Søndervang Lokal UdviklingsPlan

Transkript

1 Søndervang Lokal UdviklingsPlan

2 Stærkere fællesskaber betyder, at vi skal udfordre os selv og hinanden, så vi sammen vælger de bedste løsninger. Med udgangspunkt i et fælles mindset, fælles refleksion og dialog tilpasser vi løbende vores systemer og strukturer, vores samarbejdsrelationer, adfærdsmønstre og konkrete indsatser. 1. Fra vision til handling i stærkere fællesskaber Indhold i den lokale udviklingsplan... 4 Søndervang et stærkt fællesskab, der støtter hinanden

3 1. Fra vision til handling i stærkere fællesskaber Den overordnede vision i børne- og ungepolitikken er, at alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer. Denne overordnede vision er omsat i tre effektmål, der tilsammen udtrykker, hvad der forstås ved kvalitet for byens børn og unge: Læring og udvikling: Alle børn og unge udvikler og udfolder deres potentialer optimalt. De er aktive i egen læring, er motiverede, ihærdige og vedholdende, og har de faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der skal til, for at ruste dem til deres videre uddannelses-/dannelsesforløb. Fællesskaber: Alle børn og unge er en aktiv og værdsat del af et forpligtende fællesskab. De respekterer deres medmennesker og begår sig i forskellighed og mangfoldighed. De deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere og er bevidste om deres medansvar for det samfund, de lever i. Sundhed og trivsel: Alle børn og unge har en god og sund opvækst. De trives, er glade og robuste, og de har selvværd og mod på tilværelsen. De er aktive i forhold til egen livskvalitet og er i stand til at træffe reflekterede og kloge valg. Med visionen i børne- og ungepolitikken har byrådet sat høje ambitioner for alle børn og unge i Aarhus. At skabe progression for alle børn og unge kræver, at ledere og medarbejdere i Børn og Unge som organisation tillige har øje for egen progression og udvikling. Derfor er der med den organisatoriske vision Stærkere fællesskaber formuleret en fælles forpligtelse på at dele viden og erfaringer på tværs og sammen vælge de bedste løsninger - for det enkelte barn og den enkelte unge og de fællesskaber, de indgår i. Som guidelines for det daglige arbejde er der formuleret fem strategier, der sætter konkret retning for, hvordan visionerne i børne- og ungepolitikken og Stærkere fællesskaber omsættes til handlinger, der både flytter os og løfter børnene og de unge: Tidlig, rettidig indsats og forebyggelse Helhedssyn på børnene og de unge Samskabelse med og for børnene og de unge Vidensbaseret udvikling af vores praksis Strategi for attraktive og bæredygtige arbejdspladser

4 2.Indhold i Søndervang dagtilbuddets lokale udviklingsplan Det primære indhold i LUP en er beskrivelsen af de initiativer og indsatser, der sættes i værk med henblik på at indfri ambitionerne i de aftalte udviklingspunkter. Søndervang Dagtilbuds udviklingspunkter: 1. Børnemiljø og læringsrum, kodning af de nye faciliteter 2. Fastholdelse af sprogstimulerende miljø, herunder udvikling af læreplansteamet natur og naturfænomener. Historik og sammenhæng til udviklingspunkter: I begge udviklingspunkter er der taget afsæt i at alle afdelinger i Søndervang Dagtilbud fusionerer på ny fælles matrikel i starten af Siden 2016 har Søndervang Dagtilbuds forældre, medarbejdere og ledelse arbejdet sammen om den kommende forandring i forskellige fora. Aarhus Byråd indstillede den 30. august 2017 at klub, skole og dagtilbud flytter på fælles matrikel og der er bevilliget ca. 30 millioner til ombygningen. Forældresamskabelse: Der har siden beslutningen om fælles matrikel været arbejdet i mange fora. Både i de lokal forældreråd, fællesrepræsentantskab samt forældreinddragelse under OC s ledelse. Forældrerepræsentantsskabet har være involveret bl.a. til kriterier for dannelse af de kommende teams Ledelsen i Søndervang Dagtilbud brugte 2017 på sammen med medarbejdere og forældre, at forberede sig til den kommende sammenflytning. Lederteamet vil fremover også komme tættere på hinanden, da der etableres arbejdspladser i fællesadministrationen. Alt har været og er i spil, lige fra organisering af børn, teams og mødeplans tilrettelæggelse. I samarbejde med medarbejderne har vi stadig en del mentale processer ift. at ændre vores organisering i hele dagtilbuddet. Vi tog afsæt i Aarhus Kommunes, værdigrundlag (TRE), Børne og Unge politikken samt puslespilsbrikkerne. Dette for at skabe et fælles sprog, visuelt bruger vi det ved personalemøder mm. Undervejs i vores proces har vi også arbejdet med dagtilbuddets værdigrundlag samt et nyt ledelsesgrundlag. Vi har skabt et solidt fundament i at dagtilbuddets forståelse af at være En del af noget større. Udover Aarhus Kommunes værdier har vi arbejdet med dagtilbuddets egen værdi: Anerkendelse. Vi har arbejdet med den neuroaffektive tilgang i vores pædagogiske arbejde, både på personaledag og i dagligdagen. Medarbejder og ledelse har arbejdet med egne øvebaner, indledt arbejdet med feedforward- og feedbackkulturen. Medarbejder og ledelse er introduceret til Kvas Vital som har været brugt til at forstå og understøtte den pædagogiske praksis, dette udbygges i indeværende og det kommende år. Det ovenstående er vores baggrundstæppe for det kommende arbejde med udviklingspunkterne:

5 1. Børne miljøer og læringsrum, kodning af de nye faciliteter Børne miljøer, læringsrum og kodning af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et læringsmiljø består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring som vi i dagtilbuddet giver børnene i fx leg, hverdagsrutiner, børne og voksen initierede aktiviteter, planlagte tema arbejde eller spontant opståede situationer der opstår i løbet af barnets dag i dagtilbuddet. Vi arbejder med udviklingspunktet om børne og læringsmiljøet både mentalt og fysiske. I den mentale tænkning handler det om at vi skal have et fælles sprog i personalegruppen ift. at vi ændre vores organisering. Ledelsen har sammen med udvalgte medarbejder fokus på forskellige dele af etablering af de fysiske rammer (fx legeplads, inde miljøer, fælles miljøer mm). Vi har afsat et økonomisk beløb til understøttelse og udvikling af inde læringsrummet. Grundet manglende økonomi i byggeprojektet har vi været nødsaget til at omkonverterer vores akkumuleret overskud til udearealer. Strategi: Helhedssyn på børnene og de unge samskabelse med og for børnene og de unge Vi vil i kodning og tilrettelæggelse af læringsmiljøet have særlig opmærksomhed på: Inddrage den styrket læreplan i bestræbelsen på at skabe mentale og faglige refleksioner om læringsmiljøer Barnets sproglige udvikling. Børn i udsatte positioner. Legens betydning for at barnet kan udvikle sig til socialt kompetent som en værdifuld for fællesskabet og i sig selv.

6 2. Fastholdelse af sprogstimulerende miljø, herunder udvikling af læreplansteamet natur og naturfænomener. Strategi: Helhedssyn på børn Tidlig og forbyggende indsats Vidensbaseret udvikling af vores praksis Under LOKE havde ledelsesteamet særligt fokus på barnets sproglige udvikling. Der blev i afdelingerne arbejdet med forskellige øvebaner og indhentning af data, analyse og systematik, dette ønsker vi at gentage ift. natur og naturfænomener. Søndervang Dagtilbud er en del af Investering i Børns Fremtid, udviklingsprojekt under LU i Aarhus Kommune. I den forbindelse har der sidste år været en revitaliseringen og alle medarbejdere har deltaget i to kursus dage på VIA samt to personalearrangementer, hvor Justin M. Brown var oplægsholder. Der er brugt video kodning af den daglige praksis, fælles analyse/refleksion over den pædagogisk praksis og drøftelse af det fysiske læringsmiljø. Det er vores målsætning at de tillærte rutiner og strategier hos medarbejderne kan fastholdes og dermed forankres i hverdags praksis. Det er vores ambition at der indarbejdes natur og naturfænomener i den daglige kontekst i afdelingerne. Der skal være en tydelighed i vores dokumentation mellem læreplanstemaet natur og naturfænomener og barnets sproglig udvikling i hverdagen, og dermed en ændret pædagogisk praksis. Det er vores intention at arbejde med legepladsen som et læringsrum, der kan favne hverdagens naturfænomener og understøtte det sproglige læringsmiljø. I Naturbussen laves der af Naturpædagogen og stuens pædagog læringsfortællinger om naturen til forældrene på intra en gang ugentlig. Det er vores mål at have en positiv progression ift. til vores forældretilfredshed på natur og naturfænomener i alle aldersgrupper.

7 Strategi: Viden baseret udvikling af praksis Helhedssyn på børn Vores primære indsatser vil være i det fysiske læringsrum og miljø, inde og ude, og er en del af sammenflytningen. Sprogmiljøer - indvendig: Med inspiration fra Sprogklar samt konsulent (Rumoglæring) til indretning af læringsrum, der understøtter det sproglige miljø, samt konsulentbistand fra Learning Spaces. Sprogmiljøer - ude/legeplads: Der er udarbejdet et arkitektforslag til den kommende legeplads, her er der indhentet inspiration fra Sprogklar. 3 årlige møder med sprogvejleder og leder teamet -analyse af data. Strategi: Viden baseret udvikling af praksis attraktive og bæredygtige arbejdspladser Kompetence udvikling: P-dag med afsæt i legens betydning for barnets udvikling, videreførelse af neuroaffektive udviklingspsykologi samt Jan Tønnesvang og Kvas Vital. Konference, Læringsmiljøer, 10 medarbejdere Lederkonference, marts 2018 Personaledag, legens betydning alle, maj 2018 Skrive værksted Læreplan (juni december 2018) udvalgte medarbejdere. Løbende i afdelingerne og i lederteamet: Præsentation og dokumentation, Læringsfortællinger, Fællesskab og Faglighed (Inkluderende fællesskaber) Internt forløb og praktikker med Feedback og feedforward på tværs af alle afdelinger. Hvordan kan vi indsamle data på leg uden voksen eller legeaftaler? Årshjul for ledelsen med udviklingspunkter Inddragelse af de fire sprogvejledere Strategi: Samskabelse med og for børn. Vi har haft en undring over hvorfor dagtilbuddets kvalitetsrapport viser et lavt tal ift. Natur og Naturfænomener. Udfyldt af både personale og forældre. Fx viser tallene at barnet Fra 9 til 14 mdr: Tage imod natur oplevelser DT 66,7 overfor AAK 91,7. Mod tre år: Glæden ved natur DT 69,4 overfor AAK 91,0. Mod 6 år Efterleve adfærdsregler i naturen DT 64,5 overfor AAK 91,4.

8 Hvad forstås der ved de enkelte spørgsmål i forældrebesvarelsen? Hvad forstår personalet? Hvordan kan det være at forældretilfredshedsundersøgelsen viser at forældrene er tilfreds med indsatsen 84% overfor AAK på 74,8%? Hvad har vi selv tilbudt til understøttelse af dette læreplans tema? Det er vores ambition at få en fælles forståelse af de spørgsmål der besvares både sammen med forældrene og medarbejderen. Formidling og forældresamskabelse samskabelse: Hvad vil vi med jeres barn når vi tager det ud i naturen? Hvorfor har vi Ørnereden, hvad er det vi kan med naturen som ikke slår igennem i kvalitetsrapporten? Forældrerepræsentantskabet inddrages som kommunikator om emnet. Milepæle: Strategi: Helhedssyn på børnene og de unge og samskabelse med og for børnene og de unge. Maj 2018: Fælles kompetence udvikling og sprog for læringsmiljø og legens betydning for barnet udvikling set med afsæt i neuro affektive udviklingspsykologi af Susan Hart og Jan Tønnesvangs Kvas Vital. Kvas vital er en forståelses ramme, hvor vi ikke glemmer det vi ved men ser barnet igennem et sæt briller der sikre at vi kommer hele vejen rundt om barnet. En verden vi ser og forstår verden på. Aug til dec 2018: Den styrket læreplan, udarbejdelse af denne. Medarbejdere og ledelse er tovholder, fælles sprog Fællesskab og Faglighed, feedforward og feedback på tværs af DT Efteråret 2018 /foråret Etablering af inde og ude læringsmiljøer, udvalg er etableret, de er tovholder det kommende år frem til LUP afsluttes Flytning af DT i 2019 Justering af LUP i efteråret 2018 og i foråret 2019, brug af data og refleksion. Nyt sprogvurderingsmateriale, reducering af antal skemaer, ved sprogvejlederne