Aktivering indsatser, effekt og antal personer

Transkript

1 Aktivering indsatser, effekt og antal personer Sagsnr Ø Dato: I det følgende beskrives de overordnede indsatser, som Jobcenter og Ungeenhed anvender i beskæftigelsesindsatsen, fordelt på følgende fem kategorier: 1. Mentor 2. Vejledning og opkvalificering 3. Uddannelse 4. Virksomhedsrettet indsats 5. Kontaktforløb, tværfaglig indsats mv. Aktiveringsindsatsen omfatter primært pkt. 1-3 (mentor, vejledning- og opkvalificering og mentor) og delvist pkt. 4 (virksomhedsrettet indsats). Udgiften til den virksomhedsrettede indsats er fordelt 50/50 mellem indsatsudgifter og serviceudgifter. Myndighedsopgaven kontaktforløb, tværfaglig indsats mv. (pkt. 5) er den, der ressourcemæssigt vejer tungest og en stor del af opgaverne er lovbestemte. Punkt 5 kontaktforløb er ikke en del af aktiveringsindsatsen og finansieres via servicerammen og er en del af Økonomi- og Erhvervsudvalgets budget (konto 6). Dette gør sig også gældende delvist for virksomhedsrettet indsats. Notatet beskriver hver indsatskategori og den eksisterende viden om indsatsernes effekter samt formidler data på antal personer, der får hhv. til mentor, uddannelse og virksomhedsrettet indsats. 1. Mentor En mentor har til opgave at hjælpe en borger tættere på arbejdsmarkedet eller støtte og fastholde en person i et arbejde, et beskæftigelsesrettet tilbud, en uddannelse mv. En mentors funktioner kan være meget forskelligartede og skal vurderes ud fra, hvad det præcis er, den enkelte har særlig brug for støtte til. Der er forskellige former for mentorstøtte: Mentor på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, hvor støtten kan bestå af introducerende eller fastholdende aktiviteter på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Mentor uden for arbejdsplads og uddannelsesinstitution, hvor mentoren kan støtte personen med forhold, der ligger uden for arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, hvis det er nødvendigt for at understøtte den beskæftigelsesrettede indsats. Det kan fx være hjælp til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen, støtte til at kontakte jobcentret eller lægen mv. Det kan også være støtte til at fjerne praktiske hindringer for, at

2 personen kan begynde et arbejde, fx hjælp til jobsøgning, besøg på virksomheden inden ansættelse, eller hjælp med benytte offentlig transport mv. Mentor som udskrivningskoordinator. Personer der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til at få et tilbud om mentorstøtte. Støtten kan bestå i at hjælpe med at koordinere og genetablere hverdagen, og understøtte vejen mod uddannelse eller job. Mentor som udslusningskoordinator. I samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen om udslusning af personer, der står overfor løsladelse, kan der være brug for en mentor. Ret og pligt mentor: Ovenstående suppleres af tilbud om mentorstøtte til gruppen af særligt udsatte aktivitetsparate borgere, hvor det er vurderet, at de ikke kan drage nytte af andre tilbud. Det fremgår af Aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at denne såkaldte ret-og-pligt-mentor skrives ud af lovgivningen fra og med juli Viden om effekten af mentorstøtte Mentorstøtte er et virksomt redskab til at skabe progression for borgeren, så de kommer nærmere arbejdsmarkedet. Resultater af effektmålinger foretaget bl.a. af Rambøll og SFI tegner et blandet billede ift. mentorstøttens uddannelses- og jobeffekt (Finansministeriet, 2018). Finansministeriet (2018) henviser til internationale studier, som overordnet peger i retning af, at mentorlignende indsats kan være et virksomt element, og endvidere, at mentor kan være et godt supplement til den øvrige aktive indsats til udsatte grupper. Ekspertgruppen (2015) peger på, at mentorstøtte som gives i forbindelse med anden indsats, har en positiv beskæftigelseseffekt for langtidsledige og anbefaler, at mentorer i højere grad benyttes til at støtte borgerne, når de først er påbegyndt arbejde eller uddannelse. I Jobcentret måles effekt af mentorstøtte på, om borgerne kommer videre i et virksomhedsrettet tilbud. Mentorer kan have silonedbrydende effekter og dermed styrke den tværfaglige indsats (Ekspertgruppen, 2015). Antal personer, der får mentor I Horsens Kommune er ca. 400 borgere aktuelt bevilget mentorstøtte. Tabellen neden for viser antal personer berørt af mentor i det pågældende år. Som det fremgår, er det primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, unge på uddannelseshjælp og borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, der modtager mentorstøtte. Ca. hver 3. mentorforløb foregår i en virksomhed. 2

3 Antal modtagere af mentorforløb fordelt på målgruppe i 2017 og januar til september A-dagpenge* 3 6 Jobparate kontanthjælp 5 4 Aktivitetsparate kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Sygedagpenge* Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering 5 3 I alt Kilde: jobindsats.dk, *Omfatter kun data frem til august måned i Vejledning og opkvalificering Vejlednings- og opkvalificeringsforløb kan bestå f.eks. af jobsøgningskurser og beskæftigelsesrettede forløb, der udbydes til alle og særligt tilrettelagte forløb såsom livsmestring, coaching mv. målrettet udvalgte grupper af ledige eller sygemeldte. Vejlednings- og opkvalificeringsforløbene foregår internt i Jobcentret eller købes hos eksterne aktører. Eksempler på interne tilbud om vejledning og opkvalificering hos Jobcentret og Ungeenheden Afdeling Værksted Praktikklar til modtagere af integrationsydelse og uddannelseshjælp samt sygemeldte. Formålet er at forberede de ledige på at starte i virksomhedspraktik. det har det formål at udvikle de unges kompetencer og funktionsniveau, således at de bliver i stand til at deltage i en ekstern praktik. & Værksted Udviklingsforløb til borgere langt væk fra arbejdsmarkedet. & Værksted Fleks i job til ledighedsydelsesmodtagere. Nye veje til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Forløbet vil understøtte borgeren på tre forskellige områder inden for fysisk træning, inden for kost- & ernæringsvejledning og inden for selvudvikling og coaching. Unge på vej (screening) til uddannelseshjælpsmodtagere med henblik på, at de unge hurtigst muligt kan vende tilbage til uddannelse eller får hjælp til at starte heri. Lær at tackle job og sygdom til sygemeldte. Jobfokus til nytilmeldte a-dagpengemodtagere. Mentor LØFT, et afklarings-, udviklings- og mestringsforløb for borgere langt fra arbejdsmarkedet. 3

4 Ungeenheden Jobparate Aktivitetsparate og Ressourceforløb Mod til Uddannelse til aktivitetsparate under 25 år m.fl. Personlig jobformidler til a-dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen indebærer en tæt kontakt med den ledige mhp. at finde ordinær beskæftigelse. Personlig jobformidler til aktivitetsparate som ifm Alle skal med er vurderet indsatsklare. De tilbud, der står i kursiv, er eksempler på integreret myndighed- og indsatstilbud, der kategoriseres som vejlednings- og opkvalificeringstilbud, og som udføres af medarbejdere fra myndighedsafdelingerne. Det bemærkes yderligere, at nytteindsatsen, som Værkstedsservice står for, er virksomhedsrettet indsats (jf. afsnit længere fremme i notatet herom). Eksempler på eksterne tilbud om vejledning og opkvalificering hos eksterne aktører Aktør Ramsdal Kontakt- og aktiveringsforløb for primært nyuddannede a- dagpengemodtagere. De er derfor oftest udlændinge, der er kommet til Danmark for at gennemføre uddannelse og efterfølgende søge beskæftigelse enten i Danmark eller internationalt. Ny aktør på vej Fleks i Job til ledighedsydelsesmodtagere. FysioDanmark Uturn til sygemeldte med smerteproblematikker. Udviklingshuset Lærings- og udviklingsforløb til unge på uddannelseshjælp. Udebo Aktivitetsparate og tunge uddannelsesparate unge mellem år. De unge har omfattende psykosociale problemstillinger, herunder psykiatriske problemer, begyndende misbrug, tidlig skadet og- eller udviklingsforstyrrelser. ASV Aktivitetsparate, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb (unge med psykiske/personlige/sociale barrierer som følge af f.eks. ADHD, asperger, autisme) Integrationsnet Fair Mad. Afklarings- og opkvalificeringsforløb for aktivitetsparate borgere under Integrationsloven samt borgere af anden etnisk herkomst på integrationsydelse, kontanthjælp eller sygedagpenge. Ungdomsskolen Opkvalificering af unge på uddannelseshjælp, således de kan deltage i og gennemføre en uddannelse eller en kompetenceudvikling der fører til selvforsørgelse. Fleks i Job er det eneste eksempel på et tilbud, som tilvejebringes såvel internt i Jobcentret (s- og Værkstedsservice) som hos en anden aktør. Lovgivningen kræver, at ledighedsydelsesmodtagere har mindst to aktører at vælge imellem. Viden om effekter af vejledning og opkvalificering Enkelte studier peger på, at der kan være positive effekter af korte, vejledende forløb og jobsøgningskurser (Finansministeriet, 2018). 4

5 Ekspertgruppen (2015) vurderer, at vejlednings- og øvrige forløb ikke i gennemsnit har positive effekter, og derfor ikke hjælper borgerne i beskæftigelse, selv om de kan være virksomme for nogle borgere og hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen (2015) anbefaler, at aktiviteterne vedr. vejledning og opkvalificering i højere grad bliver jobrettede. Det kunne fx ske ved etablering af træningsbaner ude på virksomhederne. Personlig jobformidler er et af de jobrettede tilbud, som giver positiv effekt. 3. Uddannelse I indsatskategorien uddannelse hører de ordinære uddannelser, som Jobcentret og Ungeenheden har udgifter til. Eksempler herpå er revalidering, danskundervisning for borgere omfattet af integrationsprogrammet og jobrettet uddannelse (6 ugers kurser) for dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere, der hvor arbejdsmarkedsbehovet er dokumenteret. Fælles for dem alle er, at de købes hos uddannelsesinstitutionerne. Danskundervisning til flygtninge og indvandrere er et lovpligtigt tilbud, og betales af Jobcentret. Revalidering er både økonomisk hjælp og beskæftigelsesrettede aktiviteter og består som regel af uddannelse, vejledning, jobtræning og virksomhedspraktik. Formålet er at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet og kan bestå af hhv. uddannelses- eller virksomhedsrevalidering. Revalidering kan kun bevilges, når alle muligheder efter anden lovgivning er udtømt. Derudover hører forskellige former for uddannelse målrettet jobåbninger under Jobcentret og Ungeenhedens udgifter. Det kan eksempelvis være AMU-kurser, der opkvalificerer ledige til relevante emnebanker. FVU-test (Forberedende Voksenundervisning) som skal afklare, om en ledig er klar til FVU, indgår også i den række tilbud, Jobcentret og Ungeenheden kan henvise til og finansierer. Viden om effekter af uddannelse Der kan ikke påvises entydige positive beskæftigelseseffekter af uddannelse (Finansministeriet, 2018). Jobindsats.dk dokumenterer, at revalidering har en høj effekt. Antal personer, der får uddannelse Tabellen neden for viser antal personer, der har fået bevilget ordinær uddannelse i det pågældende år. I 2017 var 77 personer omfattet af et revalideringsforløb, i 2018 er 68 personer ind til videre omfattet af et revalideringsforløb. Et revalideringsforløb kan både omfatte ordinær uddannelse, men også praktik og løntilskudsforløb i virksomheder og øvrige opkvalificeringsaktiviteter, der ikke regnes som ordinær uddannelse. 5

6 Antal modtagere af ordinær uddannelse fordelt på målgruppe i januar til september A-dagpenge* Jobparate kontanthjælp Aktivitetsparate kontanthjælp 11 7 Uddannelseshjælp Integrationsydelse Sygedagpenge* 9 8 Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse 8 Ressourceforløb 3 7 Revalidering I alt Kilde: jobindsats.dk, *Omfatter kun data frem til august måned i Virksomhedsrettet indsats Den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Horsens består af flere parallelle initiativer og indsatser. Eksempler på Jobcentrets og Ungeenhedens virksomhedsrettede indsats er præsenteret i oversigten neden for. Eksempler på den virksomhedsrettede indsats i Horsens Kommune Virksomhedsrettet indsats/redskab Kort om indholdet Jobformidling Småjob Løntilskud og virksomhedspraktik Voksenlærling Nytteindsats Virksomhedscentre Fastholdelseskonsulenter Formidling af ordinære jobs. Formidling af ordinære job, som er på mindre en fuldtid og/eller af kortere varighed. Kan foregå i offentlige og private virksomheder af varierende længde jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Virksomheder, der antager voksenlærlinge uden uddannelse har mulighed for at få et tilskud til lønnen, hvis uddannelsen er på den såkaldte positivliste over uddannelser, der er behov for. Udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere som forudsætning for udbetaling af ydelse. Primært for job- og uddannelsesparate. Optræningsbaner i virksomheder i form af praktikker med tilknyttet mentorer. Fastholdelsesindsats målrettet borgere på sygedagpenge og i fleksjob. Viden om effekter af virksomhedsrettet indsats Jobindsats.dk dokumenterer, at løntilskud er det mest effektfulde tilbud, og i Horsens Kommune har såvel privat som offentlig løntilskud en høj effekt. Virksomhedspraktik har usikre effekter. Studier peger dog på, at korte praktikforløb har positive effekter. (Finansministeriet, 2018). Det Økonomiske Råd vurderer, at virksomhedspraktik har en positiv effekt i højkonjunktur. 6

7 Jobcentrets måling viser, at nytteindsatsen har høj effekt. På uddannelseshjælp afsluttes ca. 75% til selvforsørgelse. På kontanthjælp afsluttes ca. 55% til selvforsørgelse og yderligere ca. 15% visiteres til virksomhedspraktik eller løntilskud. Hertil kommer den del af skræmme - effekten, som betyder, at den ledige bogstaveligt talt vender i døren, når de hører om tilbuddet. Det er Jobcentrets erfaring, at småjob er et godt springbræt til beskæftigelse i et sådant omfang, at borgeren bliver selvforsørgende. Antal personer, der har fået virksomhedsrettet indsats Tabellen neden for viser antal personer, der har været berørt af virksomhedsrettet indsats i det pågældende år På grund af ny registreringspraksis er hovedparten af nytteindsatsforløbene for borgere på uddannelseshjælp og enkelte af nytteindsatsforløbene for de jobparate borgere på kontanthjælp i 2018 registreret som øvrige vejledningsforløb, og fremgår derfor ikke af tabellen. Antal modtagere af virksomhedsrettet indsats fordelt på målgruppe og år januar til september Løntilskud Nytteindsats Praktik Løntilskud Nytteindsats Praktik A-dagpenge* Jobparate kontanthjælp Aktivitetsparate kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Sygedagpenge* Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering I alt Kilde: jobindsats.dk, *Omfatter kun data frem til august måned i Kontaktforløb, tværfaglig indsats mv. Kontaktforløbet består først og fremmest af de lovpligtige kontaktsamtaleforløb mellem den ledige borger og jobcentret. Hertil kommer informations- og temamøder, jobmesser samt visitering til tilbud og tværfaglig indsats. Til indsatsen hører også muligheden for at sanktionere ydelsesmodtagere. Kontaktforløbet danner grundlag for den individuelle tilrettelæggelse af jobsøgningen og beskæftigelsesindsatsen m.v. A-kasserne deltager i dele af kontaktforløbet for ledige, der er arbejdsløshedsforsikrede. 7

8 Tværfaglig indsats er en indsats, som med udgangspunkt i den enkelte ledige, sammentænker indsatser og tilbud fra forskellige fagområder eksempelvis beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet, familieområdet mv. En tværfaglig indsats giver særligt mening, hvor den ledige har komplekse problemstillinger, der rækker ind på flere fagområder. Tværfaglig indsats er lovpligtig for ressourceforløbsydelsesmodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Viden om effekter af kontaktforløb, tværfaglig indsats mv. Finansministeriet (2018) konkluderer på baggrund af en række studier af effekterne, at en tidlig og intensiv indsats bringer ledige hurtigere i beskæftigelse, da udsigten til en tidlig og intensiv indsats tilskynder ledige til at søge arbejde. Der er stærk evidens for, at den aktive indsats i form af samtaler mellem ledige og sagsbehandlere har en positiv beskæftigelseseffekt (Finansministeriet, 2018). Kilder: Ekspertgruppen, 2015: Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Finansministeriet, maj 2018: Aktiv beskæftigelsesindsats 8