Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter

Transkript

1 Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter

2 Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter som løb af stabelen i perioden 1/ / Projektet bestod af En kortlægning af den regionale vejledningsindsats ifht. etniske borgere et 200 timers kompetenceudviklingsforløb for 22 deltagere - vejledere, undervisere og sagsbehandlere - fra 7 forskellige uddannelses-/vejlednings institutioner i Odense, samt 5 udviklingsprojekter, gennemført af deltagerne med konsulentbistand fra konsulenter/projektmedarbejdere fra CVU Fyn I denne pixibog opsummeres rapporten: Kortlægning af den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede vejledning. Perspektiver på vejledning af etniske minoriteter, Dorte Christiansen og Anne Marie Dahler-Larsen, CVU Lillebælt, Efter- og Videreuddannelse, Ungdomspædagogisk Viden og Udviklingscenter, Organisation: Kortlægningen er udført af Dorte Christiansen og Anne Marie Dahler-Larsen, Ungdomspædagogisk Viden og Udviklingscenter, Efter- og Videreuddannelse, CVU Lillebælt. Baggrund: Kortlægningen er udarbejdet som en del af projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter. Projektets mål og idé: Målet med kortlægningen var: 1. At indhente en viden om: a. vejledernes erfaringer med vejledning af etniske minoriteter (metoder, udfordringer) b. de unges erfaringer med vejledning 2. At identificere fremtidige udviklingsbehov i forhold til at styrke en sammenhængende vejledning af etniske minoriteter Kortlægningen er udgangspunkt for projektet, og flere af resultaterne i kortlægningen indgår i kompetenceudviklingsforløbet for kernegruppedeltagerne i projektet.

3 Fremgangsmåde: Kortlægningen består af tre dele: 1. Indsamling af materiale om vejledning af etniske minoriteter 2. Undersøgelse blandt vejledere 3. Undersøgelse blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk I undersøgelsen blandt vejledere er der udført to fokusgruppeinterviews med henholdsvis otte og ni deltagere i kernegruppen. Desuden er der udført en spørgeskemaundersøgelse blandt en bredere gruppe af vejledere fra de deltagende organisationer. Der er 60 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen. Fokusgruppeinterviewene fandt sted i august 2005, mens spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i september og oktober I undersøgelsen blandt de unge er der udført fire fokusgruppeinterviews med hver tre til seks deltagere. De unge kommer fra 9. klasse, produktionsskolen, teknisk skole og gymnasiet. Fokusgruppeinterviewene er gennemført i juni og september Resultater: Kortlægningen viser, at vejlederne har forskellige erfaringer med vejledning af unge med anden etnisk baggrund end dansk. De arbejder med forskellige grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk og møder forskellige udfordringer i vejledningen af de unge. Metodisk er mange inspireret af konstruktivistisk vejledning, men der er også mange, som ikke anvender nogen bestemt metode i vejledningen af de unge. Kortlægningen viser også, at mange vejledere oplever, at der er forskel på at vejlede etnisk danske unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk. De oplever, at de unge og ofte også deres forældre mangler viden om det danske uddannelsessystem, og at de ofte har urealistiske forestillinger om de unges muligheder for valg af uddannelse og arbejde. Desuden oplever flere vejledere sproglige, kulturelle og religiøse udfordringer i vejledningen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden viser kortlægningen, at der er behov for en individuel tilgang i vejledningen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det er ikke muligt at sige, at fx unge med anden etnisk baggrund fra 9. klasse har særlige behov for vejledning, eller at unge med en bestemt kulturel baggrund har særligt kulturelt betingede behov. Det giver derfor ikke nogen mening at forsøge at identificere én tilgang til vejledning af unge med anden etnisk baggrund end dansk.

4 Undersøgelsen blandt vejledere: Undersøgelsen blandt vejledere viser, at vejlederne har mange og forskellige erfaringer med vejledning af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Fx arbejder nogle vejledere med unge på kontanthjælp, mens andre vejleder unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse og skal i gang med en videregående uddannelse. Desuden er vejledningen forskelligt organiseret, nogle vejledere møder kun de unge ganske kort, fx en halv time, mens andre har længere vejledningsforløb med de unge, der måske strækker sig over flere år. Flere vejledere ser sig selv som en slags facilitator, der først og fremmest skal støtte og hjælpe de unge med deres valg af uddannelse. De vil ikke træffe beslutninger på de unges vegne, men lægger vægt på, at de unge selv skal tage ansvar, og at de unge selv skal nå til en erkendelse af deres muligheder for valg af uddannelse og arbejde. Metodisk er mange vejledere inspireret af konstruktivistisk vejledning, 40 % angiver, at de anvender konstruktivistisk vejledning. Flere vejledere giver udtryk for, at den konstruktivistiske vejledning er en tilgang, som vejlederne gerne vil skrive under på. Men spørgsmålet er, om konstruktivistisk vejledning nødvendigvis er en god metode til alle unge. Samtidig er der mange af vejlederne, som ikke anvender nogle særlige metoder, 53,3 % angiver, at de ikke anvender særlige metoder. Flere vejledere lægger vægt på at have en individuel tilgang i vejledningen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det er en tilgang, der kan rumme de unges forskellighed, og en tilgang der hviler på en kompleks kulturforståelse. Disse vejledere lægger vægt på at se de unge som individer, og ikke udelukkende som tilhørende en bestemt kultur. Men mange vejledere giver udtryk for, at de oplever, at der alligevel er forskel på at vejlede etnisk danske unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk. 68,4 % af vejlederne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de mener, at der er forskel på at vejlede en etnisk dansk ung og en ung med anden etnisk baggrund end dansk. De giver bl.a. udtryk for, at de oplever, at etniske minoritetsunge og ofte også deres forældre mangler viden om det danske uddannelsessystem. Desuden oplever de, at de unge har urealistiske forestillinger om deres muligheder for valg af uddannelse. Flere vejledere giver i spørgeskemaundersøgelsen desuden udtryk for, at de støder på sproglige, kulturelle og religiøse udfordringer i vejledningen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. I fokusgruppeinterviewene peger nogle vejledere på, at det især drejer sig om udfordringer i forhold til anderledes stærke familiebånd og et traditionelt

5 kønsrollemønster i de familier, som de etniske minoritetsunge kommer fra. For flere vejledere er det tilsyneladende en særlig udfordring at vejlede unge piger, der bruger tørklæde. Men spørgsmålet er, hvad problemet egentlig består i for vejlederne. Er det at vejlede den unge kvinde i forhold til valg af uddannelse og arbejde, eller er det selve tørklædet, der er problemet? Kortlægningen viser også, at mange vejledere giver udtryk for, at de har behov for mere viden om etniske minoriteter, etniske minoriteters uddannelsesvalg, metoder, osv. Desuden peger mange vejledere på, at de har behov for et øget samarbejde med andre aktører om vejledning af etniske minoriteter. Undersøgelsen blandt de unge: De unge i undersøgelsen er unge af forskellig etnisk oprindelse (tyrkisk, iransk, irakisk, palæstinensisk, thailandsk, bosnisk, osv.). De befinder sig forskellige steder i uddannelsessystemet og har forskellige behov for vejledning om uddannelse og arbejde. Som andre unge er nogle meget afklarede med, hvad de vil, mens andre er mere søgende og ønsker mere støtte og vejledning fra vejlederen. Desuden ønsker nogle af de unge, at vejlederen begrænser sin vejledning til det vejledningsrelaterede, som fx oplysninger om uddannelser, osv., mens andre ønsker en tættere personlig relation til deres vejleder. Fælles for de unge er, at de alle ønsker en uddannelse og et arbejde. Det handler om at kunne klare sig selv, hvor nogle fremhæver den økonomiske uafhængighed. Især for pigerne drejer det sig også om at være gode forbilleder for deres børn. Undersøgelsen blandt de unge bryder med forestillingen om, at unge med anden etnisk baggrund end dansk ofte ønsker at tage lange videregående uddannelser. De unge har forskellige ønsker og drømme om uddannelse og arbejde, og det er ikke kun lange videregående uddannelser, der står højest på ønskelisten. Der er både ønsker om at være advokat, biokemiker, knallertmekaniker, sygeplejerske, pædagog og skibsbygger. De unge i undersøgelsen ønsker ingen særbehandling i vejledningen. De vil behandles som alle mulige andre unge. Nogle af de unge vil dog gerne have, at vejlederen inddrager de unges etniske minoritetsbaggrund i vejledningen og fx gør unge piger, der bruger tørklæde, opmærksom på mulige barrierer på arbejdsmarkedet ved brug af tørklæde. Desuden peger de unge fra teknisk skole på, at vejlederen især skal være opmærksom på, at de unge, som ikke har tidligere erfaring med det danske uddannelsessystem, kan støde på sproglige vanskeligheder og udfordringer i forhold til at kunne begå sig i det danske uddannelsessystem. Desuden oplever alle de unge fra teknisk skole, at det kan være vanskeligt at finde en praktikplads, når man har et ikke-dansk klingende navn. Der er derfor

6 behov for, at vejlederen spiller en meget aktiv rolle i forhold til at finde praktikplads til unge med anden etnisk baggrund end dansk.

7 Anbefalinger: En individuel tilgang til de unge, som tilgodeser de unges forskellige ønsker og behov. Det er vigtigt at reflektere over brugen af metodisk tilgang i vejledningen. Er fx den konstruktivistiske vejledning nødvendigvis lige god til alle unge? Litteratur: Der er udarbejdet en rapport om kortlægningen, som kan rekvireres hos Ungdomspædagogisk Viden- og Udviklingscenter, CVU Lillebælt, Tina Danielsen tida@cvufyn.dk