9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).
|
|
- Hanne Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af de relevante faggrupper og Danske Regioner har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et opfølgningsprogram for brystkræft, og programmet fremstår stærkt og opdateret. DBCG har derfor valgt at tiltræde Sundhedsstyrelsens program i stedet for at videreudvikle egne retningslinjer på området. Kun retningsliner, der omhandler patienter med tidlig brystkræft, er medtaget i DBCG s anbefalinger. Hvor det har været nødvendigt er retningslinjerne uddybet på baggrund af en systematisk litteratursøgning udført af Cancer Care Ontario i oktober Søgningen identificerede artikler hvorfra 12 er randomiserede forsøg og fire er systematiske reviews. Eksisterende udenlandske retningslinjer har også været vejledende. Rekommandationer Efter afslutning af behandling bør opfølgningen organiseres ud fra den enkelte patients behov og ønsker. Patienten bør sikres en behovsbestemt adgang til konsultation hos speciallæger, og bør have en fremskyndet adgang til udredning ved mistanke om tilbagefald. Patienten bør tilbydes deltagelse i et mammografiprogram. Fraset mammografi bør der uden symptomer på tilbagefald ikke planlægges undersøgelser mhp. opsporing af tilbagefald. De sociale, psykiske og fysiske følger af diagnosen og behandlingen af brystkræft bør i videst muligt omfang identificeres og afhjælpes. Patienten bør henvises til relevant genoptræning og rehabilitering. Der udarbejdes en plan for opfølgningen når patienten har modtaget den primære behandling, dvs. når patienten ikke modtager anden end antihormonel behandling. Opfølgning efter behandling af tidlig brystkræft skal indberettes til DBCG. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9.3 Baggrund Opfølgningsprogrammet er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og beskrevet i Opfølgningsprogram for Brystkræft [1]. Programmet er af SST sendt til DR/ Regionerne mhp implementering 15. juni Efter afslutning af behandling bør opfølgning organiseres ud fra den enkelte patients behov og ønsker. Der er ikke holdepunkter for at organiseringen af opfølgning har betydning for overlevelsen, behov for psykosociale støtte eller for om der opstår forsinkelser i diagnosticeringen af recidiv. Opfølgningen bør derfor organiseres afhængigt af den enkelte patients behov og ønsker [2,3]. 9-1
2 Opfølgning kan således foregå i primærsektoren, i hospitalssektoren, eller der kan være et delt ansvar på tværs af sektorerne (Tabel 1). Opfølgningen kan koordineres af patienten selv, af en sygeplejerske eller af en læge i primær- eller hospitalssektoren. Hvis patienten vælger selv at have ansvaret for koordineringen bør der sikres adgang til støtte fra relevant fagpersonale. Tabel 1. Modeller for opfølgning Opbygning Koordinator Primær sektor Almen praksis Speciallæge praksis Hospitalssektor Center afdeling Decentral afdeling Delt ansvar Praktiserende læge Speciallæge Patient-orienteret Speciallæge; klinisk onkolog, brystkirurg, andre? Sygeplejerske; fra onkologisk eller brystkirurgisk klinik. Patient-orienteret Alle sektorer Patienten og/eller en fagperson I Danmark har der især været anvendt tre modeller for opfølgning. A) Hospitalsbaseret opfølgning i ti år har været den foretrukne model. Patienterne er mødt til en ambulant konsultation hver 3. måned det første år, hver 6. måned år 2 til 5 og engang årligt år 6 til 10. Indholdet i konsultationerne er beskrevet i Sundhedsstyrelsens bilag 1 (Skema planlægning af opfølgning) [1]. B) Opfølgning varetaget af speciallæge i almen medicin, er især foregået i år 6 til 10. På Fyn har opfølgningen i almen praksis været koordineret med hospitalsbaseret opfølgning vha. en praksisaftale. En forudsætning for opfølgning i almen praksis er, at der etableres en praksisaftale, der sikrer den nødvendige uddannelse og hurtig genhenvisning [4]. C) Opfølgning koordineret af patienten selv i samarbejde med en sygeplejerske på en onkologisk klinik. I år 6 til 10 har der været en behovsbaseret kontakt til sygeplejerske og speciallæge enten telefonisk eller i form af en ambulant konsultation. En forudsætning for patientkoordineret opfølgning er at denne etableres i samarbejde med en hospitalsafdeling (hotline) [4]. Patienten bør sikres en behovsbestemt adgang til konsultation hos speciallæger, og bør have en fremskyndet adgang til udredning ved mistanke om tilbagefald. Patienter behandlet for brystkræft får relativt ofte brug for en speciallægekonsultation som følge af mistanke om recidiv, mistanke om ny primær kræftsygdom, nye senfølger eller forværring af de eksisterende, ønske om graviditet og menopausale gener [5]. Hverken risikoen for recidiv eller fremkomsten af senfølger er tidsmæssigt afgrænset. For patienter med ER positive og HER2 negative tumorer er risikoen for recidiv således ikke væsentlig mindre i år 6 10 end i år 1 5. Lymfødem kan fremkomme mange år efter den lokale behandling og de sjældne men alvorlige senfølger fremkommer også typisk adskillige år efter den lokale behandling. Note 1. Danske Regioners beslutning om model for opfølgning, se side
3 Patienten bør tilbydes deltagelse i et mammografiprogram. Screening for ny primær tumor Risikoen for ny primær tumor hos en patient, der er opereret for cancer mammae, er øget - specielt ved lobulært karcinom, idet op til 1 % af patienterne årligt vil udvikle en tumor i det kontralaterale bryst. Risikoen mindskes med stigende alder. Patienter, der har fået påvist brystkræft før 40 års alderen, har efter 25 år en kumulativ risiko på 31 % for en ny primær malign sygdom. Tidlig diagnostik af recidiv efter brystbevarende terapi Patienter, der har fået foretaget brystbevarende terapi (lumpektomi og strålebehandling), har risiko for udvikling af lokalrecidiv i det residuale bryst. Risikoen for lokalrecidiv i brystet afhænger af en lang række faktorer så som alder, tumorstørrelse, malignitetsgrad, resektionsafstand, og om der var metastaser til lymfeknuder. Den nedenstående tabel opsummerer Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende valg af teknik og intervallerne mellem screeningerne. Tabel 2. Mammografi, vejledning om teknik og intervaller Gruppe Anbefaling Kvinder under 50 år Alle operationstyper: Årlig klinisk mammografi Kvinder der er år 1,2 Efter mastektomi: Efter lumpektomi: Screeningsmammografi 2 af kontralaterale bryst hvert 2.år Klinisk mammografi 1½ år efter operationen. Herefter stillingtagen til overgang til screeningsmammografi 3 hvert 2.år 1. Kvinder, der er behandlet for brystkræft, anbefales at fortsætte mammografiscreening hvert andet år, indtil de fylder 80 år. I den sammenhæng skelnes der kke i mellem høj- og lavrisiko patienter eller, hvorvidt der er tale om invasiv cancer eller DCIS. 2. Patienter der er bærer af en risiko-givende mutation i et høj-penetrant gen og som har bevaret et eller begge bryster anbefales årlig klinisk mammografi indtil de fylder 70 år (overgår derefter til screeningsmammografi). 3. Følger efter operation og efterbehandling herunder plastikkirurgi, tilfælde hvor den primære maligne forandring ikke var mammografisk synlig samt et meget tæt brystvæv (>75 %, BIRADS type 4) kan medføre, at nogle kvinder fortsat bør følges med klinisk mammografi hvert 2.år. Fraset mammografi bør der uden symptomer på tilbagefald ikke planlægges undersøgelser mhp. opsporing af tilbagefald. Flere undersøgelser har vurderet værdien af rutinemæssig brug af andre parakliniske undersøgelser i form af røntgenundersøgelse af thorax, knogleskintigrafi, ultralydsscanning af hepar samt hæmatologisk og biokemisk status herunder tumormarkører (f.eks. CEA, CA 15.3). Ingen af disse arbejder kan påvise gavnlig effekt på overlevelsen af disse rutineundersøgelser. Der er derfor ikke indikation for parakliniske undersøgelser hos asymptomatiske patienter uden kliniske tegn på recidiv (evidens level 1)[1]. Disse randomiserede forsøg er dog udført i starten af 1990 erne før 9-3
4 tilgængeligheden af nyere biologiske / molekylær-genetiske markører og targeteret behandling, samt moderne billeddannende modaliteter samt CT og MR skannere. Der er ingen data på effekten af brug af nye billedmodaliteter som f.eks. PET-CT i opfølgningen af brystkræftpatienter. Særlige forhold gælder for patienter, der pga. en medfødt genfejl har en forøget risiko for brystkræft og anden ny cancer. Der foreligger ikke data på effekt af kontrol af patienter med særlig høj risiko for recidiv, som fx patienter med HER-2 positiv sygdom med øget risiko for CNS-affektion. De sociale, psykiske og fysiske følger af diagnosen og behandlingen af brystkræft bør identificeres og i videst muligt omfang afhjælpes. Et nyere dansk studie inkluderende patienter har rapporteret forekomsten af depressive symptomer 3-4 måneder efter kirurgi. 14 % af patienterne havde klinisk depression, og kun en tredjedel var i relevant behandling [6]. Med henblik på at øge rehabiliteringsprocessen forekommer psykosocial støtte og rådgivning således at være nødvendig umiddelbart efter den primære behandling, idet man bør diskutere emner som frygt for recidiv, genetisk testning, graviditet, kontraception og menopausale gener. Endvidere bør patienten oplyses om at være opmærksom på ændringer i brystet og instrueres i at henvende sig ved symptomer [5]. Det formodes desuden, at psykosocial støtte i den postoperative periode medfører, at patienten bedre kan magte at være behandlet for en kræftsygdom og have mistet et bryst/fået et deformeret bryst. Undersøgelser tyder således på, at psyko-social intervention kan øge livskvaliteten [1]. Der foreligger et ældre randomiseret forsøg, der viser, at psyko-social intervention (psykoterapi) er forbundet med en forlænget overlevelse hos patienter med dissemineret cancer mammae (evidens level 2b). Der er dog også arbejder, der ikke kan bekræfte dette. Sammen med en stigende bevidsthed om betydningen af at livsstilsændringer herunder motion og vægttab - kan påvirke prognosen gunstigt, er det således evident at opsporing og behandling af depressive tilstande er væsentlige grunde til at brystkræftpatienter bør tilbydes formaliseret opfølgning. Patienten bør henvises til evt. relevant genoptræning. Patienter med brystkræft skal i forbindelse med og ved afslutningen af behandlingen vurderes mhp. om de er i risiko for eller har fået nedsat funktionsevne. Rehabiliteringsindsatsen er ikke beskrevet i det aktuelle dokument, og der henvises til Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation samt til beskrivelse af pakkeforløbet for brystkræft. Der udarbejdes en plan for opfølgningen når patienten har modtaget den primære behandling, dvs. når patienten ikke modtager anden end antihormonal behandling. I samarbejde med patienten udarbejder den hospitalsafdeling (kirurgisk eller onkologisk), der afslutter den primære behandling en (individuel) plan for opfølgningen. Patienter, der modtager antihormonal behandling, skal have en tilknytning til en onkologisk afdeling. Planen for opfølgningen bør udarbejdes ca. 2 år efter operation for brystkræft og bør indberettes til DBCG (kvalitetsindikator). Ved indberetning til DBCG bør det angives om patienten har givet samtykke til at modtage information om nye behandlinger, til at deltage 9-4
5 i videnskabelige undersøgelser og tilbud om en udvidet opfølgning såfremt der senere kommer ny viden på området. Opfølgning efter behandling af tidlig brystkræft skal indberettes til DBCG. I tillæg til de ovenfor anførte formål har opfølgningen også til formål at tilvejebringe viden om behandlingens effekt (recidiv), sequelae, og påvirkning af livskvalitet. Resultatet af opfølgningen bør derfor indberettes til DBCG. Tabel 3. Formål med opfølgning efter primær behandling for cancer mammae Formål Tiltag Forbedring af overlevelsen Evaluering af primær behandling Rehabilitering Screening for ny primær tumor Opsporing af recidiv i mammae Tidlig påvisning af recidiv Kvalitetskontrol / -sikring Diagnostik og behandling af sequelae Psykosocial støtte og rådgivning Motivation for livsstilsændringer (motion, vægttab mv.) Referencer 1. Opfølgningsprogram for Brystkræft. Sundhedsstyrelsen, februar 2015 (ISBN: ; 05ADDA.ashx). 2. Rojas MP, Telaro E, Russo A, Moschetti I, Coe L, Fossati R et al. Follow-up strategies for women treated for early breast cancer. Cochrane Database Syst Rev 2005;(1):CD Grunfeld E. Looking beyond survival: how are we looking at survivorship? J Clin Oncol 2006;24(32): Lewis RA, Neal RD, Williams NH, France B, Hendry M, Russell D, Hughes DA, Russell I, Stuart NS, Weller D, Wilkinson C. Follow-up of cancer in primary care versus secondary care: systematic review. Br J Gen Pract. 2009;59(564):e The Steering Committee on Clinical Practice Guidelines for the Care and Treatment of Breast Cancer. CMAJ 1998; 158 Suppl 3:S1-S2. 6. Christensen S, Zachariae R, Jensen AB, Vaeth M, Moller S, Ravnsbaek J et al. Prevalence and risk of depressive symptoms 3-4 months post-surgery in a nationwide cohort study of Danish women treated for early stage breast-cancer. Breast Cancer Res Treat 2009; 113(2):
6 Valg af model for opfølgning Kredsen af sundhedsdirektører i Danske Regioner drøftede på et møde fredag den 27. november 2015 de 3 modeller for opfølgning af de patienter, der ikke længere er i aktiv behandling, som er skitseret i DBCGs retningslinie for opfølgning: 1. Gennem almen praksis, under forudsætning at, at der etableres en aftale med praksissektoren herom, og at den praktiserende læge får en direkte adgang til at få patienten vurderet af en specialist i hospitalsafdelingen (hotline). Det forudsætter også, at patienten ikke afsluttes fra hospitalet, men fortsætter i et åbent forløb. 2. Modellen, hvor patienten selv styrer opfølgningen, forstået på den måde, at hun selv kan rette henvendelse direkte til afdelingen (f.eks. gennem et sygeplejerskeambulatorium) og kan lave en aftale om at blive vurderet af en specialist, såfremt hun får symptomer, der giver anledning til behov for vurdering. I dette tilfælde skal der selvfølgelig også fortsat være et åbent forløb i hospitalsregi. 3. Den traditionelle, der omfatter aftalte regelmæssige opfølgningsbesøg, som der i SST s anbefaling er lagt op til skal begrænses. Sundhedsdirektørerne besluttede, at det er model 2, der skal tages i anvendelse i regionerne, og DBCG har fra Danske Regioner modtaget besked om, at det skal meldes ud fra DBCG og indføjes i retningslinierne. 9-6
DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...
Læs mereDBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereUdenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter
Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR
Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)
Læs mereOpfølgning af brystkræft
Opfølgning af brystkræft Claus Kamby Medlem af SST s og DR s arbejdsgruppe: Opfølgningsprogram for Brystkræft -Udpeget af DBCG HVORFOR (HOSPITALS-BASERET) OPFØLGNING AF BRYSTKRÆFT? Stort problem Kvantitativt
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereDeltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereVed Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling
Læs mereEndelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.
1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereSENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereVisionsudvalget den 4. maj Brystkræftbehandlingen i Region Syddanmark
Visionsudvalget den 4. maj 2010 Brystkræftbehandlingen i Region Syddanmark Kvalitetsrapport for 2008 fra Dansk BrystCancer Gruppe (DBCG) I rapporten opgøres kvaliteten som: Diagnose stillet ved nålebiopsi
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereDerudover danner den løbende indberetning grundlag for en kontinuerlig kontrol af, om retningslinierne efterleves.
1 DBCG 1.1 Indledning Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) blev grundlagt i 1976 med det formål at sikre en optimal diagnostik og behandling af brystkræft på landsplan. For at opnå det, har DBCG
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereHvad kom der ud af det?
Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden
Læs mereFokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft. Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG
Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG Forma l med opfølgning efter initial behandling af brystkræft 1. Forbedring
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereForløbsbeskrivelse Retspsykiatri
Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien
Læs mereEt samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft
MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mere01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group
Validitet af recidivdata i LPR Maj-Britt Jensen DBCG DBCG retningslinjer Opfølgning og kontrol Patienter bør tilbydes klinisk kontrol hvert halve år i fem år og herefter kontrol én gang årligt i 5 år.
Læs mereMammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereUDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd
Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d. UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Fagligt symposium, 27. august 2018, Slagelse. 1 Antal indlæggelser
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereKan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri
Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereOdense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH
-forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mere