Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke

Transkript

1 Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E C D H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R / / C D E / M A F H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L S E L V S T Y R E T S B E K E N D T G Ø R E L S E O M U N D E R V I S N I N G S K O M P E T E N C E P Å D E N G Y M N A S I A L E U D D A N N E L S E ( P Æ D A G O G I K U M B E K E N D T G Ø R E L S E N ) 1. J U N I Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har ved af 28. april 2015 anmodet Institut for Menneskerettigheder om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om undervisningskompetence på den gymnasiale uddannelse (pædagogikumbekendtgørelsen). Selvstyret har overtaget lovgivningskompetencen for gymnasieområdet, og har i den forbindelse fastsat de overordnede regler om undervisningskompetence i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 4 af 30. maj Gymnasielovens kapitel 6 vedrører lærernes undervisningskompetence og pædagogikumbekendtgørelsen er lavet under bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for lærernes faglige og pædagogiske kompetence. Til udkastet til bekendtgørelse vedrørende lærernes undervisningskompetencer er to bilag, hvoraf bilag 2 udgør de faglige mindstekrav som underviseren skal besidde for at bestride hvervet som lærer på den gymnasiale uddannelse, jf. bekendtgørelsens SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder: at undervisning i menneskerettigheder indarbejdes i de overordnede målsætninger for gymnasielærens pædagogikum. at undervisning i menneskerettigheder indarbejdes i de faglige mindstekrav for gymnasielærens pædagogikum i fagene samfundsfag, samtidshistorie, historie, filosofi, kulturfag og religion.

2 Under hver anbefaling er i nærværende høringssvar stillet forslag til hvorledes menneskerettighederne kan styrkes henholdsvis i målsætningerne for gymnasielærerens pædagogikum og i de enkelte fagbeskrivelsers minimumskrav. 2. DEN INTERNATIONALE RAMME FOR UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER De internationale menneskerettighedskonventioner indeholder som hovedregel en pligt for stater til at udbrede kendskabet til de principper og standarder, der er indeholdt i konventionerne, samt til at udbrede kendskabet til menneskerettighederne generelt. 1 Eksempelvis bliver det understreget i Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, at retten til uddannelse skal tage sigte på at styrke respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder. 2 Kendskabet til menneskerettighederne er afgørende for en effektiv menneskerettighedsbeskyttelse. En lang række anbefalinger fra internationale menneskerettighedsorganer understreger, at undervisning i menneskerettigheder er en forudsætning for realiseringen af menneskerettighederne. På Verdenskonferencen i Wien i 1993 blev der sat særligt fokus på undervisning i menneskerettigheder. 3 Siden er der i FN og Europarådsregi indgået politiske aftaler, handleplaner og programmer der specifikt sætter fokus på at styrke undervisning i menneskerettigheder på nationalt niveau. 4 Dokumenterne har ikke bindende karakter, men er anbefalinger til staterne, der uddyber og fortolker, hvorledes undervisning i menneskerettigheder indgår i de retligt bindende menneskeretlige konventioner. Mest centralt står FN s Verdensprogram om undervisning i menneskerettigheder. Fælles for programmets faser og dertilhørende handlingsplaner er, at disse dels indeholder politiske forpligtelser for staterne til at indarbejde undervisning i menneskerettigheder i uddannelserne, og dels handler om at afklare pædagogisk og didaktisk, hvad undervisning i menneskerettigheder er. 5 FN s generalforsamling vedtog i 2011 FN s erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder. Erklæringen er ikke juridisk bindende, men understreger, at staterne politisk vil forpligte sig til at gennemføre undervisning i menneskerettigheder og derved styrke konkrete færdigheder, viden og refleksioner over holdninger og værdier, herunder på gymnasieniveau. 6 Erklæringen opdeler undervisning i menneskerettigheder på tre niveauer: Undervisning om menneskerettigheder, der indebærer viden og forståelse for menneskerettighedsnormer og principper og for de mekanismer, der skal beskytte menneskerettighederne 2/8

3 Uddannelse til fremme af menneskerettigheder, der indebærer udvikling af færdigheder og kompetencer til at nyde og udøve egne rettigheder og til at respektere og opretholde andres rettigheder Undervisning gennem menneskerettigheder, der indebærer læring, som respekterer både elevers og læreres rettigheder, og som sikrer et inkluderende læringsmiljø. 7 Af erklæringen fremgår, at stater bør sikre passende undervisning i menneskerettigheder for professionelle, som agerer på vegne af staten. 8 Medlemsstaterne bør ifølge erklæringen tage skridt til at styrke undervisning i menneskerettigheder gennem vedtagelse af lovgivning og administrative foranstaltninger. I sin anbefalinger til Grønland i 2011 fremhævede FN s Børnekomité Grønlands arbejde med systematisk at indsamle data relateret til implementeringen af Børnekonventionen. I den forbindelse anbefalede Børnekomitéen, at der udvikles systematiske og vedvarende uddannelsesprogrammer om menneskerettigheder og børns rettigheder for professionelle, der arbejder på børneområdet i Grønland og i særdelshed for børnene selv MENNESKERETTIGHEDER IND I MÅL FOR PÆDAGOGIKUM Det fremgår af pædagogikumbekendtgørelsens 9, hvilke målsætninger der er for lærerens undervisningskompetence. Der indgår imidlertid ingen direkte reference til lærernes kompetencer til at undervise på måder, der fremmer respekten for menneskerettighederne og herunder børns rettigheder. Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse opstiller tydlige mål for den gymnasiale uddannelse. Denne skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. 10 For at disse mål opnås foreskriver gymnasieloven, at den daglige undervisning bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 11 Det er instituttets opfattelse, at en af forudsætningerne for at realisere gymnasielovens uddannelsesformål er, at sikre at gymnasielærernes har solide undervisningskompetencer til dels at kunne undervise gennem menneskerettigheder, jf. FN s erklæring om undervisning i menneskerettigheder. Det vil sige på måder, som respekterer elevens og lærens rettigheder, og som sikrer et inkluderende læringsmiljø. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at 3/8

4 menneskerettigheder indarbejdes i de overordnede målsætninger for gymnasielærens pædagogikum. Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens 9 Målet med pædagogikum er, at læren skal kunne ( ) 6) indgå i faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til gymnasieskolens samlede aktiviteter og organisering. Målet med pædagogikum er, at læren skal kunne ( ) 6) indgå i faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til gymnasieskolens samlede aktiviteter, organisering og menneskeretlige uddannelsesmål med henblik på at sikre et inkluderende læringsmiljø. 4. MENNESKERETTIGHEDER I DE FAGLIGE MÅL Det er ligeledes instituttets opfattelse, er der er behov for at styrke de faglige mål for undervisning i menneskerettigheder i centrale fag, det vil sige undervisning om menneskerettigheder, jf. FN s erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder. Bilag 2 til pædagogikumbekendtgørelsen fastsætter de nærmere faglige mål for hvert enkelt fag som den studerende skal bestride i hvervet som lærer på en gymnasial uddannelse. Det fremgår endvidere af pædagogikumbekendtgørelsens 33, stk. 3, nr. 10, at de faglige mindstekrav skal sikre, at læreren har kompetencer til at kunne arbejde fagligt i sammenhæng med gymnasieskolens samlede opgaver. En gennemgang af bilag 2 til forslaget til pædagogikumbekendtgørelsen viser, at menneskerettigheder ikke indgår i ét eneste af fagenes faglige mindstekrav. Endvidere synes der ikke umiddelbart at være sammenhæng mellem udkastet til pædagogikumbekendtgørelsen og gymnasieskolens formålsparagraf, der som bekendt bemærker at gymnasieskolens skal forbedre elevernes evne til medbestemmelse medansvar, rettigheder og pligter. En nylig undersøgelse foretaget af Gallup for Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark blandt grønlandske børn i før- 4/8

5 gymnasiealderen (12-16 år) viser, at det er gået frem med børns kendskab til deres rettigheder siden en lignende undersøgelse blev foretaget for 5 år siden. Imidlertid er det eksempelvis kun 68 procent af de adspurgte børn i Grønland som mener, at børn har ret til at blive beskyttet mod vold. For danske børn gælder det 93 procent. 24 procent af de grønlandske børn mener, at børn har ret til et privatliv. For danske børn gælder det hele 89 procent. Ved at indarbejde undervisning i menneskerettigheder i de faglige mindstekrav for relevante fag, styrkes gymnasielærernes kompetencer til at levere konkret fagfaglig undervisning i menneskerettigheder. En sådan indarbejdelse forventes at kunne bidrage til et styrket fokus på menneskerettigheder i grønlandske gymnasier, og på sigt at kunne have en positiv indvirken på unges kendskab til deres rettigheder. En sådan professionalisering af undervisning i menneskerettigheder i overensstemmelse med gymnasieskolens formålsparagraf, vil desuden imødekomme anbefalinger til Grønland fra blandt andet FN s Børnekomité. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at menneskerettigheder indarbejdes i de faglige mindstekrav for gymnasielærens pædagogikum i fagene samfundsfag, samtidshistorie, historie, filosofi, kulturfag og religion. Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens bilag 2: Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens bilag 2: Samfundsfag Politologi: have viden om politisk teori- og idéhistorie, politologiske teorier samt viden om det grønlandske politiske system i lokale, nationale, regionale og globale sammenhænge. Denne viden skal kunne give kompetence til at forbinde teori og empiri. Politologi: have viden om politisk teori- og idéhistorie, politologiske teorier samt viden om samspillet mellem de internationale menneskerettigheder og det grønlandske politiske system i lokale, nationale, regionale og globale sammenhænge. Denne viden skal kunne give kompetence til at forbinde teori og empiri. Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens bilag 2: Samtidshistorie 5/8

6 have solid kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer fra oldtiden til i dag. have solid kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Europas historie og verdenshistorie, herunder om menneskerettighederne og om egen kulturel baggrund og andre kulturer fra oldtiden til i dag. Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens bilag 2: Historie kunne analysere følgende i historisk perspektiv: - Forhold vedrørende individ, natur og samfund samt samspillet herimellem. - Sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. kunne analysere følgende i historisk perspektiv: - Forhold vedrørende individ, natur og samfund samt samspillet herimellem. - Sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og menneskerettighederne. Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens bilag 2: Kulturfag kunne analysere både synkrone, diakrone og komparative aspekter af kulturanalytiske problemstillinger, f.eks. under inddragelse af: - Interaktion og kommunikation (verbal og ikke-verbal) på tværs af kulturer. - Integration, assimilation og segregation. - Det lokale, regionale og nationale. - Det europæiske og det ikke-europæiske. - Majoriteter og minoriteter. - Identitetsdannelse som resultat af en kulturel og historisk proces. - Etik, moral og religion. kunne analysere både synkrone, diakrone og komparative aspekter af kulturanalytiske problemstillinger, f.eks. under inddragelse af: - Interaktion og kommunikation (verbal og ikke-verbal) på tværs af kulturer. - Integration, assimilation og segregation. - Det lokale, regionale og nationale. - Det europæiske og det ikkeeuropæiske. - Majoriteter og minoriteter. - Menneskerettighederne og herunder ligebehandling - Identitetsdannelse som resultat af en kulturel og 6/8

7 - Kulturmøder. historisk proces. - Etik, moral og religion. - Kulturmøder. Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens bilag 2: Filosofi kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktiske som teoretiske aspekter af faget. kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, rettigheder og pligter teknologi og natur inden for såvel praktiske som teoretiske aspekter af faget. Forslag til pædagogikumbekendtgørelsens bilag 2: Religion have kendskab til religionsfilosofiske grundproblemer samt overblik over hovedlinjer og grundproblemer i den europæiske debat for og imod kristendom og religion fra 1700-tallet til i dag, herunder kendskab til ikkereligiøse livsanskuelser og til alment filosofisk grundede holdninger til centrale etiske spørgsmål. have kendskab til religionsfilosofiske grundproblemer samt overblik over hovedlinjer og grundproblemer i den europæiske debat for og imod kristendom og religion fra 1700-tallet til i dag, herunder kendskab til ikkereligiøse livsanskuelser og til alment filosofisk grundede holdninger til centrale etiske og menneskeretlige spørgsmål. Der henvises til sagsnummer: Med venlig hilsen Cecilia Decara Specialkonsulent 7/8

8 1 Se eksempelvis Racediskriminationskonventionens artikel 7, ØSKR artikel 13, Børnekonventionens artikel 29 samt Torturkonventionens artikel ØSKR artikel 13, stk 1. 3 Vienna Declaration and Programme of Action, para. 33. Adopted by the World Conference on Human Rights in Vienna on 25 June UN Office of the High Commissioner for Human Rights, The Right to Human Rights Education A compilation of provisions of international and regional instruments dealing with human rights education, x. 5 UN World Programme for Human Rights Education, 6 UN Human Rights Council, Resolution A/HRC/RES/13/15 on the United Nations declaration on human rights education and training, 19. december 2011, artikel Ibid., artikel 2 stk Ibid., artikel 3 og 7. 9 Børnekomitéen, 2011, Consideration of reports submitted by States parties under article 44 of the Convention Concluding observations: Denmark, anbefaling 28, CRC%2fC%2fDNK%2fCO%2f4&Lang=en; 10 Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, 3, stk. 2, 1. punktum 11 Ibid., 3, stk. 2, 2. punktum. 8/8