Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Transkript

1 Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk

2 Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger

3 Hvad satte os i gang med klimatilpasning? I efteråret 2006 havde vi vandstande i Aarhus Bugt i kote ca. 1,76 terræn ligger i kote 1,80! I foråret 2007 havde vi massive oversvømmelser omkring søerne og nedre del af Århus Åpga. Samtidig snesmeltning og regn. Store indfaldsveje lukket i lange perioder. Forventning om vandstandsstigninger og mere intense nedbør og storme i fremtiden. Klimatilpasningsprojekt i og 2012 som del af klimaplan 2013

4 Klimatilpasning i Aarhus Kommune Udfordringer Topografien Tid og plads Byens beliggenhed Afhjælpning Fysisk forebyggelse ved anlægsarbejder Forebyggelse ved planlægning Forebyggelse ved information

5 Kort over vandløb og engsøer Højdemodel af Aarhus Kommune Aarhus en typisk dansk købstad ved vandet

6 Klimatilpasning i Aarhus Kommune Fysisk forebyggelse mod oversvømmelse (sluser og diger) Risikokort hvor får vi problemer med overfladevand, og hvor sårbare er vi for ændringer i.? Overfladevand Havvand Grundvand Fokusområder med detailplaner Vandløbsnære arealer Magasineringsmuligheder i ådalene. Konsekvens af tilbageholdelse af vand. Kystnære bebyggelser Havnearealer Byomdannelsesområder Nye byområder planlægges efter kortlægning af naturindhold og vandbalance Beredskabet og forventningsafstemning Formidling, viden og varsling!

7 Kortlægning og risikokort Oversvømmelse fra Ekstrem regn, Søer opstår Ekstrem regn, Strømmende vand Vandløb Hav Sandsynlighed for oversvømmelse ( ) Skadesomkostninger ved oversvømmelse Risiko (økonomisk) målt som Sandsynlighed X Omkostning

8 Lavningskort års hændelser i 2010,

9 Kortlægning - Overfladevand Nedbør kombineret med Lavningskort / skybrudskort Maksimalvandføringer Kombineret med ådalsanalyse Vandstande i søerne Indgår i 3 hydrologiske modeller- Århus Å, Egå og Giber Å oplandene

10 Kortlægning - Overfladevand 100 års regn mm

11 Kortlægning Havvand Screening af hele kommunen for: Oversvømmelse fra havet Vandstand 100 cm 140 cm 160 cm 180 cm 210 cm 250 cm 280 cm 350 cm Vi planlægger efter kote 2,5 i

12 Risskov Fedet Fremtidens udfordring??? Området er truet af vandløb, havet og grundvandet

13 Den positive side!!

14 Kortlægning - Terrænnært grundvand Grundkort indgår pt. i udarbejdelse af mulighedskort for nedsivning. Kvantitivt, hydraulik Kvalitativt, vandindvinding Supplerende detailanalyser af enkelte oplande Egå oplandet Aarhus Midtby

15 Detailanalyse kystnære bydele Jupiterboringer Geogis Private firmaer Samles i 1 database og suppleres med undersøgelsesboringer der moniteres over flere år Mål er at undersøge havvandstandens påvirkning af terrænnært grundvand

16 Naturindhold ny byområder Kortlægning af naturindhold Fokus på naturpotentiale Fokus på vandbalancen og kobling med vandmodeller Hvordan ser denne natur ud i 2100?? Kerneområder, korridorer og forbindelseslinier Hvor og hvordan kan den ny by bygges??

17 Klimaudfordringer - Overfladevand 1. Kloaknettet kan ikke længere følge med til den normale, dimensionsgivende regn 2. Ekstremnedbør (skybrud) optræder hyppigere

18 Hvilken vandmængde skal vi bruge til PlanB?

19 Eksempler på anvendelse af kortgrundlag Det åbne land Århus Å oplandet Egå oplandet

20 MULIGE VÅDOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2009 Konkrete projektforslag Gudenå: 1. Udmarksgrøften Egå: 2. Hede Enge (120 ha) 3. Egå Mollerup (20 ha) 4. Kasted Mose (40 ha) Giber Å: 5. Kapelbæk (20 ha) 6. Fløjstrup/Hovedgrøften (25 ha) Aarhus Å: 7. P ådale til Brabrand Sø (150 ha) 8. P ådale til Solbjerg Sø (30 ha) I alt (435 ha) Realisering (det muliges kunst): Vandplan Ekstra vådområdeindsats Regnvandshåndtering Klimatilpasning i synergi med bl.a. Aarhus Vand A/S

21 Skal bønderne dyrke vand?? Har landbruget ubegrænset udledningstilladelse?? Potentielle magasinområder? Dækningsbidrag Landbrugsmæssig udnyttelse

22 Oversvømmelsesområde ved de bynære søer, Århus Å Stemmeværk? Stemmeværk? Stemmeværk?

23 Scenarie Oversvømmet areal (ha) Reservoirkapacitet (mio. m 3 ) Oversvømmet Natura 2000 areal (ha) Antal oversvømmede ejendomme/matrikler Scenarie 0 Nuværende normal situation 261 ha 3,4 Scenarie m Scenarie m 500 ha 7, ha 13, Vurdering af konsekvenser ved hævning (+ 1m og +2m) af vandspejl i Årslev Engsø og Brabrand Sø

24 Landets vand på landet og byens vand i byen!!! Case: Egå oplandet Våd områder Drikkevandbeskyttelse Naturområde Forsinkelse i ådal Ny by i vandbalance Magasin Natur Rekreativ anvendelse Vintermagasin til vandtilskud Forsinkelse af skybrud

25

26 Vejanlæg boldbaner HEDE ENGE Affaldsdepot Naturgrundlag Rekreative muligheder Miljøværdi (N og P fjernelse mm.) Forsinkelsesbassin Egå Renseanlæg, Aarhus Vand A/S Fremtidig status for landvindingslaget Sikring ift. bebyggelse

27 Brenstrupkilen opland ca. 5,8 km2

28

29

30 Plan B/Skybrud/ekstremregn: Udfordring og afklaring Hvilken dimensionsgivende regn skal vi planlægge efter? Er plan B vand kun i kloakoplande? Skal vi planlægge efter landets vand i byen? Skal vi magasinere/forsinke mere end landets vand på landet? Arealreservationer (vådområde/teknisk anlæg)? Ejerskab til anlæg AaK, AAV, lodsejer? Lovgivningsproblem: N/P ådale, randzoner? Naturlig hydrologi: Fint princip, men begrænser tvangsmagasinering!

31

32 Klapsluser i Amsterdam (og snart i Aarhus!)

33 Århus Midtby uden sikring ved mundingen af Århus Å.

34 Århus Midtby med sikring ved hævning af terræn ved havnen og etablering af højvandsluse

35 Havnearealer uden for digerne!

36 Varslingsmodel Oversvømmelse af arealer omkring de bynære søer og Arhus Å Tilgang fra kommunens hjemmeside Ingen vejrudsigt!!! Men varsel om oversvømmelse 3 døgn frem Varsling udbygges med drift af sluse og pumper Link:

37 Tak for opmærksomheden