Statistik på ajourføring for marts - april 2014.

Transkript

1 Statistik på ajourføring for marts - april Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der indgår i samarbejdet omkring Danmarks Miljøportal. Statistikken indeholder ikke tal på aktiviteten i forhold til anvendelse af systemerne men fremviser alene aktiviteten af redigeringer i den pågældende tidsperiode. Der foretages dermed ikke nogen vurdering af, hvorvidt aktiviteten er tilstrækkelig i forhold til at ajourføre data. Det er en vurdering, der alene ligger hos de dataansvarlige myndigheder jf. dataansvarsaftalens bilag, der findes på Statistikken skal derfor betragtes som orientering til samarbejdets myndigheder med henblik på at skabe overblik og synlighed i forhold til aktivitet. Det skal bemærkes, at statistikken er begrænset af de enkelte systemers muligheder for statistikudtræk. Det betyder, at de enkelte statistikker er forskellige. INDHOLD: DANMARKS AREALINFORMATION 2 OVERFLADEVAND 3 - STATISTIK PÅ HAV, SØ OG VANDLØB - VANDLØBS FAUNAPRØVER (WINBIO). PUNKTKILDER 6 GRUNDVAND 10 - ANLÆGSOPLYSNINGER - KOMMUNERS ANALYSERESULTATER - NATURSTYRELSENS GRUNDVANDS- OG LANDSOVERVÅGNING JORDFORURENING 14 - OPRETTELSER OG SLETNINGER - ATTESTER NATUR 16 - STATUS PÅ REGISTRERINGER AF NATURTYPER OG ARTER PR. KOMMUNE 1

2 Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation er en database med et bredt udvalg af miljødata, som vises på et kort. Kortet ligger offentligt tilgængeligt via arealinformation.miljoeportal.dk/distribution. Der findes data inden for både naturbeskyttelse, fredning, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand. Nyt Danmarks Arealinformation blev lanceret 4. januar Det har i marts/april ikke været muligt at trækker statistisk på Arealinformation. 2

3 Overfladevand Overfladevandsområdet omfatter data fra ferske og marine miljøer samt data om renseanlæg, regnbetingede udledninger og dambrug. Statistik på hav, sø og vandløb Figur 3. Status for ajourføring af overfladevandsdata indsamlet Figuren viser antallet af prøver / tilsyn indtastet indenfor de enkelte fagområder pr. apr 2014, samt ændringer fra og med marts 2014 til og med april data (antal prøver) Total 3 Marin fysisk kemiske data profil Marin fysisk kemiske data analyser Marin bundfauna Marin fytoplankton Marin zooplankton Ålegræs transekter Marin bundvegetation rammer Miljøfremmede stoffer Søer fysisk kemiske data Søer bundfauna Søer fiskdata Søer fytoplankton Søer zooplankton Sø bundvegetation Vandløb fysisk kemiske data Vandløb fysisk indeks Vandløb fauna Vandløb fisk Stat Kommune Ændring mar/apr Figur 4. Status for ajourføring af overfladevandsdata indsamlet Marin fysisk kemiske data profil Marin fysisk kemiske data analyser Marin bundfauna Marin fytoplankton Marin zooplankton Ålegræs transekter Marin bundvegetation rammer Miljøfremmede stoffer Søer fysisk kemiske data 2013 data (antal prøver) Total Søer bundfauna Søer fiskdata Søer fytoplankton Søer zooplankton Sø bundvegetation Vandløb fysisk kemiske data Vandløb fysisk indeks Vandløb fauna Vandløb fisk Stat Kommune Ændring mar/apr Data der vises, er indtastet data for det pågældende fagområde (tallet viser antallet af prøver). Grå markering betyder at den ikke er aktuel for kommunerne eller for NST jf. NST s planlægnings- og Styringsværktøj (PSV 2.0).

4 Antal prøver fra vandløb og søer Figur 5. Antal prøver indsamlet af kommunerne i Kortet viser antallet af prøver/tilsyn indtastet indenfor de to fagområder 'Søer fysisk/kemiske data' (STOQ Sø) og 'Vandløb fysisk/kemiske data' (STOQ Vandløb) pr. 30. april

5 Statistik på vandløbs faunaprøver (WinBio). Naturstyrelsen står for hovedparten af data i overfladevandssystemerne. Men over halvdelen af landets kommuner er aktive dataleverandører i forbindelse med indsamling af vandløbsdata. Figuren viser hvilke kommuner, der står som ejer af prøver i WinBio med data til beregning af DVFI faunaindeks. Flere kommuner har også indsamlet data vedr. fysisk indeks og fisk i vandløb. Bemærk at Dambrugs kommuner er forpligtet til at lægge data ind, hvorfor der kan være en forskel i, hvilke kommuner der indregistrerer data. Figur 6. Kommunernes andel af faunaprøver i perioden 2007 til 2014 Der er i perioden tilføjet 37 og 121 vandløbsfaunadata for hhv og

6 Punktkilder Dataopsamling til ajourføringsstatistikkerne fra PULS databasen er påbegyndt pr. maj 2014 (selv om der blev i PULS lagt data for RBU ind siden slut 2013 og for spildevand siden ). Denne rapport indeholder derfor undtagelsesvis PULS data frem til d. 20. maj (og ikke 30.4.). De første majdata er medtaget i denne udgave af ajourføringsstatistikkerne, da ajourføringsstatistikken af den nye PULS-database er nyt i rapporten og giver mulighed for at følge med i kommunernes arbejde med hhv. RBU og Renseanlæg i PULS fra starten af det nye system. I forhold til Renseanlæg (Fig. 9 og 10) skal det bemærkes, at alle data fra det gamle system WinSPV blev overført til PULS ved ibrugtagning af PULS per , hvorfor der pludseligt er kommet så mange data ind. 6

7 Regnbetingede udledninger - Opdatering af stamdata Figur 7: Antal opdatering af stamdata i kommunerne Kortet viser antal opdateringer til stamdata foretaget i kommunerne i 2014, som er registreret pr. 20. maj

8 Renseanlæg - Opdatering af stamdata Figur 8: Antal opdatering af stamdata i kommunerne Kortet viser antal opdateringer til stamdata foretaget i kommunerne i 2014, som er registreret pr. 20. maj 2014 Der er i de forløbne to måneder blevet indlagt data fra 500 tilsyn i WinSpv. Bemærk: dette er sidste gang at data blev indlagt i det gamle system WinSPV. Fra 22.apr blev alle WinSPV data flyttet over til PULS og WinSPV blev lukket for inddatering. 8

9 Renseanlæg - Antal prøver Figur 9: Antal prøver foretaget af renseanlæg i kommunerne Kortet viser antal prøver foretaget i kommunerne i 2014 som er registreret pr. 20. maj

10 Grundvand Statistikken på Grundvandsområdet omfatter data om boringer og vandindvindingsanlæg, hvortil der er knyttet både administrative og geografiske oplysninger. Offentligheden har adgang til data om grundvand via Arealinformation og Jupiter-databasen på hjemmesiden hos GEUS. På hjemmesiden er det muligt at søge efter boringer og vandindvindingsanlæg. Myndigheder og analyselaboratorier har adgang til at opdatere data i den fællesoffentlige del af Jupiter-databasen. Anlægsoplysninger Figur 10: Antal opdateringer af stamoplysninger for vandindvindingsanlæg, der udføres i kommunerne I marts og april er der for foretaget ca opdateringer, hvilket er mindre end de to første måneder af Det er dog stadig er et højt aktivitetsniveau i forhold til de to foregående år. 10

11 Kommunens prøver Figur 11: Antal kommuner der har taget og godkendt prøver for hhv. grundvands- og drikkevandsprøver i Jupiter 11

12 Figur 12.a: Antal drikkevandsprøver for årene for almene vandforsyningsanlæg, der forsyner over ni husstande. Antallet af prøver er afbildet i forhold til, hvor lang tid der går fra prøveudtagning til prøven indlæses i Jupiter af laboratorierne. Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. Figur 12.b: Antal drikkevandsprøver for årene for almene vandforsyningsanlæg, der forsyner over ni husstande. Antallet af prøver er afbildet i forhold til, hvor lang tid der går fra prøverne indlæses i Jupiter af laboratorierne og godkendes af kommunerne. Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. 6 uger efter prøveudtagning 4 uger efter indlæsning Behandlingstiden fra indlæsning til godkendelse sker overvejende inden for den første måned efter indlæsningen er foretaget. Dette mønster er det samme for alle årene. 12

13 Naturstyrelsens grundvands- og landsovervågning Fremover vil der i statistikken blive medtaget grundvandsprøver, der indgår i Naturstyrelsens grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) og landsovervågningsprogram (LOOP) Figur 13.a: Antal grundvandsprøver for GRUMO, der er lagt ind i Jupiter fra Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. Figur 13.b: Antal grundvandsprøver for LOOP, der er lagt ind i Jupiter fra Bemærk, at datagrundlaget er på basis af godkendte analyser i Jupiter. 900 Landovervågningsprogrammet (LOOP) Antal prøver Antallet at prøver for hhv. GRUMO og LOOP fra årene 2008 til 2013 anses for at være variationer i analyseprogrammet for grundvandsovervågningen og anses for at være komplette. For 2014 er der kommet data GRUMO og LOOP, hvilket er en ændring ift. tidligere år, hvor det først var sidste halvdel af året og i det første kvartal af det nye år at data blev godkendt 13

14 I Jordforurening Oprettelser og sletninger Figur 14: Antal oprettelser og sletninger Tabellen viser antallet af oprettede og slettede lokaliteter registreret i den fællesoffentlige jordforureningsdatabase DKJord i perioden: 1. marts 2014 til 30. april Forskellen i antal oprettelser og rettelser afhænger af hvor langt Regionerne er i kortlægningen i de forskellige regioner. Region Antal oprettelser Antal rettelser Antal sletninger Bornholm Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden 290 2, Region Sjælland 299 2,161 2 Ialt 915 6, I "Antal oprettelser" indgår succesfulde oprettelser i DKjord. I "Antal rettelser" indgår succesfulde opdateringer i DKjord. I "Antal sletninger" indgår succesfulde sletninger i DKjord. 14

15 Jordforureningsattester Figur 15: Antal attester Tabellen viser antallet af succesfulde dannelser af jordforureningsattester fra den fællesoffentlige jordforureningsdatabase DKJord for perioden, 1. maj 2013 til 30. april 2014 Måned Antal attester Maj ,295 Juni ,395 Juli ,087 August ,220 September ,905 Oktober ,080 November ,256 December ,550 Januar ,582 Februar ,038 Marts ,543 April ,141 Ialt 174,092 15

16 Status på registreringer af naturtyper og arter pr. kommune Figur: 16 Periode : Marts April 2014 Antal kommuner opgjort efter antal registreringer i Danmarks Miljøportal. Rapporten er baseret på antallet af indtastede 3- besigtigelser i Naturdatabasen af landets kommuner efter 1. juni Tallene er baseret på summen af basisregistreringer foretaget af landets kommuner i perioden marts 2009 til april Grøn markering viser antal kommuner, som har foretaget over 50 registreringer. Gul markering viser antal kommuner, som har registreringer. Rød markering viser antal kommuner, som har 1-10 registreringer. Grå markering viser antal kommuner, som har 0 registreringer. 16

17 Antal 3-registreringer i Naturdatabasen pr. februar 2014 Figur: 17 Antal 3-registreringer i Naturdatabasen pr. april 2014 Figur: 18 Periode : Juni 2008 til Februar 2014 Periode : Juni 2008 til April

18 Antal registreringer i Naturdata Figur: 19 Periode : Marts April 2014 Antal registreringer (DEVANO, NOVANA og 3-besigtelser) Rapporten er baseret på antallet af DEVANO, NOVANA- og 3-besigtelser i Naturdatabasen af Naturstyrelsen (Før 1/ Miljøcentrene). 18