Pårørende budskaber, barrierer og løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørende budskaber, barrierer og løsninger"

Transkript

1 EN RUNDSPØRGE BLANDT PATIENT- OG PÅRØRENDEFORENINGER Pårørende budskaber, barrierer og løsninger DANSKE PATIENTER

2 INDHOLD BAGGRUND 3 OM RUNDSPØRGEN 3 OVERORDNEDE KONKLUSIONER 5 BUDSKABER 6 BARRIERER FOR PÅRØRENDEINDDRAGELSE 8 LØSNINGSFORSLAG 11 LITTERATUR 13 OM DENNE RAPPORT Denne rapport præsenterer patient- og pårørendeforeningernes bud på, hvad der er de væsentligste budskaber, barrierer og løsninger i forhold til pårørendeinddragelse. Foreningerne er i tæt kontakt med både patienter og pårørende, og de har derfor stor indsigt i, hvem de pårørende er, hvilken rolle de spiller i et behandlingsforløb, og hvilke bekymringer de står med. Svarene tegner et billede af, hvordan sundhedsvæsenets pårørendeindsats tager sig ud, og hvordan den kan forbedres set fra et patient- og pårørendeperspektiv. Det er et relevant indblik for beslutningstagere såvel som praktikere.

3 BAGGRUND Flere patienter er i komplekse og langvarige forløb. Samtidig går udviklingen i behandlingsbilledet mod, at patienterne indlægges på hospitalet sjældnere og i kortere tid. Tilsammen betyder de to tendenser, at en større del af behandlings- og rehabiliteringsforløbene finder sted derhjemme, og at pårørende i stigende grad indgår som en central figur i patientens samlede forløb. Pårørende udgør en vigtig ressource for patienten og for sundhedsvæsenet. Samtidig er de mennesker med egne behov, som ofte er påvirkede af den situation, de befinder sig i. Størstedelen af pårørende har et ønske om at være der for patienten og om at hjælpe til i forløbet, men samtidig har de brug for støtte undervejs både til at håndtere det praktiske og det følelsesmæssige (Defactum 2016; Sundhedsstyrelsen 2012). På trods af en række tiltag og anbefalinger vedrørende pårørendeinddragelse (se boks) er indsatsen i praksis når det kommer til inddragelse og støtte af pårørende stadig spredt, og de pårørendes erfaringer med rollen er for manges vedkommende dårlige. Blandt andet konkluderer Mandag Morgen og Tryg- Fonden i en undersøgelse fra 2016 om danskernes oplevelse af sundhedsvæsenet, at den stærkeste negative effekt på undersøgelsens resultater kommer fra pårørendeerfaringer: Jo flere erfaringer man har i rollen som pårørende, jo mere negativ er ens oplevelse af sundhedsvæsenet (Mandag Morgen & TrygFonden 2016:16). En anden undersøgelse peger på, at pårørende, og den viden de ligger inde med, ikke bliver inddraget systematisk i behandlingen (Defactum 2016:3), og at mange pårørende oplever, at der ikke er plads til at tage hånd om deres behov og bekymringer (ibid.:7). BEGREBSAFKLARING PÅRØRENDEINDDRAGELSE ཀྵཀྵMed pårørendeinddragelse refereres både til inddragelse af pårørende som ressource i patientens forløb og i forhold til den pårørendes egne behov. ཀྵཀྵVed inddragelse i forhold til patientens forløb bidrager den pårørende med viden og ressourcer, der kan kvalificere patientens behandling. ཀྵཀྵVed inddragelse i forhold til den pårørendes egne behov fokuseres der derimod udelukkende på den pårørendes egen situation. ཀྵཀྵDe pårørende kan have behov for individuel støtte eller rådgivning, som rækker ud over det, der ydes af behandlerne i mødet med den pårørende i dagligdagen (ViBIS 2017). 3

4 OM RUNDSPØRGEN I maj 2017 fik patient- og pårørendeforeningerne i Danske Patienter tilsendt et skema, hvor de blev bedt om at notere deres bud på de væsentligste budskaber, barrierer og løsningsforslag på pårørendeområdet. Ud over at give svar på de tre spørgsmål blev foreningerne opfordret til at angive dokumentation for deres viden. Det kunne både være i form af forskning, undersøgelser blandt medlemmer eller erfaringer fra rådgivningstilbud og lignende. Skemaet var uden prædefinerede svarmuligheder. Dermed har foreningerne haft frie rammer til at fortolke spørgsmålene og formulere deres svar. Skemaerne er primært udfyldt af medarbejdere i foreningernes sekretariater typisk konsulenter eller medarbejdere i en rådgivningsfunktion men der er også enkelte pårørende med tilknytning til foreningerne, der har svaret. De udfyldte skemaer er blevet analyseret af medarbejdere i Danske Patienters sekretariat, og svarene er kategoriseret i forhold til de temaer, de berører. På den måde er der skabt et overblik over, hvilke temaer der går igen på tværs af foreningernes svar. I analysen er der lagt vægt på at tegne et samlet billede, og det fremgår derfor ikke, hvilke foreninger der har svaret hvad. 11 af Danske Patienters medlemsforeninger har deltaget. Både psykiatri og somatik såvel som progredierende, kroniske og alvorlige langvarige sygdomme er repræsenteret blandt de foreninger, der har deltaget. Rapporten præsenterer først rundspørgens overordnede konklusioner. Derefter følger en mere dybdegående gennemgang af foreningernes vigtigste budskaber, de største barrierer for pårørendeinddragelse og de tilhørende løsningsforslag. 4

5 OVERORDNEDE KONKLUSIONER På flere parametre er det en belastning at være pårørende, og hverken sundhedspersonale eller sundhedsvæsenets indretning er gearet til at inddrage de pårørende og til at tage hånd om deres behov. Der er behov for en systematisk indsats, hvis problemerne skal kommes til livs. I foreningernes budskaber er der et stort fokus på, at det at være pårørende for mange kan være hårdt. Når sygdom rammer, rammer den hele det tætte netværk, og den kan have mange følgevirkninger både af økonomisk, social, psykisk og fysisk art. I forlængelse heraf ser foreningerne det som afgørende, at de pårørendes ressourcer og egne behov bliver identificeret, respekteret og støttet af sundheds væsenet. Det kan både øge de pårørendes livskvalitet, gøre at pårørende i højere grad kan være der for patienten, og være med til at sikre, at pårørende ikke selv bliver syge som følge af presset. Et par af foreningerne har blandt deres vigtigste budskaber, at pårørende beviseligt har stor betydning for resultaterne af behandling og rehabilitering. Det budskab rummer et andet centralt argument for, at pårørendeindsatsen skal forbedres: Det har også positive behandlingsmæssige og samfundsøkonomiske effekter. Foreningerne er enige om, at ressourcer, kompetencer og kultur står som en væsentlig barriere for pårørendeinddragelse. På trods af de pårørendes store betydning for patienternes behandlingsresultater er der manglende forståelse for, hvor vigtigt det er at tænke dem ind i forløbet. Selv når der er gode intentioner om at inddrage de pårørende, kan det være svært for sundhedspersonalet og ledel- serne at prioritere dén opgave i en presset hverdag, hvor både tid og økonomi er knap. Derudover identificerer flere foreninger en række strukturer i det offentlige lovgivningsmæssige og organisatoriske som barrierer for inddragelsen af pårørende. Det er blandt andet manglende sammenhæng på tværs af sektorer og (forvaltningen af) den tavshedspligt, sundhedspersonalet er underlagt. Foreningernes forslag til at nedbryde de identificerede barrierer synes også at centrere sig om tiltag, der kan være med til at ensrette indsatsen på tværs af landet og diagnoserne. Nogle løsningsforslag bevæger sig på et overordnet og principielt niveau, mens andre indeholder direkte anbefalinger til lovændringer. På tværs af konkretiseringsgraderne handler flest løsningsforslag om, at der skal være mulighed for og krav om at de pårørende bliver inddraget mere systematisk, end det er tilfældet i dag og at de pårørende skal have bedre rettigheder, herunder mulighed for økonomisk kompensation samt mental og praktisk støtte. Endelig peger flere foreninger på, at der skal ske en opkvalificering af sundhedspersonalets inddragelseskompetencer og af det generelle vidensniveau på området. 5

6 BUDSKABER DE VIGTIGSTE BUDSKABER (i vægtet rækkefølge) Patient- og pårørendeforeningerne har formuleret hvad de ser som de væsentligste budskaber og problemstillinger når det kommer til inddragelse af pårørende. ཀྵཀྵPårørende har individuelle behov og ressourcer. ཀྵཀྵSygdom rammer hele familien. ཀྵཀྵDer er behov for flere støtte- og netværksmuligheder. ཀྵཀྵPårørendeinddragelse skal være systematisk. ཀྵཀྵPårørende er centrale for behandling og rehabilitering. Selvom der er variation i deres svar, går flere budskaber igen på tværs af foreningerne. ཀྵཀྵStigmatisering skal afhjælpes. ཀྵཀྵManglende sammenhæng i sundhedsvæsenet er en belastning. Sygdom rammer hele familien Et centralt budskab er, at sygdom ikke kun rammer patienten, men hele familien. Forenin gernes svar tyder på, at påvirkningen kan være på flere niveauer både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk: Der kommer større krav og forventninger til de pårørende, og der er opgaver, som skal løses anderledes end før, herunder rollefordelingen, opgavefordelingen, ansvaret fordelingen og kræfterne ændres og kræver justeringer i et forhold. Familiens økonomiske situation påvirkes. Børn, som har en forælder med [sygdom], er udsatte. Ofte er der ingen ydre tegn på den belastning, de lever under, men det ser ud til, at de klarer sig dårligere på lang sigt end andre børn. I deres svar lægger flere af foreningerne op til, at sundhedsvæsenet som aktør bør have et bedre blik for fællesskaberne forstået på den måde, at indsatserne for pårørende og den syge skal ses som værende sammenhængende, ikke separate. Det vil formentlig kunne være med til at forebygge, at pårørende selv bliver syge som følge af sygdom i deres familie eller tætte netværk. 6

7 Pårørende har egne behov og begrænsede ressourcer Det tema, der optræder flest gange i materialet om budskaber, drejer sig om de pårørendes egne behov og ressourcer. Temaet ligger i forlængelse af det ovenstående, men her pointeres det i endnu højere grad, at de pårørende også bliver påvirket, når én i den nære omgangskreds bliver syg. Mange pårørende bruger lang tid og mange kræfter på at hjælpe deres nære, der bliver ramt af sygdom. Der kan stå praktiske ting på to-do-listen, for eksempel i hjemmet eller som tovholder i sundhedsvæsenet, og der kan være følelsesmæssige og økonomiske udfordringer. Disse forhold alene kan sætte mennesker under pres. Samtidig er pårørende andet og mere end pårørende. De er individer med bekymringer, behov og et arbejds- og socialt liv, der skal passes. Hvis de to roller ikke bliver afstemt hvis det at være pårørende ender med at overskygge resten kan det være en stor belastning for de pårørende. En forening skriver: Pårørende føler sig ofte belastede fysisk såvel som psykisk. De kan føle sig nødsaget til at påtage sig rollen som tovholder for sygdomsforløbet, til at påtage sig en masse ekstra praktiske opgaver for at få hverdagen til at fungere, og de pårørende bruger også mange psykiske kræfter på at støtte både patienten, børnene og de andre pårørende i familien. De kan føle, at der ingen tid er tilbage til dem selv. Bekymringer i forhold til deres eget arbejdsliv fylder ofte også meget. Flere af foreningerne peger på, at pårørende ofte står med en oplevelse af, at der ikke er tid og plads til at fokusere på dem som mennesker, og at sundhedsvæsenet ikke er i stand til at yde den støtte, der er tilstrækkelig for, at de kan opretholde en ordentlig livskvalitet. Konsekvensen af overbelastningen og den manglende støtte kan være, at den pårørende selv ender som patient: Støtte er utrolig vigtigt for at forebygge, at pårørende bukker under for presset og risikerer selv at blive syge. De pårørende bliver slidt op. Der er risiko for, at de pårørende bliver syge af at være pårørende, hvis ikke de får støtte og hjælp. Langt de fleste pårørende vil gerne være en aktiv del af patientens forløb, men det varierer fra person til person, hvor meget man kan være med (Sundhedsstyrelsen 2012). Opfordringen fra foreningerne i rundspørgen lyder, at der skal gøres en systematisk indsats for at finde ud af, hvor mange ressourcer den pårørende har at gøre godt med, og hvilke behov og bekymringer vedkommende har. Ved på den måde at tilpasse forløbet til den enkelte pårørende kan den pårørende på samme tid være en hjælp for patienten og passe på sig selv. Flere støtte- og netværksmuligheder En række foreninger gør i deres svar opmærksom på, at pårørende mangler steder, hvor de kan opbygge netværk, tale om erfaringer og dele oplevelser og tanker med andre i samme situation som dem selv. De fleste af patient- og pårørendeforeningerne i Danske Patienter har tilbud til pårørende, som minder om dem, der bliver efterlyst i rundspørgen. Der er imidlertid stor variation i tilbuddene på tværs af diagnose og geografi, og det betyder, at det ikke er alle pårørende, der har adgang til relevante støtteog netværksgrupper. En konstellation der kan sikre mere ensartethed er, at netværkstilbuddene bliver oprettet i samarbejde mellem det offentlige og patient- og pårørendeforeninger, så de rette tilbud altid er tilgængelige for alle pårørende (Danske Patienter 2011). 7

8 BARRIERER FOR PÅRØRENDEINDDRAGELSE DE VÆSENTLIGSTE BARRIERER (i vægtet rækkefølge) Patient- og pårørendeforeningerne er blevet bedt om at angive, hvad de ser som de største barrierer for pårørendeinddragelse i sundhedsvæsenet. Igen kan der ses nogle klare tendenser i svarmaterialet ཀྵཀྵRessourcer, kompetencer og kultur. ཀྵཀྵSundhedsvæsenets organisering. ཀྵཀྵLovgivning. ཀྵཀྵManglende systematisk hjælp. ཀྵཀྵManglende fleksibilitet. ཀྵཀྵManglende information og vejledning. Ressourcer, kompetencer og kultur Den tid, de sundhedsprofessionelle har til patienten og de pårørende er knap i dagens sundhedsvæsen. Det kan resultere i et manglende blik og interesse for de pårørende. Mangel på tid og rammer til samtale og afdækning af behov for støtte og inddragelse af de pårørende. Der mangler systematisk uddannelse af sundhedsprofessionelle i at inddrage familier/pårørende. Kulturen og viden på behandlingsstederne. Ovenstående er et uddrag af de svar, foreningerne har givet på spørgsmålet om, hvad der er de største barrierer for inddragelse af pårørende. De fire citater kredser om forhold som ressourcer (det være sig i form af både tid og økonomi), kompetencer og kultur. Det tema, citaterne repræsenterer, er med afstand det, de fleste af svarene på spørgsmålet om barrierer drejer sig om. Ressourcer, kompetencer og kultur er en relativt bred kategori og indeholder som følge deraf mange svar. Kategoriseringen er valgt, fordi der er tale om faktorer, som påvirker hinanden. Manglende tid og økonomiske ressourcer kan for eksempel være hæmmende for udvikling af en kultur, der i højere grad ser værdi i at inddrage pårørende. Selv hvis intentionerne er gode hvis der er vilje og lyst til at inddrage kan det i en travl hverdag være svært at huske at følge op på de initiativer, der er sat i gang. På samme måde kan en afdeling med presset økonomi og travlt personale have svært ved at prioritere projekter, som ikke giver direkte og umiddelbar værdi fra dag ét, men som kan give mere viden og bedre kompetencer på længere sigt (ViBIS 2015). 8

9 På grund af den brede kategorisering varierer vægtningen af de forskellige faktorer fra forening til forening. Nogle mener, at et tidspresset personale er den største barriere, mens andre ser manglende kompetencer som forklaringen på, at de pårørende ikke bliver inddraget. Væsentligt er det, at samtlige foreninger i rundspørgen nævner enten ressourcer, kompetencer eller kultur eller flere af dem som en barriere for pårørendeinddragelse. En anden mulig barriere for implementering af indsatser rettet mod pårørende er det generelle vidensniveau på området. To foreninger skriver følgende: Et begrænset evidensgrundlag kan udgøre en væsentlig barriere for implementering af pårørendeinddragelse/-støtte. Der har manglet metoder og værktøjer til inddragelse af familier/pårørende. Her peges der på, at der mangler konkret viden om metoder til og effekterne af pårørendeinddragelse. Nedbrydelse af denne barriere må ses som en forudsætning for det ovenstående viden skal være tilstrækkelig, før den kan udbredes og danne grobund for et eventuelt kulturskifte. Opbygning og indsamling af viden må dermed være et nødvendigt sted at starte. Strukturelle hindringer Lidt over halvdelen af de deltagende foreninger peger på strukturelle forhold som en barriere for pårørendeinddragelse. Betegnelsen strukturelle forhold dækker både over lovgivningsmæssige barrierer, for eksempel forældres begrænsede adgang til deres børns journaler, og organiseringsmæssige problemstillinger. En forening skriver blandt andet, at der mangler entydig ansvarsplacering der er ingen klare aftaler for hvor, hvornår og hos hvem pårørendeinddragelsen skal finde sted. Det kan betyde, at den ikke finder sted hos nogen af de ofte mange aktører. Det påpeges også af en anden forening, som mener, at manglende sammenhæng på tværs af sektorerne udgør en barriere for at inddrage pårørende på en meningsfuld måde. Vender vi blikket mod de lovgivningsmæssige barrierer, er det især reglerne om samtykke og tavshedspligt, der bliver nævnt som problematiske. Som følge af sundhedspersonalets tavshedspligt regulerer sundhedsloven på flere områder adgangen til pårørendeinddragelse for eksempel skal habile patienter give samtykke for inddragelse og oplysning af pårørende. Tavshedspligten står ikke i vejen for, at personalet kan støtte de pårørende og afdække deres egne behov og ressourcer (Sundhedsstyrelsen 2012). Nogle af foreningerne peger imidlertid på, at tolkningen og forvaltningen af reglerne hindrer en god inddragelse af pårørende. Det fremgår ikke entydigt af svarene, om det gælder i forhold til inddragelse af de pårørende i patientens forløb eller i forhold til den pårørendes egne behov, men der er formentlig tale om en kombination af de to (Bedre Psykiatri 2011). 9

10 Manglende systematik Fire foreninger fremhæver under spørgsmålet om barriererne, at det er en ressourcekrævende opgave at være pårørende. De skriver blandt andet: Pårørende har ikke overskud til at række ud efter hjælp. Det er nødvendigt, at andre aktivt tager fat i de pårørende. Man skal være meget ihærdig og opsøgende som pårørende for at få de nødvendige informationer. Citaterne stammer fra to forskellige foreninger, men lægger sig alligevel i fin forlængelse af hinanden: Pårørende har brug for, at systemet yder en pro aktiv indsats over for dem, men de ender ofte med at skulle gøre et stort stykke opsøgende arbejde. Det store ressourcetræk pårørende oplever, bliver altså her sat i relation med en manglende systematisk indsats for at afdække og understøtte de pårørendes behov. Læses svarene i denne kategori i sammenhæng med foreningernes øvrige kommentarer, tegner der sig et billede af, at de pårørendes rettigheder ikke er fulgt med det voksende ansvarsområde. Der er ikke tilstrækkeligt med vejledning, information og hjælp til pårørende, som ikke selv leder efter det og det kan være svært at overskue i en i forvejen presset situation. 10

11 LØSNINGSFORSLAG DE BEDSTE LØSNINGSFORSLAG (i vægtet rækkefølge) Foreningernes forslag til at nedbryde de identificerede barrierer centrerer sig om tiltag, der kan være med til at ensrette indsatsen på tværs af landet og diagnoserne. Nogle løsningsforslag bevæger sig på et overordnet og principielt niveau, mens andre indeholder direkte anbefalinger til lovændringer. De tiltaler således forskellige beslutningstagerniveauer med varierende konkretiseringsgrad, men fælles for dem er, at de ifølge foreningerne kan højne kvaliteten af sundhedsvæsenets møde med de pårørende. ཀྵཀྵSystematisk pårørendeinddragelse. ཀྵཀྵRettigheder til pårørende. ཀྵཀྵKompetence- og vidensudvikling. ཀྵཀྵPolitisk fokus. ཀྵཀྵNetværk og rådgivning. ཀྵཀྵLedelsesforankring. ཀྵཀྵForløbskoordination. ཀྵཀྵFleksibilitet. Mulighed for og krav om systematisk pårørendeinddragelse Systematik bliver hos størstedelen af foreningerne nævnt som en central løsning på de problemstillinger, der er i forhold til pårørendeinddragelse. Pårørende skal inddrages oftere og bedre, end det er tilfældet i dag. Ser vi på de principielle løsningsforslag, peger foreningerne på, at rammerne og kulturen for pårørendeinddragelse skal optimeres: Vi ønsker, at der skabes en struktur, der gør det muligt for de sundhedsprofessionelle at inddrage familier/pårørende. Støtte til de pårørende ved fokus på de krav og forventninger, som stilles til dem [ ] Omsorg og opmærksomhed på de pårørendes rolle, da de ikke må blive med-syge, selv blive syge eller overbelastede. At sundhedspersonalet ser pårørende som en ressource [ ], samtidig med at sundhedspersonalet husker at yde støtte til den pårørende. Dykker man ned i de mere konkrete løsningsforslag er der anbefalinger til, hvordan de efterspurgte rammer og strukturer kan opnås. Det er blandt andet forslag om, at de pårørende skal tilbydes samtaler 11

12 eller konsultationer gennem patientens forløb, at pårørendeinddragelse og -støtte gøres til et forpligtende mål for det samlede sundhedsvæsen, og at tavshedspligten moderniseres, således at det som udgangspunkt er påkrævet, at sundhedspersonalet skal informere og inddrage pårørende selvfølgelig uden at kompromittere samtykkereglerne. En forening opsummerer på fin vis essensen af dette temas kommentarer: Vi har behov for en systematisk og obligatorisk tilgang til at inddrage de pårørende på en meningsfuld måde. Det kræver vilje, tro, kultur og ledelsesmæssig opbakning [ ]. Det må ikke længere ske efter sundhedspersoners forgodtbefindende. Tilsvarende bør det være et økonomisk gode for sundhedsvæsenet at inddrage pårørende det vil også skabe større ensartethed af kvaliteten på tværs af afdelinger og regioner. I dag anbefaler sundhedsmyndighederne, at personalet skal gøre en aktiv indsats for at inddrage i mødet med pårørende (Sundhedsstyrelsen 2012). Men fordi det kun er en anbefaling, er der ingen krav om eller opfølgning på, at det rent faktisk sker. Sådanne krav eller målinger kan ellers være en katalysator for at gøre pårørendeinddragelse til en del af kulturen og hverdagen rundt om på behandlingsstederne, mener et par af foreningerne. Rettigheder til pårørende Pårørende skal ikke kun have ret til at blive inddraget. De skal også have bedre rettigheder på arbejdsmarkedet, have mulighed for økonomisk kompensation og for at få mental og praktisk støtte. Helt konkret har foreningerne blandt andet følgende anbefalinger: Retten til pårørendedage. Med et forslag om pårørendedage sigtes til at give pårørende bedre muligheder for at udfylde rollen som pårørende uden selv at blive slidt ned. Lovændringer, der giver mulighed for orlov ved længerevarende sygdom. Bedre muligheder for at få kompensation og støtte, for eksempel til praktiske ting i og uden for hjemmet, så de pårørende kan blive aflastet. Det giver mening, også samfundsøkonomisk, at forebygge, at de pårørende bliver syge af at være pårørende. Et tilbagevendende forhold for kommentarerne i denne kategori er, at de adresserer den patientreproduktion, sundhedsvæsenet er medvirkende til, når pårørende bukker under for presset og selv bliver syge. Foreningerne lægger dermed stor vægt på, at der skal gøres en bedre forebyggende indsats til gavn for både patienter, samfundsøkonomien og ikke mindst de pårørende selv. Kompetence- og vidensudvikling En tredje populær kategori inden for løsningsforslag handler om kompetencer, viden og evidens. To foreninger anbefaler, at sundhedsprofessionelles kompetencer på området bliver styrket, så de føler sig godt klædt på til at inddrage og støtte de pårørende. En tredje forening er enig heri men pointerer, at der er behov for først at forske i, hvilke metoder der bedst fremmer inddragelsen i bestemte kontekster. En mindre gruppe af foreninger gør i forlængelse heraf opmærksom på, at mere viden om pårørendes vilkår og betydning for patienten hos befolkningen såvel som politikerne er nødvendigt. Det kan ses som en forudsætning for både kultur- og lov ændringer, og der kan således trækkes tråde fra dette til flere af de andre løsningsforslag. 12

13 LITTERATUR Bedre Psykiatri 2011: Tavshedspligt. bedre-psykiatri-tavshedspligt.pdf (hentet d ) Danske Patienter (2011): Fokus på pårørende kræver en aktiv indsats. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2016): Pårørendeinvolvering fakta og evidens. Litteraturgennemgang. Mandag Morgen & TrygFonden (2016): Sundhedsvæsenet ifølge danskerne. Sundhedsstyrelsen (2012): Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. ViBIS (2015): Tema: Pårørendeinddragelse. ViBIS (2017): Kriterier for inddragelse. Defactum for TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2016): Pårørende på spring Undersøgelse af pårørendes oplevelser, roller, holdninger, forventninger og ønsker. 13

14 Pårørende budskaber, barrierer og løsninger En rundspørge blandt patient- og pårørendeforeninger Danske Patienter Januar 2018 Udarbejdet af: Johanne Kure Publikationen må frit citeres dog med tydelig angivelse af kilde. Kompagnistræde 22, 1. sal 1208 København K info@danskepatienter.dk Grafisk Produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design DANSKE PATIENTER 14

BUDSKABER, BARRIERER OG LØSNINGER PÅ PÅRØRENDEOMRÅDET. En rundspørge blandt Danske Patienters medlemsforeninger

BUDSKABER, BARRIERER OG LØSNINGER PÅ PÅRØRENDEOMRÅDET. En rundspørge blandt Danske Patienters medlemsforeninger BUDSKABER, BARRIERER OG LØSNINGER PÅ PÅRØRENDEOMRÅDET En rundspørge blandt Danske Patienters medlemsforeninger September 2017 De seneste år har budt på en lang række af undersøgelser, rapporter og politiske

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

ANBEFALING OM EN NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR EN HELHEDSORIENTERET PÅRØRENDEINDSATS

ANBEFALING OM EN NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR EN HELHEDSORIENTERET PÅRØRENDEINDSATS ANBEFALING OM EN NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR EN HELHEDSORIENTERET PÅRØRENDEINDSATS Kære Ellen Trane Nørby Pårørende er centrale ressourcepersoner for mennesker med behov for pleje og behandling såvel som

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Danmark har brug for en national handlingsplan for pårørende

Danmark har brug for en national handlingsplan for pårørende ANBEFALING: Danmark har brug for en national handlingsplan for pårørende DANSKE PATIENTER Vilkårene for pårørende til patienter er væsentligt bedre på papiret, end de er i praksis. På trods af gode intentioner

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse 2015-2018 Gældende for de somatiske sygehuse i Region Syddanmark FORSLAG ENDNU IKKE GODKENDT Grafisk

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Rundspørgen blev gennemført som en online survey i maj 2018 og var målrettet patienter, der har erfaring med behandling i sundhedsvæsenet.

Rundspørgen blev gennemført som en online survey i maj 2018 og var målrettet patienter, der har erfaring med behandling i sundhedsvæsenet. BAGGRUND Manglende sammenhæng mellem de forskellige sektorer og specialer er en notorisk udfordring i det danske sundhedsvæsen. Patienter bliver mødt med behandlingstilbud, der ikke hænger sammen, og det

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Psykiatriske sygehusafdelinger

Psykiatriske sygehusafdelinger Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Psykiatriske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen

Læs mere

Pårørendeinddragelse personale på gyngende grund?

Pårørendeinddragelse personale på gyngende grund? Pårørendeinddragelse personale på gyngende grund? Dette materiale er et oplæg til en pårørendeworkshop d. 29/11 17 arrangeret af ViBIS - Videncenter for Brugerinddragelse og Hej Sundhedsvæsen - et initiativ

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende WORKSHOPKATALOG EFTERÅR 2018 Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle, som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Kompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL

Kompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag

Læs mere

PSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer

PSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer PSU møde 14. maj 2019 Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer TEMA 1: Patienter og pårørende 1. Recovery essentielt for at blive rask. 2. Ingen bliver raske hvis ikke vi går patientens vej.

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker OPLÆGGET Kort om ViBIS Hvad er brugerinddragelse Hvorfor brugerinddragelse Læger og sygeplejerskers forståelser og oplevelser Det Brugerinddragende Hospital

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE

INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE EN NATIONAL INDSATS TIL BORGERE MED RISIKO FOR MANGE INDLÆGGELSER (2017-2019) HVAD ER Aktiv Patientstøtte er en midlertidig typisk 6-9 måneders individuel støtte, hvor borgeren

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Ny matchmodel sådan og derfor

Ny matchmodel sådan og derfor N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere