Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Transkript

1 Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne I dagligdagen arbejder vi med læreplanerne, via en smtte-model hvor vi hver anden måned skifter tema. Her skriver vi hvordan vi vil arbejde med den pågældende læreplan og valgte tema. Efterfølgende evaluerer vi på temaet og ser om vi har nået de forskellige mål vi har opstillet i den pågældende periode. Barnets alsidige og personlige udvikling. Vi ønsker at hvert barn skal udvikle kompetencer, til at blive en selvstændig person, der kan forstå og håndtere følelser. Tage udgangspunkt i det enkelte barn. Være anerkendende i vores tilgang til barnet. Hjælper barnet til at sætte ord på egne følelser. Skabe rum for fantasi og kreativitet. Støtte barnet i at blive selvhjulpent. Støtte barnet at kunne sætte grænser sprogligt og kropsligt. Barnets alsidige og personlige udvikling vil blive arbejdet intens med i januar Februar men dog være gennem gående i alt hvad vi arbejder med. Sociale kompetencer. Vi ønsker at hvert barn skal lærer at møde andre anerkendende og udvise empati.

2 Bevare en ordentlig omgangstone. Være anerkendende. Guide barnet i konflikthåndtering. Være gode rolle modeller. Motiverer barnet til at knytte venskaber, også på tværs af alder. Give barnet udfordringer. Vægte den frie leg. Være nærværende, give knus, kram, tryghed og omsorg. Barnets sociale kompetence vil der blive arbejdet intens med i marts og april. Endvidere vil det dog også være gennem gående i alt hvad vi arbejder med. Sprog Vi ønsker at hvert barn skal støttes i at udtrykke følelser, behov og meninger verbalt, samt udvikle sprogforståelse. Skabe et miljø hvor der er plads og rum til leg og dagligdags aktiviteter. Sætte ord på handlinger Guide barnet. Fortælle historier og tale om indholdet Være tydelige i krops og talesprog. Bruge rim og remser. Skabe rum for samtale hvor der både fortælles og lyttes, barn-barn og barn-voksen. Bruge musik/rytmik som udtryksform. Bruge sproget til at håndtere konflikter ved verbalt at sige stop/nej. Sproget vil blive arbejdet intens med i maj-juni, men vil dog være gennemgående i alt vores daglige arbejdet. Krop og bevægelse Vi ønsker at hvert barn skal udvikle deres motoriske færdigheder, vha. deres sanser.

3 Bruge sanglege og rytmik. Give barnet indsigt i sundhed, kost og hygiejne. Lave aktiviteter der udfordrer motorikken både fin og grov motorisk - her vægter vi ude rummet højt Være bevidste om at være rollemodeller være aktive sammen med børnene, og give børnene glæde ved at bruge kroppen. Tilbyde sund og varieret kost, lavet af gode råvarer. Krop og bevægelse vil blive arbejdet intens med i juli-august men dog være gennemgående i alt hvad vi arbejder med i vores pædagogiske praksis. Natur og naturfænomener Vi ønsker at hvert barn skal, udforske og eksperimentere i naturen året rundt. Lærer børnene at værne om naturen. Tage på ture i forskellige miljøer (skov,å,strand mv.) Motivere barnet til fordybelse og refleksion og at den voksne tør gå foran barnet og vise dem naturen. Opfordre barnet til at bruge sanserne i naturen Italesætte vejret og årstiderne. Tage naturen ind i de pædagogiske aktiviteter Udvise naturen respekt. Natur og naturfænomener vil der blive arbejdets intens med i september-oktober, men dog være gennemgående i alt hvad vi arbejder med. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi ønsker at hvert barn skal have kendskab til og opleve forskellige traditioner, samt opleve processen frem for produktet. Sørge for at vedligeholde vores traditioner og inddrage børnene aktivt i dette.

4 Sørge for at benytte de kulturelle tilbud der er i nærområdet. Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af forskellige materialer. Kulturelle udtryksformer og værdier vil der blive arbejdet intens med i november- december. Men vil dog også være gennem gående i alt hvad vi arbejder med. Anerkendende pædagogik Anerkendelse er en følelse, et dybt menneskeligt behov. Det handler om at blive set, hørt og forstået. I dagligdagen handler det om, at se barnet som et jeg og accepterer det. Forudsætningen for dette er, at vi skal have barnet ind under huden. Har vi ikke det, vil vi se barnet som et objekt. For at vores pædagogik kan betegnes som anerkendende skal det være gensidigt, barnet og den voksne skal være ligeværdige i relationen. Det er dog den voksne der bærer ansvaret for relationens kvalitet. Vores mål er, at vi ikke skælder ud, dette betyder ikke at barnet ikke møder krav og pligter tværtimod. Børn har brug for tydelige voksne, der udfordrer dem og kan sætte grænser, men vi forsøger hele tiden at guide og vejlede børnene i stedet for at skælde ud. Dette hænger sammen med den anerkendende pædagogik og respekten for individet. Hvis vi nægter et barn noget, prøver vi altid at sætte noget i stedet for. Barnet vil oftest møde et alternativ hvis det får nej eller en forklaring til nejet. Børn med særlige behov Vi har fokus på hvert enkelt barn og netop dette barns behov. Er der nogle børn der har særlige behov tager vi hensyn til dette og indkalder fagpersoner såsom motorik, talepædagog sundhedsplejerske og ppr efter behov. Forældre samarbejde Vi prioterer dokumentation omkring hverdagen til forældrene via billeder, tavle i forgangen. Vi bruger meget tid på at barnet får en god overlevering om morgenen og når barnet hentes. Vi arbejder med en positiv anerkendende tilgang til forældrene ved at inddrage dem i hverdagen og med en forudsætning om at forældrene kender deres barn bedst. Vi forventer nærvær fra forældrene ved aflevering og afhentning.

5 Vi bruger arbejdsweekender i institutionen hvor forældrene er en aktiv del af institutionen og lærer hinanden og os at kende på en anden måde end i hverdagen, Vi tilbyder en opstartssamtale efter 3 måneder, samtaler efter behov samt samtale inden skolestart. Anderledes er det dog i vuggestuen, her tager vi mange snakke i hverdagen og indkalder til møde efter behov. Nye forældre og børn tilbydes besøg og rundvisning inden opstart og forældrene får brev med information omkring opstart og dagligdagen i Fribørnehuset.