KVALITETSRAPPORT 2014/15. Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 5 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Øvrige resultater 18 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 26 5 INKLUSION 27 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 31 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Mølleholmskolen er beliggende på Mølleholmen 20 i den nordøstlige del af Høje Taastrup Kommune. Ledelsen: Skoleleder Per Hovmand, afdelingsleder med souscheffunktion Kenneth Bargsteen Rosfort, SFO-leder Ole Kruse Pedersen, afdelingsleder Sigrid Høgh-Lefholm, sekretariatsleder Mai Kragdahl, afdelingsleder for heltidstilbuddet Dorte Ørbæk og Helene Røssel. Mølleholmskolen blev dannet i 2012 som en fusion mellem Grønhøjskolen og Parkskolen samt fritidstilbuddene Skolen er resultatet af en fusion mellem Parkskolen og Grønhøjskolen samt de specialpædagogiske fritidstilbud Svanen og Højgården og kører nu på sit fjerde skoleår. I løbet af det sidste halvanden år er der sket en del udskiftninger på ledelsesposterne, men på nuværende tidspunkt er alle stillinger besat. Den nuværende ledelse, der består af skolelederen og seks afdelingsledere, er dannet i løbet af denne periode. Seneste lederansættelse fandt sted i løbet af efteråret Denne kvalitetsrapport skal læses med dette in mente, da en del af skolens virksomhed på nuværende tidspunkt ikke er resultatet af en samlet ledelses intentioner. Vi har kapacitet til fire spor, men er - undtaget på 9. årgang (fire klasser) - tresporet på samtlige årgange fra 0. til 9. årgang. Vi har 120 ansatte. Der går 819 elever på skolen. Hovedparten af eleverne går på Storskolen, der omfatter den almindelige folkeskole. Derudover rummer skolen en specialafdeling for børn med vidtgående vanskeligheder. Denne afdeling benævnes Heltidstilbuddet. Vi har endvidere en specialafdeling for børn med kommunikationsvanskeligheder (U-klasser) samt en afdeling for unge med socioemotionelle vanskeligheder (E-klassen). Endelig har vi fire modtageklasser (Fklasser). Disse klasser dækker hele skoleforløbet, og er for elever som lige er ankommet til Danmark og derfor har brug for intensiv undervisning i dansk inden udslusning til den almindelige folkeskole. Værdier Skolens praksis bygger på følgende værdier:? Fællesskab og inklusion? Faglighed? Tryghed og trivsel? Ansvarlighed? Anerkendelse og gensidig respekt Vision og målsætning I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har vi formuleret følgende vision: Mølleholmskolen skal være et sted, hvor eleverne bliver så dygtige som de kan, og hvor elever og medarbejdere trives med hinanden Til ovenstående vision knytter følgende målsætninger sig: Vi vil lære eleverne at lære og opnå høje faglige resultater Vi vil mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Vi vil udvikle elevernes sociale kompetencer og ad den vej øge deres trivsel Beskrivelse af Heltidstilbuddet Mølleholmskolen rummer flere specialkasserækker heriblandt et specialpædagogisk tilbud for vidtgående specialundervisning. Afdelingen fungerer som et Heltidstilbud der er multifunktionelt indrettet, hvorved det danner rammen for såvel skole, fritid og ungdomsklub. Tilbuddet er normeret til 48 elever, delt på to matrikler - med en åbningstid fra , samt to aftener til kl Heltidstilbuddet er resultat af en vellykket fusion mellem H-sporet på den tidligere Grønhøjskolen samt det specialpædagogiske fritidstilbud Højgården og Svanen. Tilbuddet har eksisteret i sin nuværende form i 3½ år. 3

4 Lærer og pædagoger arbejder side om side over hele dagen til kl Herefter varetages tilbuddet af pædagoger. Eleverne der visiteres til Heltidstilbuddet er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og varigt nedsat funktionsniveau. Der er almindeligvis ingen af eleverne der deltager i de nationale tests eller går til eksamen hvilket bør holdes for øje ved læsningen af denne kvalitetsrapport. I Heltidstilbuddet undervises ud fra helhedsorienteret tankegang, hvilket betyder, at det daglige blik på læring sker ud fra en kombination mellem den personlige, den skolefaglig og den sociale kompetence. Der undervises i alle skolefag, dog vægtes især dansk og matematik samt hjemkundskab. Dette ud fra en betragtning om at eleverne i Heltidstilbuddet i så høj grad som muligt skal kunne klare sig selv og opleve sig som deltagende borgere i samfundet. 4

5 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Mølleholmskolen er en nyere og velfungerende skole, hvor såvel eleverne som medarbejderne trives. Medarbejderne er meget engagerede og skaber ved fælles indsats grobund for elevernes læring og trivsel. I dagligdagen arbejder lærerne og pædagogerne tæt sammen for at skabe en skoledag med udfordringer og tryghed for den enkelte elev. Vi kan kun glæde os over, at dette arbejde støttes op af en kraftig reduktion af personalets sygefravær. De sidste par år har vi haft fokus på læsning i indskolingen, hvilket har resulteteret i gode læseresultater. Resultaterne er affødt af den store indsats som lærerene og pædagogerne leverer i dagligdagen. Vi ønsker at disse resultater bringes videre på de øvrige klassetrin, så vi opnår lignende resultater dér. For at dette kan ske, udarbejdede vi ved udgangen af sidste skoleår en læsehandlingsplan, der rummer en langsigtet og detaljeret plan for læseindsatsen fra 0. til 9. årgang. Strategiudviklingen stopper ikke der. På områder som fx matematik, dansk som andetsprog og IT planlægger vi også at udarbejde strategier. I forbindelse med reformimplementeringen er Mølleholmskolen kommet godt i gang. Lærerne og pædagogerne arbejder hårdt på at udvikle deres praksis på grundlag af reformens elementer og målsætninger. Vi kom relativt sent i gang med at planlægge og gennemføre reformimplementeringen, men på nuværende tidspunkt kan vi konstatere, at vi er komme temmeligt langt. I indeværende skoleår arbejdes der intenst med at udvikle en undervisningspraksis, der bygger på synlige målsætninger for eleverne. Dette arbejde finder sted under overskriften "Synlig mål i elevhøjde". Senere på året retter kompetenceudviklingen sig mod at udvikle effektive team, der kan lægge et ambitiøst og diffenrentieret læringstryk i klasserne, så eleverne kan blive så dygtige som de kan. Den åbne skole har vi efterhånden gode erfaringer med. Vi har i øjeblikket indgået partnerskabsaftaler med Klub Trillingerne, IKEA, TIK Bue og Taastrup Musikskole. På IT-området har Mølleholmskolen igenne flere år haltet. Heldigvis er økonomien i bedring, hvilket har muliggjort en tiltrængt investering i hardware. I løbet af anden halvdel af indeværende skoleår vil lærerne og pædagogerne i Storskolen indgå i et kompetenceudviklngsforløb, der skal ruste dem til at inddrage IT i elevernes læringsproces. I udskolingen har vi et tæt samarbejde med UU Vest omkring elevernes uddannelsesparathed. Langt den overvejende del af vores elever har et tilstrækkeligt karaktergennemsnit til at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er dog til stadighed for ønske at skabe forbedringer på området, hvilket bl.a. læsehandlingsplanen skal medvirke til. 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne Vi vil fortsætte vores arbejde med at sikre elevernes trivsel og faglighed. Trivsel og faglighed er hinandes forudsætninger. På begge områder vurderer vi, at vi er godt på vej. Vi er dog klar over, at vi står overfor udfordringer på begge områder. Hvad angår elevernes trivsel har vi desværre ikke opnået tilfredsstillende resultater på alle områder. Vi skal arbejde målrettet på at få alle elever til at at føle, at de har det godt, og at de lærer noget spændende. Vi, der har den daglige gang på Mølleholmskolen, kan dog konstatere, at der er trivsel og højt humør i dagligdagen. På det faglige område er der fortsat behov for at fokusere på den faglige progression på områderne læsning og matematik. Især læsning har haft vores bevågenhed i indeværende skoleår, og vi forventer, at eleverne på alle klassetrin profiterer af disse tiltag. Personalet er indgår løbende i kompetenceudviklingforløb, hvor der er fokus på læsning og skrivning alle fag samt målstyret undervisning. Denne indsats vil på længere sigt sikre eleverne endnu bedre trivsel og læring. En elev, der véd hvad og hvordan han/hun skal lære noget, er en elev i god trivsel. Et godt samarbejde mellem lærerne og pædagogerne er altafgørende for elevernes trivsel og læring. På Mølleholmskolen har vi et fortrinligt samarbejde mellem disse to faggrupper. SFO'en og Klub Trillingerne er naturligvis en integreret del af vores daglige virke. Det gælder på både medarbejder- og ledelsesnivau. Vi arbejder fokuseret på at anvende vores ressourcepersoner mest hensigtsmæssigt. Vi har kompetente medarbejdere placeret på samtlige vejlederposter. I den nære fremtid vil vi arbejde målrettet på at sikre, at disse kapaciteter i endnu højere grad bidrager med med deres kompetencer i relation til elevernes læring. Med denne indsats ønsker vi i endnu højere grad at udvikle vores evalueringspraksis. 5

6 6

7 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-7,8 4,2 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 3,6 2,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-18,1-7,7 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,9 12,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 0,1 8,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,2-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-3,8-0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 6,4 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,1 3,9 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8-11,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 4,3 15,0 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1 11,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolernes arbejde med matematik og naturfag Vi har dannet et fagudvalg i matematik. Udvalget drøfter jævnfør en fast mødestruktur indkøb af diverse matematikmaterialer. I indeværende skoleår har vi planlagt større investeringer i matematikmaterialer, idet vores bestand har været præget af forældede materialer. I indeværende skoleår deltager matematiklærerne i et kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at ruste dem til at arbejde med målstyret undervisning. Det vil sige implementering af forenklede Fælles mål. I den forbindelse vil der være særlig fokus på formulering af læringsmål for den enkelte elevs vedkommende Sprog og læsning Vi har en særlig fokus på læsning. Først ved udgangen af forrige skoleår fik vi formuleret en læsehandlingsplan. Arbejdet med at implementere denne er således først påbegyndt i indeværende skoleår. Indsatsen tager udgangspunkt i, at læsning er et anliggende for alle faglærere. Og derfor har vi tilrettelagt en proces, der fokuserer på læsning i alle fag. Det betyder, at vi skal skabe forudsætninger for, at alle fag arbejder med læsestrategier og ikke mindst læsetræning. Dette sikrer vi blandt andet ved at indlægge et "læsebånd" på alle årgange hver dag. Læsebåndet er af 45 minutters varighed og ligger i begyndelsen af skoledagen. Samtlige lærere deltager i indeværende skoleår i et kompetenceudviklingsforløb omhandlende læsning i alle fag. Parallelt hermed deltaer alle lærere og skolepædagoger i et kompetenceudviklingsforløb omkring målstyret undervisning. Der arbejdes med implementering af forenklede Fælles mål; herunder især formulering af læringsmål for den enkelte elev. 13

14 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 82% 87% 87% 87% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,6 7,2 7,1 Skolen, 2013/14 5,5 5,8 5,6 Skolen, 2012/13 5,8 5,6 5,7 Kommunen, 2014/15 6,0 5,7 6,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,9 7,1 7,8 6,7 7,0 7,1 Skolen, 2013/14 4,8 6,1 5,7 5,9 4,9 6,1 Skolen, 2012/13 4,4 6,8 5,2 5,9 4,7 6,4 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 3.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,1 6,9 Skolen, 2013/14 5,6 5,8 Skolen, 2012/13 5,7 6,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 93% 89% 89% 91% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 74% 83% 85% 89% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

16 3.2.5 Lektiehjælp og faglig fordybelse "Lektiehjælp" har vi valgt at benævne "studietid, da vi vil signalere, at elevernes læring i disse timer ikke udlukkende handler om at lave lektier. I studietiden beskæftiger eleverne sig også med studieaktiviteter fx faglige kurser på forskellige niveauer. Studietien ligger placeret i skemaet på tidspunkter som lærerne og pædagogerne finder det hensigtsmæssig. 16

17 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 81% 84% 93% 95% 94% 100% 92% 91% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 43% 41% 40% 44% 44% 15 måneder, % 81% 15 måneder, % 86% 15 måneder, % 82% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 17

18 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/ er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse Gik ud af 9. klasse i Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever % Skolen 0 0% 63 98% 61 87% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/ Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Vi har et godt og tæt samarbejde med UU-vejlederen. Dette gælder især i forhold til det timeløse fag "Uddannelse og job" samt uddannelsesparathedsvurderingsprocessen. Flere af vores elever på 9. årgang deltager i scienceundervisningen på Høje Taastrup Gymnasium. Desuden har en hel del af udskolingseleverne valgt at deltage i ungdomsskolens sprogundervisning - enten som supplement til allerede læste fag eller som tredje fremmedsprog. UU-vejlederen støtter lærerne med at foretage uddannelsesparathedsvurderingen, der indbefatter faglige, sociale og personlige kompetencer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der afholdes møder mellem UU-vejlederen, lærerne og ledelsen. På disse møder er der fokus på den unges udfordringer samt evaluering og opfølgning på brobygningsforløb. Der anvendes holddeling i undervisningen med henblik på at ruste eleverne til ungdomsuddannelserne. Eleverne på 8. og 9. årgang har mulighed for at komme i praktik. Den enkelte elevs behov afklares i begyndelsen af skoleåret. Vi har som noget nyt etableret et samarbejde med IKEA Taastrup på blandt andet dette område. Det betyder, at vi i indeværende skoleår får mulighed for at sende en eller flere elever i praktik dér. 3.4 Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse 18

19 Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen 2,7% 2,7% 8,2% 34,3% 52,1% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen 1,7% 16,7% 4% 36,7% 5,0% % Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent SFOens arbejde SFO Mølleholmskolen Spørgsmål: Skriv svar Hvordan arbejder I målstyret med at lære børnene sociale færdigheder? Hvordan sætter I mål? Hvilke metoder bruger I for at opnå disse mål? Hvordan dokumenterer I tegnene på, at målet for børnene opnås? Der sættes mål for børnene på vores teammøder. Børnene motiveres til at deltage i aktiviteter, leg o.a., hvor vi ser en god mulighed i at træne sociale kompetencer. Vi evaluerer både vores praksis og det enkelte barn på personalemøder og teammøder. På hvilken måde og med hvilke pejlemærker arbejder SFOen på at lære børnene at opbygge venskaber? Gennem leg, aktiviteter og årgangsopdelte arrangementer. Vi observerer hvem der opsøger hvem, deres samvær og antallet af konflikter. 19

20 Vi støtter de børn, som har vanskeligt ved at opbygge et venskab. Hvordan finder I frem til den rette balance i jeres SFO mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter? Herunder - Hvilke tegn kigger I efter, når I tager stilling til den rette balance? Vi oplever i øjeblikket en reaktion på den længere skoledag. Antallet af børn, der ønsker at deltage i aktiviteter er faldende. Flere børn vælger, at finde en niche/rum, hvor de kan være sammen i en mindre gruppe uden en voksen. Samtidig stiger antallet af børn, der ønsker nærvær/den fortrolige samtale med en voksen. Vi er derfor i gang med at revidere vores praksis ud fra det. Vi laver måneds- og ugeplan, hvor personalet deles ud op enten voksenstyrede aktiviteter eller opgaver, hvor kontakten til børnene er primært. Vi har indrettet en del nicher, hvor børnene kan være rimelig uforstyrrede. Når I arbejder med sprog og kommunikation og krop, bevægelse og sundhed har I da individuelle mål eller mål for børnegruppen? Hvis ja beskriv, hvordan I arbejder frem mod disse individuelle mål eller mål for børnegruppen. Vi har samtaler med børnene, når vi ser og hører uhensigtsmæssigt sprog og kommunikation. Som idrætscertificeret SFO har vi overordnet fokus på bevægelse og tilbyder hver dag aktiviteter, hvor børnene kan udfolde sig fysisk. Samtidig vurderer vi hvordan aktiviteterne tilrettelægges, både så de rammer bredt og for det enkelte barn, der kan have svært ved at deltage. Samarbejde på tværs I forbindelse med overgange og helhedstænkning på en skala fra 1 til 4 (se nedenfor) i hvor høj grad har I implementeret i jeres SFO, at I bruger overgangsmaterialet fra projekt Overgange i Morgendagens Børne- og Ungeliv? 1. Fuldt implementeret 2. Vi er godt i gang 3. Vi har taget de første skridt 4. Vi er ikke kommet i gang 2 Vi er fuldt implementeret ift. overgang fra dagtilbud til SFO/skole. Årshjul er udarbejdet med overgangsmaterialet som udgangspunkt. Vi har i 2015 haft et pilotprojekt med en af børnehaverne, hvor en medarbejder fra børnehaven fulgte med 1. maj børnene over i SFO og hun vendte derefter tilbage til børnehaven ved sommerferiens start. Det gav gode erfaringer, og vi vil undersøge om muligheden er til stede igen til næste år. Vi har et godt samarbejde med klubben, men har ikke lavet en plan for overgang mellem SFO og klub. Hvis I er godt i gang eller fuldt implementeret beskriv i tekst, hvilke resultater, der er kommet ud af at bruge materialet: 20

21 Materialet er en god rettesnor og huskeliste, så vi sikrer en god overgang. Vi har tilpasset og udbygget ud fra lokale betingelser og ønsker. Hvis I ikke er kommet i gang hvad skyldes det? 21

22 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 26% 67% Kommunen, % 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 26% 63% Kommunen, % 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 44% 44% Kommunen, % 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 17% 78% Kommunen, % 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 22

23 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 18% 77% Kommunen, % 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 28% 62% Kommunen, % 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 27% 9% Kommunen, % 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 4.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,8 3,9 Faglig trivsel 3,5 3,6 Støtte og inspiration 3,2 3,2 Ro og orden 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

25 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 45% 42% Kommunen, % 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 62% 19% Kommune, % 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 34% 51% 9% Kommunen, % 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 58% 20% Kommunen, % 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

26 4.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse I løbet af forrige skoleår deltog lærerne og pædagogerne i flere workshops hvor temaet motion og bevægelse blev behandlet. På den baggrund har vi søgt at klæde alle på til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der sikrer, at eleverne får 45 minutters motion i gennemsnit hver dag i løbet af ugen. 4.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 6,5 3,4 1,3 Skolen, 2013/14 2,0 2,7 1,2 Skolen, 2012/13 2,0 3,3 1,4 Kommunen, 2014/15 3,2 3,6 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,3% Skolen, 2013/ ,5% Skolen, 2012/ ,8% Kommunen, 2014/ ,5% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 5.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer I øjeblikket har vi et større projekt kørende omhandlende en analyse af vores brug af de specialpædagogiske ressourcer. En af vores lærere er frikøbt med midler fra Socialministeriet og vedkommende forestår dette arbejde. Arbejdet er ret fremskredet og vi er således i gang med at formulere nye principper på området, der vil får indflydelse på vores fremtidige prioriteringer og organisationsformer. Både nu og i fremtiden vil vi satse på at knytte faglighed og trivsel sammen i bestræbelserne på at sikre en hensigtsmæssig inklusion. Vores fokus på læsning i alle fag og målstyret undervisning skal ses i denne sammenhæng, da elevens faglige udvikling og trivsel er en forudsætningen for en vellykket inklusion, 27

28 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 69% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 74% 74% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 28

29 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 87% 90% Engelsk Tysk Fransk 75% 77% 77% 100% 100% 100% Historie 57% 66% Kristendomskundskab 39% 44% Matematik 73% 84% Natur/teknik 11% 36% Geografi 62% 70% Biologi 75% 100% Fysik/kemi 74% 85% Idræt Billedkunst Håndværk og design 54% 71% 67% 63% 67% 69% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 29

30 1. Klasse 60% 72% 2. Klasse 45% 63% 3. Klasse 60% 72% 4. Klasse 66% 74% 5. Klasse 45% 68% 6. Klasse 7. Klasse 75% 75% 78% 84% 8. Klasse 9. Klasse 79% 81% 84% 90% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Valgfag Det har været et udtalt ønske fra såvel elever, forældre og skolebestyrelse, at valgfagsudbuddet centrerer sig om de praktisk musiske fag. Derfor er idræt oprettet som valgfag. Desuden vil vi i løbet af foråret tilbyde drama. Fransk, tysk, kinesisk og spansk bliver også udbudt om end kun få elever har valgt at benytte sig af disse tilbud. Vi tilbyder disse fag, da vi gerne vil tilbyde et alternativ til de praktisk musiske fag. Derudover har vi et par elever fra 9. årgang, der deltager i scienceundervisning på Høje Taastrup Gymnasium. 30

31 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 96% 11,7% 11,6% Skolen, 2013/ % 94% 12,8% 13,2% Skolen, 2012/ % 94% 15,0% 13,3% Kommunen, 2014/ % 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Forældresamarbejde I indeværende skoleår har skolebestyrelsen udarbejdet principper for skolens forældresamarbejde herunder skolens underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere Vores SFO-pædagogerne varetager ca. 60 pct. af den understøttende undervisning. For klubpædagogernes vedkommende er det ca. 50 pct. På årgang deltager pædagogerne i teammøde hver uge. På årgang har man mulighed for at mødes efter behov. Pædagogernes deltagelse i den understøttende undervisning finder sted på baggrund af en tæt dialog med skolens ledelse og de enkelte årgangsteam, og alle parter vurderer, at samarbejdet er godt. 31

32 1