Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen

Transkript

1 Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen 2016 Side 1 af 19

2 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland Kvalitet Side 2 af 19

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opsummering af undersøgelsens resultater Kort om aftagerne i undersøgelsen Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Bilag 1: Metode og datagrundlag Side 3 af 19

4 1. Indledning UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. For at kunne indfri denne ambition kræver det, at UCSJ har indsigt i omverdenens behov og forventninger til dimittenderne. Det er derfor afgørende, at UCSJ har en god kontakt til de aftagere, der ansætter dimittenderne. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber til at sikre denne kontakt. Aftagerundersøgelsen for bioanalytikeruddannelsen giver indblik i aftagernes vurderinger af de nyuddannede, og formålet med undersøgelsen er i den forlængelse at bidrage med at sikre høj kvalitet og relevans i bioanalytikeruddannelsen hos UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution. De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er: Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af dimittenderne Aftagernes vurdering af behov for efter- og videreuddannelse. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen danner sammen med en række andre undersøgelsesresultater baggrund for iværksættelse af nye og justerende indsatser for uddannelsesforbedring på bioanalytikeruddannelsen. I nærværende rapport præsenteres de uddannelsesspecifikke analyseresultater af aftagerundersøgelsen. Udover denne rapport er der udarbejdet en rapport for den tværgående aftagerundersøgelse. Den tværgående aftagerundersøgelses rapport kan findes på UCSJ s hjemmeside Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ s aftagere. En stor tak til alle de aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede undersøgelsens spørgeskema. Datagrundlag for undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere, hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I 2016 er aftagerundersøgelsen for bioanalytikeruddannelsen gennemført i perioden november december Der indgår i alt 8 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere for 25 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 30 % af det samlede antal dimittender i denne periode. I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af respondenter i de enkelte spørgsmål kan variere ud over de variationer, der skyldes at ved ikke -besvarelser er udeladt. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1. Side 4 af 19

5 2. Opsummering af undersøgelsens resultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen. Relevansen af de nyuddannedes kompetencer I alt vurderer halvdelen af aftagerne i undersøgelsen i meget høj grad eller i høj grad, at de nyuddannede bioanalytikeres kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. De resterende 50 % af aftagerne vurderer, at de nyuddannede i nogen grad lever op til arbejdspladsens behov. Uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og niveau Størstedelen af aftagerne vurderer, at 8 ud af de 9 udvalgte kompetencer fra studieordningen i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede bioanalytikere kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 8 ud af de samme 9 kompetencer. Overordnet set er det på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Vurderingerne af de øvrige kompetencers vigtighed og niveau hos de nyuddannede Hovedparten af aftagerne vurderer, at de 10 øvrige kompetencer, formuleret med afsæt i input fra uddannelses- og aftagerrepræsentanter på tværs af UCSJ s uddannelser, i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede bioanalytikere kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer aftagerne primært, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. På den baggrund er det vurderingen, at der også her er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. De vigtigste kompetencer i dag og om fem år Alle aftagerne er enige om, at de vigtigste grundlæggende kompetencer for bioanalytikere er praktiske handlekompetencer. Aftagerne skønner desuden, at om fem år er der især et særligt behov for, at bioanalytikere har praktiske handlekompetencer og relationelle kompetencer. Praksis ved ansættelse af nyuddannede Over halvdelen af aftagerne vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere de nyuddannede bioanalytikere på deres arbejdsplads. De hyppigst benyttede aktiviteter ved ansættelse af nyuddannede bioanalytikere er introdage/introforløb, mentorordning, og statussamtale inden for de første tre måneder. Behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet 86 % af aftagerne i undersøgelsen vurderer, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for efterog videreuddannelse. Alle aftagere, der mener, at der er et behov for efter-og videreuddannelse, er enige om, at behovet primært ligger inden for sundhedsområdet. Side 5 af 19

6 3. Kort om aftagerne i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på svar fra 8 aftagere, som tilsammen er nærmeste ledere for 25 nyuddannede bioanalytikere, der er dimitteret fra UCSJ i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter De 8 aftagere er alle ansat på regionale arbejdspladser, jf. tabel 1. Tabel 1: Hvor er du ansat? Procent Statslig arbejdsplads 0 % Regional arbejdsplads 100 % Kommunal arbejdsplads 0 % Privat arbejdsplads 0 % Fag- eller interesseorganisation 0 % Andet 0 % Side 6 af 19

7 4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af aftagerundersøgelsens væsentligste formål er at undersøge, i hvilken grad aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer er relevante. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. Figur 1: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 13% 38% 50% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som det fremgår af figur 1, vurderer i alt 50 % af aftagerne (i figuren oprundet til 51 %), at de nyuddannedes kompetencer i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsens behov. Den anden halvdel af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i nogen grad lever op til arbejdspladsens behov. Der er dermed ikke nogen aftagere, der mener, at de nyuddannedes kompetencer i mindre grad eller slet ikke lever op til arbejdspladsens behov. Dette resultat indikerer, at de nyuddannedes kompetencer overordnet set er relevante. Side 7 af 19

8 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau Et centralt tema i undersøgelsen knyttet til relevansen af de nyuddannedes kompetencer, er at undersøge aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Såfremt der er overensstemmelse mellem vurderingen af vigtighed og niveau, er det en god indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer gennem deres uddannelse. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række uddannelsesspecifikke kompetencer fra bioanalytikeruddannelsens studieordning og niveauet inden for disse kompetencer. 1 Aftagernes vurdering fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabel 2: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede bioanalytikere kan løse deres arbejdsopgaver?/hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående faglige kompetencer? a) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt 1. 75% 13% 13% 13% 25% 50% 13% 2. 13% 25% 63% (n=7) 29% 57% 14% 3. 25% 38% 38% (n=7) 57% 43% 4. 50% 38% 13% 50% 25% 25% 5. 38% 25% 25% 13% 13% 25% 25% 38% 6. 38% 38% 13% 13% 25% 50% 25% 7. 50% 38% 13% 13% 63% 25% 8. 13% 38% 13% 25% 13% 13% 13% 50% 25% 9. 25% 38% 38% (n=7) 29% 57% 14% 1. Kan forstå og reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 2. Har viden om, kan forstå og reflektere over borger- og patientforløb 3. Har viden om etik og kan reflektere over professionsrelaterede etiske problemstillinger 4. Har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling 5. Kan anvende og selvstændigt vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt begrunde valgte løsninger 6. Kan anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 7. Kan handle professionelt og etisk velbegrundet 8. Kan selvstændigt planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling 9. Kan holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Det fremgår af tabel 2, at størstedelen af aftagerne vurderer, at 8 af de 9 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede bioanalytikere 1 Uddannelsen har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra studieordningen. Side 8 af 19

9 kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 8 af de 9 kompetencer. Dette indikerer overordnet set, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Ses der nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at de kompetencer som aftagerne vurderer vigtigst for nyuddannede bioanalytikere er, om de kan forstå og reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser (1), har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling (4), samt om de kan handle professionelt og etisk velbegrundet (7). I alt 88 % af aftagerne vurderer således, at disse tre kompetencer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig fremgår det, at de kompetencer hvor niveauet vurderes højest hos de nyuddannede er i forhold til, om de kan handle professionelt og etisk velbegrundet (7), og om de har viden om etik og kan reflektere over professionsrelaterede etiske problemstillinger (3). Her vurderer henholdsvis i alt 76 % og 57 % af aftagerne, at niveauet er meget højt eller højt. Disse besvarelser indikerer, at der er en særlig god overensstemmelse mellem vigtigheden og niveauet i forhold til, om de nyuddannede kan handle professionelt og etisk velbegrundet (7). Endelig viser tabellen, at de kompetencer som aftagerne vurderer mindst vigtige for de nyuddannede er, om de har viden om, kan forstå og reflektere over borger- og patientforløb (2), og om de selvstændigt kan planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling (8). Her vurderer henholdsvis i alt 38 % og 51 % af aftagerne, at disse kompetencer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne, at niveauet er lavest i forhold til kompetencerne som handler om at anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (6) samt om selvstændigt at planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling (8). Her vurderes niveauet af aftagerne til at være meget højt eller højt af henholdsvis i alt 25 % og 26 % af aftagerne. Resultatet indikerer her, at der er en særlig god sammenhæng mellem vigtigheden og niveauet i forhold til, om de nyuddannede selvstændigt kan planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling (8). Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de nyuddannedes niveau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter, jf. bilag 1. I tabel 3 ses sammenhængen mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau. Side 9 af 19

10 Tabel 3: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede bioanalytikere kan løse deres arbejdsopgaver?/hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer? a) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Ansvarlighed Samarbejdsevner Evne til at arbejde på tværs af fag og professioner Selvstændighed Faglig nysgerrighed Udviklings- og omstillingsparathed Kritisk refleksion Evne til at anvende erhvervede teorier i praksis It-kompetencer Formidlingskompetencer (n=7) (n=6) (n=7) (n=7) (n=6) (n=7) (n=6) (n=7) (n=6) 88% 13% 13% 75% 13% 75% 25% 14% 43% 43% 25% 63% 13% 17% 33% 50% 25% 63% 13% 43% 43% 14% 38% 50% 13% 29% 57% 14% 50% 38% 13% 17% 67% 17% 38% 63% 14% 14% 71% 38% 25% 25% 13% 33% 50% 17% 38% 63% 14% 71% 14% 13% 50% 38% 17% 83% Det fremgår af tabellen, at flertallet af aftagerne vurderer alle de 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at nyuddannede bioanalytikere kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. Det er på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Når der ses nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at de vigtigste kompetencer for nyuddannede bioanalytikere, ifølge aftagerne, er ansvarlighed, samarbejdsevner og kritisk refleksion. Her vurderer alle aftagerne, at disse kompetencer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne, at de nyuddannedes kompetenceniveau er højest i forhold til faglig nysgerrighed, ansvarlighed samt evne til at anvende erhvervede teorier i praksis, hvor i alt % af aftagerne har vurderet disse til meget højt eller højt. Side 10 af 19

11 For kompetencen ansvarlighed er der således tale om en særlig god sammenhæng mellem vurderingen af vigtighed og niveau. Endelig er den kompetence der vægtes lavest med hensyn til vigtighed, at de nyuddannede har evnen til at anvende erhvervede teorier i praksis. Her har i alt 63 % af aftagerne svaret, at det i meget høj grad eller i høj grad er vigtigt, 25 % har svaret at det i nogen grad er vigtigt og 13 % har svaret, at det i mindre grad er vigtigt. Samtidig vurderer aftagerne at kompetenceniveauet hos de nyuddannede er lavest med hensyn til formidlingskompetencer, idet 83 % af aftagerne vurderer dette som middel. Der er således ikke tale om et sammenfald mellem den kompetence, der vurderes mindst vigtigt og den kompetence som de nyuddannede vurderes at have det mindst høje niveau inden for. Side 11 af 19

12 6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Et andet centralt tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste for bioanalytikere såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema bidrager med viden til sikring af, at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i den nærmeste fremtid. Figur 2: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for bioanalytikere? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Praktiske handlekompetencer (n=6) 100% Teoretiske kompetencer (n=6) 34% 34% 34% Relationelle kompetencer (n=6) 85% 17% Personlige kompetencer (n=6) 17% 51% 34% Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste Figuren ovenfor illustrerer, at alle aftagerne vurderer, at praktiske handlekompetencer er de vigtigste for bioanalytikere sammenlignet med teoretiske kompetencer, relationelle kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det af figur 2, at aftagerne vurderer, at personlige kompetencer er den mindst vigtige af disse grundlæggende kompetencer, idet henholdsvis 51 % og 34 % vurderer, at det er den 3. vigtigste og 4. vigtigste kompetence. Til dette spørgsmål havde aftagerne mulighed for at kommentere og uddybe deres svar, hvilket tre af aftagerne har benyttet sig af. Hertil har en aftager svaret at der tidligere har været udfordringer med at kombinere teori og praksis, og en af aftagerne ønsker, at de studerende er mere på arbejdspladsen for bedre at kunne sammenkoble teori og praksis. Derudover blev der svaret, at de nyuddannede ikke altid er i stand til uopfordret at tage eller hjælpe med arbejdsopgaver, men at det kommer efterhånden. I figur 3 ses aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompetencer der særligt er behov for, at bioanalytikere har om fem år. Der tegner sig et billede, der er forholdsvis ens i forhold til aftagernes vurderinger af, hvilke kompetencer der er de vigtigste i dag. Side 12 af 19

13 Figur 3: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for, at bioanalytikere har om 5 år? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer (n=7) 100% Teoretiske kompetencer (n=7) 57% 43% Relationelle kompetencer (n=7) 100% Personlige kompetencer (n=7) 71% 29% Andet (n=7) 29% 71% Valgt Ikke valgt I figur 3 fremgår det, at alle aftagerne vurderer, at der særligt er behov for praktiske handlekompetencer og relationelle kompetencer hos bioanalytikere om 5 år, mens andelen af aftagere der vurderer, at der særligt er behov for personlige kompetencer (71 %), og teoretiske kompetencer (57 %) er mindre. Aftagerne har i dette spørgsmål haft mulighed for at uddybe deres besvarelser om hvilke kompetencer, der særligt er behov for at bioanalytikere har om 5 år. To af aftagerne har i forhold til de praktiske handlekompetencer bemærket, at det er særligt vigtigt, at bioanalytikere er handlekraftige, målrettede og selvstændige. En af aftagerne har i forhold til de teoretiske kompetencer bemærket, at der særligt er behov for at have et fundament at handle ud fra, som bioanalytiker. Derudover har to aftagere i forhold til de relationelle kompetencer bemærket, at bioanalytikerne bør være dygtige til at samarbejde med andre faggrupper samt patienter. Endelig har en aftager uddybet, at det er væsentligt i forhold til de personlige kompetencer, at bioanalytikerne er selvstændige og forskellige. Som det fremgår af figur 3 har aftagerne også haft mulighed for at svare Andet på spørgsmålet og selv tilføje kompetencer, som de vurderer, der særligt er behov for, at bioanalytikere har om 5 år. Denne mulighed har to af aftagerne valgt at benytte sig af. Det fremgår her, at alle fire kompetencer er nødvendige og at der derudover er et særligt behov for sociale kompetencer hos bioanalytikerne om 5 år. Side 13 af 19

14 7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen af dette tema giver viden til brug for bioanalytikeruddannelsen ved forberedelse og forventningsafstemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet. Figur 4 nedenfor viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen sætter i gang ved ansættelse af nyuddannede bioanalytikere. Figur 4: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede bioanalytikere? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% En introdag / et introforløb inden for de første par måneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til arbejdspladsen og nye kollegaer (n=7) En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den nyuddannede bliver godt integreret (n=7) 100% 100% Løbende feedback til den nyuddannede (n=7) 86% 14% En statussamtale med den nyuddannede inden for de første tre måneder (n=7) 100% Ingen af de nævnte aktiviteter (n=7) 14% 86% Andet (n=7) 29% 71% Valgt Ikke valgt Som vist i figur 4 iværksætter aftagerne flere aktiviteter i forbindelse med ansættelsen af de nyuddannede bioanalytikere. De hyppigst anvendte aktiviteter er introdag/introforløb, mentorordning og statussamtale inden for de første tre måneder. Disse aktiviteter benyttes af alle i undersøgelsen. Den aktivitet der er næstmest brugt, er løbende feedback til den nyuddannede, som 86 % af aftagerne gør brug af. 14 % af aftagerne svarende til en aftager har angivet, at de ikke benytter nogen af de nævnte aktiviteter. I dette spørgsmål havde aftagerne mulighed for at svare Andet og selv skrive, hvilke aktiviteter de benytter på deres arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede. Dette har i alt to af aftagerne valgt at gøre. Af svarene fremgår det, at de benytter et oplæringsprogram/en oplæringsplan. Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede bioanalytikere på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af figur 5. Side 14 af 19

15 Figur 5: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede bioanalytikere på din arbejdsplads? (n=7) 43% 57% Ja Nej Som vist i figur 5 vurderer lidt over halvdelen af aftagerne, at der generelt er et behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere de nyuddannede bioanalytikere på deres arbejdsplads (57 %). Til dette spørgsmål havde aftagerne mulighed for at kommentere og uddybe deres svar, hvilket fem af aftagerne har benyttet sig af. Hertil blev der bemærket, at behovet for at iværksætte aktiviteter for at integrere den nyuddannede, afhænger af den enkelte nyuddannede og denne persons kompetencer, men at der generelt er behov for en form for oplæringsprogram. Side 15 af 19

16 8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse. Dette tema kan dels give en indikation af, på hvilke områder uddannelsen evt. bør styrke undervisningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution, bør prioritere at udbyde. Det skal bemærkes, at i spørgeskemaet blev aftagerne informeret om, at spørgsmålene under dette tema både vedrører nyuddannede og erfarne bioanalytikere. Figur 6 viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov for efterog videreuddannelse. Figur 6: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? (n=7) 14% 86% Ja Nej Hovedparten af aftagerne mener, jf. figur 6, at deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse (86 %). Aftagerne er i den forlængelse blevet spurgt om, på hvilke områder de vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne fremgår af figur 7. Figur 7: På hvilke områder vurderer du, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? Dette spørgsmål er kun stillet til de aftagere, der har svaret ja i figur 6. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sundhedsområdet (n=6) 100% Leder- og teamudviklingsområdet (n=6) 33% 67% Forvaltnings- og styringsområdet (n=6) 100% Andet (n=6) 17% 83% Valgt Ikke valgt Figur 7 viser, at alle aftagerne mener, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet. Samtidig viser figuren, at 33 % af aftagerne mener, at medarbejderne har behov for efter- og videreuddannelse på leder- og team, mens ingen mener, at der er behov for efter- og videreuddannelse inden for forvaltnings- og styringsområdet. I dette spørgsmål havde aftagerne også mulighed for at svare Andet og selv uddybe. Dette har en enkelt af aftagerne valgt at benytte sig af, og her er der anført faglige kurser. Side 16 af 19

17 Endelig er aftagerne i relation til efter- og videreuddannelsestemaet blevet spurgt om, hvilke typer efterog videreuddannelse de vurderer, kan være relevante for de pågældende medarbejdere. I figur 8 ses aftagernes besvarelse. Figur 8: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage? Dette spørgsmål er kun stillet til de aftagere, der har svaret ja i figur 6. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagspecifikke kurser (n=6) 83% 17% Moduler på en diplomuddannelse (n=6) 50% 50% Særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper (n=6) 83% 17% En hel diplomuddannelse (n=6) 50% 50% Valgt Ikke valgt Som det fremgår af figur 8, mener 83 % af aftagerne, at fagspecifikke kurser og særligt tilrettelagte forløb til bestemte målgrupper kan være relevante for de pågældende medarbejdere. Desuden fremgår det, at halvdelen af aftagerne mener, at moduler på en diplomuddannelse og en hel diplomuddannelse kan være relevant(e) at tage. Side 17 af 19

18 Bilag 1: Metode og datagrundlag Udarbejdelse af undersøgelsen Aftagerundersøgelsen for bioanalytikeruddannelsen er en del UCSJ s samlede aftagerundersøgelse for alle institutionens grunduddannelser. UCSJ s samlede aftagerundersøgelse er udarbejdet i samarbejde mellem UCSJ s kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ s grunduddannelser og aftagere. Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at deltage i et udviklingsmøde om undersøgelsen. Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen. Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en række obligatoriske spørgsmål til alle uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mulighed for, at de enkelte uddannelser kan tilføje temaer og spørgsmål, såfremt de har behov for viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Bioanalytikeruddannelsen har ikke foretaget tilføjelser til spørgeskemaet. Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet blevet kvalificeret gennem høring af UCSJ s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra UCSJ s uddannelser. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninterview, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten medførte mindre ændringer i spørgeskemaet. Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger Målgruppen for UCSJ s samlede aftagerunderundersøgelse er aftagere, hvor en aftager er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyuddannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede havde, da de startede på arbejdspladsen. Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kontaktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen), hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere adresser på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplysninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet. Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse adresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddannede fra UCSJ. 2 2 Læs mere om bl.a. metode og gennemførelse af undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ s hjemmeside under Kvalitet i UCSJ. Side 18 af 19

19 Datagrundlag Som det fremgår af tabel 1 blev 35 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i aftagerundersøgelsen for bioanalytikeruddannelsen, og af dem svarede 8, at de var nærmeste leder for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Derudover fremgår det af tabellen, at de 8 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for 25 nyuddannede bioanalytikere, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Dette ud af et samlet antal dimittender på 84 i perioden 1. januar december Tabel 1: Oversigt over datagrundlag Antal invitationer Antal besvarelser Antal nyuddannede som Antal dimittender udsendt (har ansat min. én nyuddannet) aftagerne er nærmeste leder for Vurdering af datagrundlag Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen med fordel kunne have været højere. Antallet af besvarelser skal dog bl.a. ses i lyset af bioanalytikeruddannelsens størrelse, antallet af identificerede potentielle aftagere og den udfordrende opgave det er at indkredse aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. På trods af at antallet af besvarelser kunne ønskes højere og det er en mindre andel (ca. 29 %) af UCSJ s samledes antal nyuddannede bioanalytikere, som undersøgelsen omhandler, er det vurderingen, at datagrundlaget for undersøgelsen er acceptabelt. Der bør dog i forbindelse med læsningen af undersøgelsens resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne. 3 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. Side 19 af 19