til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om

Transkript

1 Vejledning til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse til borgere fra de nye EU-lande

2 Vejledning til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse til borgere fra de nye EU-lande Udgivet af Landsorgansiationen i Danmark Islands Brygge 32 D, 2300 København S. Tlf.: LO-varenr.: ISBN-nr.: Maj 2004

3 3 Indhold Afsnit Indledning 4 Overgangsreglerne kort fortalt 5 Krav til arbejdsvilkår 5 Myndighedernes sagsbehandling Udlændingestyrelsen og RAR RAR ernes vurdering af sager, som Udlændingestyrelsen sender i høring 6 Uden for det almindelige arbejdsmarked specialister og lignende 6 Det almindelige arbejdsmarked overenskomstdækket arbejde 7 Det almindelige arbejdsmarked ikke overenskomstdækket arbejde 7 Hvilke ansættelsesvilkår er sædvanlige 8 Hvilke virksomheder skal indgå i vurderingen? 8 Hvilke arbejdstagere skal indgå i vurderingen? 9 Oplysninger i ansættelsesaftalen eller ansættelsestilbuddet Arbejdsgivere, som tidligere har benyttet illegal arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande 10 Konfliktramte virksomheder 11 Ansøgninger i henhold til de gamle regler 11 Udlændingestyrelsens orientering om meddelte opholdstilladelser 12 Fagligt samarbejde 12 Udstationerede arbejdstagere og arme-ben virksomheder 13 Fremtidige justeringer 13 Bilag 1 Overgangsregler 14 Bilag 2 Udlændinge Informations System 15

4 4 1. Indledning EU udvidelsen, der trådte i kraft 1. maj 2004, indebærer en øget samhandel mellem landene og betyder samtidig, at arbejdstagere fra de nye medlemslande kan tage arbejde i Danmark og omvendt. I begyndelsen bliver det dog ikke på helt samme vilkår som borgere fra de gamle EU-lande. Der er nemlig vedtaget overgangsregler for 8 af de 10 nye medlemslande1, som medfører at der fortsat skal søges om opholds- og arbejdstilladelse, hvis man ønsker at arbejde i Danmark. Overgangsreglerne, som findes i Udlændingelovens 9a, stk. 5-11, er vedlagt som bilag til vejledningen. Udgangspunktet vil være, at ansøgninger fra de nye EU-borgere imødekommes, hvis der er aftalt arbejde på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige vilkår. Denne vejledning vil fokusere på RAR ernes behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelser, som bliver sendt i høring af Udlændingestyrelsen. Der vil særlig blive lagt vægt på forhold, som lønmodtagersidens repræsentanter har særlig interesse i eller forudsætning for at vurdere. Det skal understreges, at denne vejledning alene omhandler behandlingen af sager i henhold til overgangsreglerne. De nye regler giver ikke RAR erne kompetence med hensyn til at bekæmpe illegal arbejdskraft. Såfremt RAR ernes medlemmer får kendskab til illegal arbejdskraft skal de anmelde dette til politiet. Men er der ikke en gyldig arbejdstilladelse, vil der vil være tale om anvendelse af illegal arbejdskraft, hvis virksomheder ansætter arbejdstagere fra de 8 nye EU-lande. Det er derfor overordentlig vigtigt, at ansøgninger behandles korrekt. RAR erne er udset til at spille en central rolle i forbindelse med behandlingen af de sager, som vedrører ikke-overenskomstdækkede virksomheder. 1) Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien. Der er ikke overgangsordninger for Cypern og Malta.

5 5 2. Overgangsreglerne kort fortalt 2.1. Krav til arbejdsvilkår Overgangsreglerne er væsentlig lempeligere end reglerne for 3. landes statsborgere, som de 8 nye lande hidtil har været omfattet af. Det kræves derfor ikke som for 3. landes statsborgere at der er mangel på arbejdskraft på det pågældende område. Afgørende er, at der arbejdes på vilkår, som svarer til vilkårene på arbejdsmarkedet i øvrigt. Hvordan man nærmere vurderer dette vil blive beskrevet under pkt. 3. Herudover kræves det som udgangspunkt, at der er tale om et fuldtidsarbejde. Overordnet kan man derfor sige, at ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til fuldtidsarbejde vil der kun blive givet afslag i tilfælde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke svarer til de på arbejdsmarkedet i øvrigt gældende. Det bemærkes, at borgere fra de 8 lande ligeledes kan søge opholdstilladelse efter de hidtil gældende regler. I så fald vil det kræve, at der er mangel på arbejdskraft. Alligevel kan de hidtil gældende regler på enkelte punkter være lempeligere, bl.a. fordi det ikke er et ubetinget krav, at der arbejdes på fuld tid. Se afsnit Myndighedernes sagsbehandling Udlændingestyrelsen og RAR Ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse skal som hidtil behandles af Udlændingestyrelsen. Styrelsen vil i visse sager høre RAR erne i forbindelse med ansøgningen. Det vil normalt være på ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser. Se afsnit 3.3. Høringsproceduren vil foregå elektronisk, dvs. at det pågældende regionale arbejdsmarkedsråd adviseres om høring af opholds- og arbejdstilladelse med e-post. Sagsdokumenter og bilag forefindes på Udlændinge Informations Systemet (UIS), hvor også høringssvar gives. Se bilag om Udlændinge Informations Systemet. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsens sagsbehandling af ukomplicerede sager ikke overstiger 4 uger. Arbejdsmarkedsstyrelsen skriver i deres vejledning, at der i disse sager normalt vil være 3 uger for RAR erne til at afgive udtalelse. 2 Det er ikke lang tid. Alligevel skal det understreges, at sagerne skal behandles i selve arbejdsmarkedsrådet og ikke af AF/sekretariatet. Det kan besluttes, at nedsætte et underudvalg, der kan behandle sagerne. Der er også mulighed for i konkrete tilfælde at foretage en skriftlig rådsbehandling (evt. i underudvalget). Yderligere har RAR erne, hvis man er i tvivl om visse forhold, mulighed for at indhente en udtalelse fra de relevante lønmodtagerog arbejdsgiverorganisationer. Det siger sig selv, at RAR-medlemmerne altid har ret til at modtage alle sagsakterne fra AF-sekretariatet. For fagbevægelsen er det meget vigtigt, at de omtalte krav til sagsbehandlingstiden ikke går ud over kvaliteten i RAR ernes udtalelser. Dette bør tages med i vurderingen, når det besluttes hvordan sagsgangen tilrettelægges. 2) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om de regionale arbejdsmarkedsråds besvarelser af høringer fra Udlændingestyrelsen er udsendt til AF-sekretariaterne. Vejledningen kan findes på

6 6 3. RAR ernes vurdering af sager, som Udlændingestyrelsen sender i høring Det er Udlændingestyrelsen, som bestemmer om en ansøgning skal sendes i høring hos RAR erne. Der er i lovgivningen forudsat en opdeling af forskellige sagstyper, som danner udgangspunkt for hvilke sager, der skal sendes i høring. Denne oversigt illustreres af følgende figur 1. Her er der opstillet 3 kategorier af sager, som gennemgås nærmere i det følgende. Det fremgår, at det er i tilfælde 3 ikke-overenskomstdækket arbejde på det almindelige arbejdsmarked at RAR erne er udset til at spille en central rolle, nærmere herom i afsnit 3.3. RAR erne kan i mere sjældne tilfælde inddrages i sagskategori 1 og 2. Nedenfor gennemgås derfor RAR ernes rolle i hver af de tre typer sager. Det bemærkes i øvrigt, at Udlændingestyrelsens høringsskrivelser altid vil angive det tema, som ønskes belyst med høringen. Såfremt temaet undtagelsesvist ikke er angivet tilstrækkelig klart, vil RAR kunne rette henvendelse til styrelsen med anmodning om at få temaet præciseret. RAR ernes udtalelse skal altid være ledsaget af en begrundelse Uden for det almindelige arbejdsmarked specialister og lignende Uden for det almindelige arbejdsmarked kommer RAR erne ikke til at spille en stor rolle i forbindelse med behandling ansøgningerne. Hvis der er tale om ansøgning om opholdsog arbejdstilladelse til arbejde, som almindeligvis reguleres i individuel ansættelseskontrakt, og dermed ikke overenskomstdækkes, vil RAR erne nemlig som udgangspunkt ikke blive hørt. Det drejer sig om arbejde som specialister m.v., herunder læger, sygeplejersker, akademikere, ITkonsulenter m.fl. I disse tilfælde vil Udlændingestyrelsen almindeligvis meddele opholdstilladelse uden at inddrage RAR erne. Figur 1. Ansøgning Uden for almindeligt arbejdsmarked Almindeligt arbejdsmarked 1 Individuel kontrakt 2 Dækket af overenskomst 3 Ikke dækket af overenskomst Udlændingestyrelsen træffer afgørelse Udlændingestyrelsen træffer afgørelse Udlændingestyrelsen hører RAR inden afgørelse træffes

7 7 RAR erne kan dog undtagelsesvis blive hørt i følgende tilfælde: Hvis Udlændingestyrelsen får begrundet mistanke om, at angivelsen af, at der er tale om arbejde som specialist m.v. uden for det overenskomstdækkede arbejdsmarked, er ukorrekt Hvis der ansøges hos arbejdsgivere, hvor udlændinge tidligere har fået inddraget deres opholdstilladelse, som følge af, at de ikke som angivet udførte arbejdsfunktioner som specialist m.v. Hvis RAR erne høres på grund af et af de nævnte forhold skal de i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsen vejledning undersøge, hvorvidt, der i den konkrete ansøgning er tale om ansættelse på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene ikke sædvanligvis alene er reguleret i en individuel kontrakt. RAR en må i den forbindelse undersøge, om den pågældende virksomhed anvender specialister m.v. til den angivne arbejdsfunktion. Ligeledes vil RAR efter omstændighederne kunne udtale sig om, hvorvidt ansøgeren har kvalifikationer, der rækker ud over ansættelse på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Dette kræver dog en sikker viden herom, og det vil ofte være vanskelig at have dette med hensyn til udenlandske eksamensbeviser m.v. Dette vil muligvis ikke altid være let at vurdere disse sager. Opmærksomheden henledes derfor på, at RAR erne har mulighed for at rette henvendelse til relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer Det almindelige arbejdsmarked overenskomstdækket arbejde RAR erne kommer heller ikke til at spille en stor rolle i forbindelse med ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til arbejde, som er overenskomstdækket hos arbejdsgiveren. Ved ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til ufaglært eller faglært arbejde, som er dækket af en overenskomst, vil RAR erne således som udgangspunkt ikke blive hørt. Det er et krav, at lønmodtagerparten i overenskomsten mindst er en lokal fagforening. Overenskomster i form af husaftaler indgået med tillidsmanden eller klubben, kan således ikke danne grundlag for opholdstilladelse. Hvis den fornødne overenskomstdækning er tilstede, vil Udlændingestyrelsen almindeligvis meddele opholdstilladelse uden at inddrage RAR erne. Udlændingestyrelsen kan ligeledes meddele afslag, hvis det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan imødekommes, eksempelvis fordi der er tale om deltidsansættelse. RAR erne kan dog undtagelses blive hørt, hvis Udlændingestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt overenskomstparten på lønmodtagerside opfylder de nævnte betingelser. I så fald vil RAR erne skulle udtale sig om dette tema. RAR erne vil ikke blive inddraget, hvis Udlændingestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt angivelsen af, at arbejdspladsen og funktionen er overenskomstdækket. I disse tilfælde er det forudsat, at Udlændingestyrelsen kan rette henvende direkte til de påståede overenskomstparter Det almindelige arbejdsmarked ikke overenskomstdækket arbejde Ansøgninger inden for det almindelige arbejdsmarked til at arbejde på en ikke-overenskomstdækket virksomhed er kerneområdet for RAR s opgaver i forbindelse med behandling af sager efter overgangsreglerne. I disse sager vil RAR erne som altovervejende hovedregel blive hørt og RAR ernes udtalelse vil blive tillagt betydelig vægt ved Ud-

8 8 lændingestyrelsens efterfølgende afgørelse. Ifølge overgangsreglerne skal RAR erne udtale sig 1. om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og 2: om ansættelsestilbuddet (eller aftalen) indeholder de oplysninger, som kræves efter ansættelsesbevisloven. Arbejdsgiveren skal afgive en erklæring om disse forhold. Begge betingelser er selvsagt vigtige for vurderingen og skal undersøges nøje. Der er imidlertid grund til at understrege, at det i særlig grad er afgørende for fagbevægelsen, at ansættelsen sker på sædvanlige lønvilkår, da det vil forhindre at vores østeuropæiske kollegaer forskelsbehandles og underbetales, samtidig med, at det forhindrer en udhulning af løndannelsen. I det følgende behandles de to forhold hver for sig: Hvilke ansættelsesvilkår er sædvanlige? Ved vurderingen af om ansættelsesvilkårene er sædvanlige, skal RAR erne i henhold til bemærkningerne til loven, som gennemfører overgangsreglerne i første omgang undersøge om de tilbudte vilkår er sædvanlige i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde, i tilfælde hvor der ikke er ansatte hos arbejdsgiveren, der udfører tilsvarende arbejde, undersøge om løn- og ansættelsesvilkårene svarer til, hvad der er sædvanligt i den pågældende del af landet. Herudover yder lovgivningsgrundlaget ikke megen vejledning. 3 De følgende overvejelser er derfor udtryk for LO s tolkning af lovgrundlaget. Overordnet set må RAR erne tage stilling til hvilke virksomheder skal indgå i vurderingen (se afsnit ) hvilke arbejdstagere skal indgå i vurderingen (se afsnit ) RAR erne har i tvivlstilfælde mulighed for at rette henvendelse til virksomheden med henblik på at få yderligere oplysninger. Det er endvidere forudsat, at RAR erne i tilfælde, hvor man ikke umiddelbart finder, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige kan indhente en udtalelse fra relevante løn- og arbejdsgiverorganisationer Hvilke virksomheder skal indgå i vurderingen? I henhold til lovbemærkningerne skal der som udgangspunkt kigges på forholdene på den konkrete virksomhed. Det vil sige, at der ikke må ske forskelsbehandling i forhold til danske lønmodtagere på virksomheden, som udfører tilsvarende arbejde. Ved vurderingen heraf må anvendes en gennemsnitsvurdering på større virksomheder. At udgangspunktet tages i den konkrete virksomhed må tolkes således at det ikke er afgørende, hvordan virksomhedens lønniveau er i forhold til andre virksomheders lønniveau. 3) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning anfører, at der skal der tages hensyn til udlændingens kvalifikationer og færdigheder m.v. Se herom afsnit

9 9 Det betyder, at RAR erne må svare, at lønog ansættelsesvilkår er sædvanlige, hvis udlændingen tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til, hvad virksomhedens øvrige ansatte modtager for det tilsvarende arbejde. Det gælder som udgangspunkt selvom de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår set i forhold til andre virksomheder er usædvanlige, og endog selvom de i øvrigt ligger under nærmeste sammenlignelige overenskomsts rammer. Hvis virksomheden har et højere lønniveau end virksomhederne i omegnen, må RAR erne omvendt svare at lønnen ikke svarer til det sædvanlige, hvis udlændingen tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, der ikke svarer til hvad virksomhedens øvrige ansatte modtager for det tilsvarende arbejde. Det må normalt også gælde selvom de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår set i forhold til andre virksomheder er sædvanlige og i øvrigt ligger inden for nærmeste sammenlignelige overenskomsts rammer. Der kan være grelle tilfælde, hvor ovenstående ikke gælder fuldt ud. Hvis virksomheden har et lønniveau, som ligger væsentlig under sammenlignelige virksomheders vil der efter omstændighederne kunne svares at løn- og ansættelsesvilkår ikke er sædvanlige, selvom de svarer til andres vilkår på virksomheden. Det må kunne være tilfældet, hvis lønnen er så lav, at udlændingen ikke har råd til at forsørge sig selv. Uden for disse tilfælde vil det normalt kræve, at der også er andre forhold, hvor den pågældende virksomhed skiller sig ud. Det kan f.eks. være, at der er alvorlige konstaterede forhold med hensyn til arbejdsmiljøet og/eller at der alene er relativt få ansatte måske udlændinge som ikke danner et reelt sammenligningsgrundlag på virksomheden. Tilsvarende vil der kunne være virksomheder, hvor lønniveauet er endog meget højt, hvor RAR erne undtagelsesvis kan svare, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, selvom de ikke fuldt svarer til de øvrige ansatte, som udfører tilsvarende arbejde. Det vil også her være en konkret vurdering, hvor særlige forhold skal tale for det Hvilke arbejdstagere skal indgå i vurderingen? De arbejdstagere, der indgår i vurderingen er kollegaer på virksomheden (eller andre virksomheder jf. ovenfor), som udfører tilsvarende arbejde. Tilsvarende arbejde må være, når hovedparten af arbejdsfunktioner er de samme. Spørgsmålet er, om der tillige skal tages hensyn til mere individuelle kvalifikationer, uddannelse og/eller særlige færdigheder (eller mangel på samme) således, at sådanne forhold medfører, at folk der udfører samme arbejdsfunktioner ikke kan anses at udføre samme arbejde. Eller at sådanne forhold kan retfærdiggøre en lønmæssig forskelsbehandling. Udgangspunktet må være, at der kigges på arbejdsfunktioner. Det udelukker naturligvis ikke, at RAR erne i et vist omfang også vil kunne lægge vægt på yderligere oplysninger om f.eks. ansøgerens mere individuelle kvalifikationer sammenholdt med de øvrige ansattes. 4 Disse oplysninger kan være vanskelige at skaffe for både ansøgeren og de arbejdstagere der skal sammenlignes med - ligesom de i øvrigt vil være af mere usikker karakter. Endvidere må man være opmærksom på, at sprog (dansk) ikke i alle tilfælde er en nødvendig kvalifikation for at udføre faglært eller ufaglært arbejde. 4) Arbejdsmarkedsstyrelsen anfører som nævnt i note 3 i sin vejledning, at der skal der tages hensyn til udlændingens kvalifikationer og færdigheder m.v.

10 10 Udgangspunktet må derfor være, at der søges foretaget en sammenligning af arbejdsfunktioner og at mere personlige oplysninger om ansøgerens og øvrige ansattes kvalifikationer anvendes i mere begrænset omfang i tvivlstilfælde Oplysninger i ansættelsesaftalen eller ansættelsestilbuddet RAR erne skal kontrollere, at ansættelsesaftalen eller ansættelsestilbuddet indeholder alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som arbejdsgiveren har pligt til at oplyse lønmodtageren om i henhold til ansættelsesbevislovens 2, stk. 2. Det vil sige, at der som minimum skal være oplysninger om: 1. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. 2. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. 3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 6. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. 8. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. 9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. 10. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er. 4. Arbejdsgivere, som tidligere har benyttet illegal arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande Normalt vil Udlændingestyrelsen vurdering af, om en sag skal sendes i høring til RAR erne afhænge af den i figur 1 nævnte opdeling (se afsnit 3). Sager vedrørende arbejdsgivere, som flere gange tidligere har benyttet illegal arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande, vil dog altid blive sendt til høring i RAR erne, med mindre Udlændingestyrelsen måtte beslutte at meddele afslag uden høring. I henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning skal RAR ernes udtalelser i disse sager bygge på den viden, som rådene og rådssekretariaterne sidder inde med. Det kan være fra tidligere ansøgninger eller indberetninger m.v. Derudover vil der ifølge nævnte vejledning såfremt der er behov for yderligere oplysninger kunne rettes henvendelse til politiet.

11 11 Det må i øvrigt forventes, at Udlændingestyrelsen nærmere konkretiserer høringstemaet i forbindelse med denne type sager, herunder specificerer hvilke særlige forhold, som eventuelt ønskes belyst. I tvivlstilfælde vil der kunne rettes henvendelse til styrelsen med anmodning om en præcisering. 5. Konfliktramte virksomheder Der kan ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de 8 nye medlemslande, hvis virksomheden er ramt af en lovlig konflikt. Udlændingestyrelsen vil normalt selv være opmærksom herpå. Såfremt styrelsen har oplysning herom vil man ifølge arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning høre RAR erne om virksomheden stadig reelt er konfliktramt. Dette vil ske samtidig med en eventuel høring om andre forhold, f.eks. om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige og om ansættelsesbevisloven er overholdt, jf. ovenfor afsnit 6.3. Det er ikke klart, hvad der nærmere tænkes på, når det anføres, at virksomheden stadig reelt skal være konfliktramt. Det er åbenbart, at det er tilstrækkeligt, at der er etableret blokade mod virksomheder, som ikke beskæftiger medlemmer af de pågældende forbund. Generelt bør RAR erne ikke foretage en vurdering af en konflikts intensitet, men blot vurdere om konflikten fortsat er i gang. 6. Ansøgninger i henhold til de gamle regler RAR erne vil for fremtiden blive hørt i samme omfang som hidtil, når ansøgere fra 3. lande ansøger om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. I særlige tilfælde kan arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien have interesse i, at søge om opholds- og arbejdstilladelse i henhold til de gamle regler for 3. landes statsborgere. Det vil navnlig være tilfældet, hvis der ikke er tale om fuldtidsansættelse. I så fald kan RAR erne som hidtil blive anmodet om en udtalelse om, hvorvidt beskæftigelsesmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen og/eller om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige. Det bør fremgå af Udlændingestyrelsens høringsskrivelse, om ansøgningen (tillige) ønskes vurderet efter disse regler. Hvis RAR erne er i tvivl, kan der rettes forespørgsel herom til Udlændingestyrelsen. Er det eksempelvis almindelig kendt, at en overenskomstdækket virksomhed (med overenskomst med forbund uden for LO) er ramt af konflikt med et LO-forbund, er der ikke grundlag for opholds- og arbejdstilladelse. Hvis RAR erne skulle modtage en ansøgning vedrørende en virksomhed, som man ved er konfliktramt, men hvor det ikke er et tema i høringsskrivelsen, bør RAR erne alligevel gøre Udlændingestyrelsen opmærksom herpå i høringssvaret.

12 12 7. Udlændingestyrelsens orientering om meddelte opholdstilladelser Når en udlænding fra et af de 8 nye medlemslande modtager en opholds- og arbejdstilladelse, vil Udlændingestyrelsen give meddelelse herom til det regionale arbejdsmarkedsråd. Meddelelsen, som normalt vil videresendes elektronisk, vil oplyse lønmodtagerens navn arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rank, stilling og jobkategori ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Disse oplysninger videregives uanset om det lokale arbejdsmarkedsråd har været hørt i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse eller ej. Formålet er at give RAR erne mulighed for at reagere i tilfælde, hvor man finder at grundlaget for en meddelt opholds- og arbejdstilladelse ikke er tilstede. Det kan f.eks. være ved konfliktramt virksomhed, viden om tidligere omgåelse af regler m.v. RAR ernes vurdering må baseres på den viden RAR erne i forvejen har. RAR erne må på egen hånd kunne gøre Udlændingestyrelsen opmærksom på eventuelle mangler ved opholdsgrundlaget og anmode om, at sagen tages op på ny med henblik på eventuel inddragelse af opholdstilladelsen. RAR erne vil også kunne holde sig orienteret om meddelte opholds- og arbejdstilladelser via Udlændinge Informations Systemet, som anvendes i forbindelse med behandling af ansøgningerne. Her vil tillige fremgå meddelelse om opholdstilladelse samt indgivne ansøgninger med bilag. Opmærksomheden henledes på, at man skal være registreret som bruger for at have adgang til Udlændinge Informations Systemet (UIS), se bilag for yderligere information. 8. Fagligt samarbejde Det er af afgørende vigtighed, at vores nye kollegaers indtræden på arbejdsmarkedet sker på lige vilkår, og at det ikke fører til en udhulning af den brede overenskomstdækning. Det anbefales derfor, at lønmodtagernes repræsentanter i RAR erne indgår aktivt i det lokale samarbejde med alle relevante fagforeninger, og i den forbindelse trækker på den generelle sagkundskab de har som medlemmer af det regionale arbejdsmarkedsråd. Der må dog ikke videregives personfølsomme oplysninger. Således må udlændingens identitet (cpr.nr.) ikke videregives. Der er vigtigt, at der tages godt hånd om vores nye østeuropæiske kollegaer, som på alle måder bør tilskyndes til at melde sig ind i den relevante fagforening og derigennem sikres en optimal rådgivning. Samtidig er det vigtig, at fagbevægelsen løbende søger at overenskomstdække virksomheder, herunder naturligvis virksomheder, som måtte søge at anvende arbejdskraft fra de nye medlemslande til at trykke lønniveauet.

13 13 9. Udstationerede arbejdstagere og arme-ben -virksomheder Overgangsreglerne vedrører ikke den fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser. Det betyder, at det på lige fod med de øvrige EU-lande vil være muligt at udstationere arbejdstagere fra et firma etableret i et af de 8 nye medlemslande. Det kræves ikke særlig arbejdstilladelse, og det er altså ikke et krav, at eksempelvis lønniveauet er sædvanligt. Udstationeringsloven sikrer dog de ansatte rettigheder med hensyn til arbejdsmiljø, ferie og ligebehandling m.v. Virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, fra de nye medlemslande vil ligeledes kunne etablere sig, og byde på udførelsen af opgaver i Danmark. følgegruppe med deltagelse af DA og LO under ledelse af Arbejdsdirektoratet. Erfaringerne fra RAR erne vil kunne indgå i dette arbejde. 10. Fremtidige justeringer Der er etableret et særligt overbevågningsredskab, som skal følge situationen på arbejdsmarkedet efter EU-udvidelsen. Dette sker bl.a. med hensyn til at afgøre, om der skal ske justeringer af overgangsreglerne, og om disse skal forlænges efter 2 år. Denne vejledning vil blive ajourført i forbindelse med sådanne eventuelle ændringer. Det er imidlertid tanken, at vejledningen løbende justeres i lyset af de erfaringer og input LO måtte modtage fra RAR erne og andre interessenter. Begge dele vil være helt legalt. Hvis den udstationerede eller selvstændige reelt er lønmodtager i en dansk virksomhed, vil der imidlertid være tale om omgåelse af danske regler for opholds- og arbejdstilladelse. De pågældende har derfor ikke fornøden arbejdstilladelse, og arbejdsgiveren har herved anvendt illegal arbejdskraft. Såfremt RAR erne en konkret velbegrundet mistanke herom, bør dette anmeldes til politiet, som vil kunne rejse straffesag mod arbejdsgiveren, ligesom udlændingen afhængig af omstændighederne vil kunne udvises. Problemstillingen bør drøftes nøje indenfor det regionale netværk. På overenskomstdækkede virksomheder bør RAR erne endvidere rette henvendelse til det overenskomstbærende forbund, som vil kunne rejse en sag om brud på overenskomsten og/eller efterbetaling. Det bemærkes, at der er nedsat en særlig

14 14 Bilag 1 Overgangsregler Udlændingelovens 9 a stk. 5-11:»Stk. 5. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, 1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær fuldtidsansættelse hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, 2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær fuldtidsansættelse hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., eller 3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær fuldtidsansættelse hos en herværende arbejdsgiver på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 5 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos de statslige told- og skattemyndigheder som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingestyrelsen kan indhente oplysning herom fra skattemyndighederne. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 5 kan ikke gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet nævnte oplysninger. Stk. 9. I sager vedrørende opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingestyrelsen erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 8 nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet. Stk. 10. Det regionale arbejdsmarkedsråd afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 1, 2, 5 eller 8 angivne betingelser efter det regionale arbejdsmarkedsråds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form. Stk. 11. Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 5 til det regionale arbejdsmarkedsråd. Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger: 1) Lønmodtagerens navn. 2) Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed. 3) Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori. 4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 5) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.«

15 15 Bilag 2 Udlændinge Informations System Udlændinge Informations Portal (UIP) Udlændinge Informations Portalen er en internet portal, der indeholder forskellige systemer til udveksling af information mellem myndigheder på udlændingeområdet. Udlændinge Informations Systemet (UIS) er et af disse systemer. Formelt er det derfor Udlændinge Informations Portalen det regionale arbejdsmarkedsråd skal have en opkoblingsaftale med og som enkeltpersoner skal oprettes som bruger til. Udlændinge Informations System (UIS) Formålet med Udlændinge Informations Systemet er at give alle myndigheder involveret i udlændingesagsbehandling en hurtig og let adgang til relevante oplysninger, som er registreret i Udlændingeregistret. Bl.a. politi, kommuner og amter. I hovedtræk er der tale om forskellige personoplysninger samt om udlændingemyndighedernes afgørelser og høringer. Det vil sige, de oplysninger der er brug for i sagsbehandlingsarbejdet med udlændinge. Desuden kan UIS benyttes til: Søgning på til- og fraflytninger om udlændinge i kommunen Søgning på tilladelser, afslag, navneændringer for udlændinge i den pågældende kommune Tilmeldning Alle der har et arbejdsmæssigt behov for udlændingeinformation kan tilmeldes til Udlændinge Informations Portalen og dermed Udlændinge Informations Systemet. Det er gratis at være tilmeldt UIP. Amtet skal hente en opkoblingsaftale, hvori der skal være udpeget én brugeransvarlig, som står for kontakt med Udlændingestyrelsens Helpdesk. Amtet/den brugeransvarlige skal tilmelde de enkelte rådsmedlemmer, der skal have adgang til portalen. Alle opslag på UIP bliver registreret og da systemet indeholder personfølsomme oplysninger, er det vigtigt at adgangen kun er tilgængelig for godkendte brugere. Kilde: Udlændingestyrelsen, UIS vil blive brugt i høringsproceduren mellem udlændingestyrelsen og RAR ved følgende: Elektronisk besvarelse af høringer vedrørende opholds- og arbejdstilladelse Visning af visse sagsdokumenter bl.a. ansøgninger og bilag Overskuelig visning af sagsforløb