Møde den: 15.september 2017 kl Dagsorden Mødelokale: Kristians kontor (videolink ) Møde i LAMU for AU Uddannelse Deltagere:

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 15.september 2017 kl Mødelokale: Kristians kontor (videolink ) Møde i LAMU for AU Uddannelse Dagsorden Deltagere: Kristian Thorn, Ditte Jessing, Gitte Gjøde, Gitte Pedersen Viftrup, Louise Kold-Petersen, Mette Bøj Brodersen, Pernille Christiansen, Signe Osbahr (referent) Afbud: Annette Graae, 1. Godkendelse af dagsorden 2. Planlægning af arbejdet i anden halvdel af året Med udgangspunkt i den årlige arbejdsmiljødrøftelse laves Status på første halvårs arbejde Planlægges LAMU s arbejde for den resterende del af 2017 Side 1/1 3. Evakueringsøvelser Er der noget, vi skal følge op på efter seneste evakueringsøvelser i Fredrikshus, Dale T. Mortesen bygningen og Emdrup, og får evalueringerne af disse betydning for afholdelsen af kommende øvelser? Evaluering af øvelserne er medsendt som bilag. 4. Vi cykler på arbejde Drøftelse af, om AU Uddannelse skal støtte medarbejdere, der ønsker at indgå i projektet Vi cykler på arbejde. Det koster 60 kr. pr. medarbejder. Læs evt. nærmere på 5. Sygefraværsstatistik Sygefraværsstatistikken for 2017 Q2 er medsendt til orientering. 6. Gensidig orientering Bordrunde, hvor alle kort orienterer om evt. sager/emner der har været behandlet lokalt. 7. Eventuelt Medsendes til orientering: Flytte-APV og handleplan fra AUL ST Aarhus Universitet

2 AARHUS UNIVERSITET ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne skal tilrettelægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen. De skal vurdere, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på Plan for arbejdsmiljøsamarbejdet 25. januar 2017 Aarhus Universitet Udvalgsmedlemmer LAMU, AU Uddannelse Formand: Kristian Thorn Næstformand: Mette Bøj Brodersen Medlemmer: Annette Graae, Ditte Jessing, Gitte Pedersen Viftrup, Louise Kold-Petersen, Pernille Christiansen Status på det forudgående års arbejdsmiljøsamarbejde [2016] Status og oversigt over, hvordan der er blevet arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet: LAMU har afholdt 4 møder i 2016, - heraf to i fællesskab med LSU. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø har LAMU nøje fulgt arbejdet med at udforme og implementere handleplaner for den fysiske APV. Emnet har således været drøftet på alle årets møder. Mere specifikt har LAMU arrangeret gå-hjem-møde om ergonomi for alle medarbejdere i AU Uddannelse i Aarhus d. 20. september 2016, imens AU Uddannelses medarbejderne i Emdrup har været inviteret til et møde om Ergonomi for alle medarbejdere i Emdrup. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø har LAMU i samarbejde med LSU planlagt proces for arbejdet med resultaterne af den psykiske APV. Det blev besluttet, at hovedarbejdet skal foregå i afsnittene, for at handleplanerne er så tæt som muligt på medarbejderne og deres hverdag. Efterfølgende har LAMU i samarbejde med LSU godkendt de etablerede handleplaner, og modtaget opfølgende status på arbejdet med handleplanerne på de seneste to møder. LAMU har derudover bidraget den fælles handleplan for AU Uddannelse. LAMU vurderer, at arbejdet med den psykiske APV indtil videre havde været succesrigt, idet det var lykkedes at sikre den lokale forankring af handleplanerne, og der arbejdes kontinuert med det psykiske arbejdsmiljø i alle enheder. Ultimo 2016 er der etableret oversigt over alle aktiviteter med fokus på forbedring af arbejdsmiljø og trivsel, der har været afholdt i AU Uddannelse. Mapperne vil efter endelig finpudsning blive placeret hos Signe Osbahr. Status på evakueringsøvelser (bygning og dato) Der har ikke været afholdt evakueringsøvelser i 2016 På LAMU s møde d. 26 oktober 2016 blev krisehåndtering og afholdelse af evakueringsøvelser drøftet. Det blev besluttet, at afholde evakueringsøvelse for medarbejderne i Fredrikshus og Dale T. Mortensen Bygningen, og det er efterfølgende besluttet, at det bliver d. 8. maj Det undersøges endvidere, om bibliotekerne er omfattet af evakueringsøvelserne i de administrative centre. Mål for det kommende års fokusområder, indsatsområder og specifikke arbejdsmiljøopgaver LAMU har valgt følgende fokusområder for arbejdet i 2017: A. Styrkelse og kvalificering af LAMU s arbejde og samarbejde. B. Kontinuert arbejde med det psykiske arbejdsmiljø ved AU Uddannelse C. Opfølgning på fysisk APV D. Livreddende førstehjælpere Påkrævede aktiviteter for at opnå mål (tiltag og initiativer)

3 A. Styrkelse og kvalificering af LAMUs arbejde og samarbejde Mål: 1. Fælles forståelse af rammer for og forventninger til LAMU s medlemmers arbejde og ansvar generelt (de strategiske opgaver i AMO s arbejde), for det kommende år og løbende. Hvem gør/skal/kan hvad, hvorfor og hvornår? 2. Fælles forståelse af rammer for og forventninger til arbejdsmiljøgruppernes arbejde og ansvar (den operationelle del af AMO s arbejde) 3. Afdækning af kommunikationskanaler og -behov. Med særligt fokus på a) Kommunikationen mellem medarbejdere og medarbejderrepræsentanter i LAMU, da der er tre (pt. fire) medarbejderrepræsentanter, som skal dække en stor medarbejderskare, som er bredt ud over forskellige geografiske lokationer. b) Kommunikationen mellem LAMU og arbejdsmiljøgrupperne. 4. Ramme for planlægning, afvikling og opfølgning på efteruddannelsesaktiviteter ift. LAMU s indsatsområder Aktiviteter: 1. Udarbejdelse af en forretningsorden på baggrund af Arbejdstilsynets vejledninger og bekendtgørelser 2. Fælles deltagelse på Universiteternes arbejdsmiljøkonference 2017, som afholdes den marts Brug af rammen for planlægning, afvikling og opfølgning på efteruddannelsesaktiviteter ifm. deltagelse på konferencen B. Kontinuert arbejde med det psykiske arbejdsmiljø ved AU Uddannelse Mål: 1. LAMU vil kontinuert sikre understøttelse af det psykiske arbejdsmiljø i AU Uddannelse, dels af de problemstillinger, der er rejst i forbindelse med den psykiske APV i 2016, dels af evt. nyopståede opmærksomhedspunkter som eksempelvis den påtænkte overdragelse af AU s biblioteksfunktioner til Det Kgl. Bibliotek Aktiviteter: 1. Følge arbejdet med den lokale implementering af handleplanerne for psykisk arbejdsmiljø. 2. Indgå i dialog med LSU om mulighederne for at foretage løbende vurderinger af det psykiske arbejdsmiljø, således at der sikres en jævn understøttelse af det psykiske arbejdsmiljø, frem for en svingende indsats som følge af APV-arbejdet. 3. Drøftelse af arbejdsmiljømæssige problematikker af en eventuel overdragelse af AU Library. C. Opfølgning på Karin Rosengaards oplæg på Gå-hjem-mødet i september Mål: 1. Udvikling og implementering af rammer for forebyggende tiltag på baggrund af Karin Rosengaards oplæg på Gå-hjem-mødet i september a) Ifm. LAMU s egne møder b) I AU Uddannelse Aktiviteter: 1. Nedsættelse af lokale arbejdsmiljøgrupper med dette fokus og ansvar a) Fastlæggelse af mål for arbejdsmiljøgruppernes arbejde med udgangspunkt i modellen De tre ben b) Orientering om mål i organisationen.

4 2. Yderligere viden i LAMU om risikofaktorer ved stillesiddende arbejde og muligheder for kompenserende tiltag - fx nudging-metoder 3. Arbejde med benene variation og aktivitet ifm. LAMU s egne møder, fx i form af variationer i aktivitetsniveau som en fast del af skabelonen for dagsordenen. D. Livreddende førstehjælpere Mål: 1. Etablere model for livreddende førstehjælpere i AU Uddannelse. Aktiviteter: 1. Udarbejdelse af retningslinjer for rammer for a) hvor mange livreddende førstehjælpere, der skal være, i de enkelte afsnit samt b) rekruttering. 2. Implementering af retningslinjer i afsnittene. Samarbejde vedr. ovenstående mål (organisering/samarbejde/hvem skal involveres/mødefrekvens) LAMU ønsker at samarbejde med LSU om forbedring af arbejdsmiljøet. Dette tænkes gjort via fælles møder, hvor relevant. LAMU vil samarbejde med de enkelte afsnit om forbedring af arbejdsmiljøet. Dette tænkes gjort via dialog med medarbejderne i AU Uddannelse. Plan for kompetenceudvikling (behov for uddannelse/kurser/anden kompetenceudvikling) Alle medlemmer af LAMU har været på Paragraf 9-uddannelse, og har således den lovpligtige uddannelse. Der har 20. oktober 2016 været rundsendt mail til LAMU med tilbud om supplerende uddannelse i 2017, herunder mulighed for deltagelse i Universiteternes arbejdsmiljøkonference Økonomi og andre ressourcebehov til at opfylde strategiens mål Dato: Kurser dækkes af afsnittenes budget til kompetenceudvikling efter aftale med pågældende funktionschef. Øvrige nævnte aktiviteter forventes at kunne dækkes af Stabens budget. Dato: Arbejdsgiverrepræsentant (Formand) Medarbejderrepræsentant (Næstformand)

5 AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): LAMU Notat Rapport om evakueringsøvelse i AU Uddannelse d. 8. maj 2017 Dato for øvelsen: 8. maj 2017, formiddag. Involverede bygninger og afsnit: Fredrikshus ( ), dvs. følgende afsnit: Optagelse Studiesystemer Vejledning og Studieinformation SU/SPS RSC Uddannelsesstrategisk Sekretariat AU Uddannelses Stab Event- og Kommunikationsstøtte Dato: 29. maj 2017 Side 1/5 Dale T. Mortensen-bygningen ( ), dvs. følgende afsnit International Uddannelse Forskermobilitet Dales cafe/studenterhusfonden IC Dorm, der er placeret over bygning 1651, var ikke omfattet af øvelsen, da der gælder særlige regler for beboelse. Arrangører: AU Uddannelses arbejdsmiljøgruppe i Aarhus arrangerede evakueringsøvelsen i samarbejde med Anders Frølund og Michael Winther (Forskning og Eksterne relationer), Ander Moestrup (AU s ansvarlige for sikkerhed og beredskab) og repræsentanter fra ST og BSS Bygningsservice. Desuden blev Studenterhusfonden løbende orienteret om øvelsen. Aarhus Universitet

6 AARHUS UNIVERSITET Varsling af øvelsen LAMU, AU Uddannelse havde vurderet, at der på nuværende tidspunkt ville opnås størst udbytte ved at afholde en varslet øvelse. Side 2/5 Forud for øvelsen (perioden 27. februar 7. april 2017) havde alle afsnit derfor haft besøg af en arbejdsmiljørepræsentant eller -leder, som havde gennemgået evakueringssystemet, herunder plancher og korrekt brug af veste Desuden modtog alle involverede medarbejdere d. 19. maj en med varsling af, at evakueringsøvelsen ville blive afholdt om formiddagen d. 8. maj Bilagte oversigt var medsendt. Afvikling af evakueringsøvelsen Del 1 Dale T. Mortensen-bygningen (Bygning ) Før øvelsen mødtes Kristian Thorn, Gitte Pedersen Viftrup, Pernille Christiansen, Louise Kold-Petersen og Signe Osbahr (alle AU Uddannelse) med Michael Winther (AU Forskning og Eksterne relationer), Willy Christensen (ST Byg) og Anders K. Moestrup (AU s projektleder for beredskab og sikkerhed) for at gennemgå øvelsen, samt aftale rollefordeling under øvelsen. Dale T. Mortensen-bygningen har alarmsystem med talevarsel. Alarmen blev aktiveret kl minutter senere kunne det observeres, at medarbejderne havde forladt bygningen, og kl 9.26 meddelte evakueringslederen, at bygningen var tom. Evakueringen blev forestået af én evakueringsleder og én samlepladsleder, den foregik i god ro og orden, og der blev evakueret ca. 40 personer fra bygningskomplekset inkl. gæster i Dales cafe. Efterfølgende gik arrangørerne igennem bygningerne og konstaterede, at der ikke var glemt eller efterladt personer i bygningen, der således var fuldt evakueret. Afslutningsvis interviewede arrangørerne evakueringsleder, samlepladsleder og udvalgte medarbejder ud fra følgende spørgeguide: Hvordan oplevede du øvelsen? Var der noget, du var i tvivl om? Er der noget, vi bør gøre anderledes en anden gang? Del 2 Fredrikshus (Bygning 1445 og 1448) Før øvelsen mødtes Kristian Thorn, Gitte Pedersen Viftrup, Pernille Christiansen, Louise Kold-Petersen og Signe Osbahr (alle AU Uddannelse) med Anders Frølund (AU Forskning og Eksterne relationer) og Anders K. Moestrup (AU s projektleder for beredskab og sikkerhed) for at gennemgå øvelsen, samt aftale rollefordeling under øvelsen.

7 AARHUS UNIVERSITET Fredrikshus har ikke alarmsystem, hvorfor øvelsen blev initieret ved, at en tilfældigt valgt medarbejder blev bedt om at initiere evakuering og fik en kort instruks heri. Side 3/5 Evakueringen blev initieret kl Kl havde en evakueringsleder fra hver etage meldt, at deres respektive etage var tom. Evakueringslederen fra 1448, 3. sal orienterede endvidere om, at der ikke var givet besked om evakuering til evt. medarbejdere på loftet. Evakueringen blev forestået af 8 evakueringsleder og 8 samlepladsleder, den foregik i god ro og orden, og der blev evakueret ca. 120 personer fra bygningskomplekset inkl. studerende og andre gæster. Efterfølgende gik arrangørerne igennem bygningerne og konstaterede, at der ikke var glemt eller efterladt personer i bygningen, der således var fuldt evakueret. Afslutningsvis interviewede arrangørerne evakueringsledere, samlepladsledere og udvalgte medarbejder ud fra følgende spørgeguide: Hvordan oplevede du øvelsen? Var der noget, du var i tvivl om? Er der noget, vi bør gøre anderledes en anden gang? Evaluering af evakueringsøvelsen Evakueringsøvelsen blev evalueret lige efter afholdelsen. Endvidere er der blevet evalueret på LAMU-møde i AU uddannelse d. 19. maj 2017, og endeligt har nærværende rapport været sendt i høring ved alle arrangører. Grundlæggende vurderes begge dele af øvelsen at have været succesfulde, idet alle medarbejdere blev evakueret på kort tid. Imidlertid giver øvelsen også ophav til læringspunkter og forbedringsmuligheder. Disse er listet herunder: Generelt: Ved begge øvelser tog medarbejderne det fornødne ansvar og påtog sig rollerne som hhv. evakueringsleder og samlepladsleder. De øvrige medarbejdere lyttede til og fulgte de designer, der blev udstukket. I nogle afsnit foregik det dog med en vis joken og udfordring af evakueringslederens beskeder. Det vurderes, at dette skyldes, at der var tale om en øvelse. Det kan med fordel indskærpes før næste øvelse, at det for alles sikkerhed er vigtigt at tage øvelserne lige så alvorligt som en virkelig evakuering. Ved de to øvelser sås tydeligt forskellen på effektiviteten, alt efter om bygningen har alarm med talevarsel eller ingen alarmsystem. I Dale T. Mortensen bygningen var flertallet således ude, inden evakueringsleder og samlepladsleder nåede

8 AARHUS UNIVERSITET at få vestene på. Som følge her af, blev evakueringslederens rolle reduceret til at kontrollere, at alle var gået ud. I modsætning hertil stod oplevelsen i Fredrikshus, hvor evakueringslederne skulle bruge tid på at orientere egne kollegaer og tilstødende områder om, at der skulle evakueres. Rengøringen var ikke informeret om øvelsen. Det bør ved fremtidige, varslede øvelser sikres, at også de er orienteret, Side 4/5 Del 1 Dale T. Mortensen-bygningen (Bygning ) Der mangler samlepladsskilt på samlepladsen foran Dale T. Mortensenbygningen. Willy Christensen og Anders K. Moestrup sikrer opstilling af sådanne. Fotoet på samplepladslederens planche er forældet og afspejler således ikke den nuværende geografi. En gæst i Dales cafe blev vred og ville ikke følge talevarslingens anmodning om at forlade bygningen, fordi vedkommende kunne se den gule vest. En af arrangørerne fik talt gæsten til ro og fik vedkommende til at forlade bygningen. Evakueringslederen (med den gule vest) nåede i øvrigt senere til Dales cafe. Det anbefales, at medarbejdere, der kender bygningen og de tilhørende evakueringsplaner, tager vare på gæster i forbindelse med evakueringer. Del 2 Fredrikshus (Bygning 1445 og 1448) Nogle evakueringsledere valgte at løse (næsten) alle elementer af opgaven selv. Det kan med fordel italesættes fremadrettet, at man gerne må uddelegere, f.eks. ved at sende forskellige kollegaer afsted for at orientere tilstødende områder. Det vurderes positivt, at evakueringslederen fra sal straks orienterede arrangørerne om, at der ikke var givet besked til evt. medarbejdere på loftet. I en virkelig situation er dette værdifuld information i forhold til at indsatlederen kan sikre evakuering af udestående områder. De indre branddøre var ikke blevet lukket under øvelsen. Dette kan skyldes, at der ikke var tale om en rigtig brand, men emnet kan med fordel italesættes inden afholdelse af ny øvelse. Mange medarbejdere havde valgt at låse døren, da de forlod deres kontor. Dette vil i en evakueringssituation besværliggøre myndighedernes adgang til bygningen. Medarbejderne kan derfor med fordel instrueres i, at dørene om muligt skal lukkes, men ikke låses. Det vil være optimalt, om evakueringslederens planche påføres information om, hvad der forstås ved tilstødende områder. Dette kan med fordel gøres på bagsiden, der er specifik for hver eneste planche. Samlepladslederens planche i sal er forældet og viser ikke korrekt samleplads. Vejledningscenteret og mellemrummene på 2. og 3. sal hører bygningsteknisk under bygning 1448, men der forefindes separat beredskabskasse (veste og plancher) i disse rum. Det kan føre til fejlkommunikation, hvis der er to evakueringsledere i samme område. De nævnte rum adskilles fra kontorgangene af en brand-

9 AARHUS UNIVERSITET dør, og det er muligt at dette fordrer, at der er beredskabskasse på begge sider, men da bør de tilhørende plancher justeres, så der er klar ansvarsfordeling. Arrangørerne havde under øvelsen placeret vagter ved de to mest benyttede indgange for at sikre, at ingen gæster gik ind under øvelsen. Det er arrangørernes opfattelse, at det med fordel kunne nævnes på samlepladslederens planche, at denne i dialog med øvrige samlepladsledere skal sikre, at der ikke går folk ind i bygningen igen under en evakuering. Side 5/5 Konklusioner Evakueringsøvelsen var en succes idet alle medarbejdere blev evakueret på kort tid. Der er behov for opdatering af både evakueringsleders og samlepladsleders plancher i begge bygningskomplekser, da flere af disse er fejlbehæftede. Desuden har arrangørerne en række forslag til forbedringer af plancherne (for detaljer, se evaluering). Anders K. Moestrup orienterede om, at der pågår arbejde med dette. Medarbejderne vurderes at have så godt styr på beredskabsplanen, at næste øvelse kan gøres uvarslet.

10 Senest opdateret Evakueringsøvelse Øvelsesansvarlig: Lars Friis Evakueringsområde: B.7211 Driftområde: Arts Øvelsesdato: 12/ Resume: Den medarbejder på 2.etage, der først blev varslet, startede med at orientere sig i evakueringskassen på gangen og gik derefter i gang med at evakuere sine kolleger på gangen. Da han skulle varsle nabogangen (biblioteket) kunne kan ikke komme ind med sit kort, så vi hjalp ham igennem. Beskeden blev fint bragt rundt i bygningen og der blev kommunikeret fint om, hvem der gjorde hvad. De fleste var gode til at byde ind og deltage aktivt i øvelsen. Der var flere der havde overskud til at lukke døre og vinduer, og kontrollere om der var folk på toiletterne. Der opstod lidt forvirring om biblioteket var med i øvelsen, så derfor tog det lidt ekstra tid før alle var ude. Måleområder Målepunkter Bemærkning Tid Godkendt Responstid 9.47 Aktivering af evakueringsleder Aktivering af samlingsleder Kommandoføring evakueringsleder Sweepning af område Total tid min Afvigelser: Det er kun bibliotekspersonalet der kan komme ind på bibliotekskontorgangen. Det er derfor en udfordring for de tilstødende områder at varsle dem. Løsning: Det er ok med biblioteksleder Ditte Jessing, at alle medarbejdere i bygning B.7211 også får adgang til bibliotekets område. Bygningsservice vil sørge for omkodning af adgangskort. Leder: Lars Friis Godkendt af: Lars Mitens Gydevang 22B / DK-3450 Alleroed / Tel.: / Fax: / mail@rm-group.dk /

11 Senest opdateret Evakueringsøvelse Øvelsesansvarlig: Lars Friis Evakueringsområde: D.7220 Driftområde: Arts Øvelsesdato: 12/ Resume: Den første person på 2.etage, der "skulle sætte øvelsen i gang", skyndte sig op og informerede sin leder. Derefter forplantede beskeden sig ud - og ned gennem bygningen. Folk var fine til at tale sammen og fordele opgaverne. Da bygningen var sweepet ned til og med 2. etage gik en person over i den tilstødende lave bygning og igangsatte evakueringen der. Måleområder Målepunkter Bemærkning Tid Godkendt Responstid Aktivering af evakueringsleder Aktivering af samlingsleder Kommandoføring evakueringsleder Sweepning af område Total tid min Afvigelser: - Nogle medarbejdere udtrykte at de ikke kendte til evakueringskonceptet. Løsning: - De lokale arbejdsmiljøgrupper bør sikre sig at alle deres kolleger er bekendte med evakuering og beredskab ved at tage emnet op 1-2 gange om året. Det er afgørende at få vendt den passive holdning til at alle tager initiativ og ansvar for sig selv og sine kolleger. Leder: Lars Friis Godkendt af: Lars Mitens Gydevang 22B / DK-3450 Alleroed / Tel.: / Fax: / mail@rm-group.dk /

12 Dato: 9. august 2017 Side 1/1 Sagsfremstilling Mødedato: [Dato] Møde: Møde i [Navn] Punktejer: [Fulde navn] Gæst: [Fulde navn] Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) Emne Arbejdsmiljøstatistik for Q Resumé Arbejdsmiljøstatistikken for Aarhus Universitet Q indeholder data om anvendelse af psykologisk rådgivning, arbejdsulykker og om sygefravær. Indstilling Det indstilles, at arbejdsmiljøudvalgene på fakulteter og institutter anvender arbejdsmiljøstatistikken som grundlag for den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Herunder, man arbejder på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, sygefraværsdage og samt reducere årsagerne til, at medarbejdere på Aarhus Universitet har brug for psykologisk rådgivning Sagsfremstilling Arbejdsmiljøstatistikken for Q er vidensgrundlag for den forebyggende og opfølgende indsats i arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg. Arbejdsmiljøstatistikken indeholder arbejdsmiljønøgletal for psykologisk rådgivning, arbejdsulykker og om sygefravær. Arbejdsmiljøstatistikken indgår som minimum i dagsordenen på et HSU- og et HAMU-møde i hvert kalenderår. Efter lokal aftale distribueres statistikken til den lokale ledelse samt samarbejds- og arbejdsmiljømiljøorganisationen på udvalgsniveau. Statistikkerne giver et overblik over udviklingen i forbruget af psykologisk rådgivning, antallet af arbejdsulykker og sygefraværsniveauet. På aggregeret niveau giver statistikken et billede af tilstanden af dele af arbejdsmiljøet, men det lokale kendskab til det daglige og nære arbejdsmiljø er vigtigt for at analysere udviklingen og hermed danne grundlag for forebyggende tiltag. Kommunikation Udvalg på fakultets- og institutniveau har ansvaret for, at formidle arbejdsmiljøstatistikken til alle relevante fora inden for eget område. Sagsbehandler Udviklingskonsulent Martin Keis Kristensen, AU HR Involvering Ledelse, arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg i overensstemmelse med lokale aftaler. Bilag Bilag 1: FAMU FSU Arbejdsmiljøstatistik Q Bilag 2: Q Sygefravær AU

13 ARBEJDSMILJØSTATISTIK Q PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - ARBEJDSULYKKER - SYGEFRAVÆR AU AARHUS UNIVERSITET AU HR AUGUST 2017

14 1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST 1 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Enhedsadm. Øvrige 1 AU Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU Q Q Q Q Q Q Kommentarer I Q er der igangsat 55 rådgivningsforløb. I forhold til Q er det en forøgelse på 1 forløb. Generelt ses en stigning ift. samme kvartal i De 55 forløb omfattede både anonyme og visiterede rådgivningsforløb. Et lavt forbrug af psykologisk rådgivning vil næsten pr. definition være et succeskriterie, da brugen af ordningen er et udtryk for, at der er forhold, der har krævet psykologisk rådgivning. En tidlig henvendelse om psykologisk rådgivning, hvor problemer håndteres i opløbet, vil imidlertid oftest være forbundet med mindre gener og eventuelt fravær, end hvis problemerne ikke håndteres og eskalerer, eller hvis problemerne først håndteres på et senere tidspunkt. Det lokale kendskab til den visiterede del af ordningen omkring psykologisk rådgivning, hvor lederen informeres om, hvorfor ordningen benyttes, kan kaste yderligere lys over udviklingen i rådgivningsforløb og årsagerne til behovet for rådgivning. AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

15 1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - RÅDGIVNINGSOMRÅDER Rådgivningsområder Q Q Q Q Q Q Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) Karriere- og jobusikkerhed* Afskedigelse Samarbejdsproblemer Voldsomme hændelser Stress/udbrændthed Angst/Depression Misbrug Relationsproblemer Helbredsproblemer Andet* AU Rådgivningsområder Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) 7% 12% 10% 17% 21% Karriere- og jobusikkerhed* % Afskedigelse 1% 14% 2% 5% 1% Samarbejdsproblemer 9% 6% 9% 13% 16% Voldsomme hændelser 4% 7% 10% 5% 6% Stress/udbrændthed 79% 57% 65% 52% 50% Angst/Depression 0% 1% 1% 5% 1% Misbrug 0% 0% 0% 1% 0% Relationsproblemer 0% 2% 1% 3% 1% Helbredsproblemer 0% 1% 0% 2% 1% Andet* % AU 100% 100% 100% 100% 100% *Ny kategori fra Q Kommentarer Det hyppigste rådgivningsområde er fortsat Stress/udbrændthed, som udgør 50% af henvendelserne i Der er tale om et lille fald i sammenligning med Rådgivningsområdet samarbejdsproblemer og funktionsproblemer har haft en stigning fra 2015 til 2017; både kvartalsvis og for de samlede år. AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

16 1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - FORBRUG AF RÅDGIVNINGSFORLØB Antal rådgivnings- forløb pr. 100 medarbejdere Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU ,13 0,82 0,34 0,52 0,7 0 0,6 Q ,74 0,64 0,04 0,31 0,85 0 0,43 Q ,73 0 0,3 0,66 0,73 0 0,51 Q ,65 0 0,3 0,69 0,61 0 0,48 Q ,85 1,5 0,34 0,54 0,66 2,17 0,66 Total ,31 1,14 0,46 0,85 1,04 0,54 0, til ,18 0,32 0,12 0,33 0,34 0,54 0,26 Q ,03 0,77 0,44 0,66 0,55 0,00 0,63 Q ,52 0,88 0,31 0,74 0,89 0,00 0,64 Udregningseksempel: AU Q4 2015: 67 forløb/8772 ansatte = 0,76 henvendelse pr. 100 ansatte. Kommentarer Tallene i nærværende tabeller udtrykker antal henvendelser pr 100 ansatte. Det vil f.eks. sige, at for hver 100 ansatte er der 0,64 henvendelser i Q for hele AU. Data om antal ansatte er hentet fra sygefraværsstatistikken. Der er sket en generel stigning på 0,13 i forbrug af rådgivningsforløb fra Q til Q2 2017, fordelt på forløb pr. 100 ansatte. På næste side fremgår fakulteternes og Enhedsadministrationens forbrug af rådgivning opdelt på institutter/centre/ administrationscentre/vicedirektørområder. Udvikling i andel af rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU % 8% 8% 32% 35% - 100% % 7% 19% 32% 29% - 100% % 14% 15% 26% 24% 0% 100% % 11% 13% 32% 28% 1% 100% Q % 13% 19% 31% 19% 0% 100% Q % 15% 13% 35% 29% 0% 100% AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

17 1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - FORDELING AF RÅDGIVNINGSFORLØB 2017 Arts Q1 Q2 Q3 Q4 Total CUDIM Institut for Kultur og Samfund Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Institut for Kommunikation og Kultur Øvrige Total Aarhus BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Undervisning og Læring Institut for Forretningsudvikling og Teknologi Institut for Statskundskab Institut for Virksomhedsledelse Institut for Økonomi Juridisk Institut Psykologisk Institut Øvrige Total Science and Technology Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Bioinformatik (BiRC) Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Institut for Bioscience Aarhus Institut for Bioscience R, K, S Institut for Datalogi Institut for Fysik og Astronomi Institut for Fødevarer Institut for Geoscience Institut for Husdyrvidenskab Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Kemi Institut for Matematik Institut for Miljøvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Interdisciplinary Nanoscience Center (inano) Øvrige Total Øvrige Q1 Q2 Q3 Q4 Total AIAS Enheder med under 20 medarbejdere på fakulteterne er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige. Health Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Biomedicin Institut for Folkesundhed Institut for Klinisk Medicin Institut for Odontologi og Oral Sundhed Institut for Retsmedicin Øvrige Total Enhedsadministrationen Q1 Q2 Q3 Q4 Total Administrationscenter Arts Administrationscenter Aarhus BSS Administrationscenter HE Administrationscenter ST AU HR AU IT AU Uddannelse AU Økonomi og Bygninger Forskning og Eksterne relationer Universitetsledelsens Stab Total AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

18 2. ARBEJDSULYKKER 2017 Introduktion til arbejdsulykkesstatistik for ansatte ved Aarhus Universitet Q Q Arbejdsulykkesstatistikken har siden udgangen af 2016 indeholdt data om registrerede arbejdsulykker og nærved-ulykker. Udvikling i antallet af arbejdsulykker med fravær Q Q Fra Q til Q er der anmeldt 6 arbejdsulykker færre i 2017 end i En nedgang fra 14 i Q til 8 i Q Anmeldte og registrerede arbejdsulykker i Q I Q blev der anmeldt og registreret 21 arbejdsulykke mod 24 i Q2 2016a, altså en nedgang på 3 registrerede og anmeldte ulykker. FAKTABOKS Hvad er en arbejdsulykke? En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade, som sker efter en hændelse eller påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller højst vare 5 dage. Hvad skal anmeldes til Arbejdstilsynet? Er der sket en arbejdsulykke på din arbejdsplads, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde ulykken til Arbejdstilsynet via AU HR. Læs mere her. AU HR sørger for den korrekte registrering og foretager den formelle anmeldelse til Arbejdstilsynet. Alle ulykker, som medfører mere end én dags fravær bliver anmeldt til Arbejdstilsynet af AU HR. Hvad er en registrering? De registrerede arbejdsulykker er hændelser, hvor der er sket personskade i forbindelse med arbejdets udførelse, men hvor der 1) ikke har været sygedage ud over tilskadekomstdagen og 2) ikke har været udgifter forbundet med arbejdsulykken. AU HR registrerer ulykken men anmelder ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ulykken kan dog tages op i tilfælde af efterfølgende gener eller udgifter forbundet til ulykken. Ifølge lovgivningen vil muligheden for at få ulykken anmeldt udløbe 1 år efter tilskadekomstdagen. Hvad er en nærved-ulykke? Nærved-ulykker er hændelser, hvor en person er i umiddelbar nærhed af at blive udsat for en ulykke, men hvor der ikke sker en skadevoldende påvirkning med personskade. F.eks. Når en person træder i vand, der er spildt på en glat overflade, uden at glide og dermed uden at blive udsat for en skadevoldende påvirkning, hvorfor den heller ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, men registreres på AU. Registrering af nærvedulykker er væsentligt for den forebyggende indsats. Læs mere arbejdsulykker her AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

19 2. Arbejdsulykker: Q2 2017, fordelt på fravær og ulykkesart. Anmeldte arbejdsulykker ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Anmeldte arbejdsulykker 2017 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Q Q Q Q Q Total Anmeldte arbejdsskader 2017 Enhedsadm. 31% ST 38% ARTS 0% BSS 0% HE 31% Ovenstående tabeller og grafer viser antal anmeldte arbejdsulykker i første kvartal 2017 og de foregående tre år. Sammenligningen imellem Q og Q viser, at der blev anmeldt 6 færre arbejdsulykker i 2017 end i Ved årets afslutning kan dette tal ændres, såfremt der anmeldes arbejdsulykker for Q senere på året. AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

20 2. Anmeldte arbejdsulykker: Q2 2017, fordelt på fravær og ulykkesart. Fraværsdage ved arbejdsulykker 2017 ARTS BSS HE ST ADM AU Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder 1 1 Total Ulykkens art 2017 ARTS BSS HE ST ADM AU Overfladiske sår eller skader Åbne sår 1 1 Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion 0 Tandskader 1 1 Hjernerystelse 1 1 Forbrænding, skoldning, kontakt m røg 0 Andet # Total # Står for: flere skader, bestråling m.m. Hjernerystelse 6% Arbejdsskadens art AU Andet # 13% Tandskader 6% Overfladiske sår eller skader 31% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 38% Åbne sår 6% AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

21 2. Anmeldte og registrerede arbejdsulykker samt nærved-ulykker fordelt på enheder og fravær Q Arbejdsulykker total ARTS BSS HE ST Enheds- adm. AU 2017 anmeldte registrerede nærved total total. Anmeldte, registrerede og nærvedulykker ARTS BSS HE ST Enhed-sadm AU Q Q Q Q Q Total Fraværsdage ved anmeldte og registrerede ulykker 2017 ARTS BSS HE ST Enheds- adm. AU Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder Total ST 48% Arbejdsulyker 2017 total Enhedsadm. 12% ARTS 0% HE 40% BSS 0% AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

22 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker fordelt på ulykkens art Q Ulykkens art ved anmeldte og registrerede ulykker 2017 ARTS BSS HE ST ADM AU Overfladiske sår eller skader Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion Tandskader 2 2 Hjernerystelse 1 1 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 1 1 Andet # Total Forbrænding, skoldning, kontakt m røg 2% Hjernerystelse 2% Tandskader 4% Andet # 6% Forgiftning, infektion 6% Arbejdsulykkens art Q Overfladiske sår eller skader 42% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 22% Åbne sår 16% AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

23 Arbejdsulykker (anmeldte, registrerede og nærved) fordelt på fakulteter og institutter Q ARTS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Arts Total BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total BSS total HE Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Folkesundhed Institut for Odontologi og Oral sundhed Institut for Klinisk Medicin Institut for Retsmedicin Institut for Biomedicin HE Total ST Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Agroøkologi inano 2 2 Institut for Kemi 1 1 Institut for MBG Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE 1 1 Institut for Geoscience 1 1 Institut for Bioscience Institut for Miljøvidenskab 1 1 Institut for Ingeniørvidenskab 1 1 Science Museerne 1 1 Institut for Husdyrvidenskab ST Total Enhedsadministrationen Q1 Q2 Q3 Q4 Total AU-HR 1 1 AU Uddannelse Administrationscenter BSS 1 1 Administrationscenter ST Administrationscenter Arts Enhedsadm. total For hvert hovedområde vises de institutter, centre eller afdelinger, der har anmeldt eller registreret en arbejdsulykke i den pågældende periode. AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

24 3. SYGEFRAVÆR Kilde- og begrebsforklaring På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der forskelle i det registrerede fravær. Fraværet på institutniveau kan ses i bilaget med sygefraværsstatistikken. I forhold til eventuelle sammenligninger imellem og internt på fakulteter og i Enhedsadministrationen skal der tages højde for; forskelle i registreringspraksis, forskelle i arbejdsfunktioner og de videnskabelige medarbejderes rapportering af sygedage. I HR-IT systemet AUHRA er det muligt at trække mere detaljerede statistikker, hvor sygefraværet kan filtreres fx i forhold til enheder og fraværslængde. HR i administrationscentre, sekretariater og fraværsregistratorerne har bl.a. adgang til AUHRA. Læs mere om AUHRA på Datagrundlaget antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder er baseret på oplysninger fra AUHRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Enhedsadministrationen. Antal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) herunder månedslønnede ph.d. er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler. Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget. Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (100 %). Sygedage, der ikke er registreret som 100 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. Har en ansat skiftet institut, VD-område mv. i et kvartal, er fraværet medregnet i begge enheder. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel fx fleksjobbere er medtaget. AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

25 Sygefravær Q Q Sygedage pr. ansat total Q til Q Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Hovedområde Q Q Q Arts 968 6,7 1,50 3,6 1,8 Health ,7 0,80 1,2 0,6 BSS ,80 2,4 1,2 ST ,7 1, Øvrige 43 1,3 0,30 3 1,5 Enhedsadministrationen ,1 2,50 4,8 2,4 Totaler/gennemsnit ,9 1,15 2,6 1,3 Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Hovedområde Total Total Q Q Arts 3,3 2 1,3 0,7 Health 1,7 0,9 0,6 0,3 Aarhus BSS 1,9 1,1 0,7 0,4 Science and Technology 2,9 1,7 1 0,7 Øvrige 1,3 1,9 1,5 0,4 Enhedsadministrationen 6,6 3,6 2,2 1,4 Totaler-/gennemsnit 3,3 1,8 1,1 0,7 Tabellen Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær viser det gennemsnitlige sygefravær, hvor fravær over 21 dage er fraregnet det samlede sygefravær. Tabellen Sygedage pr. ansat total Q til Q viser udviklingen i antal sygedage pr. ansat fordelt på kvartaler og år. Sammenligningen imellem andet kvartal 2016 og andet kvartal 2017 viser en stigning på 0,15 sygedag pr. ansat. AU AARHUS UNIVERSITET AUGUST

26 Aarhus Universitet Antal ansatte Antal syge Hovedområde Q1 Q2 Q3 Q Arts ,7 4,1 Health ,7 1,6 Aarhus BSS ,5 Science and Technology ,7 2,5 Øvrige ,3 3,9 Enhedsadministrationen ,1 5,8 Totaler-/gennemsnit ,9 3,1 Arts Antal ansatte Antal syge Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Inst. f. Kommunikation og Kultur ,4 5, Inst. f. Kultur og Samfund ,9 3, Inst. f. Pædagogik og Uddannelse ,5 4, Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f ,9 4, Øvrige ,9 2,6 Totaler-/gennemsnit ,7 4,1 Health Antal ansatte Antal syge Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Biomedicin, Inst. f , Folkesundhed, Inst. f ,5 1, HE Centre m.m ,9 4, Klinisk Medicin, Inst f ,8 0, Odont. og Oral Sundhed, Inst. f ,8 3, Postgraduate kliniske lektorater (PKL) , Retsmedicin, Institut for ,2 2, Øvrige ,7 1 Totaler-/gennemsnit ,7 1,6 Aarhus BSS Sygefraværsstatistik for 20 Antal ansatte Antal syge Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Institut for Forretningsudvikling ,9 4, Juridisk Institut ,1 3, Psykologisk Institut ,7 3, Statskundskab, Inst. f ,2 2, Virksomhedsledelse, Inst. f ,5 1, Virksomhedsledelse, Inst. f. Nobel , Økonomi, Inst. f ,8 1, Øvrige ,5 2,8

27 Totaler-/gennemsnit ,5 Science and Technology Antal ansatte Antal syge Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Agroøkologi, Institut for ,1 2, Bioscience, Institut for ,5 4, Datalogi, Institut for ,2 1, Dekanat, ST ,8 0, Fysik og Astronomi, Inst. f ,6 1, Geoscience, Institut for ,5 1, Husdyrvidenskab, Institut for ,1 5, Ingeniørhøjskolen AU ,6 1, Ingeniørvidenskab, Institut for Institut for Fødevarer ,9 2, Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,7 0, Kemi, Institut for ,6 1, Matematik, Institut for ,2 1, Miljøvidenskab, Inst. f ,3 4, Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f ,6 1, Science Museerne ,2 4, Øvrige ,8 2,3 Totaler-/gennemsnit ,7 2,5 Øvrige Antal ansatte Antal syge Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Advanced Studies,Aarhus Inst. of ,6 4, Øvrige Totaler-/gennemsnit ,3 3,9 Enhedsadministrationen Antal ansatte Antal syge Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Administrationscenter Arts ,1 6, Administrationscenter BSS , Administrationscenter Health , Administrationscenter ST ,5 6, AU Forskning og Eks. Relationer , AU HR ,2 2, AU IT AU Uddannelse ,4 4, AU Økonomi og Bygninger ,6 6, Universitetsledelsens Stab ,7 3, Øvrige , Totaler-/gennemsnit ,1 5,8

28 017 edage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 2,2 1, ,3 1,9 1,3 0, , ,7 0,9 0,6 0, ,3 1, ,9 1,1 0,7 0, , ,9 1,7 1 0, ,5 1, ,3 1,5 1,5 0, ,4 2, ,6 3,5 2,2 1, ,8 1, ,3 1,8 1,1 0,7 0 0 edage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 2,9 2, ,9 1,8 1,4 0, ,6 1, ,4 1,7 1,1 0, ,3 1, ,7 2,2 1,3 0, ,7 2, ,5 2 1,7 0, ,8 0, ,9 2,6 1,8 0, ,2 1, ,3 1,9 1,3 0,7 0 0 edage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 1, ,3 1,5 1 0, , ,2 0,6 0,5 0, , ,1 0, ,4 0, ,9 0,4 0,3 0, , ,2 1,8 1,1 0, ,7 0, ,2 2,5 1,7 0, , ,8 1 0, , ,7 0,9 0,6 0,3 0 0 edage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 2,2 1, , , ,9 1, ,7 0,6 0, , ,9 1,9 1 0, ,2 1, ,3 1,1 0,6 0, ,8 0, ,4 1 0,5 0, , , ,7 0, ,4 0,9 0,5 0, ,1 0, ,8 2,8 2,1 0,7 0 0

29 1,3 1, ,9 1,1 0,7 0,4 0 0 edage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 1,7 1, , , ,3 1, ,5 1, ,9 0, ,1 0,3 0,2 0, , ,1 0,1 0, , ,3 0,6 0,4 0, ,9 0, ,8 0,6 0, ,8 2, ,2 4,3 1,9 2, ,9 0, ,2 1,1 0,6 0, ,5 0, ,5 0, ,6 0, ,7 1,9 1 0, ,5 0, ,7 0,5 0, ,1 0, ,8 1,1 0,6 0, ,5 1, ,2 0,9 0,5 0, ,9 1, ,7 3,6 1,8 1, ,8 0, ,7 0,9 0,7 0, ,1 1, ,3 3,5 3,1 0, ,1 1, ,8 1,8 1,1 0, , ,9 1,7 1 0,7 0 0 edage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 1,9 1, ,6 1,9 1,9 0, ,5 1, ,3 1,5 1,5 0,4 0 0 edage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 4,3 2, ,7 4,3 2,6 1, ,6 2, ,4 3,2 2,1 1, ,9 2, ,4 2,9 1, ,7 2, ,7 4 2,5 1, ,7 2, ,5 2,8 1,7 1, ,5 0, ,8 1,8 1 0, ,3 1, ,8 1, , ,8 3,6 2,1 1, ,5 2, ,4 4,7 3 1, ,4 1, ,6 3,2 1,4 1, , ,4 2, ,6 3,5 2,2 1,4 0 0

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44 Fra: Gitte Gjøde Til: Signe Osbahr Emne: FW: Flytte APV Dato: 7. september :10:25 Vedhæftede filer: Scanned from a Xerox Multifunction Printer.pdf Kære Signe Jeg har nu afholdt flytte APV på Katrinebjerg, derfor får du tilbagemeldingerne. Der er en enkelt kommentar omkring et vindue i lokale 198, derfor har jeg sendt opgaven videre til Bygningsserice på Katrinebjerg og bedt om en tilbagemelding fra dem. Hilsner Gitte -----Original Message----- From: printer@au.dk [mailto:printer@au.dk] Sent: 7. september :59 To: Gitte Gjøde <gg@au.dk> Subject: Flytte APV Åbn det vedhæftede dokument. Det blev scannet og sendt til dig via en Xerox-multifunktionel maskine. Vedhæftet filtype: pdf, Flersidet Multifunktionel printers placering: Matematik Maskinnavn: Matematik c-1 Besøg for at få flere oplysninger om produkter og løsninger fra Xerox