerede forordning. Der blev taget hensyn til nogle af de mere detaljerede forslag i forbindelse med den endelige tekniske rådgivning. Andre bemærkninger omhandlede ikke elementer i rådgivningen, men vedrørte andre spørgsmål i forbindelse hermed. En respondent påpegede, at værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, som benytter et benchmark i en medlemsstat, kunne blive forstørret ved tilstedeværelsen af store depotforvaltere. Dette er blevet præciseret i en betragtning i denne delegerede forordning. En anden bemærkning til spørgsmålet om substituerbarheden af et benchmark, når det skal fastslås, hvorvidt det er kritisk, er blevet indarbejdet i den delegerede forordning. Mangel på alternativer er dog allerede et af de obligatoriske kriterier, der er fastsat i benchmarkforordningens artikel 20, stk. 1, litra c), nr.. ESMA spurgte specifikt, om begrebet en "væsentlig andel", som anvendes i flere af de foreslåede kriterier, bør videreudvikles i form af procentdele eller værdiintervaller. Blandt dem, der besvarede dette spørgsmål, var holdningerne delte. Nogle foretrak, at ESMA videreudviklede begrebet, mens andre var enige med ESMA i, at dette ville være meget vanskeligt, og bemærkede, at sådanne kvantitative tærskler kunne nødvendiggøre hyppige justeringer som reaktion på den markedsmæssige og økonomiske udvikling i ne. Ved en afvejning af fordele og ulemper ved kvantitative tærskelværdier DA 2 DA

3 forekommer det hensigtsmæssigt ikke at fastlægge dem i den delegerede forordning, da lovgivningen ikke ville være tilstrækkeligt fleksibel til at kunne sikre, at de kunne tilpasses som reaktion på den markedsmæssige og økonomiske udvikling og andre relevante faktorer. Dette er i tråd med benchmarkforordningen, som nævner anvendelse af en kombination af kvalitative og kvantitative kriterier med henblik på at give de kompetente myndigheder tilstrækkelig fleksibilitet til at anerkende benchmarks som kritiske, selv hvis de ikke overstiger de kvantitative tærskler. Kommissionen har på sin side afholdt bilaterale møder med forskellige interessenter for at drøfte indholdet af denne delegerede forordning i 2016 og første kvartal af Den har også afholdt to møder i den relevante ekspertgruppe, hvor de delegerede foranstaltninger blev drøftet af eksperter fra finansministerier og tilsynsmyndigheder i ne og observatører fra Europa-Parlamentet og ESMA. Offentligheden blev opfordret til at give feedback om Kommissiones delegerede forordning den kommissionsinterne høring af andre tjenestegrene.fra den 22. juni 2017 til den 20. juli Der indkom ingen specifikke bemærkninger om denne delegerede retsakt. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Det fastsættes i denne delegerede forordning, hvordan de kriterier, der er omhandlet i benchmarkforordningens artikel 20, stk. 1, litra c), nr. i, skal anvendes til at vurdere den potentielle virkning, som ophør eller manglende pålidelighed af benchmarket vil få på markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere. DA 3 DA

4 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår præcisering af, hvordan kriterierne i artikel 20, stk. 1, litra c), nr. i, skal anvendes til at vurdere, om bestemte begivenheder ville medføre væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 1, særlig artikel 20, stk. 6, litra c), og ud fra følgende betragtninger: (1) I betragtning af den generelle karakter af den kvalitative betingelse i artikel 20, stk. 1, litra c), nr. i, i forordning (EU) 2016/1011 og behovet for at sikre en ensartet anvendelse fra de kompetente myndigheders side af denne betingelse bør det fastsættes, hvordan i) ophør af levering af et benchmark eller levering af et benchmark på grundlag af inputdata, der ikke længere fuldt ud er repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller i levering af et benchmark på grundlag af upålidelige inputdata, i forbindelse med kritiske benchmarks, kunne have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere. (2) Kritiske benchmarks anvendes ofte i andre end den medlemsstat, hvor de leveres, og de anvendes på forskellig måde, alt efter den medlemsstat, hvor de anvendes. Det er derfor muligt, at der bliver væsentlige konsekvenser i en eller flere eller på EU-plan. Det er ligeledes muligt, at der bliver væsentlige negative konsekvenser med hensyn til kun et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra c), nr. i. Det er derfor vigtigt at foretage vurderingen på nationalt plan, på markedsplan og på EU-plan. (3) Forordning (EU) 2016/1011 peger på fem områder, hvor der kan opstå væsentlige negative konsekvenser. Mens markedernes integritet drejer sig om markedet for et bestemt finansielt produkt, drejer finansiel stabilitet sig om det finansielle system i en medlemsstat eller Unionen som helhed. Forbrugerne påvirkes først og fremmest via de finansielle instrumenter og investeringsfonde, herunder de pensionsfonde, de har 1 EUT L 171 af , s. 1. DA 4 DA

5 investeret i, og de finansielle kontrakter, som de har undertegnet, der benytter det pågældende kritiske benchmark som reference. De potentielle konsekvenser for realøkonomien hænger direkte sammen med værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter det pågældende benchmark som reference. De potentielle konsekvenser for finansieringen af husholdninger og virksomheder må forventes at stige i takt med værdien af udestående lån i forhold til økonomiens størrelse. Forbrugere og finansieringen af husholdninger og virksomheder er mere sårbare over for negative konsekvenser, hvis den samlede gældsætning i husholdningerne og virksomheder er stor VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 De kompetente myndigheders vurdering 1. De kompetente myndigheder skal vurdere, om der er væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere ne, jf. artikel 20, stk. 1, litra c), nr. i, i forordning (EU) 2016/1011, i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i artikel. 2, 3, 4, 5 og 6 i nærværende forordning. 2. Hvis de kompetente myndigheder forventer, at sådanne væsentlige negative konsekvenser opstår i mere end én medlemsstat, skal de foretage en særskilt vurdering for hver berørt medlemsstat såvel som en generel vurdering for alle. Artikel 2 Væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet De kompetente myndigheder skal vurdere, om der er tale om væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet i overensstemmelse med følgende kriterier: a) værdien af finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, og som handles på markedspladser i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af finansielle instrumenter, der handles på markedspladser i de pågældende b) værdien af finansielle kontrakter, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af finansielle kontrakter, der er udestående i de pågældende c) værdien af investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference til måling af deres økonomiske resultater, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af investeringsfonde, der godkendt eller anmeldt med henblik på markedsføring i de pågældende d) hvorvidt benchmarket er blevet udpeget i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning nr. 2016/1011 som et muligt alternativ til eller allerede er blevet anvendt som en efterfølger til andre benchmarks, der er opført på listen over kritiske benchmarks, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 DA 5 DA

6 e) med henvisning til standarder med hensyn til regnskabsaflæggelse eller andre reguleringsmæssige formål: i) hvorvidt benchmarket er anvendt som reference for tilsynsmæssig regulering, såsom kapital-, likviditets- eller gearingskrav hvorvidt benchmarket anvendes i internationale regnskabsstandarder. Artikel 3 Væsentlige negative konsekvenser for finansiel stabilitet De kompetente myndigheder skal vurdere, om der er tale om væsentlige negative konsekvenser for finansiel stabilitet i overensstemmelse med følgende kriterier: a) værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til: i) de samlede aktiver i den finansielle sektor i de pågældende de samlede aktiver i banksektoren i de pågældende b) sårbarheden hos de finansielle institutioner, der har undertegnet eller investeret i finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference. Artikel 4 Væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne De kompetente myndigheder skal vurdere, om der er tale om væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne i overensstemmelse med følgende kriterier: a) hvad angår finansielle instrumenter og investeringsfonde, der udbydes til forbrugerne: i) værdien af de finansielle instrumenter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, og som sælges til detailforbrugere i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af finansielle instrumenter og investeringsfonde, der sælges til detailforbrugere i de pågældende et estimat af antallet af forbrugere, der har købt finansielle instrumenter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til det samlede befolkningstal i de pågældende b) hvad angår arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser: i) værdien af de pensionsordninger, der benytter benchmarket som reference, og som forvaltes af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af de pensionsordninger, der forvaltes af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i de pågældende et estimat af antallet af forbrugere, der deltager i arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, som forvalter pensionsordninger, der benytter benchmarket DA 6 DA

7 i som reference i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til det samlede befolkningstal i de pågældende en vurdering af betydningen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, som forvalter pensionsordninger, der benytter benchmarket som reference, for pensionsindkomsten for nes borgere c) hvad angår forbrugerkreditaftaler: i) værdien af forbrugerkreditaftaler, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af forbrugerkreditaftalerne i de pågældende i et estimat af antallet af forbrugere, der har indgået forbrugerkreditaftaler, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til det samlede befolkningstal i de pågældende forbrugernes gældsætningsgrad i de pågældende. Artikel 5 Væsentlige negative konsekvenser for realøkonomien De kompetente myndigheder skal vurdere, om der er opstået væsentlige negative konsekvenser for realøkonomien ved at tage hensyn til værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference, enten direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks, i de pågældende, både i absolutte og målt i forhold til bruttonationalproduktet i de pågældende. Artikel 6 Væsentlige negative konsekvenser for finansieringen af husholdninger og virksomheder De kompetente myndigheder skal vurdere, om der er tale om væsentlige negative konsekvenser for finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere i overensstemmelse med følgende kriterier: a) værdien af lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til den samlede værdi af lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i de pågældende b) et estimat af antallet af husholdninger, der har indgået lån, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til det samlede antal husholdninger i de pågældende c) et estimat af antallet af ikke-finansielle selskaber, der har indgået lån, der benytter benchmarket som reference, i de pågældende, både i absolutte tal og i forhold til det samlede antal ikke-finansielle selskaber i de pågældende d) husholdningers og selskabers gældsætningsgrad i de pågældende. DA 7 DA

8 Artikel 7 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Formand Jean-Claude JUNCKER DA 8 DA