Identificer naturens smagsskatte med alle sanser
|
|
- Vilhelm Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/7 Identificer naturens smagsskatte med alle sanser Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden I skal på sanketur, skal eleverne lære, hvordan man aktivt kan bruge alle sanser til at identificere og analysere spiselige vilde planter i naturen. Aktivitets-overview 1 Pararbejde: Hvert par tildeles to forskellige spiselige vilde planter, som de skal analysere med alle sanser på kopiark 1.
2 Side: 2/7 forslag til hvilke planter under forberedelse. Tip! Aktiviteten kan også gennemføres med øvrige råvarer som fx rucola og persille. Det kan dog være en fordel, hvis eleverne forinden sanketuren måske allerede har haft mulighed for at stifte bekendtskab med de planter, de senere selv skal sanke. Læs mere om hvorfor det er vigtigt at kunne bruge sine sanser aktivt, når man skal sanke i teksten her.
3 Side: 3/7 2 Fælles refleksion: Hvad kan I bruge jeres viden om sanserne til? Hvordan kan I bruge sanserne, når I møder en vild plante i naturen? Hvordan kan I huske på at bruge sanserne, når I senere kommer ud i
4 Side: 4/7 naturen? Forberedelser Udskriv kopiark. Tildel hvert par to forskellige spiselige vilde planter. Tip! Aktiviteten kan også gennemføres med øvrige råvarer(fx persille, rucolasalat, dild, purløg), da formålet med aktiviteten blot er, at eleverne lærer, hvordan man aktivt bruger alle fem sanser. Det kan dog være en fordel, hvis eleverne har haft mulighed for at stifte bekendtskab med de specifikke planter, som de senere selv skal ud og sanke. Eksempler på noget af den vilde mad, som man kan finde i naturen: Januar, februar, marts og april: ramsløg, tang, vandkarse, fuglegræs, løgkarse, almindelig syre, brændenælder, mælkebøtte eller skovsyre. Maj: bøgeblade, mælkebøtte, vild timian, bellis, bøg, fuglegræs, hyrdetaske, mælkebøtte, lind eller vandmynte. Juni: bellis, hyldeblomst, skovjordbær, skovsyre, hybenrose, hyldebær, lind, mælkebøtte, strandsennep, vandmynte eller almindelig syre. Juli: Brombær, hindbær, hybenrose, kornblomst, løgkarse, salturt, brandnælder, valnødder eller vellugtende kamille. August: brændenælde, kornblomst, brøndkarse, brombær, havtorn, hindbær, skovmærke, skovsyre, strandsennep, vandmynte eller valnød. ptember: vildæble, valnød, kantarel, bellis, brøndkarse, havtorn, hassel, kornblomst, skovsyre, brandnælder, vellugtende kamille eller vandmynte. Oktober: Hasselnødder, valnødder, vildæble, ene, brombær, bøg, tang, havtorn, skovmærke, strandsennep, vandmynte, valnød eller tragtkantarel. November: fuglegræs, peberrod, brøndkarse, kantarel, ene, bellis, vandkarse eller brandnælder. December: Løgkarse, blæretang, skovsyre, tragtkantarel, fuglegræs eller ene. Find fx en guide hos VILD MAD eller Claus Meyers Naturalmanak med øvrige forslag.
5 Side: 5/7 Læringsmål At du opnår viden om, hvordan du kan bruge dine sanser aktivt, når du skal sanke vilde spiselige planter Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds-og vidensmål i fagene natur/teknologi og madkundskab: Natur/Teknologi: Fra kompetenceområdet Undersøgelse efter 4. klassetrin: Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter, svampe og sten, herunder med digitale databaser Eleven har viden om hovedgrupper af sten og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe. Fra kompetenceområdet Perspektivering efter 6. klassetrin: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bærdygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Madkundskab: Fra kompetenceområdet Fødevarebevidsthed: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Fra kompetenceområdet Madlavning: eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser eleven har viden om sanselighed Uddybende Brug dine sanser, når du sanker: Vores fysiologiske sanseapparat består af de 5 sanser smagssansen, lugtesansen, høresansen, synssansen og følesansen (samt den kemestetiske sans, som er vores sans for smerte). I denne artikel kan du læse mere om, hvad der sker når vi smager.
6 Side: 6/7 Når man skal sanke spiselige planter, er sanserne absolut et vigtigt redskab. Med sanserne er det muligt at undersøge, hvordan planten ser ud, lugter, føles, smager og lyder. Hvis vi bruger alle vores sanser aktivt, når vi sanker, kan vi registrere enhver form for kommunikation, som planterne giver, og dette kan hjælpe os med at afgøre, hvilke plante det er. Sanserne kan derfor også hjælpe os med at identificere potentielt giftige planter og dermed mindske risikoen for at opleve allergiske reaktioner. Mange giftige planer viser nemlig tegn på, at de ikke er spiselige. Eksempelvis ved at udsende meget stærke ubehagelige lugte (som vi kan registrere med lugtesansen) eller stikke os med hårde blade eller skarpe torne (som vi kan mærke med følesansen). Når vi aktivt bruger sanserne, kan vi derfor registrere sådanne egenskaber og undgå at komme til at spise planter og plantedele, der måske kan gøre os syge. Det er derfor godt at kende og kunne bruge sine sanser, inden man tager på sanketur. Brug en god vejledning, når du sanker: MEN HUSK! Man må aldrig spise noget, man ikke er 100 % sikker på, hvad er! Det er derfor anbefalelsesværdigt, at man anvender en troværdig vejledning, når man skal på sanketur. Brug fx råvareguiden hos VILD MAD (på vildmad.dk) eller Claus Meyers Naturalmanak. En vejledning beskriver planternes særlige kendetegn, så man ved, hvad man skal søge efter ude i naturen. Så det er vigtigt, at man både bruger sit hoved og alle sine sanser, når man tager på sanketur! Kopiark Kopiark: Akt 5 - Sæt ord på plantens smag med alle sanser (kopiark).pdf
7 surt salt sødt bitter umami Vi smager med alle sanser Forløb: Udforsk Danmarks smagsskatte Forfatter: Julia Sick Info: Elevark udviklet knæk af Cathrine Terkelsen Redaktør: Cathrine smask Terkelsen Side: 1/1 en billion dufte erindringer ed alle Smage sanser Sæt konsistens ord på smagen Stil spørgsmål til din makker og skriv stikord, når han/hun smager. Hvad smager jeg på: Lugte Høre former Brug synssansen: Bed din makker om at beskrive, hvad han/hun ser? forventninger Høre (farve, form, friskhed ) Fx skinnende, plettet, grønt, stilk ager med alle sanser ge Høre Brug følesansen: Bed din makker om at bruge sine hænder til at sanse, hvordan den føles udenpå? Fx glat, ru, fedtet en billion dufte erindringer knæk smask Brug lugtesansen: Bed din makker om at beskrive dens lugt. Fx blomsterduft, sødt Minder duften om noget? te en billion dufte erindringer konsistens surt salt sødt bitter umami knæk smask surt salt sødt bitter umami Brug høresansen: Bed din makker om at tage en bid og beskrive lyden. Hvad fortæller denne lyd? Er den ende, knitrende eller Brug følesansen i munden: Bed din makker om at tage en bid, og beskrive hvordan den føles inde i munden. Er det glat, hårdt, blødt, stikkende, saftigt, tørt? former forventninger knæk smask former forventninger Brug smagssansen i munden: Bed din makker om at smage efter og beskrive hvilke grundsmage, som han/hun kan smage. Er smagen sur, sød, salt, bitter og/eller umami? konsistens Vi smager med alle sanser Smage konsistens former forventninger Høre Lugte agforlivet.dk
Man smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereKortspil: Kend de vilde spiselige planter
Forløb: Udforsk Danmarks smagsskatte Aktivitet: Kortspil: Kend de vilde spiselige planter Fag: Madkundskab, Natur/teknologi Klassetrin: Mellemtrin Side: 1/9 Kortspil: Kend de vilde spiselige planter Forfattere:
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereErindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereVi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!
Side: 1/19 Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Forfattere: Majbritt Pless, Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde
Læs mere2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Læs mereSensorik: Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens.
Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens. Maj til november. Løvskov, nåleskov. Lille og nydelig
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereDuften af jul - et memory-spil med julens dufte
Aktivitet: Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin Side: 1/49 Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Forfattere: Cathrine Terkelsen Info: Per Møller
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?
Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereNår du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.
1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du
Læs mererestaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereDuften af jul - et memory-spil med julens dufte
Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mereSmagens yderste grænse
Side 1/2 Smagens yderste grænse Mange børn oplever deres personlige yderste grænse i forbindelse med smag. I forløbet skal eleverne eksperimentere med umamismag og sammenhængen mellem synssansen, lugtesansen
Læs mereSmag smagen Lærervejledning
2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8
Læs mereMed alle syv sanser ude i naturen
Med alle syv sanser ude i naturen Den alsidige personlige udvikling Natur noter Sanseoplevelser baner vej for læring om os selv og vores omgivelser. Gennem sanserne danner vi grobund for ny viden, og de
Læs mereL Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville
L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs merelivretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen
livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!
2018-2019 NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur og teknologi i 3. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereRelaterede mærker: Mærket er velegnet til at få færdigheder i spil indenfor mærkerne 'Sav', 'Telt' og 'Bålkok'. Varighed: Minimum et døgn.
Primitur Introduktion af mærket: For at blive en rigtig eventyrer, skal man ud at opdage nyt terræn på en primitiv måde. På denne tur stifter spejderne bekendtskab med en mere primitiv lejrplads og et
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereÅrsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.
Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for
Læs mereSPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereNye mål og Madkundskab
Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereFORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING
ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereSeniorspejder: Skovtrolde
Seniorspejder: Skovtrolde Formål Formålet med dette mærke er at sende spejderne i skoven. De skal se skoven, føle skoven, leve i skoven og være skoven. Spejderne befinder sig i skoven under hele forløbet,
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs mereSmagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Læs mere1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE
1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det
Læs mereÅrsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017
Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereKulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1
Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 SÅDAN GØR DU På de følgende sider bliver du guidet gennem 6 + 1 kulinariske succesfaktorer, som vil hjælpe dig til at foretage sensoriske vurderinger af mad og måltider.
Læs mereFør. (formål/dannelse) (mål) Emne: Krop og sanser. Hvilke børn: M, C, V og J. Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år)
Emne: Krop og sanser Hvilke børn: M, C, V og J Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år) Periode: September og Oktober 2018 Voksne: Pia Før Baggrund for valg af emne. Hvad rører sig i børnegruppen,
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sanserne Til læreren Didaktisk model Temaet sanserne berører i vores sammenhæng fortrinsvis området fødevarer. I køkkenarbejdet indgår ikke bare smagssansen, men også syn, hørelse og den taktile
Læs mereMADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Læs mereLynghøjens Store Smagedage
Lynghøjens Store Smagedage Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer. Deres nysgerrighed skal vækkes, og de skal turde springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Det handler om at give børn
Læs mereAd! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d]
Aktivitet: Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Fag: Dansk Klassetrin: Indskoling Side: 1/22 Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d] Forfattere: Lise
Læs mereDen søde juletid er bagetid
Side: 1/12 Den søde juletid er bagetid Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Mikael Schneider er forfatter af artiklen "Derfor smager julen sødt", som du finder i den uddybende tekst.
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereKampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning
Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud
Læs mereVores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed
Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereTemaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens
Læs mereSanseviften.
Sanseviften www.naturensdag.dk www.naturensdag.dk Sanseviften www.gronnespirer.dk Grønne Spirer Udgivet i 2019 af Friluftsrådet Fotos: Naturhistorisk Museum Århus, Pexels og Colourbox Redaktion: Ida Kryger
Læs merePreview af formularskabelon
Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for
Læs mereSMAGENS DAG. Sundhedens Smag
SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold
Læs mereSmagen af køkkenmødding
Side: 1/13 Smagen af køkkenmødding Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ertebølle, Jægerstenalder, Jagt, Samle, Køkkenmødding Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereSMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Læs mereET ÆBLE I MADKASSEN. Introduktion. Koncept 2. KLASSE
ET ÆBLE I MADKASSEN 2. KLASSE Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens madpakkehånd
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereSMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
Læs mereGrønt Flag Tofthøjskolen Skolerapport 2016/2017. Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017 Handleplan I skoleåret 2016/2017 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a, 5.b og 5.c 160 elever
Læs mereÅrsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur/Teknologi i 1. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 6/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min Undervisningen i Natur/Teknologi vil blive
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider
Læs mereSmag smagen Elevmateriale
2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt
Læs mereSmag på grøntsager i sæson
Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mereMARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org
MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle
Læs mere