Forslag. Lov om ændring af lov om forsvarets personel
|
|
- Pernille Mikkelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lovforslag nr. L 124 Folketinget Fremsat den 12. december 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier) 1 I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved 3 i lov nr af 16. december 2009 og 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer: 1. I 4, stk. 1, 2. pkt., ændres»12 måneder«til:»24 måneder«. 2. I 7, 2. pkt., ændres»3 år«til:»5 år«, og»3-års-perioden«ændres til:»5-års-perioden«. 3. I 7 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 gælder ikke for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. 8.«4. Efter 7 indsættes:» 8. Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i et mobiliseringskompagni ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier.«5. I 9, stk. 1, ændres» 7«til:» 7 og 8«. 6. I 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Militært personel, der tidligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, har under de forhold, der er nævnt i stk. 1, pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Tjenesten kan ikke overstige i alt 36 måneder. Pligten gælder dog ikke for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i forsvaret.«stk. 4 bliver herefter stk I 9, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter»ansatte,«:»herunder tidligere ansatte, jf. stk. 4,«. 8. I 9 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af 9, stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste.«2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Lovens 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræden, hvis den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom. Stk. 3. Lovens 1, nr. 6, finder anvendelse for militært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil dog efter anmodning kunne fritages for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Forsvarsmin., j.nr. 2018/ AG000868
2 Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger. 2
3 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 2. Lovforslagets hovedindhold 2.1. Opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af mobiliseringskompagnier Gældende ret Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.2. Indkaldelse af tidligere militært ansatte i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold mv Gældende ret Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning og baggrund Danmark står over for et mere alvorligt trusselsbillede end i nogen anden periode efter murens fald, og derfor er der behov for at styrke Forsvarets evne til at bidrage til Danmarks sikkerhed. Forsvaret skal have en styrke, en tyngde og en robusthed, så vi sammen med NATO troværdigt afskrækker og afholder andre lande fra at angribe vores allierede og ultimativt os selv. I tilfælde af krig eller krise er det vigtigt, at alle tilgængelige ressourcer kan udnyttes til at forsvare Danmark og værne om landets sikkerhed. Derfor er der konkret behov for at styrke Forsvarets og Hjemmeværnets evne til at mobilisere. Personel, som tidligere har modtaget uddannelse i Forsvaret, er i den forbindelse en vigtig ressource. Både et robust forsvar og et robust beredskab er forudsætninger for et trygt samfund. Konsekvenserne af klimaforandringerne og den fortsat alvorlige terrortrussel mod Danmark betyder tilsvarende, at det er relevant at styrke det samlede beredskab. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 28. januar 2018 en ny seksårig aftale på forsvarsområdet. Det følger af denne forligsaftale, at Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og krise skal øges ved at opbygge mobiliseringskompagnier, der uddannes med henblik på indsættelse. Mobiliseringskompagnierne opbygges ved anvendelse af værnepligtige, der har gennemført en 8-måneders værnepligtsuddannelse. Disse værnepligtige gives efterfølgende en supplerende uddannelse, både i forbindelse med mobiliseringen og forud for en eventuel konkret indsættelse. De værnepligtige, som har gennemført den 8 måneder lange værnepligtsuddannelse, vil i op til 5 år efter hjemsendelse skulle kunne indkaldes til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Danmark er ikke en frontlinjestat i det nuværende trusselsbillede. Men kollektivt forsvar betyder, at vi sammen med NATO skal kunne støtte f.eks. de baltiske lande. Danmark kan i den sammenhæng blive opmarchområde for forstærkninger fra vores NATO-allierede, og dem skal vi kunne modtage, beskytte og støtte, for at de kan opretholde deres kampkraft og bevæge sig ud af landet igen til deres egentlige opgave. Denne beskyttelse og støtte skal kunne ydes samtidig med, at en stor del af Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets enheder er indsat uden for dansk territorium. Det forudsætter blandt andet en stærk og robust totalforsvarsstyrke, så vi både er i stand til at modtage NATO-enheder på dansk territorium og samtidig passe på Danmarks infrastruktur. Herudover betyder for eksempel klimaforandringer og den fortsat alvorlige terrortrussel, at det danske samfund i stigende grad kan stå over for krisesituationer. Dette medfører behov for, at værnepligtige efter hjemsendelse får udvidet deres eksisterende pligt til at stå til rådighed for totalforsvarsstyrken, der sammen med Hjemmeværnet om nødvendigt kan aktiveres i krise og krig. Det følger således af forligsaftalen, at det nuværende totalforsvar skal styrkes ved, at perioden, hvor værnepligtige forpligtes til at stå til rådighed for totalforsvaret, øges fra 3 år til 5 år. Derudover var der blandt parterne bag forligsaftalen enighed om, at der skal skabes mulighed for at genindkalde tidligere ansatte, hvis der måtte blive behov herfor. Lovforslaget udmønter disse dele af forligsaftalen.
4 4 2. Lovforslagets hovedindhold 2.1. Opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af mobiliseringskompagnier Gældende ret Efter den gældende ordning i lov om forsvarets personel (personelloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved 3 i lov nr af 16. december 2009 og 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, er værnepligten i dag målrettet mod totalforsvaret. Totalforsvarsstyrken blev oprettet i 2006, og det var ved oprettelsen af totalforsvarsstyrken tanken, at styrken eller dele heraf kunne indsættes i forbindelse med løsning af totalforsvarsopgaver for det danske samfund. Det kan f.eks. være bevogtning, førstehjælp, brandbekæmpelse, katastrofeindsats, forsvar mod atomare, biologiske og kemiske kampstoffer, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv., hvis Forsvarets stående styrker, det statslige redningsberedskab og Hjemmeværnet ikke er tilstrækkeligt. Totalforsvarsstyrken sikrer således, at samfundet råder over tilstrækkelig kapacitet til at imødegå trusler mod Danmark og større katastrofer. Efter 4, stk. 1, i personelloven er den maksimale tjenestetid for værnepligtige i alt 12 måneder. Det følger endvidere af 7 i personelloven, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophører, når der er forløbet 3 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 3-års-perioden. Hvis sidstnævnte er tilfældet, ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Det følger endvidere af bestemmelsen, at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Hovedparten af de værnepligtige gennemfører på nuværende tidspunkt en værnepligtsuddannelse på 4 måneder, hvor de modtager en totalforsvarsuddannelse. Herudover indkaldes en del af de værnepligtige til at varetage opgaver i relation til Forsvarets forpligtelser over for kongehuset, herunder til Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentets Hesteskadron og Kongeskibet Dannebrog. Forsvarsministeren har i medfør af personellovens 4, stk. 1, og 7 udstedt bekendtgørelse nr af 9. december 2007 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår. Efter bekendtgørelsens 2 indkaldes værnepligtige til første samlede tjeneste ved Den Kongelige Livgarde i 8 måneder, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron i 12 måneder, ved Kongeskibet Dannebrog i 9 måneder og ved øvrig tjeneste i 4 måneder. Det blev i bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende , tillæg A, side 4966, forudsat, at de værnepligtige, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, ikke skulle overføres til totalforsvarsstyrken. Det følger således også af 3, stk. 1, i bekendtgørelsen, at værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der har aftjent henholdsvis 8 måneders tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller 9 måneders tjeneste ved Kongeskibet Dannebrog, ikke kan indkaldes til efterfølgende tjeneste. De øvrige værnepligtige og øvrige kvinder på værnepligtslignende vilkår kan efter bekendtgørelsens 3, stk. 2, indkaldes til i alt 3 måneders tjeneste i indtil 3 år efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste. De 3 måneder kan afvikles samlet eller over flere perioder. De tilfælde, hvor værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår kan indkaldes, fremgår af 9, stk. 1, i personelloven. Forsvarsministeren kan herefter under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. 7 i personelloven. Ved udtrykket»krig«efter 9, stk. 1, forstås efter bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende , tillæg A, side 4975, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket»andre ekstraordinære forhold«forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både»krig«og»andre ekstraordinære forhold«skal ifølge bemærkningerne, side 4966, endvidere fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket»katastrofetilfælde«forstås ifølge bemærkningerne, side 4975, større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det følger af forsvarsforliget , at der skal oprettes mobiliseringskompagnier. Det følger endvidere af forsvarsforliget, at mobiliseringskompagnierne skal opbygges ved anvendelse af værnepligtige, der har gennemført en 8- måneders værnepligtsuddannelse, og som i op til 5 år efter hjemsendelse skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at uddanne en ny gruppe af værnepligtige, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier. Den nye gruppe af værnepligtige, som skal indgå i mobiliseringskompagnierne, skal modtage en længere værnepligtsuddannelse på 8 måneder, som målrettes behovet i mobiliseringskompagnierne. Disse værnepligtige forpligtes til at kunne forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne indenfor 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. Indenfor de nævnte rammer bør forsvarsministeren endvidere kunne fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 4. Det er ligeledes en del af forligsaftalen, at den grundlæggende værnepligtsperiode fastholdes. For at opbygge den
5 5 samlede totalforsvarsstyrke er der dog behov for, at de værnepligtige indenfor en periode på 5 år efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste har pligt til at gøre tjeneste i totalforsvarsstyrken. Som led i opbygningen af totalforsvarsstyrken ser Forsvarsministeriet behov for, at totalforsvarsforpligtelsen kan udvides til også at omfatte værnepligtige, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog. Forsvarsministeriet ser derimod ikke et behov for uden for tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde at genindkalde værnepligtige med henblik på mønstring, efteruddannelse eller vedligeholdelse af den modtagne værnepligtsuddannelse. De betingelser, hvorunder de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår i henhold til den gældende 9, stk. 1, kan indkaldes til efterfølgende tjeneste, foreslås derfor videreført uændret. Det foreslås på den baggrund, at perioden, hvor de hjemsendte værnepligtige og de hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvarsstyrken, udvides fra 3 år til 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. De værnepligtige, som indgår i totalforsvarsstyrken, vil sammen med Hjemmeværnet i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde fortsat også kunne aktiveres med henblik på at få supplerende uddannelse forud for indsættelse til blandt andet bevogtnings- og sikringsopgaver. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 2. Det bemærkes desuden, at der sker en videreførelse af den eksisterende ordning, hvorefter forsvarsministeren inden for de i loven fastsatte rammer kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste, antallet af værnepligtige og tjenestetidens længde, herunder længden af den periode, hvor de værnepligtige forpligtes til at forrette efterfølgende tjeneste mv. Det forudsættes, at den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret i medfør af forpligtelsen i 7, stk. 1, højst kan udgøre 6 måneder, som fortsat kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov ved løsning af totalforsvarsopgaver i totalforsvarsstyrken. Det bemærkes, at der ikke vil gælde en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste for de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår kan dog ikke overstige den samlede maksimale tjenestetid efter personellovens 4, stk. 1. Ved en mobilisering af totalforsvarsstyrken og mobiliseringskompagnierne må det forventes, at der skal gennemføres en genopfriskning og i nogle tilfælde supplering af tidligere uddannelse, samt at de værnepligtige, der skal indgå i mobiliseringsenhederne, vil have behov for at træne sammen med deres enhed, inden de kan indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt inden for den gældende maksimale tjenestetid, for så vidt angår de værnepligtige, som skal gennemføre længere værnepligtsuddannelser på 8 måneder eller derover. Det foreslås derfor, at den samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige fastsættes til 24 måneder. Den samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige vil omfatte både den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste, herunder eventuel supplerende uddannelse og træning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 1. Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsordning, således at ændringen af den maksimale tjenestetid og af perioden, hvor der er pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, finder anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter, men således at værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræden den 1. juli 2019, efter anmodning vil blive fritaget for de udvidede forpligtelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 2, stk Indkaldelse af tidligere militært ansatte i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold mv Gældende ret I dag har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde, jf. 9, stk. 3, i personelloven. Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til tjeneste. Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner, kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i tilfælde af krig eller krise. Denne mulighed følger af bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering), der er udstedt i medfør af den tidligere gældende 9, stk. 1. Efter den tidligere gældende 9, stk. 1, kunne forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære forhold foretage de nødvendige indkaldelser af personel. Den tidligere gældende 9, stk. 1, blev ved lov nr. 489 af 7. juni 2006 om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.) affattet på ny. Det fremgår af den gældende 9, stk. 1, at forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Samtidig indførtes en bemyndigelse i 7, hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Det bemærkes i øvrigt, at der er udstedt anordning nr. 63 af 6. marts 1952 om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig, som ændret ved anordning nr. 130 af 26. april 1961 om ændring i anordning om
6 6 forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig. Anordningen indeholder bl.a. bestemmelser om, hvorledes mødepligtigt militært personel skal forholde sig ved angreb på landet og under krig Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Den foreslåede 5-årige rådighedsforpligtelse for værnepligtige uddannet til totalforsvarsstyrken, jf. afsnit 2.1 ovenfor, vil betyde en væsentlig forøgelse af totalforsvarsstyrken. Dermed vil der imidlertid ved krise eller krig opstå et behov for yderligere militært personel til Forsvarets føringsstruktur. Tidligere ansat militært personel, som har modtaget en uddannelse i Forsvaret, vil derfor kunne udgøre en vigtig ressource under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at tidligere ansat militært personel bør kunne indkaldes til at forrette tjeneste i Forsvaret i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det foreslås derfor, at tidligere militært personel, herunder afskediget eller pensioneret militært personel, som sammenlagt har været ansat på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, pålægges en pligt til under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde at forrette tjeneste i op til i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten foreslås at udløbe, når den pågældende når den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr af 17. november 2017, som senest ændret ved 2 i lov nr. 553 af 29. maj Tidligere militært personel forudsættes alene indkaldt i de tilfælde, hvor det faste personel eller personel af reserven ikke vil udgøre en tilstrækkelig ressource til at løse Forsvarets opgaver under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 6. Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsordning, således at den nye forpligtelse for militært personel, der tidligere har haft ansættelse, finder anvendelse for militært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Den nye forpligtelse vil dermed ikke omfatte militært personel, der har afsluttet deres ansættelse forud for lovens ikrafttræden. Det foreslås samtidig, at militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, efter anmodning vil blive fritaget for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 2, stk. 3. Behovet for at kunne fritage personer, som varetager samfundsvigtige funktioner, fra pligten til at forrette tjeneste, bliver øget ved tilvejebringelsen af en hjemmel til at indkalde tidligere militært ansatte, samt ved udvidelsen af den periode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste. På den baggrund foreslås det, at forsvarsministeren får udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om fritagelse fra pligten til at forrette tjeneste for personer, som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for Forsvaret. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan eksempelvis være drift af kritisk infrastruktur, arbejde på akutmodtagelser på hospitaler m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Med lovforslaget skabes de lovgivningsmæssige rammer for implementeringen af dele af forsvarsforlig Implementeringen er finansieret indenfor forsvarsforligets økonomiske ramme, og lovforslaget har således ikke yderligere økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ved implementeringen af lovforslaget vil der skulle etableres mobiliseringskompagnier med værnepligtige, som modtager en værnepligtsuddannelse på 8 måneder, hvilket vil indebære implementeringskonsekvenser for Forsvaret. Der vil endvidere være implementeringskonsekvenser for Forsvaret i forbindelse med opbygningen af totalforsvarsstyrken. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget vil kunne have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, hvis der i en fremtidig situation, hvor der er tale om krig, andre ekstraordinære forhold eller katastrofetilfælde, bliver behov for at indkalde medarbejdere fra erhvervslivet i form af hjemsendte værnepligtige og tidligere militært personel til tjeneste. Det er ikke muligt at vurdere det nærmere omfang af sådanne økonomiske konsekvenser. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. september 2018 til den 9. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatil-
7 7 synet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder, InterForce, Justitia, KL, LO, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, samtlige byretspræsidenter, Vestre Landsret, Værnepligtsrådet og Østre Landsret. 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør»«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør»«) De økonomiske konsekvenser for Forsvaret er finansieret indenfor forsvarsforligets økonomiske ramme. Implementeringskonsekvenser stat, kommuner og regioner for Lovforslaget vil indebære implementeringskonsekvenser for Forsvaret i forbindelse med etablering af mobiliseringskompagnier, samt ved styrkelsen af totalforsvarsstyrken. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vil kunne have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, hvis der i en fremtidig situation, hvor der er tale om krig, andre ekstraordinære forhold eller katastrofetilfælde, bliver behov for at indkalde medarbejdere fra erhvervslivet. Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EUregulering / Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Efter 4, stk. 1, i personelloven fastsætter forsvarsministeren antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan dog ikke overstige i alt 12 måneder. Det foreslås, at den maksimale tjenestetid for værnepligtige udvides fra i alt 12 måneder til i alt 24 måneder. Den foreslåede ændring af den samlede tjenestetids maksimale længde skal ses i lyset af forslaget om at udpege værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at indgå i mobiliseringskompagnier, jf. lovforslagets 1, nr. 4. Det forventes, at denne nye gruppe af værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår vil blive indkaldt til en første samlet tjeneste på 8 måneder, hvor de vil modtage en særlig uddannelse med henblik på at kunne indgå i mobiliseringskompagnierne. Hvis de efterfølgende i forbindelse med krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle kunne udnyttes meningsfuldt ved mobilisering, er det nødvendigt, at de får genopfrisket den tidligere modtagne uddannelse, gives en yderligere uddannelse, som bygger ovenpå den allerede modtagne uddannelse, samt at de får mulighed for at træne sammen med deres enhed, inden de indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt indenfor den gældende maksimale tjenestetids længde på i alt 12 måneder.
8 8 Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Det følger af personellovens 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophører, når der er forløbet 3 år fra hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 3-årige periode. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Det følger endvidere af bestemmelsen, at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Det har tidligere været forudsat, at pligten til at indgå i totalforsvaret ikke omfatter værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, se hertil bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende , tillæg A, side Efter bemyndigelsen i 7, 4. pkt., er der udstedt bekendtgørelse nr af 9. december 2007 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår. Efter bekendtgørelsens 3, stk. 1, kan værnepligtige, der har aftjent henholdsvis 8 måneders tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller 9 måneders tjeneste ved Kongeskibet Dannebrog, ikke indkaldes til efterfølgende tjeneste. Som et led i opbygningen af totalforsvarsstyrken foreslås pligten for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår til at stå til rådighed herfor forlænget til 5 år fra hjemsendelsen, medmindre den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 5-årige periode. Det forudsættes, at forsvarsministeren i en bekendtgørelse fastsætter, at den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret højst må udgøre 6 måneder, som fortsat kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov ved løsning af totalforsvarsopgaver, dog således, at hvis aktiveringsperioden for den enkelte afbrydes efter udløbet af 5 årsperioden, bortfalder forpligtelsen til at forrette den resterende efterfølgende tjeneste. Med henblik på opbygningen af totalforsvarsstyrken er det desuden fremadrettet relevant også at kunne forpligte de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Det bemærkes, at forsvarsministeren vil kunne fastsætte en sådan forpligtelse i de administrative regler udstedt i medfør af personellovens 7, 4. pkt., samt fortsat vil kunne fastsætte regler om fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret. Til nr. 3 Det følger af personellovens 7, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret omfatter efter bestemmelsens ordlyd således som udgangspunkt alle hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår. Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 2, som fastslår, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter 7 ikke gælder for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, og som har pligt til at forrette tjeneste heri. Derved sikres det, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, som vil have pligt til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne, ikke også vil have pligt til at forrette tjeneste i totalforsvarsstyrken. Til nr. 4 Det foreslås, at der i personelloven indsættes en ny 8, hvorefter de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, vil have pligt til at forrette tjeneste heri. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i mobiliseringskompagniet ved udløbet af 5-års-perioden. De værnepligtige eller kvinder på værnepligtslignende vilkår anses for aktiveret fra den dato, de pågældende skal møde for at forrette efterfølgende tjeneste. Den efterfølgende tjeneste i mobiliseringskompagnier kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov, dog således, at hvis aktiveringsperioden afbrydes efter udløbet af 5 års-perioden, bortfalder forpligtelsen til at forrette den resterende efterfølgende tjeneste. Det foreslås endvidere, at forsvarsministerens mulighed for at indkalde de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er udpeget til at indgå i mobiliseringskompagnierne, sker efter samme regler som gælder for indkaldelse til totalforsvarsstyrken, jf. personellovens 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkaldelse vil dermed kunne ske under krig og andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Ved udtrykket»krig«forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket»andre ekstraordinære forhold«forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både»krig«og»andre ekstraordinære forhold«skal fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket»katastrofetilfælde«forstås større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende , tillæg A, side 4966 og Der henvises i øvrigt til afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger.
9 9 Det foreslås desuden, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne. Det forudsættes herefter, at forsvarsministeren indenfor rammerne af personelloven bl.a. vil fastsætte regler om proceduren for indkaldelse til denne tjeneste, fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret og omfanget af forpligtigelsen, herunder om længden af den efterfølgende tjeneste mv. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 5 Det følger af personellovens 9, stk. 1, at forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er omfattet af forpligtelsen i personellovens 7, til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Som en konsekvens af den foreslåede 8, jf. lovforslagets 1, nr. 4, som indfører en forpligtigelse for visse værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier, foreslås det, at henvisningen i personellovens 9, stk. 1, ændres, således at der henvises til både 7 og 8. Til nr. 6 Efter personellovens 9, stk. 3, har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til tjeneste. Det foreslås derfor, at der i personellovens 9 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter tidligere militært personel, der har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde har pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter 1 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr af 17. november 2017, som senest ændret ved 2 i lov nr. 553 af 29. maj Denne efterfølgende tjeneste kan ikke overstige i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten vil dog ikke gælde for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret. Ved ansættelse i Forsvaret forstås alene militær ansættelse. En civil ansættelse vil dermed ikke indgå i opgørelsen af, om en tidligere ansat har været ansat i den krævede periode på 1 år. Ved opgørelsen indgår militær ansættelse i alle myndigheder under Forsvarsministeriet, og hvis der har været tale om flere ansættelsesperioder, vil varigheden af disse perioder skulle lægges sammen. Værnepligt og tjeneste i reserven anses ikke for ansættelse i bestemmelsens forstand. Ved udtrykket»krig«forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket»andre ekstraordinære forhold«forstås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær trussel. Både»krig«og»andre ekstraordinære forhold«skal fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved udtrykket»katastrofetilfælde«forstås større katastrofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende , tillæg A, side 4966 og Der henvises i øvrigt til afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger. I det omfang situationens alvor og presserende karakter tillader det, vil der blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke personer der indkaldes efter bestemmelsen. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på helbredsmæssig tilstand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden den pågældende har forrettet tjeneste, samt relevansen af pågældendes kompetencer i den givne situation. Efter den foreslåede bestemmelse vil tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret i de nævnte situationer, ikke være omfattet af bestemmelsen. Dette vil f.eks. gælde reservepersonel samt tidligere ansatte, som er frivillige i Hjemmeværnet, og derved på anden vis er pålagt en pligt til at forrette tjeneste. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 7 Efter personellovens 9, stk. 4, ydes ansatte, der forretter tjeneste under forhold nævnt i 9, stk. 1, nr. 1, løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. Bestemmelsen er alene forudsat anvendt i situationer, hvor de nationaløkonomiske forhold på grund af krig eller andre ekstraordinære forhold gør det påkrævet, at de ansatte ikke ydes løn m.v. i henhold til de aftalte overenskomster m.v. Se herved forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende , tillæg A, side Som konsekvens af den foreslåede 9, stk. 4, jf. lovforslagets 1, nr. 6, hvorefter militært personel efter afsluttet ansættelse i Forsvaret pålægges en pligt til at forrette tjeneste, foreslås den gældende 9, stk. 4, der vil blive stk. 5, udvidet til også at omfatte tidligere ansatte. Dermed vil tidligere militært personel, som indkaldes efter det nye stk. 4, være omfattet af bestemmelsen. Til nr. 8 Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner, kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i tilfælde af krig eller krise efter bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993 om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering), der er udstedt i medfør af den tidligere gældende 9, stk. 1, i personelloven.
10 10 Med lovforslagets 1, nr. 6, foreslås tilvejebragt en hjemmel til at indkalde tidligere militært ansatte, og med lovforslagets 1, nr. 1, foreslås gennemført en forøgelse af den periode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste. Efter den foreslåede 9, stk. 6, forventes forsvarsministeren at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af 9, stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for Forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan eksempelvis være drift af kritisk infrastruktur, akutmodtagelser på hospitaler, ansættelse i politi, i brandvæsen, i ambulancetjeneste m.v. Der kan efter den foreslåede bestemmelse både fastsættes regler om fritagelse af personer, som allerede varetager samfundsvigtige funktioner, og personer, som i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle varetage sådanne funktioner. Der vil endvidere efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om administration af ordningen m.v. Til 2 Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli Efter det foreslåede stk. 2 finder lovens 1, nr. 1 (om ændring af den maksimale tjenestetid for værnepligtige fra 12 til 24 måneder) og nr. 2 (om ændring af perioden, hvor der er pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, fra tre år til fem år), anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. Dermed vil de nye regler have virkning for de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der starter tjenesten den 1. august 2018 eller senere, uanset hvornår de måtte have været til session eller have indgået kontrakt om aftjening af værnepligt. De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræden, hvis den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom. Denne ordning indebærer, at værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den omfattede perioden, og som ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, kan vælge, at de fortsat maksimalt kan have en tjenestetid på 12 måneder og en pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret indenfor tre år. Ordningen indebærer endvidere, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den omfattede perioden, og som forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, og som ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, kan vælge ikke at være omfattet af pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i den omfattede periode, vil ved afslutningen af deres første tjeneste få mulighed for at tilkendegive, at de ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, ligesom der til enhver tid også efter afslutningen af den første tjeneste vil kunne gives meddelelse herom til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at lovens 1, nr. 6 (om ny forpligtelse for militært personel, der tidligere har haft ansættelse, til at forrette tjeneste), finder anvendelse for militært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Den nye forpligtelse omfatter således ikke militært personel, der har afsluttet deres ansættelse forud for lovens ikrafttræden. Militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil dog efter anmodning kunne fritages for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse. Dette vil kunne ske ved henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Der er foreslås ikke en ordning om frigørelse fra pligten af samvittighedsmæssige årsager for militært personel, der tidligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område, idet pligten alene vil påhvile personer, der frivilligt har ladet sig ansætte og derefter endvidere har haft ansættelse i Forsvaret i mindst et år. Til 3 Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Personelloven er, på nær ændringerne foretaget ved 3 i lov nr af 16. december 2009 og 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, direkte gældende for Færøerne og Grønland. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
11 11 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende lov Lovforslaget 1 I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved 3 i lov nr af 16. december 2009 og 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer: 4. Forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan ikke overstige i alt 12 måneder. Stk Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 3 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 3-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret. 1. I 4, stk. 1, 2. pkt., ændres»12 måneder«til:»24 måneder«. 2. I 7, 2. pkt., ændres»3 år«til:»5 år«, og»3- års-perioden«ændres til:»5-års-perioden«. 3. I 7 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 gælder ikke for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. 8.«4. Efter 7 indsættes:» 8. Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i et mobiliseringskompagni ved udløbet af 5-års-perio-
12 12 den. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier.«9. Forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. 7, 1) under krig eller andre ekstraordinære forhold og 2) i katastrofetilfælde. Stk Stk. 4. Ansatte, der forretter tjeneste under de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, ydes løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren. 5. I 9, stk. 1, ændres» 7«til:» 7 og 8«. 6. I 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Militært personel, der tidligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, har under de forhold, der er nævnt i stk. 1, pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Tjenesten kan ikke overstige i alt 36 måneder. Pligten gælder dog ikke for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i forsvaret.«stk. 4 bliver herefter stk I 9, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter»ansatte,«:»herunder tidligere ansatte, jf. stk. 4,«. 8. I 9 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af 9, stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste.«
U d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel. (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier)
September 2018 U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier) 1 I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forsvarsudvalget 2018-19 L 124 Bilag 1 Offentligt December 2018 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering
Læs mereForslag. Lov om ændring af værnepligtsloven
Lovforslag nr. L 4 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af værnepligtsloven (Fritagelse for værnepligtstjeneste for
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forsvarets personel
Lovforslag nr. L 5 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel
Den 23. juli 2018 Version 7 U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt
Læs mereFremsat den 4. oktober 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag. til
Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2017-18 Fremsat den 4. oktober 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov
Læs mere2017/1 LSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april Fremsat den 4. oktober 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag.
2017/1 LSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/004478 Fremsat den 4. oktober 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov
U d k a s t Forslag til Lov om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov (Anvendelsesområde i forhold til tjenstgørende militært personel mv.) 1 I militær straffelov,
Læs mereForslag. Lov om ændring af hjemmeværnsloven
2016/1 LSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2016/006708 Fremsat den 6. oktober 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)
Læs mereLov om ændring af hjemmeværnsloven
Forslag til Lov om ændring af hjemmeværnsloven (Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet) 1 I lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 9. februar 2007,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af justitsminister (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (International kompetence i
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed
Lovforslag nr. L 155 Folketinget 2017-18 Fremsat den 28. februar 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (Konsekvensændringer
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed
U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven) 1 I lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center
Læs mereForslag. Lov om ændring af udlændingeloven
Lovforslag nr. L 133 Folketinget 2018-19 Fremsat den 19. december 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen
Læs mereFremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v.
Læs mereUDKAST. I lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold foretages følgende ændringer:
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 413 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (Udvidelse af aftalefriheden
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver)
Forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver) 1 I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lov nr. 1716 af 27. december 2016, som ændret ved 17 i lov nr. 311 af 25. april
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mere2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)
2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-4014 Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 270 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 16. januar 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2008-708-0011 Dok.: JNW40105 Forslag til Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed
Læs mereForslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2016-17 Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2016-2019 1. Staten yder for 2016
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mere2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til
2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)
2008/1 LSF 134 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-708-0011 Fremsat den 18. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereFORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN
FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137
Læs mereFremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til
Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov
Læs mereForslag. Lov om ændring af straffeloven
Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2016-17 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)
Læs mereMed forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)
Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)
Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereForslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder
2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
Læs mereUDKAST. I 8 indsættes som stk. 2:
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.) 1 I lov om Lønmodtagernes
Læs mereForslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)
Høringsudkast Forslag Sagsnr. 2017-324 Doknr. 470813 Dato 03-07-2017 til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2018-19 Fremsat den 27. februar 2019 af Justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Forlængelse af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ferie
Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2013-14 Fremsat den 19. marts 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ferie (Overførsel af 280 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 78 Folketinget
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social service
Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis
Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat
Læs mereForslag. Lov om ændring af færdselsloven
Lovforslag nr. L 62 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sikkerhed ved reparation af havarerede køretøjer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge
Læs mereU D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve)
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - Bilag 165 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2014-731-0042
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret
Læs mereForslag. Lov om ændring af straffeloven
2016/1 LSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-731-0087 Fremsat den 2. juni 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 70 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)
Læs mereForslag. Lov om ændring af taxilov
Lovforslag nr. L 203 Folketinget 2018-19 Fremsat den 13. marts 2019 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen) Forslag til Lov om ændring af taxilov (Reservation af 50 tilladelser til
Læs mereForsvarsudvalget L 159 - Bilag 2 Offentligt
Forsvarsudvalget L 159 - Bilag 2 Offentligt HØRINGSNOTAT Den31.januar2006 UdkasttilforslagtilLovomændringaflovomforsvaretspersoneloglovomhjemmeværnet harværeti høringhosfølgendemyndighederogorganisationer:
Læs mereForslag. til. 2. 7, nr. 30, ophæves.
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 32 Bilag 3 Offentligt Forslag til Lov om ophævelse af lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt om ændring
Læs mereFremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag. til
Lovforslag nr. L 57 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den
Læs mereUDKAST til forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger (Udvidet adgang til uddeling af arv og gaver m.v.)
Dato: 11. juni 2018 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Grene Thomsen Sagsnr.: 2018-706-0009 Dok.: 762266 UDKAST til forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger (Udvidet adgang
Læs mereForslag. Lov om ændring af arkivloven
2008/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-211800 Fremsat den 8. oktober 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil
Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2017-18 Fremsat den 16. november 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil (Bevarelse af monopolet for udbuddet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2012/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 4. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1435 Fremsat den
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 92 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2018-19 Fremsat den 13. november 2018 af beskæftigelsesminister (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs
Lovforslag nr. L 131 Folketinget 2018-19 Fremsat den 19. december 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov) Forslag til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs (Sammensætning af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd)
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
1 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Ændring som følge af gradvis forhøjelse af den grønlandske pensionsalder) 1 I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Justering af skoleydelse) 1 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1.
Læs mereBekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Lovforslag nr. L 224 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)
Læs mereUdkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.
Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)
Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov
Læs mere(udkast) Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (omlægning af værnepligten mv.)
Forsvarsudvalget, Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 64,L 159 - Bilag 1 Offentligt 1 (udkast) 09-12-2005 Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (omlægning af
Læs mereBestemmelse om Forlængelse af militær tjenestemandsansættelse i henhold til kriterieaftaler
FORSVARETS PERSONELTJENESTE Bestemmelse om Forlængelse af militær tjenestemandsansættelse i henhold til kriterieaftaler INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Generelt 1.1. Formål 1.2. Afgrænsning 1.3. Anvendelsesområde
Læs mere16. august 2005 PIH J.nr Udkast. Forslag. til
Udkast 16. august 2005 PIH J.nr. 05-801-24 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension (Bevarelse af tillæg til visse pensionister til det 67. år og beregning af pension til tjenestemænd
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
j.nr. 2014-0034708 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.) 1 I lov om aktiv socialpolitik,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver
Fremsat den xx. xxxxxxxx 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver (Skattefrihed m.v. af ekstraordinære hædersgaver) I lov nr.
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)
Undervisningsministeriet December 2017 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler) 1 I lov om friskoler
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,
Læs mereBekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014
Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
Læs mereUDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til
UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)
Læs mere2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2018/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 22. april 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., j.nr. 2018/4356 Fremsat den 2. oktober 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om jobordning for veteraner (Lovforslag L 80)
November 2016 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om jobordning for veteraner (Lovforslag L 80) Et udkast til lovforslag har i perioden 5. oktober 2016 til 26. oktober 2016 været sendt
Læs mereFremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)
Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktsikkerhed
Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2018-19 Fremsat den 20. marts 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov) Forslag til Lov om ændring af lov om produktsikkerhed (Bemyndigelse til at fastsætte mængdebegræsning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.)
UDKAST 8. november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeværnet (Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.) 1 I lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler
2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2011-12 Fremsat den 22. februar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af prisloftet
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 243 Folketinget Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 243 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereLov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven
Læs mere