Tilladelse til udledning af overfladevand fra Amager bakke, Amager Ressource Center (ARC), Vindmøllevej 6 til Margretheholm Havn, Københavns Havn.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Amager Ressourcecenter Kraftværksvej København S Att.: Jonas Nedenskov, jne@a-r-c.dk Sagsnr Dokumentnr Tilladelse til udledning af overfladevand fra Amager bakke, Amager Ressource Center (ARC), Vindmøllevej 6 til Margretheholm Havn, Københavns Havn. I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra tagareal på Vindmøllevej 6, matr. nr. 536, Amagerbros Kvarter, til Margretheholm Havn, Københavns Havn. Baggrund Amager Ressource Center (ARC) har, ved Jonas Nedenskov, den 2. september 2015 ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra Amager bakke, en kunstig skibakke, der skal anlægges på toppen af ARC s nye forbrændingsanlæg. Desuden ønskes også udledt facadevand fra bygningens sider. Overfladevandet udledes til Margretheholm Havn i Københavns Havn. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S Figur 1. Oversigtskort over placeringen af det nye Amager Ressource Center (ARC) (rød markering), samt udledningspunktet af regnvand fra Amager bakke til Margretheholm Havn. Det er endnu ikke besluttet, hvilket type græstæppe der skal anlægges på bakken, dog skal tæppet være meget slidstærkt, så det ikke skal skiftes for tit. Der er tale om at anlægge en bane der enten får tilført Mobil AG6P@tmf.kk.dk EAN nummer

2 vand, eller at påføre et særligt smøremiddel (silikoneolie), der nedsætter friktionen mellem ski og skibakkens plastoverflade, som dermed giver en meget naturtro skioplevelse. Denne tilladelse er en generel tilladelse til udledning af overfladevand fra bakken, uanset typen af valgt græstæppe. Der er dog specifikke vilkår til banen, afhængigt af hvilken type der vælges, som vil fremgå nedenfor. Der er tale om et nyt udløb som allerede er etableret, og som vil komme i brug ved alle regnhændelser. Udløbet udleder også vand fra parkeringsarealer, men dette vand er ikke en del af denne ansøgning, som kun omhandler overfladevand fra Amager Bakke. Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra d.d. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når udledningen påbegyndes. 3) Udledningspunktet skal placeres i det allerede eksisterende dykkede udløb med UTM 32 Euref89 koordinaterne; X: ; Y: (jf. figur 1). 4) Der må kun udledes overfladevand fra følgende overflader fra tagareal samt facader på Vindmøllevej 6, jf. figur 1: a. Skibakken: ca m 2 b. Tagterrasser, jord/græslandskab og beton: i alt ca m2 c. Facader bestående af aluminium samt glas eller beton. Nordlig facade: m 2, sydlig: m 2, østlig: m 2 og vestlig: m 2. Afhængigt af vindretning har facaderne vandbidrag af forskellig størrelse (se miljøteknisk redegørelse nedenfor). 5) Der må ikke anvendes andre typer smøremiddel end vand eller silikoneolie, jf. ansøgningen. Hvis der ønskes anvendt en anden type, skal dette først godkendes af CMB. 6) Der må ikke udledes vand fra følgende overflader/stoffer: Zink, kobber og tombak (fx tage, tagrender, nedløbsrør) Rodhæmmer (fx grønne tage) SBR-gummi som ikke er indkapslet i miljøvenlig gummi (eksempelvis EPDM-gummi) 7) En plejeplan for de grønne arealer skal indsendes til vand@tmf.kk.dk og godkendes. 8) Denne tilladelse er ikke gældende førend plejeplanen er godkendt (se vurdering). Vandkvalitet og rensning Side 2 af 32

3 9) Vandet skal renses inden udledning. Der skal etableres sandfang og olieudskiller. Olieudskiller skal kun etableres hvis man vælger at bruge silikoneolie på skibakken. 10) Dimensionering af renseforanstaltninger skal ske i henhold til Rørcenter-anvisning 006. Olieudskilleranlæg. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift. 11) Olieudskilleren skal være udstyret med en alarm. 12) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. For olieudskiller og sandfang skal det ske således: Sandfang skal senest tømmes og bundsuges, når 50 % af slamvolumen er fyldt op. Olieudskiller skal senest tømmes, når olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten for den pågældende udskiller, eller mindst én gang årligt. Bundfældet materiale skal i øvrigt fjernes efter behov, dette afgøres fx ved pejling. Efter tømning skal udskiller fyldes med vand. I forbindelse med hver tømning, og mindst én gang årligt, skal olieudskilleren og alarmer mm., inspiceres for synlige fejl og mangler. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. Hvor der er automatiske lukkeanordninger, skal disse renses jævnligt så tilstopning undgås. Før tømning af udskiller skal evt. koalescensfiltre eller lameller optages, renses og inspiceres for defekter. Ved defekt skal koalescensfiltre eller lameller udskiftes. 13) Det første år skal der to gange årligt, ca. med et halvt års mellemrum, udtages vandprøver fra prøvetagningsbrønden. Vandet skal analyseres for suspenderet stof, samt silikoneolie og plastikstykker (de to sidstnævnte evt. ved visuel analyse, såfremt der ikke findes analysemetoder til dette). Ydermere skal det med samme frekvens tjekkes om eventuelle partikler/plastikstykker tilbageholdes i sandfanget og om silikoneolie ligger sig i olieudskilleren. Rapport/resultater af vandprøver skal sendes til vand@tmf.kk.dk. 14) Udledningen må ikke forårsage faner af suspenderet stof el.lign. i Margretheholm Havn. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 15) Det første år skal udarbejdes en rapport der indeholder følgende: a. Resultater fra tilsyn med renseforanstaltninger, udledningspunkt mv. b. Analyseresultater fra prøvetagningsbrønd som viser om vandet der udledes indeholder plastikstykker, silikoneolie og suspenderet stof. Side 3 af 32

4 c. Resultater fra tilsyn med sandfang og olieudskiller, jf. vilkår 13, hvor der redegøres for om sandfanget har den ønskede virkning med at opfange partikler/plastikstykker samt om olieudskilleren udskiller silikoneolie som antaget. d. Samlet vurdering af vandkvaliteten af det udledte vand på baggrund af analyseresultater fra prøvetagning herunder eventuelle tiltag til forbedret rensning. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Denne afgørelse kan - i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens 18 - ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek. 439 af 20. maj ) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune. 5) Vandplan , Øresund, Hovedvandopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland. 6) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Side 4 af 32

5 Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af 2. september 2015 (Bilag A). 2) Indledende møde den 17. august 2015 mellem Jonas Nedenskov (ARC), Lone Madsen og Eva Baunegaard Hemmersam (CMB). 3) Notat lavet af Rambøll for ARC: Oplæg til dimensionering af ny olieudskiller for tagvand fra Amager Bakke (Bilag B). 4) Møde den 12. januar 2016 mellem Jonas Nedenskov (ARC), Kim Brinck (Rambøll), Martin Oliver Macnaughton, Louise Andersen og Mette Dalgaard Agersted (CMB). Miljøteknisk redegørelse Det rekreative anlæg består bl.a. af en skibakke og en række grønne områder på tagfladen, hvor besøgende kan vandre eller løbe. Skibakken beklædes med en plastoverflade, så bakken kan anvendes til skiløb året rundt. Det underlag (græstæppe) der vælges, forventes at være meget slidstærkt. Figur 2. Skitseret 3D-tegning af skibakken. Det rekreative anlægs aktiviteter omfatter også en café på toppen af bakken og en klatrevæg. Ingen af disse aktiviteter eller aktiviteterne på de grønne områder på tagfladen forventes at påvirke kvaliteten væsentligt af det afledte overfladevand. Det samlede tagareal med rekreative aktivitetsmuligheder er på ca m2, hvoraf de m2 udgøres af den alpine skibakke, og ca m2 udgøres af andre overflader såsom jord/græslandskab, beton og en mindre tagterrasse (materiale uafklaret). Desuden vil facaderne bidrage med vandmængder som varierer afhængigt af fra hvilken retning vinden/regnen kommer (se under Rensning og vandmængder nedenfor). Den nordlige facade udgør ca m2, den sydlige facade ca m2, den østlige ca m2 og den vestlige ca m2. Side 5 af 32

6 Figur 3. Amager bakke set oppefra. Hvis de ovenfor nævnte aktiviteter gennemføres uden yderligere tiltag og uden brug af særlige hjælpestoffer, forventes det vand, der afledes fra tagarealerne at være lig det vand der normalt forekommer i overfladevand fra tage og befæstede arealer. Silikoneolie som smøremiddel på bakken Imidlertid påtænkes det, at der på skibakken skal anvendes et særligt smøremiddel, der nedsætter friktionen mellem ski og skibakkens plastoverflade, og giver en meget naturtro skioplevelse. Smøremidlet består af silikoneolie. Smøremidlet påføres på undersiden af skiene umiddelbart før skituren påbegyndes. Det forventes, at det samlede årlige forbrug af smøremidlet bliver op til kg. Det anvendte smøremiddel er en højviskøs polysiloxanolie (silikoneforbindelse), der ikke kan blandes med vand. I bilag A (heri bilag 1) findes et datablad for smøremidlet. Produktet har en massefylde under 1. Det er således lettere end vand, og det vil derfor danne en overfladefilm, hvis det udledes med vand. Ud fra oplysningerne i produktets datablad har smøremidlet en lav toksicitet overfor akvatiske organismer. Dette underbygges af, at polysiloxanolien ud fra databladet er flydende silikone. Silikone har meget lav økotoksicitet og er derfor meget anvendt bl.a. som tætningsmiddel i laboratorietests, da det ikke påvirker resultaterne. Oliens opløselighed i vand er i produktets datablad angivet som værende ekstrem lav. Opløseligheden i vand er yderligere oplyst til at være mindre end 100 ppb (parts per billion) svarende til, at der kan opløses mindre end 0,1 mg/l eller 0,1 g/m3. Vurderet ud fra databladet for polysiloxanolien er det reelt flydende silikone. Vandopløseligheden af smøremidlet bør derfor være den samme som vandopløseligheden af ren silikone, som i litteraturen er angivet både som værende uopløseligt i vand og som havende en Side 6 af 32

7 vandopløselighed på < 0,1 mg/l. På denne baggrund har vi tolket den angivne vandopløselighed af smøremidlet på < 0,1 mg/l som et udtryk for at detektionsgrænsen er 0,1 mg/l. Den reelle vandopløselighed er sandsynligvis væsentlig lavere. Hvis der regnes med, at der årligt falder ca. 700 mm nedbør (årsnedbør på 550 mm hvor der er inkluderet en klimafaktor på 1,3) på skibakkens m2 overflade, vil der blive udledt ca m3 regnvand. Ved en vandopløselighed af smøremidlet på 0,1 mg/l og en antagelse om at alt vandet er mættet med silikoneolie, vil der således være opløst under 770 g olie i det udledte regnvand årligt. Som beskrevet ovenfor må der forventes at være væsentlig mindre end 0,1 mg/l af olien opløst i vandet og dermed væsentligt under 770 g opløst olie i det årligt udledte regnvand. Rensning og vandmængder Rensning Overfladevandet fra skibakken, de grønne områder samt facaderne, bliver alt sammen ledt via to regnvandsledninger ( nord og syd ), som samles til en ledning der også opsamler vand fra parkeringsareal (som dog ikke er en del af denne tilladelse). Efter at vandet er samlet i en ledning, løber overfladevandet via en overløbsbrønd, sandfang, olieudskiller, vandbremse og prøvetagningsbrønd inden det udledes til Margretheholm Havn (figur 4). Dog løber vandet kun gennem en olieudskiller, hvis der på skibakken benyttes silikoneolie. Udløbet er allerede etableret, men endnu ikke taget i brug. Det er placeret i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: ; Y: Figur 4. Principskitse af klasse I udskiller med omløb. Der skal kun tilsluttes olieudskiller i tilfælde af, at der skal benyttes silikoneolie som smøremiddel på skibakken. Da silikoneolien er meget lidt vandopløselig (< 0,1 mg/l), vil den, i tilfælde af, at noget af silikoneolien udledes med overfladevandet, lægge sig som et lag i vandoverfladen og kan dermed opsamles i olieudskilleren (figur 5). Side 7 af 32

8 Figur 5. Princippet i en olie-/benzinudskiller. Det ses at olien, der flyder ovenpå vand, vil tilbageholdes, mens vandet ledes videre. Vandbremsen indstilles således, at 90 % af årsnedbøren vil renses via sandfang og olieudskiller, og 10 % af årsnedbøren vil løbe direkte ud i Margretheholm Havn og altså ikke blive renset via sandfang og olieudskiller (se evt. bilag B for nærmere forklaring angående dimensionering samt indstilling af vandbremse). Der etableres desuden en prøvetagningsbrønd, så man i fremtiden kan udtage vandprøver af vandet, hvis det ønskes (figur 4). Vandmængder Når det regner uden vind, er den dimensionerende nedbør fra taget (Qtag) 400 l/s beregnet på basis af anlæggets tagareal på m2 (vandret projektion). Denne vandstrøm fordeler sig med 250 l/s i det nordlige afløb og 150 l/s i det sydlige afløb. Ved slagregn bidrager facaderne tillige med vand til disse to afløb, og vandmængden fra facaden er beregnet som at 1/3 af facadens areal modtager samme regnmængde som taget (400 l/s). Det vil altså sige, at den nordlige facade som er m2, vil modtage regnvand fra det der svarer til ( m2/3) = m2, som er ¼ (16.000/4.000 m2) af det areal som taget bidrager med. Taget bidrager med 400 l/s, og den nordlige facades vandbidrag (Qnord) vil tilsvarende bidrage med op til 400/4 l/s = 100 l/s. For eksempel, når vinden er i nord, modtager det nordlige afløb således maksimalt 100 l/s fra facaden og 250 l/s fra taget = 350 l/s, medens det sydlige afløb kun vil modtage 150 l/s fra taget og ikke noget fra de andre facader. Når vinden er i nordøst bidrager både den nordlige facade og den østlige facade til vand i det nordlige afløb. Østfacaden bidrager endvidere til det sydlige afløb og vandet fra østfacaden forudsættes delt 50:50 mellem det nordlige og sydlige afløb. Det nordlige afløb får således maksimalt 100 l/s fra nordfacaden, 10 l/s fra østfacaden og Side 8 af 32

9 250 l/s fra taget = 360 l/s, medens det sydlige afløb modtager 10 l/s fra østfacaden og 150 l/s fra taget = 160 l/s. I nedenstående tabel 1 ses maksimalt tilførsel for forskellige vindretninger. Tabel 1. Maksimal vandtilførsel til det nordlige og det sydlige afløb, afhængig af hvorfra vinden kommer. Hvis der tages udgangspunkt i en årsnedbør på 550 mm (årsnedbør uden klimafaktor), forventes der at skulle udledes ca m3/år for bygningen ekskl. terræn, men inkl. den projicerede slagrend fra max m2 facade (1/3 af den største facade som er den nordlige på m2). Beskrivelse af vandområdet Margretheholm Havn Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager og vender dermed ud mod Øresund. Margretheholm Havn ligger mellem Margretheholm og Refshaleøen. Margretheholm Havn er robust over for hydraulisk belastning, men er mere sårbar overfor stofbelastning, da Margretheholm Havn ikke har samme vandudskiftning og fortynding som den mere åbne del af Københavns Havn og Øresund. Statslige planer Margretheholm Havn ligger i vandopland 2.3 Øresund og er i vandplanerne målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Margretheholm Havn er klassificeret som stærkt modificeret og den nuværende tilstand kan ifølge vandplanerne ikke bedømmes. Det nærmeste Natura 2000-område er Saltholm og omliggende hav som ligger ca. 5 km væk. Kommunale planer Margretheholm Havn er i Københavns Kommuneplan udlagt, inderst Side 9 af 32

10 som et område med havneformål og fritidsformål og længere ude som tekniske anlæg. Belastningen og aktiviteterne omkring Margretheholm Havn forventes derfor at være relativt store. Dog med hensyntagen til de rekreative forhold i vandområdet lystbådehavnen som er placeret i inderste del. Margretheholm Havn er beliggende i separatkloakeret område, hvilket betyder at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til havnen. Der ligger ingen badevandsområder i umiddelbar nærhed til havnen. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde følgende bemærkninger: By & Havn har ikke forholdt sig til de miljømæssige forhold herunder påvirkning af vandkvaliteten. By & Havn har herudover ingen bemærkninger Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er overfladevand defineret som spildevand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Det data der er tilgængeligt om silikoneolien, viser at olien ikke er giftig for vandlevende organismer. Ydermere er der tale om en konservativ vurdering af den kvantitative udledning af silikoneolien, idet det vurderes at hovedparten af olien vil binde sig til underlaget, og dermed ikke udvaskes med regnvandet. Desuden vurderes det, at i tilfælde af at olien skulle blive udledt sammen med vandet, vil hovedparten blive taget i olieudskilleren, da olien vil flyde ovenpå vandet inde i olieudskilleren, og dermed kan fjernes fra vandets overflade. I og med at skibakkens underlag vil være slidstærkt, vil der efter alt sandsynlighed ikke udledes plastikstykker som stammer fra banen. Hvis det skulle ske, så vil disse blive fanget i sandfangsbrønden. Dog er der i vilkår 13 sat krav om at der det første år, hvor udledningen fra skibakken pågår, skal udtages to vandprøver efter renseenhederne, således at det kan påvises at der ikke er nogle synlige plastikstykker, silikoneolie eller suspenderet stof i det udledte vand. Ydermere skal sandfang og olieudskiller tilses minimum to gange det første år, således at man kan bekræfte at eventuelle plastikstykker samt andre genstande bliver opfanget i sandfanget, og at den eventuelt udledte silikoneolie vil lægge sig som et lag øverst i olieudskilleren. Side 10 af 32

11 Der er i vilkår 8 sat krav til at en plejeplan for de grønne arealer fremsendes og godkendes førend denne tilladelse er gældende. Det skyldes at fx gødning, pesticider mv. vil kunne risikerer at blive skyllet ud med overfladevandet. Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Margretheholm Havn. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse Side 11 af 32

12 I er velkomne til at kontakte Louise Andersen på eller hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Louise Andersen Biolog /MDA Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter By og Havn, Københavns Kommune, Center for Bygninger, Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 12 af 32

13 Bilag A Side 13 af 32