Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA University College og Diakonhøjskolen. Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve år og placeres efter gældende praksis OG på institutionernes hjemmeside 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Skolegade Børnehave/ Columbus Skolegade Silkeborg Birthe Brønd Daglig leder Niels Carlsen Mandag-torsdag: Fredag: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Praksisform sæt gerne flere krydser se evt. nederst på denne blanket: (se uddannelsesplan for de enkelte praktikperioder) Evt. målgruppekarakteristika Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige x x 2

3 Foranstaltningstype sæt kun 1 kryds: Børn og unge x Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. x Flygtninge/indvandrere Fysisk handicappede Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Fysisk og psykisk handicappede Psykisk handicappede Sociale vanskeligheder Udviklingshæmmede x x Hjemkommune: Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg./støtte og behandling x Regional Kommunal Privat x 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Skolegades børnehave er en special børnehave. Vi er fordelt i to huse og rummer både normale, obs. pladser og 32 børn. Skolegade: Består af en specialgruppe normeret til 6 børn og 1 gruppe normeret til 30 børn, denne gruppe er fordelt i 2 spisegrupper. Gruppen består af 20 normale pladser og 10 obs. pladser, børn med særlige behov. Institutionen er beliggende i gamle renoverede bygninger i midtbyen. Columbus: Består af en gruppe normeret til 20 børn med 13 normale pladser og 7 obs. pladser. Vi holder til i Vila Columbus med er en udekørende skovbørnehave som dagligt tager på ture i vores bus Columbus. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 1 daglig leder 16 pædagoger 1 fysioterapeut 1 ergoterapeut 2 køkkenansvarlige 1 kontorassistent 4

5 1 Vejlednings pædagog Chauffører Praktikvejlederens kvalifikationer: (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: x Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Diplomuddannelse x x Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Tina Skolegade Steffen Columbus (andre varetager også vejleder funktionen) Navne: Niels Carlsen Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Lov om social service (pasning, trivsel, omsorg, udvikling og læring). Dagtilbudsloven Skolegadebørnehave/ Columbus har plads til ca. 55 børn, hvoraf 23 er specialpladser til børn med forskellige fysiske og psykiske handicap. Herunder børn med funktions nedsættelse. Disse børn kommer hovedsageligt fra Midt Jylland. Vi arbejder inkluderende med børnene. Da vi er en institution med børn som har særlige behov, betyder det at personalenormeringen er højere end normalt. Vi har et tæt samarbejde med 5

6 vores eksterne samarbejdspartnere Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor - Institutionen arbejder med anerkendende pædagogik. Vores praksis bygger i høj grad på at støtte børnene i at blive så selvhjulpne som muligt. Det afspejler sig særlig i dagens praktiske rutiner, men også i børnenes indbyrdes konflikthåndtering. Vi giver plads til selvhjulpenhed i den udstrækning, vi vurderer det er forsvarlig og udviklende for børnene. Pædagogisk ser vi på barnets kompetencer og styrkeområder. Inklusion er en naturlig, vigtig og stor del af vores hverdag. For specialbørnene udarbejdes årligt statusoplæg. - Dokumentation af pædagogisk arbejde gennem billeder og opslag til forældre - Læreplansskemaer. - Smtte modellen og LP modellen bruges til pædagogiske tiltag.(f.eks. i forhold til et barn) Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Fys. og ergoterapeut, talepædagog, tosprogs konsulent, psykolog, børnepsyk, vejlednings pædagoger, ressource pædagog, sundhedsplejerske, jobcentret PPR og Børne- og ungeudvalget. I 1. praktik arbejder den studerende ikke alene. I 2. og 3. praktikperiode indgår den studerende i mødeplanen. Arbejdstiderne er mellem kl og kl Specielle ønsker om mødetider kan eventuelt aftales med praktikvejlederen. Der afholdes personalemøder hver 3. uge, disse møder skal den studerende deltage i. Silkeborg kommune forlanger at der 6

7 indhentes straffeattester og børneattester inden man starter. Den studerende har tavshedspligt, i forhold til det de oplever i institutionen. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode (1. semester) Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, Uddannelsesmål Den studerende i 1. praktikperiode skal give sig selv muligheden for at være studerende, hvilket institutionen også giver den studerende mulighed for. Da det er den eneste praktik, man er oven i normeringen, skal man sørge for ikke at gå ind i rollen som en medhjælper, men bruge tiden på at arbejde med de læringsmål man har sat sig. - Den studerende skal stille sig til rådighed for børnene og være opsøgende i sin kontakt. - Åbent og nysgerrigt sind, og evnen til 7

8 e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. at have en ukompliceret kontakt til børnene - Den studerende skal være oprigtig interesseret i børn og vores fag. - Interesseret i at udvikle sig personlig og faglig. - Mod på at af prøve sig selv i mange forskellige aktiviteter. - Reflektere over egne og andres praksis. - Arbejde med kommunikation. - Lave mindre skriftlige iagttagelser eller praktiske fortællinger og reflektere over disse. - Få et indblik i personalesamarbejde. - Interesse i at læse relevant litteratur. - Arbejde med sine faglige kompetencemål og de centrale kundskabs- og færdighedsmål Fælles for alle 3 praktikperioder. Nedenstående emner vil der blive arbejdet med i den udstrækning den studerende har behov/ interesse derfor. - Anerkendende pædagogik. - Sprogvurdering (TRAS). - Læreplansskemaer. - Smtte modellen og LP modellen. - Hvordan vi arbejder med inklusion. - Udendørsaktiviteter/ indendørsaktiviteter. - Kendskab til børns udvikling og læring. - Børns leg. - Konflikter og konflikthåndtering. -Forældresamarbejde. Den daglige kontakt og samtale. - Børn med særlige behov. - Kommunikationens betydning som redskab til at løse konflikter. Vi skelner mellem konflikter og mobning. Ved mobning griber vi ind. - Dokumentation af det pæd. arbejde og refleksion af det nedskrevne fra studiejournalen. - Tværfaglig samarbejde. 8

9 - Administration/ledelse - Bestyrelsesarbejde. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den Den studerende skal: 9

10 studerendes forudsætninger? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: - have indfølingsevne(empati) - være omsorgsfuld - være engageret/aktiv - være nærværende - være lyttende og iagttagende - være positiv indstillet på at være hos os - være åben og modtagelig overfor at modtage vejledning - fleksibel og samarbejdsvillig - ansvarsbevidst Personalemøder og stuemøder. Skolegadebørnehave er en del af Fest i Vand som foregår i uge 39. Her skal påregnes ekstra timer. (se hjemmeside om Fest i Vand) Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Arbejdsplanen udleveres ved start eller ved forbesøget. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vi giver ca. 1 ugentlig vejledningstime. Den første vejledningstimer bruges på præsentation, og afklaring af den studerenes læringsmål. Den studerende er ansvarlig for dagsordenen til vejledningstimerne, samt at skrive referat. Vi opfordrer den studerende til at føre logbog, som indeholder problemstillinger/oplevelser som den studerende har reflekteret over. Ting som man kan tage op på vejledningstimerne. Forslag til dagsorden: - Referat fra sidst - Siden sidst / studiejournalen - Børn generelt / specielt - Kommende uge 10

11 - Evt. Dagsorden skal afleveres til praktikvejlederen senest dagen før praktikvejledningen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Evaluering gives løbende af praktikvejlederen. 2/3 henne i forløbet afgives en foreløbige praktikvurdering, der sendes til seminariet. Hvis man er i tvivl om den studerende opnår sine mål vil praktikvejlederen havde nævnt det til den studerende, før denne praktikvurdering bliver sendt til seminariet, så der bliver mulighed for at ændre nogle ting. Der vil i samme forbindelse blive rettet henvendelse til seminariet. Den endelige praktik vurdering vil den studerende og seminariet få nogle uger før afslutningen. Vi foretrækker åbenhed og opmærksomhed omkring den studerendes trivsel, så den studerende får mest muligt fagligt udbytte ud af sin praktikperiode. Ved problematikker er den studerende velkommen til at kontakte institutionens leder, der står med det overordnede ansvar for driften af institutionen, herunder personaleforhold. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. 11

12 De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode (3. semester) Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Uddannelsesmål - Den studerende har levet op til første praktikperiodes forventninger. - Med assistance vise en begyndende sammenhæng mellem teori og praksis og handler ud fra det. - Er i stand til at arbejde med sin personlige udvikling, hvem er jeg, hvad kan jeg. - Overblik og indlevelsesevne i børnegruppen og dagligdagen. - Indgå i forældresamarbejdet. - Få kendskab til tværfaglig samarbejdspartner. - Læse relevant litteratur - I løbet af praktikken få afprøvet og arbejdet med rollen som pædagog - Tage initiativ til at planlægge, gennemføre og evaluere mindre pædagogiske forløb og skriftlig gøre dem - Reflektere over egen og andres pædagogiske arbejde. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution 12

13 og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Se under første praktik. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Se under første praktik. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Se under første praktik. Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Se under første praktik Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, Se under første praktik 13

14 hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne x x Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. 14

15 (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Uddannelsesmål Hvordan kan en opfyldelse af målene komme til udtryk i institutionen? Den studerende har i høj grad frihed og mulighed for at arbejde med kompetencemålene. I vejledningstimerne bliver der fulgt løbende op på at målene bliver nået.. Vi regner med den studerende lever op til de to første praktikperioders uddannelsesmål. -at den studerende ved praktikkens slutning arbejder som en uddannet pædagog. - har opnået kompetencer til at handle og reflektere i forskellige praksis kontekster. Ved praksis kontekster menes: 1. Gennemførelse af pædagogiske handlinger 2. Planlægning af og refleksion af pædagogisk arbejde 3. Kommunikation om og udvikling af det pædagogiske arbejde. 15

16 Specialiseringens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder, jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens videns former, 16

17 faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold for praktikstedet? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Nej Se første praktik Se første praktik Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: 17

18 Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Se første praktik Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Se første praktik 18

19 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Anerkendende pædagogik. Se under arbejdsmetoder. Vi arbejder inkluderende og har fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling Vi arbejder inkluderende og det er som tidligere nævnt en del af vores hverdag. d) Omsorg, magt og relationsdannelse Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? 19

20 Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? Vi arbejder på at danne gode venskaber. Vi bruger udeliv som et vigtig redskab i den pædagogiske praksis. Vi er en kulturinstitution og arbejder med forskellige kulturelle tilbud Se tidligere g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Hvordan arbejder I med Børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? Vi arbejder ud fra SMITTE og LP modellen. Inkluderende og tæt samarbejde med interen og eksterne samarbejdspartnere. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. 20

21 Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? Vi arbejder med de 6 læreplaner. Vi tilbyder sprogvurdering af de børn der har sprogproblemer. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Der arbejdes i storebørnsgrupper, således at børnene bliver rustet til skolestart. 21

22 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Det anerkendende og det inkluderende. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Psykisk og fysisk handicappede børn i forskellig grad. Se tidligere. e) Omsorg, magt og 22

23 relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Vi tilbyder svømning en del af året. Hovedsageligt for special børnene (plus Fest i Vand) Forskellige kulturelle arrangementer. Fys og ergoterapeut yder terapi i forskelligt omfang. h) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. Hvilke muligheder er der for at kompensere for 23

24 funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k)kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? tegn til tale Brug af boardmarker billeder 24

25 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. 25

26 Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse. g) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 26

27 27