Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Andkær Skole for skoleåret 2007/08

Transkript

1 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Andkær Skole for skoleåret 2007/08

2 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten Formål og indhold Metode Opbygning af skolerapporten Rammer Undervisning Lærernes faglige kompetencer Variable rammer Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Elevadfærd og forældrerolle Processer De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater Elevresultater og skoleresultater Sammenfatning... 18

3 1. Kort om kvalitetsrapporten 1.1 Formål og indhold I henhold til folkeskolelovens 40a med tilhørende bekendtgørelse og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Formålet med den kommunale kvalitetsrapport er at sikre en meningsfuld implementering af Folkeskolelovens bestemmelser vedr. undervisningens kvalitet og det kommunale tilsyn. Kvalitetsrapporten skal sammen med rapporterne på skoleniveau bidrage til at skolerne og kommunen systematisk kan anvende undersøgelsesresultater til at skabe udvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporten skal give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, og skal i samspil med skolerapporterne give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den skal være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. Skolerne i Vejle Kommune er i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet blevet bedt om at svare på en række spørgsmål, der vedrører skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet centralt og fra kommunalt niveau. Skolerne har ansvar for at arbejde med en række forskellige indsatsområder. Der er sat mål for disse indsatsområder, enten fra centralt hold, på kommunalt niveau eller på skoleniveau. Og i praksis arbejder skolerne med at opfylde målene gennem fo rskellige initiativer. Men skolernes besvarelser afspejler også, at målene kun i mindre omfang anvendes som et egentligt strategisk redskab, hvor målene gøres målbare og dermed til genstand for evaluering. Det gør det tilsvarende vanskeligt at summere skole rnes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder på baggrund af kvalitetsrapporten. Den egentlige summering af skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder vil ske på baggrund af den mundtlige dialog, som forvaltningen afvikler med hver skole i løbet af efteråret 2008 med konkrete afsæt i kvalitetsrapporten for Metode Det har været og er stadig et centralt fokus at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medfører blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende syst emer er i stand til at fremskaffe de data bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. Forvaltningen har lagt ud på den enkelte skole i hvilket omfang, skolerne vil benytte medarbejderinddragelse, ligesom forvaltningen ikke har lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelse bygger derfor på skoleledernes indberetning af data om rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater incl. en detaljeret vejledning. Forvaltningen har foretaget en pilottest af indberetningsskemaerne, hvori tre skoler har deltaget. Pilotskolernes indberetninger til justeringer er blevet foretaget. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Derfor er det vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Vejle Kommune

4 befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage deciderede kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 1.3 Opbygning af skolerapporten Nærværende rapport fremstiller Vejle Kommunes afrapportering af kvalitet srapporten for SKOLE. Rapporten er udfærdiget således, at den er inddelt efter bekendtgørelsens tre fokusområder: rammer, processer og resultater og i en række meningsfulde deloverskrifter - temaer: Rammer 1.1 Undervisning 1.2 Lærernes faglige kompetencer 1.3 Variable rammer, der påvirker børn og voksnes arbejdsvilkår 1.4 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 1.5 Elevadfærd og forældrerolle Processer 1.1 Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater 1.1 Elev- og skoleresultater Denne inddeling er en ope rationalisering af bekendtgørelsen, der differentierer mellem rammer, proces og resultater. Formålet med denne inddeling er: At skabe en tematiseret kvalitetsrapport, der kan danne baggrund for analyser, konklusioner og handlinger indenfor sammenhængende o mråder At synliggøre hvilke aktører, der har mulighed for at handle indenfor rammerne af de enkelte temaer, og hvor grænserne for skoleledelsens handlerum går. Inddelingen i temaerne er udtryk for et valg. For at informationerne kan anvendes over tid og på tværs af skolerne, er det vigtigt, at afrapporteringen følger denne struktur. Det samme gælder de valg, der er truffet med hensyn til afgrænsninger, begreber og beregningsmetoder, som er beskrevet i den detaljerede vejledning, som den enkelte skole har f ået. Hvert tema indeholder en række spørgsmål, som skal besvares med tal eller afkrydsninger. Derefter følger et kommentarfelt, hvor skolens ledelse kan kommenterer svarene i tekstform. Der har været maksimal mulighed for at angive svar på max ansla g. Formålet med feltet er at give skoleledelserne mulighed for at kommenterer de data / svar, der er afgivet i spørgeskemaet, og at skoleledelserne seriøst overvejer, hvad der er væsentlig for skolen at kommenterer på, og hvad der skal trækkes frem i fokus. Det har derfor også været et selvstændigt mål, at skoleledelserne internt har drøftet, hvad der var mest væsentlig, og hvad der skulle kommenteres på. I den detaljerede vejledning, der er udarbejdet til skolerne, har forvaltningen givet følgende anbefaling til kommenteringen: Evt. forbehold eller beskrivelser af, hvordan nogle af tallene er fremkommet, hvis det ikke har været muligt at følge definition og beregningsmetode fuldt ud Analyse af tallene Ledelsens konklusioner Mulige initiativer i forlængelse af konklusionerne

5 2. Rammer 2.1 Undervisning 1. Spørgsmål 1: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? 43 40,1% 2. Spørgsmål 2: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 0 1,9% Specialundervisning? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 2 6,1% Total: 2 8% 3. Spørgsmål 3: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 1 er blevet aflyst pga. lærerfravær (i pct.): 1 0,6% 4. Spørgsmål 4: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 2 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af planlagte timer) 0 1,5% Specialundervisning? (Andel i procent af planlagte timer) 2 2,8% Total: 2 4,3%

6 5. Spørgsmål 5: Hvem gennemfører undervisning, når den planlagte lærere er fraværende? (1 = I høj grad; 2 = I nogen grad; 3 = I mindre grad; 4 = Slet ikke) I høj grad Gns I nogen grad Gns I mindre grad Gns Slet ikke Gns. En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag 55,3 % x 34,2 % 10,5% 0% En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt 5,3% 52,6 % X 39,5% 2,6% En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen 26,3 % 31,6 % x 23,7% 18,4% Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver 0% 7,9% 76,3% X 15,8% Eleverne får fri 0% 0% 71,1% X 29% 6. Spørgsmål 6: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning PÅ Andkær skole sætter vi en ære i at eleverne får den undervisning de skal have. Vi bruger kendte vikarer. I enkelte tilfælde sammenlæser vi timerne. Ledelsens går ind som vikar, hvis det er nødvendigt. Vores specialundervisning har dette år været aflyst flere gange end i forrige rapport. Dette skyldes, at lærerne der stod for dette område døde i oktober måned Lærernes faglige kompetencer 7. Spørgsmål 7: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i de obligatoriske fag og tilbudsfagene er tillagt lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefag Gns. Kompetencer svarende til liniefag Gns. Ingen af delene Gns. Dansk Dansk som andetsprog Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Idræt Billedkunst

7 Musik Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde Engelsk Tysk Fransk Spørgsmål 8: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer som liniefagsuddannelser? Svar angives i procent Speicalundevisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) 70 78,4 Specialundervisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (Andre lærere) Undervisning i specialklasser (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) Undervisning i specialklasser (Andre lærere) ,7 52,5 15 Total: Spørgsmål 9: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefagsuddannelse - 28,8 Kompetencer svarende til liniefagsuddannelse - 43,2 Ingen af delene - 12,9 Total: 0

8 10. Spørgsmål 10: Hvor mange midler er der anvendt på kompetenceudvikling af lærerne inden for flg. kategorier? SKOLERNE ANGIVER I 1000 KR. Skolebaseret udvikling (Lærerløn) Skolebaseret udvikling (Udgifter i øvrigt) Kurser (Lærerløn) Kurser (Udgifter i øvrigt) Læsevejleder (Lærerløn) Læsevejleder (Udgifter i øvrigt) Liniefagsuddannelser (Lærerløn) Liniefagsuddannelser (Udgifter i øvrigt) Dimplomuddannelse (Lærerløn) Diplomuddannelse (Udgifter i øvrigt) IT-uddannelse / kurser og lign. (Lærerløn) IT-uddannelse / kurser og lign. (Udgifter i øvrigt) Total: Midler til kompetenceudvikling af lærerne Total: Midler pr. lærer Spørgsmål 11: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Midler til kompetenceudvikling er kr. Dette er det samlede tal for alle lærere. Vi har i dette skoleår valgt, at sætte meget fokus på IT området. Jævnføre vores forrige kvalitetsrapport har vi fået implementerede intraen i vores pædagogiske hverdag. Det betyder at der ingen papir er mellem skole og hjem. Det har været vigtigt for os, at personalet er klædt på til denne opgave, så IT bliver et naturligt arbejdsredskab. Vores teamsamarbejde bliver også prioriteret højt. Det betyder, at der både er brugt penge på klasseteams og storteams

9 2.3. Variable rammer 12. Spørgsmål 12: Antal elever pr nyere pc med internetadgang? 4 4,5 13. Spørgsmål 13: Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i skoleåret 2007/08? Spørgsmål 14: Hvor stor en procentdel udgør de anvendte undervisningsmidler af skolens samlede budget pr. 5. september? 5 9,8 15. Spørgsmål 15: Elever og klasser i normalundervisningen Antal klassetrin (0.-9. klasse) 7 8,6 Antal spor 7 2 Antal elever i normalundervisningen Antal elever totalt (kilde: UNI-C) Total: 16. Spørgsmål 16: Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklassekvotienten)? Kommunes gns ,5 17. Spørgsmål 17: Hvor mange elever er der pr. lærerstilling i normalundervisningen (Antal elever divideret med antal fuldtidslærerstillinger i normalundervisningen)? 14 13,6 18. Spørgsmål 18: Hvor stor er den gennemsnitlige udgift í normalundervisningen pr elev. i skoleåret 07/08? Tages pr. 5. september

10 19. Spørgsmål 19: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Vi har brugt en del på, at opgradere vores IT isenkram. Vi skal det næste skoleår blive bedre til at udnytte de muligheder, der er på internettet, så vi kan spare penge på især engangsmaterialer. Vi oplever ikke, at der er for få midler til at drive skole. Det der har været værst for os, er den regulering der kommer på elevtallet to gang i året. 2.4 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 20. Spørgsmål 20: Hvor mange (antal) elever undervises i specialklasser på skolen? 0 14, Spørgsmål 21: Hvor mange af de elever, der går på skolen, har et andet sprog end dansk som modersmål? Antal 0 32,4 Pct. af alle elever 0 7,3 22. Spørgsmål 22: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i kroner? Spørgsmål 23: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i pct af alle elever? Spørgsmål 24: Hvor mange (antal) elever har modtaget specialpædagogisk bistand (URS)? Spørgsmål 25: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i kroner?

11 26. Spørgsmål 26: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i pct. i forhold til skolens samlede budget? 0 1,4 27. Spørgsmål 27: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet særlige undervisningstilbud Vi er i den situation, at vores URS midler for en stor del kan bruges profylaktisk. Vi laver læsekursus, sætter ekstra lærere på i en klasse osv. 2.5 Elevadfærd og forældrerolle 28. Spørgsmål 28: Andel elever i SFO i forhold til elevtallet på de klassetrin, hvor SFO tilbydes (Angivet i procent) Kommunes gns klasse 98 81, klasse 78 28,9 Total: Spørgsmål 29: Elevfravær i henhold til skolens fraværslister i skoleåret 07/08 Sygdom (pct) 6 4,2 Andet lovligt fravær (pct) Ulovligt fravær (pct) 4 1,7 1 0,7 I alt (pct) 11 6,6 30. Spørgsmål 30: Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse/10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. i skoleåret 07/08 (pct) [intet svar givet] 96,6 31. Spørgsmål 31: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, excl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold (antal) 14 58

12 32. Spørgsmål 32: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler på det tidspunkt hvor de flytter? (antal) Privatskoler 0 6 Folkeskoler 9 11 Efterskoler 0 6 Total Spørgsmål 33: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Der er 7 børn der er flyttet til vores overbygningsskole. Det er især vores 3. og 5. klasse, hvor der er flyttet børn fra. 3. klasse på grund af konflikter mellem eleverne og 5. klasse på grund af mange lærerskift. Personalet og betsyrelsen har brugt en del tid på at diskutere, hvad vi kan gøre ved det. Vi er klar over, at det er en problemstilling, vi skal arbejde med. 3. Processer 3.1 De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet 34. Spørgsmål 34: Skole/hjem samarbejdet, herunder elevplaner Hvor stor en andel af skolens elever er der udarbejdet elevplaner for? (angives i %) , Spørgsmål 35: Er der på skolen en fælles retningslinie for: Ja Gns. Nej Gns. skole/hjem samarbejdet X 97,06 2,94 konflikhåndtering med forældre 39,39 x 60,61 elevplanens form og indhold x 91,18 8,82

13 36. Spørgsmål 36: Her kan du indsætte linket ved bekræftende svar på ovenstående spørgsmål skole/hjem samarbejdet - konflikthåndtering med forældre elevplanens form og indhold Spørgsmål 37: Elevplanen I høj grad Gns. I nogen grad Gns. I mindre grad Gns. Slet ikke Gns. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole / hjem samtale? 94,12 x 5, I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 8,82 52,94 29,41 x 8, Spørgsmål 38: Hvilke elementer indgår i skole/hjem samarbejdet Kommunes gns. Årsplaner 82% Skole/hjem samtaler 100% Forældremøder 100% Uge/månedsbreve 94% Forældreintranet 47% Andet: specificér: 38% 39. Spørgsmål 39: Følger ledelsen op på skole / hjem samarbejdet og i givet fald hvordan? Ja, hvordan: Læser alle elevplaner. Har det som et punkt på TUS. Nej (sæt kryds): 40. Spørgsmål 40: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Aldrig Gns. Årligt Gns. Hvert kvartal Gns. Hver måned Gns. Oftere Gns. Indskoling 0 9,38 31,25 x 21,88 37,5 Mellemtrin 0 9,09 33,33 24,24 x 33,33 Udskoling 3,7 7,41 33,33 33,33 22,22

14 41. Spørgsmål 41: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvilke fokusområder er genstand for den løbende evaluering? Det er især den faglige del, der bliver evalueret. Elevens alsidige personlige udvikling bliver i enkelte klasser evaleuret i porte folien. Elevsamtalerne er der hvor lærerne får evalueret, hvordan eleven har det. 42. Spørgsmål 42: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Punktet løbende evaluering tages op på lærermøder. Derudover er det føjet ind i årsplanen, så man inden undervisningen går i gan, har gjort sig t anker om, hvad og hvordan der skal evalueres. I mus og tus er punktet også med. Vi har i maj måned lavet en evalueringscafé, hvor lærerne gav hinanden gode idéer til nye evalueringsformer. 43. Spørgsmål 43: Specialpædagogisk bistand. Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål Vores ressourcecenter har et tæt samarbejde med PPR psykologen, læsekonsulenten og talepædagogen. Et samarbejde der fungerer godt. Få gang har vi haft brug for at samarbejde med SOS, og dette samarbejde er også godt. Teamet omkring ressourcecenteret har samarbejdstid, så de har mulighed for at lave sparring med hinanden. 44. Spørgsmål 44: Dansk som andetsprog Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål [intet svar givet] 45. Spørgsmål 45: Helhedsskolen. Hvordan samarbejder pædagoger og lærere i Helhedsskolen generelt? Fælles planlægningen af dele af undervisningen Fælles gennemførelse af dele af undervisningen Fælles evaluering af dele af undervisningen Elevens alsidige personlige udvikling Ja, der er fælles planlægning af skoledagen. Dette gøres på ugentlige samarbejdsmøder. Pædagogerne er er i gang med redefinere deres rolle i undervisningen. Især projektuger og værkstedstimer bliver evalueret samlet. Dette område bliver der brugt meget tid på, da det er pædagogen der laver det systematiserede socialiseringsarbejde. Andet 46. Spørgsmål 46: Helhedsskolen. Hvor mange ugentlige lektioner indgår pædagogerne i undervisningen i gennemsnit: 0-3 klasse 11 13,41

15 Total: Spørgsmål 47: Faglighed/inklusion Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor faglighed/ inklusion? At holde diagnostiserede elever i klassen, så længe det er muligt. At lave fagteams, hvor der udelukkende snakkes faglighed. At italesætte hverdagsrummelighedens muligheder og begrænsninger. 48. Spørgsmål 48: Selvstyrende teams Har I selvstyrende teams på skolen? Ja 88% Nej x 12% 49. Spørgsmål 49: Selvstyrende teams Hvilke beføjelser er udlagt til selvstyrende teams? Skemalægning 70% Vikardækning 67% Økonomi 57% Specialundervisning 33% Timer til danske som andetsprog 20& Andet 33% 50. Spørgsmål 50: Selvstyrende teams Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor selvstyrende teams? Vi skal først i kommende skoleår til at gøre os nogle erfaringer med selvstyrende team. Vi er i gang med en proces, hvor vi arbejder systematisk. Vi skal have defineret os selv udfra en teamperformancemodel. 3 punkter er i fokus. Orientering: Hvem er vi? Tillidsopbygning. Mål og roller. Et andet punkt er den fælles årsplaner. Hvordan sikrer vi, at det bliver trinmålene, der 51. Spørgsmål 51: Evalueringskultur Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor evalueringskultur? At lave evaluerbare mål. At bruge evalueringen til noget. At finde den rigtige evalueringsform. 52. Spørgsmål 52: Skolebibliotek Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor skolebiblioteket? At videnscenteret bliver en integreret del af skolen. At gøre lokalet mere fleksibelt. At loka let bliver brugt af hele organisationen. 53. Spørgsmål 53: Elevråd Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor elevrådet? Den demokratiske proces. At lære noget om beslutningsprocesser. Tage ansvar. Helt konkret arbejder elevrådet med trivsel, at få penge til overdækning af cykelskur og få gode legeaktiviteter til frikvartererne.

16 54. Spørgsmål 54: Lokale indsatsområder Hvilke lokale indsatsområder arbejder skolen med, og hvordan udfoldes disse? At bruge IT i undervisningen. Altså som en integreret og naturlig del. Bruge alt det undervisningsmateriale, der ligger på internettet. Dette er et punkt vi tager op på lærermøder og i på intraen, hvor der er idé udveksling. Vi har i dette år også arbejdet med intraens debatforum. Hvad kan debateres offentligt? Her har vi lavet retningslinier på området. Vi har den anerkendende tilgang som indsatsområde. 55. Spørgsmål 55: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Overordnet kan det siges, at vores udgangspunkt er at strukturere hverdagen for børn og voksne, så vi opfylder vores grundværdi tryghed i hverdagen. Det gælder på alle niveauer i organisationen og i alle kontekster. Først når vi sætter handling på en værdi, bliver den brugbar. Vi øns ker fremadrettet at lave en mere fleksibel pædagogisk hverdag. Dette tror vi tildels kan lykkes, når vi organiserer os i selvstyrende teams. Endvidere vil vi sætte fokus på elevernes læringsstile. Processer og kvalitet skal ledes. Derfor er det vigtigt at ledelsen er gode rollemodeller. ledelsen arbejder i team. Vi evaluerer og uddanner os, så vi kan honorere de stadig stigende krav til vores lederkvaliteter. 4. Resultater 4.1 Elevresultater og skoleresultater 56. Spørgsmål 56: Afgangsprøver. Gennemsnit af karakterer ved afgangsprøven Samlet resultat 6,6 Dansk læsning 7,0 Dansk retstavning 6,1 Dansk skr. 6,5 Dansk orden 6,7 Dansk mdt. 7,4 Matematik skr. Problem Matematik skr. Færdighed 6,4 7,0 Matematik mdt. 4,3 Engelsk skr. 6,5 Engelsk mdt. 6,7

17 Tysk skr. 5,8 Tysk mdt. 5,4 Fransk skr. 6,0 Fransk mdt. 5,6 Biologi skr. 5,6 Geografi skr. 7,1 Historie skr. 5,8 Fysik/kemi 5,5 Samfundsfag 5,5 Kristendom 7,4 Total: 57. Spørgsmål 57: Undervisningsmiljølov. I bedes vurdere om I opfylder det pågældende spørgsmål. I har efterfølgende mulighed for at uddybe Jeres svar. Ja Gns. Nej Gns. Udarbejder I jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Sørger I løbende for at revidere og tilpasse undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? X X 96,77 3,23 96,77 3,23 Gør I undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? 87,1 X 12,9 Giver I eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? X 19,35 Sørger I for at inddrage undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen? X 19,35 Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 90,32 x 9, Spørgsmål 58. Skolens kommentarer til svarfordelingerne på spørgsmål 57 Det skal være et indsatsområde til næste skoleår. Vi holder elevmøder hver uge med eleverne, når får børnene mulighed for at sige, hvis der er noget, vii skal ahve lavet om med indretning, bygninger, regler osv. Vores elevråd tager aktuelle ting op. Vores skole har jo kun børnene til 6. klasse, så de er nok lidt for små, til selv at tage initiativ. Dette område skal vi have systematiseret. 59. Spørgsmål 59: Lokale læsetests Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan s. 13? De lokale læsetest er udført og gennemarbejdet sammen med kommunes læsekonsulent. Resultatet har været tilfredsstillende og de initiativer der skal sættes i værk over for den enkelte elev er i gang.

18 60. Spørgsmål 60: Specialelevers præstationer samt klagefrekvens Hvordan klarer elever, der har modtager specialpædagogisk bistand og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog sig i forhold til eleverne set under et - Dårligere 61. Spørgsmål 61: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elevresultater og skoleresultater Der er ingen tvivl om, at dette område skal der fokus på. Vores AKT funktion har været "nede" tre kvart år. Vi starter nu forfra med at uddanne personalet igen. I starten af det nye skoleår, skal AKT læreren lave UMV, den vil i løbet af september måned være tilgængelig på nettet. Med hensyn til de faglige resultater er der ingen tvivl om, at læsevejlederfunktionen og det at sætte fokus på læsning har været givende. Vi har nogle flotte læseresultater. Vi vil fortsat satte fokus på området, og vil i perioder næste skoleår, have et læsebånd hver morgen. 62. Spørgsmål 62: Afsluttende kommentarer fra skolebestyrelsen om dette års rapport Bestyrelsen vil i samarbejde med personalet sætte fokus på høj faglighed og positiv omtale i trykte medier og i almindelig omtale. Vi skal være blandt de bedste. Det skal ske ved at fortsætte det høje faglige niveau, det tætte sambejde med forældrene, det høje informationsniveau på intraen og ikke mindst overgangene fra børnehaven og mellem faserne. Skoleåret har været præget af et dødsfald og en langtidssygemelding. Derfor har der været flere vikarer end normalt. Det er at foretrække, at det er de faste lærere, der underviser børnene. Specialundervisningen og helhedskolen er områder, dr fungerer rigtig godt. Den røde tråd fra børnehaven op gennem skolegangen er en positiv ting. Det at følge børnenes udvikling og læring gennem 10 år, giver en tryghed for børn og forældre, Der er stor ros til måden, som skolens portal bliver administreret. Intraen bliver brugt flittigt. Det arbejde har høj prioritet og skal også have det i fremtiden. Fra bestyrelsens side skal der lyde en tak både til personale og ledelse for den store indsats. der er lavet i dette skoleår. 5. Sammenfatning Sammenfatning Specifikt på den enkelte skole Kvalitetsrapporten vidner om, at der stadig er behov for skolerne at arbejde med at beskrive og vurdere deres indsats i forhold til de gældende centrale og kommunale indsatsområder. I forhold til den første kvalitetsrapport , hvor der blev stillet krav om angivelse af sammenhængen mellem målsæt ninger for de enkelte områder, konkrete

19 handlinger, der skulle bidrage til opfyldelse af målet samt styrker og udviklingsmuligheder i nuværende praksis, har forvaltningen i denne udgave af kvalitetsrapporten valgt at bede skolerne om at uddrage tre fokuspunkter indenfor hvert indsatsområde. Tilbagemeldingerne fra skoleledelserne på kvalitetsrapporten gik bl.a. på, at skolerne ønskede større frihed til at beskrive og vurdere egne indsatsområder og pædagogiske processer. Dette er så sket i kvalitetsrapport Det har betydet, at der er stor forskel på, hvad og hvordan den enkelte skole har beskrevet sine indsatser. Nogle skoler har valgt at afrapportere i form af en kortfattet punktopstilling uden uddybninger. På den måde bliver det vanskeligt at drage sammenligninger. Skolernes tilbagemeldinger vidner om et stort engagement i forhold til at skabe kvalitet i undervisningen og i den række af dimensioner af skolens liv, der understøtter denne kerneydelse. Samtidig vidner tilbagemeldingerne om, at målstyringen på skolerne er i sin begyndelsesfase. Målene fungerer som overordnede retningslinier eller fokuspunkter for skolernes arbejde, og anvendes i mindre omfang som operationelt planlægnings- og opfølgningsredskab. Ligesom lærere og pædagoger i disse år arbejder på at kvalificere deres evalueringspraksis i forhold til at vurdere elevernes læring, er det nyt for skoleledelserne at vurdere skolens samlede indsats og dens resultater set i forhold til de opsti llede mål. Skal man derfor sammenfatte relevante opmærksomhedspunkter på baggrund af denne kvalitetsrapport på skoleområdet, er der to områder, der er særligt væsentlige. Det ene er skolernes evalueringsberedskab, det andet antallet af fokusområder, der arbejdes med på den enkelte skole. For evalueringsberedskabet gælder det, at en styrkelse af forholdet mellem skolens mål, handlinger, evaluering og opfølgning vil øge skolens mulighed for at vurdere, hvilke initiativer der bidrager til målopfyldelse, og hvilke der ikke gør. I første omgang er der behov for at styrke arbejdet med målsætninger, så målene bliver operationelle og derved gøres til genstand for evaluering. Antallet af fokusområder spiller en rolle i relation til kvalificering af dette arbejde. Jo flere fokusområder, skolerne arbejder med, jo vanskeligere er det at arbejde målrettet og afsætte den fornødne tid til målstyringen, herunder udarbejdelse af operat ionelle og målbare mål samt evalueringsplaner for, hvordan der i praksis kan måles på resultater af en given indsats. Den fremadrettede proces på skolerne er forvaltningens opfølgning af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Opfølgningen foregår på den enkelte skole, hvor repræsentanter fra skoleafdelingen afvikler en dialog med skolens ledelse med afsæt i den konkrete kvalitetsrapport I dialogen vil der også blive set på sidste års kvalitetsrapport. Efter dialogen udarbejdes en specifik sammenfatning for skolen, der sættes ind i kvalitetsrapporten efter dette afsnit. Sammenfatning specifikt Skolen har prioriteret at give den it-baserede undervisning og kommunikation et løft. Dette har også givet gode erfaringer i forhold til arbejdet med elevplaner. Når man udregner skolens udgifter til normalundervisning pr. elev, så ligger den lidt over gennemsnittet for kommunens skoler. Skolens gennemsnitlige klassekvotient ligger under gennemsnittet i kommunen. Skolebestyrelsen har besluttet, at sætte fokus på at fastholde eleverne. Forældre, der beslutter at flytte deres børn til andre skoler, bliver interviewet om årsagerne til flytningen og der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse i hele forældrekredsen. Der arbejdes også på at forbygge, at konflikter udvikler sig ved at der dannes forældreråd i alle klasser og at medarbejderne får afsat ekstra tid til at mødes med forældrerådene. Elevernes fraværsprocent er relativt højt. Skolebestyrelsen er inddraget i en proces, hvor der bl.a. etableres mulighed for at melde årsager til fravær på forældreintra.

20 Antallet af pædagogtimer i helhedsskolen ligger relativt lavt i forhold til gennemsnittet. Årsagen er tildelingsmodellen, hvor det er lønsummen, der er styrende. Hvis man har mange medarbejdere med høj anciennitet, er der ikke råd til så mange timer. Skolen har lavet en procesplan på indførelsen af selvstyrende team, så alle fra august 2009 arbejder i selvstyrende team. Skolens Videnscenter/læringscenter er et fokusområde, hvor der i samarbejde med kommunens skolebibliotekskonsulent er udarbejdet en handlingsplan. Der arbejdes bl.a. med at børnehaven får større gavn af læringscentret. I forhold til faglighed og inklusion er der i KL-partnerskabet fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Skolen har gode eksempler på at det har været muligt at rumme diagnosticerede børn i normalklasser, men gør også opmærksom på, at rummeligheden kan strækkes så langt, at det bliver til skade for både barnet, kammeraterne og de voksne. AKT - funktionen er omlagt, så den er delt ud på flere. Derved er skolen ikke så sårbar, hvis der sker udskiftning i medarbejderne. I evalueringssammenhæng er det fortrinsvis SMTTE- modellen, der anvendes, men ved et cafearrangement blev andre modeller præsenteret. Alle børn bliver test for læringsstile og hæfterne om systematisk evaluering anvendes i dansk og matematik. Elevplanerne udarbejdes elektronisk og anvendes dynamisk. Der er ønske om at lav e et udviklingsarbejde på forældresamtalerne, så de tilpasses den nye arbejdsform med elevplanerne. Det blev drøftet hvordan eleverne inddrages. Skolens kommunikation med forældrene foregår udelukkende elektronisk. Der er kun et forældrepar, der ikke har netadgang derhjemme. Der er udarbejdet retningslinier for brug af forældreintra. Det blev påpeget, at skolen ikke lever op til loven om undersøgelse og offentliggørelse af elevernes undervisningsmiljø. Skolen har lavet en handlingsplan, så undersøgelsen er gennemført og offentliggjort senest medio oktober Skolens ledelse vurderer på baggrund af læse-, stave- og matematiktest på alle klassetrin at skolen faglige niveau ligger over middel. Skolen har to uddannede læsevejledere, hvor den ene tillige er leder af skolens videnscenter/læringscenter.