Kontornotits. Emne: Planloven 2017

Transkript

1 Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 29. maj 2017 Sagsnr. 17/9417 Løbenr /17 Sagsbehandler Jan Krarup Laursen Direkte telefon Emne: Planloven 2017 Den 1. juni 2017 godkender folketinget en revision af planloven. Ændringerne i planloven træder i kraft den 15 juni Målet med ændringerne er at skabe bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning og åbner op for nye udviklingsmuligheder i bl.a. kystområderne og landdistrikterne, herunder for produktion og detailhandel, og skaber mere fleksible rammer for byudvikling og mere fleksibel og digital administration. Lovforslaget følger op på aftalen Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni Formålet med lovforslaget er at give kommuner, borgere og virksomheder i hele landet bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling med fortsat beskyttelse af landskaber, natur og miljø i hele Danmark. I nedenstående beskrives ændringerne detaljeret samt evt. processer og handlinger, som forvaltningen vurderer skal igangsættes, som konsekvens af de nye bestemmelser. Planlovens formål Selve formålsparagraffen er ændret, således at vækst og udvikling er indskrevet i formålsparagraffen samt fokus på øget økonomisk velstand. Betydningen af dette er, at ovenstående parametre skal indgå i den samlede vurdering af om et projekt skal realiseres. Hensynet til de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, natur, landskaber og miljø er stadig en del af

2 formålsparagraffen og skal derfor stadig være en del af den samlede afvejning. Ovenstående betyder, at vi har mulighed for i højere grad end tidligere at prioritere vækst og udvikling under hensyn til natur og miljø. I bemærkningerne til planloven er det præciseret, at hensynet til vækst og udvikling skal vurderes ud fra et lokalt perspektiv og derfor forventes at blive udmøntet forskelligt og afhængigt af hvilken landsdel planlægningen angår. Processuelle ændringer Revisionen åbner op for følgende 2 emner 1. Øget mulighed for dispensation 2. Ændring af høringsperioden Omkring den øgede mulighed for dispensation, så er formålet at give hjemmel til, at der kan dispenseres fra alle bestemmelser i lokalplaner, herunder principperne. Dispensationerne kan kun gives midlertidigt og for en 3 årige periode I lovbemærkningerne fremgår der følgende Dispensationerne kan være relevant, hvor der er udarbejdet en ny lokalplan, som endnu ikke kan realiseres, eller hvor en gammel lokalplan ikke længere er aktuel I bemærkningerne oplistes eksempler som øvelokaler, kunstudstillinger, musikarrangementer, teater, lokaler til iværksættere, midlertidige studieboliger Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan ikke dispenseres til anlæg, som ikke kan fjernes, eller hvor fjernelse vil være meget omkostningstungt, eller hvis dispensationen medfører en permanent ændring af området, eller strider mod uforenelige hensyn. Det er forvaltningens vurdering, at dispensationer kan være en mulighed, hvor en gammel lokalplan ikke længere er aktuel, og hvor ønsket om en ny lokalplan er igangsat. Angående høringsperioden, som får vi mulighed for at sende lokalplaner i høring i kun 4 uger, og derudover bliver det muligt med 2 ugers høring ved lokalplaner af mindre betydning. Det er forvaltningens anbefaling, at den differentierede høringsperiode kobles med Kolding Kommunes kategorisering af lokalplaner i A, B, C, således at følgende bliver udgangspunktet. A-lokalplaner sendes i høring i 8 uger B-lokalplaner sendes i høring i 4 uger Side 2

3 C-lokalplaner sendes i høring i 2 uger Kommuneplanen skal stadig i 8 ugers offentlig høring Vores vurdering af hvor lang tid en lokalplan skal i høring kan påklages som et retligt spørgsmål til klagenævnet. Udvikling i landdistrikter Der gives mulig for, at alle tiloversblevne bygninger kan tages i brug til andet formål og ikke kun tilovervsblevne landbrugsbygninger. Det gælder eksempelvis nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer. Det gælder også overflødiggjorte boliger i landzonen, men dog ikke stuehuset på en landbrugsejendom, jf. landbrugslovens regler. Bygningerne kan tages i brug til de samme formål som overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det er også, for så vidt angår andre bygninger, en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke omeller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er således, ligesom for den gældende bestemmelse i 37, en betingelse, at der er tale om egentlige bygninger, der er egnede til formålet. Den nye mulighed for at tage alle overflødiggjorte bygninger i brug gælder ikke indenfor kystnærhedszonen Det præciseres i landzonebestemmelserne, at erhvervsvirksomheder kan udvide. Retten til udvidelse skal fremover gælde for alle erhvervsvirksomheder i landzone uanset antallet af ansatte og således ikke kun for»mindre virksomheder. Som følge af at gøre det muligt også at tage andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger i brug til visse bestemte formål uden landzonetilladelse udvides undtagelsen desuden, så den ikke kun gælder erhvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, men også erhvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i andre bygninger, som f.eks. nedlagte skoler, nedlagte mejerier m.v. For at skabe klarhed om og afgrænse undtagelsens anvendelsesområde, er det præciseret i lovteksten, at udvidelsens samlede bruttoetageareal ikke må overstige 500 kvm, hvilket svarer til praksis i dag. Det åbnes op for, at der kan ske om- og tilbygning til boliger på op til 500 kvm uden landzonetilladelse. I processen har der været fokus på, at det også skal være muligt at flytte en beboelsesbygning 50 m. Dette kommer kun til at gælde for landbrugsejendomme og stadig efter en konkret vurdering. Det vil stadig være muligt at flytte andre beboelsesejendomme, men skal ske på baggrund af en individuel vurdering og vil stadig kræve landzonetilladelse. Side 3

4 I forhold til landbrug har der været fokus på, at strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større bedrifter, hvor flere ejendomme drives samlet. Med henblik på at tilpasse undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til strukturudviklingen i landbruget, er undtagelsen i planloven udvidet så også byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsbedrift, der omfatter den pågældende ejendom samt andre ejendomme og/eller arealer, er omfattet af undtagelsen, bortset fra husdyrsanlæg såsom gylletanke og stalde. Et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til ovenstående er, at adgangen til uden tilladelse at tage en overflødig landbrugsbygning i brug til anden anvendelse, ikke kommer til at gælde for bygninger, opført uden tilladelse efter bedriftsundtagelsen. Det betyder også ny anmeldelsespligt før erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri kan påbegyndes (ny 38, stk. 2) Kommunen skal herefter inden 2 uger vurdere om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen eller bedriften Ved manglende reaktion er anmeldelsen bindende Rent procesmæssigt, så bliver loven også ændret, så gyldigheden af landzonetilladelser forlænges fra 3 år til 5 år. Derudover kommer der en særlig regel for boliger, hvor der fastsættes en længere frist end 5 år, dog maksimalt 10 år, til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles krav om nedrivning af den hidtidige bolig Generelt er det væsentligt at være opmærksom på, at landzonebestemmelserne ikke tilsidesætter anden lovgivning, hvorfor f.eks. diverse beskyttelseslinjer, som å- og søbeskyttelseslinjer stadig vil være gældende. Med afsæt i ovenstående bestemmelser for landzone har forvaltningen fokus på 2 ting 1. Opdatering af retningslinjerne for landzoneadministration, så de kommer i overensstemmelse med de nye bestemmelser. Dette fremsendes til politisk orientering 2. Forvaltningen skal udarbejde en procedure for anmeldeordningen i forbindelse med erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri. Dette vil være igangsat inden sommerferien Produktionserhverv Der kommer fremadrettet en mulighed for udpegning af erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, Dvs. områder, som er forbeholdt virksomheder med en vis miljøbelastning Der kan så udpeges konsekvensområder omkring disse områder, hvor følgende gælder Side 4

5 Ved planlægning for støjfølsom anvendelse inden for konsekvensområdet skal det sikres, at det ikke medfører skærpede miljøkrav for produktionsvirksomhederne i det særlige erhvervsområde Udpegningen kan ske generelt (min. 500 m omkring erhvervsområdet for produktionsvirksomheder) eller konkret ved undersøgelse af påvirkning og miljøvilkår for de enkelte virksomheder i erhvervsområdet Der kan så ske en udpegning af transformationsområder inden for konsekvensområderne, som er centralt beliggende områder, som er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder, men hvor der er en særlig byudviklingsinteresse (fx havneområder, hvor nærhed til vandet er attraktiv ift. etablering af boliger). For disse områder vil der under visse betingelser kunne planlægges for boliger, selv om de vejledende støjgrænser ikke kan overholdes. I forhold til miljømæssige forhold er der i dag regler omkring støj i planlovens 15a. Denne bestemmelse udvides, så det også kommer til at omfatte lugt, støv og anden luftforurening Omkring egentlig udpegning af erhvervsområder til produktionserhverv skal det anbefales, at en vurdering af denne mulighed fortages gennem en særskilt proces, hvor Kolding Kommunes erhvervsområder vurderes i forhold til den viden vi fik i forbindelse med erhvervsanalysen. Dette arbejde igangsættes i efteråret 2017 Omkring forurening, så vil luft, støv og anden luftforurening forventeligt indgå i planarbejdet på lige fod med støj. Indtil der foreligger en vejledning på dette område, er det svært at forudsige konsekvenserne præcist. Detailhandel Med den reviderede planlov fastholdes den kendte detailhandelsstruktur, som vi kender den. Dvs, at der skal planlægges for bymidter, bydelscentre, lokalcentre, aflastningsområder og særlig pladskrævende varegrupper. Kun indenfor disse områder kan der placeres detailhandel. Ændringerne inden for detailhandel består i følgende Butiksstørrelser ændres Der kan udlægges aflastningsområder eller eksisterende kan udvides. Omkring butiksstørrelse bliver følgende gældende Udvalgsvarebutikker ingen max størrelses længere Dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fra m² til m² (med mulighed for tillæg med op til 200 m² for personalefaciliteter Side 5

6 Dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående dagligvarebutikker - fra m² til m² (uden mulighed for tillæg for personalefaciliteter) Dagligvarebutikker i aflastningsområder fra m² til m² (med mulighed for tillæg med op til 200 m² for personalefaciliteter) Butikker der alene forhandler pladskrævende varer intet max i loven, hvilket fortsat vi gælde I forhold til aflastningsområder bliver det nu muligt at udlægge nye og udvide, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for bl.a. at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. En detalje omkring nye og eksisterende aflastningsområder er, at de ikke kan udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende til dagligvarebutikker (for at undgå omgåelse ift. Enkeltstående dagligvarebutikker). Derfor kommer der også en ny hjemmel til i en lokalplan at stille krav om at der er etableret udvalgsvarebutikker, før eller senest samtidig med, at der etableres en dagligvarebutik i et aflastningsområde - betingelse for ibrugtagning af en dagligvarebutik i området For at kunne udvide og udlægge nye aflastningsområder, kommer der bl.a. nye krav til redegørelse for kundegrundlaget mv i kommuneplanen. På nuværende tidspunkter afventer vi en vejledning, der forklarer, hvad den nye redegørelses krav kommer til at omfatte. Med afsæt i de nye detailhandelsbestemmelser, er det forvaltningens vurdering, at i første omgang skal muligheden for udvidelse af det eksisterende aflastningscenter ved Kolding Storcenter og de omkring liggende arealer afklares. Det er forvaltningens vurdering, at det skal ske gennem et kommuneplantillæg, hvor vi præcist fastlægger aflastningsområdets afgrænsning og redegøre for placering og behovet. Vi vil forventeligt ikke kunne sende et sådant kommuneplantillæg i høring, før vi kender de præcise krav til redegørelsen. Et bud på en udvidelses af aflastningsområdet vil forventelig kunne udarbejdes i efteråret 2017 Forvaltningen har modtaget flere forespørgsler om aflastningsområder, og det er ikke sikkert, at det er muligt at udvide aflastningsområdet, så meget som det ønskes. Byvækst I den reviderede planlov fremgår det, at kommuneplanen skal have retningslinjer for udlæg af arealer til byzone og sommerhusområder, og det bliver nu en del af loven at dette fremover skal ske under hensyntagen til følgende: Ved fastsættelse af retningslinjer for ny byvækst kan kommunen omfordele allerede udlagte arealer til byvækst, dvs. der kan udlægges nye arealer til Side 6

7 byzone, så længe der samtidig udtages tilsvarende arealer, der allerede er udlagt til byzone, men endnu ikke er udnyttet (stk. 6) Hvis kommunen kan dokumentere et behov, kan der ses bort fra ovenstående krav Ministeren fastsætter regler om dokumentationskrav. Disse regler kender endnu ikke Det lovfæstes derudover, at der skal planlægges indefra og ud dvs. nye arealer til byzone skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone, jf. stk. 8 Ovenstående vil for Kolding Kommunes vedkommende blive en del af den kommende kommuneplanproces. Derudover kan det påvirke evt. nye områder, som vi måtte ønske i planperioden via kommuneplantillæg, da vi enten skal udtage andre arealer eller dokumentere et behov ud fra den metode som ministeren kommer med. I forhold til erhvervsudvikling bliver det direkte i loven præciseret, at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder Omdannelseslandsbyer Kataloget for hvad en kommuneplan kan indeholde udvides med en bestemmelse om, at kommunerne har mulighed for hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer at udpege og afgrænse to landsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter (omdannelseslandsbyer). Ændringen giver ikke kommunerne mulighed for at foretage egentlig byudvikling i landsbyer i landzone, men giver mulighed for at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. En landsby kan således f.eks. omdannes ved, at landsbyens afgrænsning ændres med henblik på, at bebyggelse på trafikbelastede arealer nedrives, og at nye boliger m.v. som erstatning for det nedrevne placeres inden for en ny og bedre afgrænsning af landsbyen. Det er fortsat en forudsætning, at landsbyen får en afgrænsning, så der ikke bliver mulighed for spredt bebyggelse i det åbne land. For at en landsby skal kunne udpeges som omdannelseslandsby, skal der være tilbagegang i befolkningstallet. Det er forvaltningens vurdering, at omdannelseslandsbyer ikke kommer til at betyde det store. Indenfor de eksisterende landsbyafgrænsninger, ser vi allerede positivt på huludfyldning. I forhold til byer som Stepping, Ødis, Sdr. Side 7

8 Stenderup, så kan de ikke opfattes som landsbyer, da vi ønsker egentlig byudvikling, hvorfor disse skal overføres til byzone. Omdannelseslandsbyer er byer som forbliver i landzone. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er stadig gældende, og der 4 punkter i planloven, som er nye 1. Oprydning i ikke udnyttede kystnære arealreservationer og (på baggrund heraf) godkendelse af op til 15 nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme 2. Ny hjemmel for kommunerne til at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen 3. Mulighed for omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen 4. Mulighed for i særlige tilfælde at overføre sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone Det er især de udviklingsområder, som kan være en mulighed, men de kan kun realiseres via landsplandirektiv. I forhold til oprydning er der allerede igangsat et arbejde i forvaltningen på baggrund af en henvendelse fra ministeriet. En beskrivelse af denne oprydning fremgår af et særskilt punkt som fremsendes til PBU og ØU i juni 2017 Udviklingsområder er hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer, eller hvor der er ønske om, at kunne give landzonetilladelse til virksomheder mv. Der er følgende udgangspunkt Det kan som udgangspunkt ikke være områder helt ud til kysten Områderne skal være udenfor særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser dvs. bl.a. ikke inden for områder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens regler og ikke inden for områder udpeget som eksisterende eller potentielle naturområder i Grønt Danmarkskort Derudover er det forudsætning, at der udarbejdet en landskabsanalyse, som en del af redegørelsen for udpegningen. Denne analyse skal udarbejdes efter landskabskaraktermetoden. Der vil blive udarbejdet en vejledning til arbejdet med udviklingsområder. Bortset fra ovenstående så gælder landzonereglerne stadig indenfor kystnærhedszonen, og derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at den nye mulighed for at tage alle overflødiggjorte bygninger i brug ikke gælder indenfor kystnærhedszonen. Side 8

9 I kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal der ligesom for planlægning for nye byzonearealer og landsbyer i øvrigt være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. I kystnærhedszonen uden for udviklingsområder er det endvidere en forudsætning for at meddele landzonetilladelse, at det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen Side 9