Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse
|
|
- Freja Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 15. april 2012
2 2 Indhold Indledning... 3 Den eksperimenterende tilgang... 3 Hvad er et uddannelseseksperiment i et uddannelseslaboratorium?... 5 Model for eksperiment-flow: Eksperimenthjulet... 6 Indledende fase i eksperimentudviklingen - før uddannelseseksperimenter i felten... 7 Kriterier for uddannelseseksperimenter... 7 Matrix over faserne i eksperiment-flow... 8 Eksempel på praksis fra projekter, der understøtter en prototype Eksempel: Projekt sund kultur i Hvidovre Eksempel: baseline som fællesdriver og motivation Typer af uddannelseseksperimenter Eksperimenttype 1: kaskadeeksperimenter Eksperimenttype 2: Gennemgående uddannelseseksperimenter Eksperimenttype 3: Korte afgrænsede uddannelseseksperimenter De fire faser i Kaskadeeksperimenter De fire faser i Gennemgående uddannelseseksperimenter De faser i Korte afgrænsede uddannelseseksperimenter Planer Tidsramme for de fire Prototypeeksperimenter Budgetramme for en eksperimentenhed Estimering af ressourcer og leverancer inden for de tre eksperimenttyper... 15
3 3 Indledning Dette notat er et koncept for design og rammer for uddannelseseksperimenter i Det Erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Notatet beskriver prototypen for uddannelseseksperimenter, der har til formål at fungere som model for udvikling, gennemførelse og opfølgning på uddannelseseksperimenter og med dette også processen for at rammesætte og afgrænse disse. Således anskues dette dokument som den prototype, der skal testes i Uddannelseslaboratoriets indledende prototypeeksperimenter. Notatet indeholder en beskrivelse af: Den eksperimenterende tilgang Model for eksperiment-flow: Eksperimenthjulet Matrix over faserne i eksperimentets flow Kriterier for uddannelseseksperimenter Eksempler på god eksperimentpraksis Typer af uddannelseseksperimenter Notatet indeholder en plan for: Tidsramme for de fire prototypeeksperimenter Budgetramme for en prototypeenhed mm. Estimering af ressourcer og leverancer inden for tre eksperimenttyper Den eksperimenterende tilgang Brug af eksperimenter som metode til at udvikle og validere viden stammer oprindeligt fra den naturvidenskabelige forskning. Eksperimenter forstås her som en opstilling eller et arrangement, der har det formål at teste gyldigheden af en på forhånd opstillet hypotese. Det kan enten foregå som laboratorieeksperimenter, hvor det er muligt at kontrollere alle de faktorer, der kan influere på eksperimentets udfald. Eller det kan gennemføres som felteksperimenter, hvor eksperimentet gennemføres under så naturlige forhold som muligt, og hvor det tilsvarende er vanskeligere at kontrollere hvad der influerer på udfaldet. 1 Inden for pædagogik og uddannelsesforskning er der en mangeårig tradition for pædagogiske forsøg og forsøgsskoler. Denne tradition er inspireret af grundtankerne i den naturvidenskabelige tilgang. En af foregangsmændene er den amerikanske filosof John Dewey, der omkring år 1900 grundlagde den såkaldte Laboratorieskole i tilknytning til Chicago Universitet. Formålet med skolen var at teste Deweys pædagogiske ideer, bl.a. om at læring sker gennem gøren - i praksis. 2 Siden har forsøgstankegangen dannet ramme om talrige skoleforsøg både i Danmark og i udlandet. Alle er baseret på en tanke om, at forsøgsskoler kan danne ramme om at teste nye pædagogiske ideer, inden de bliver implementeret i hele uddannelsessystemet. Herhjemme har nogle af de mest kendte forsøgsskoler været Emdrupborg Forsøgsskole fra 1948, Statens pædagogiske forsøgscenter fra 1964 samt universitetscentrene RUC og AUC fra 1970erne. 3 I de seneste år er brugen af forsøg blevet mindre udbredte i det danske uddannelsessystem alt imens der er kommet et stigende fokus på udviklingsprojekter, som et middel til at skabe forandringer og 1 Ole Schultz Larsen (2010), Psykologiens veje, Systime. 2 Svend Brinkmann (2006): John Dewey en introduktion. Hans Reitzels Forlag. 3 Ellen Nørgaard (2008): Indoktrinering i folkeskolen. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
4 4 forbedringer. Alle uddannelsesinstitutioner har således i dag en portefølje af udviklingsprojekter store som små der på forskellig vis arbejder med at udvikle institutionens praksis. 4 I praksis har der imidlertid vist sig en række udfordringer i forhold til at bruge udviklingsprojekter som metode til at skabe varige forbedringer af praksis. En af udfordringerne er tendensen til projektmylder, som betyder, at der ikke er noget overblik over den samlede indsats og effekt. En anden er manglen på systematik i forhold til at måle og evaluere på, hvilke indsatser der virker. For at blive klogere på, hvad forskellen på et udviklingsarbejde og et uddannelseseksperiment kan være, har Uddannelseslaboratoriet afholdt fire workshops, hvor deltagere fra partnerinstitutioner i projektet har fået stillet følgende spørgsmål: Hvad er forskellen på et udviklingsprojekt og et uddannelseseksperiment? Nogle af de forskelle, som kom frem her, er beskrevet i nedenstående figur: Et udviklingsprojekt er Et uddannelseseksperiment er Lineært fra (start til slut) Forankret i eksisterende ramme Tager afsæt i det kendte Uklar definition af udvikling og forandring Svært at måle effekter Erfaringer er svære at overføre Personforankret Viden er implicit Afprøvning i praksis frivillig Cirkulært (fra praksis til ny praksis) Afprøver nye tiltag udfordrer eksisterende rammer Afprøver det ukendte Klar definition af ønsket forandring Systematisk måling af effekter Er eksemplarisk, rækker ud over egen institution Organisationsforankret Afsæt i teori, skaber teori Afprøvning i praksis obligatorisk Sigtet med Uddannelseslaboratoriet er at genoplive og forny traditionen for pædagogiske forsøg og uddannelseseksperimenter med fokus på de store potentialer, som eksperimentmetoden rummer i forhold til at skabe systematiske og varige forandringer og forbedringer (jvf. ovenstående figur). Den metodiske inspiration kommer dels fra eksperimentmetoder fra både den naturvidenskabelige og den humanistiske tilgang, den tidligere omtalte pædagogiske forsøgstradition og endvidere fra nyere metoder, der arbejder systematisk med at skabe organisatorisk forandring f.eks. inden for aktionslæring, interventionsforskning og innovationsteori (se f.eks. Bayer mfl. 2008, Ravn 2007). Fornyelsen består bl.a. i at blande de bedst egnede metoder til at fremme den eksperimenterende tilgang uden skelen til rammer og afgræsninger inden for videnskabsteoretiske retninger og traditioner. 4 Peter Østergaard Andersen (2008): Pædagogik, udvikling og evaluering om pædagogiske udviklingsprojekter. Gyldendal Akademisk.
5 5 Det empiriske materiale fra workshops i Uddannelseslaboratoriet er udover overstående figur samlet i oversigter nedenfor og systematiseret ud fra spørgsmålene: Hvad vil det sige at eksperimentere? og Hvilke værdier/fordele er der ved at eksperimentere? Hvad vil det sige at eksperimentere? Ukendt kender ikke svar på forhånd Befæste teori Skabe ny teori Gøre op med traditioner og vanetænkning prøve noget nyt En begrundet måde at gøre noget på anden vis end normalt Gøre noget vi ikke gør i forvejen eller gjort før, og ikke kender udfaldet af f.eks. en bil med firkantede hjul Hvilke værdier/fordele er der ved at eksperimentere? Finde nye veje - opdage Det man kender forbedre noget man Uddannelseseksperimenter skaber konstant udvikling/viden både før, under og efter eksperimentet At turde fejle - at uddannelseseksperimentet ikke skal lykkes Godt i forbindelse med videnskabelse Hvad er et uddannelseseksperiment i et uddannelseslaboratorium? På baggrund af ovenstående har Uddannelseslaboratoriet identificeret værdier for den eksperimenterende tilgang og fundet frem til en definition af et uddannelseseksperiment. Nedenstående figur illustrerer de værdier, som den eksperimenterende tilgang bygger på: Den eksperimenterende tilgang bygger på følgende værdier: Nysgerrighed - hvordan kan noget forbedres og virke ved at skabe værdi? Involvering - hvad sker der undervejs? Vurdering - hvilke forhold skaber værdi? Meningsskabelse og ibrugtagning - hvad skal vi gøre mere af?
6 6 Definition på uddannelseseksperimenter står i nedenstående figur: Uddannelseseksperimenter i et Uddannelseslaboratoriet tager afsæt i følgende definition: Et uddannelseseksperiment er en systematisk gennemført proces, der har til formål at afprøve hvordan en bestemt indsats virker. Derudover er uddannelseseksperimenterne defineret med udgangspunkt i følgende vilkår: Et uddannelseseksperiment tager afsæt i en hypotese og tester gennem hele forløbet om denne holder, skal droppes eller skal korrigeres. Et uddannelseseksperiment tager afsæt i en baseline og måler og dokumenterer systematisk på hvilke effekter indsatsen afstedkommer i forhold til baseline. Et uddannelseseksperiment tager afsæt i et formuleret behov for at forbedre og/eller forandre den nuværende praksis I et uddannelseseksperiment er formål, forberedelse, gennemførelse, analyse og evaluering klart definerede faser. Ikke for at gøre eksperimentet forudsigeligt, men for at kunne begribe og måle den forandring og effekt eksperimentet forventes at medføre. Et uddannelseseksperiment er skabt med et innovations-dna (forandringspotentiale, der skaber værdi) Model for eksperiment-flow: Eksperimenthjulet Eksperimenthjul Viden/handling/praksis der virker Planlæg transformation (Formulering og målsætning) Hvilke hypoteser testes? Hvad skal eksperimentet forbedre/forandre? Viden/handling/praksis der udvikles Revidering eller implementering Hvad skal udbredes? Hvad skal stoppes? Hvad skal korrigeres? Hvad skal fastholdes? Hvad kan implementeres? Udfør eksperiment Hvad sker der? Hvordan sker det? Viden/handling/praksis der udfordres Evaluer (analyser) eksperiment Hvad blev bedre (effekter)? Hvordan blev det bedre? Hvad blev anderledes? Hvordan blev det anderledes? Hvilke barrierer opstod? Viden/handling/praksis afprøves
7 7 Indledende fase i eksperimentudviklingen - før uddannelseseksperimenter i felten Vidensorganisering Drivers for igangsætning af uddannelseseksperimenter er: Baselinestudy Tænketank (eksperter af forskellig karakter) Idélab Feltworkshops kompetenceudvikling Hypoteser Baselinestudy er udarbejdet for Uddannelseslaboratoriet. En baseline er et udgangspunkt et nulpunkt, hvor en samling af data, det være sig policy dokumenter, nyeste forandrings og forskningstendenser, udviklingsrapporter, udvalgte nøgletal og lokale mærkbare resultater samles en rapport, der danner udgangspunkt for rammesætningen af hvilke uddannelseseksperimenter, der skal iværksættes inden for de fem programmer. Det vil sige at baseline fungerer rammesættende for de udfordringer, der stilles til uddannelsesinstitutioner udefra og er dermed rammesættende for hvordan udfordringerne skal løses indefra. Vi ser en bevægelse hvor udefrakommende udfordringer løses indefra organisatorisk. Dette defineres som en organisatorisk innovationskraft, hvor udfordringen opgaven er i centrum og en bevægelse væk fra top down eller buttom up og tendensen til en afkobling mellem niveauerne. Tænketanken omsætter baseline til anbefalinger og eventuelle prioriteringer i forhold til felter, der bør eksperimenteres med inden for projektets fem programmer. I tænketanken sidder eksterne ressourcepersoner og projektets partnere. Idélab arbejder med ideudvikling og egentlig eksperimentudvikling. Idélab består af medarbejdere fra partnerinstitutionerne og f.eks. medlemmer af tænketanken eller andre udefrakommende ressourcepersoner. Idélab udvikler overordnede hypoteser, rammer og idéer under projektets programmer, som skal danne udgangspunkt for uddannelseseksperimenterne. Hypoteseworkshop omsætter Idelab s overordnede hypoteser, rammer og idéer for uddannelseseksperimenterne til hypoteser på program-, tema- og eksperimentniveau. Kompetenceudvikling planlægges og gennemføres under udvalgte temaer under programmerne. Kompetenceudviklingen danner afsæt for uddannelseseksperimenter, hvor særligt pædagogiske metoder, nye ledelsesformer og metoder, teknikker og modeller skal afprøves. Udgangspunktet for uddannelseseksperimenterne vil altid være Uddannelseslaboratoriet, målsætningen, baseline, ad hoc eksterne udfordringer og den lokale strategi. Kriterier for uddannelseseksperimenter Følgende kriterier danner afsæt for at vurdere hvilke uddannelseseksperimenter, der skal sættes i gang i Uddannelseslaboratoriet:
8 8 Kan uddannelseseksperimentet ske inden for rammerne af et eller flere programmer og bidrager det til at indfri programmets mål? Bygger uddannelseseksperimentet oven på en baseline? Uddannelseslaboratoriets baseline er altid med; der kan ligeledes bygges oven på en intern baseline. Er uddannelseseksperimentet eksemplarisk : er der generaliseringsbare elementer, der er relevante udover det fag eller den uddannelse, hvor det gennemføres? Gennemføres uddannelseseksperimentet tæt på eller som en del af den daglige drift og med fokus på at forbedre den daglige drift? Følgende kriterier danner afsæt for at vurdere hvilke uddannelseseksperimenter, der skal forsætte, udbredes og/eller stoppe Er der tegn på, at uddannelseseksperimentet giver de typer af effekter, som det er vurderet at give? Er der tegn på, at uddannelseseksperimentet eventuelt giver andre ønskede effekter? I hvilket omfang giver uddannelseseksperimentet de ønskede effekter? Matrix over faserne i eksperiment-flow I det følgende konkretiseres og uddybes de enkelte faser i Eksperimenthjulet (se side 6) med fokus på hvilke handlinger, der sker i fasen, hvem der er ansvarlige, samt hvilke værktøjer, der skal understøtte og systematisere arbejdet med uddannelseseksperimenter. De fire faser i et eksperiment-flow udgør faserne i en vidensproduktion (De fire blå pile i Eksperimenthjulet udgør tilsammen en vidensproduktion). I det følgende er en 'eksperimentansvarlig' en person på partnerinstitutionen, der har ansvaret for, at det pågældende uddannelseseksperiment gennemgår alle faserne i Eksperimenthjulet. Med 'eksperimentgruppe' forstås undervisere, vejledere, leder, elever, virksomheder m. fl., der deltager i et konkret uddannelseseksperiment. Både Eksperimenthjulet og de konkrete værktøjer udgør prototyper, der bliver testet i Uddannelseslaboratoriet inden Fase 1 Handling Ansvarlig Værktøjer Planlæg transformation (formulering og målsætning) Aftale om eksperiment Organisering af eksperiment Program- og temagruppe og involverede institutioner Temagruppe aftaler med partnerinstitutionerne, hvem der er ansvarlig mellemleder. Projektkoordinator og temagruppe sikrer udpegning af eksperimentansvarlig og eksperimentgruppe Aftale om eksperiment Budgetskema Aftale om eksperiment Formulering af forandringsbehov og hypoteser Eksperimentbeskrivelse Eksperimentgruppe i samarbejde med programgruppe Eksperimentansvarlig og mellemleder Opstarts workshop i eksperimentgruppen Baseline, programstrategi og handleplan, Uddannelseslaboratorietstrategi, lokale strategier, evalueringsstrategi Skabelon til eksperimentbeskrivelse
9 9 Fase 2 Handling Ansvarlig Værktøjer Udførelse Igangsættelse af eksperiment Eksperimentansvarlig og mellemleder Kompetencestøtte Uddannelseslaboratoriet i formel/uformel samarbejde med partnerinstitutioner Samarbejde med internt konsulentkorps Planlægning af aktiviteter. Aktiviteter Formål Deltagere Ansvarlige Evaluering og dokumentation Forberedelse/refleksion over læring Før under efter Aktiviteter omkring eksperimentet: Observation Dokumentation Refleksion i team Specialister fra partnerinstitutionerne Eksperimentgruppen Den enkelte eksperimentdeltager og eksperimentgruppe Den enkelte eksperimentdeltager og eksperimentgruppen Eksperimentplan Workshops, akademi, seminar eller andet Interventioner i form af f.eks. små workshops, dialogmøder, observationer, sparring, Drejebog for eksperiment Refleksionsskema Eksperimentprotokol Fase 3 Handling Ansvarlig Værktøjer Evaluering og analyse. Evaluering af effekter og tegn i forhold til de opstillede mål og hypoteser. Eksempler på metoder: Observationer, survey, interview/fokusgruppeinterview, institutionsdata (fx frafaldstal) Analyse af effekter. Hvad blev bedre? Hvad blev anderledes? Hvilke barrierer opstod Selvevaluering - læring intern evaluering tegn og effekter Analyse på tværs af uddannelseseksperimenter Ekstern evaluering (udvalgte eksperimenter) Vurdering af resultater ifht. kontrolgruppe Eksperimentansvarlig og leder med input fra eksperimentgruppe og evalueringslab under udviklingsgruppen Eksperimentansvarlig - med kvalificering af programgruppe og evalueringslab under udviklingsgruppen. Udviklingsgruppen (evalueringslab) - med input fra programgruppe Ekstern evaluator Evalueringsmøde 1 Eksperimentrapport Evalueringsmøde 2 Eksperimentrapport Reflekslog, feltbog Rapportserie med mere. Midtvejs- og slutrapport
10 10 Fase 4 Handling Ansvarlig Værktøjer Revidering og implementering (vurdering, korrektion og videnspredning) Go no go Der tages stilling til om eksperimentet skal fortsætte eller om det skal stoppes Ved justering: Revidering af hypoteser og aktiviteter Ved afslutning: Viden opsamles i form, der kan formidles til andre Eksperimentgruppe i samarbejde med evalueringslab/udviklingsog programgruppe Eksperimentansvarlig i samarbejde med program eller temagruppe. Eksperimentansvarlig i samarbejde med program og temagruppe. Eksperimentrapport Oplistning af klare kriterier Indstilling fra udviklingsgruppe Ny eksperimentplan Koncept- og værktøjskasse, artikler, workshops Eksperimentet forankres i egen organisation Videnspredning eksternt Strategisk og eller politisk niveau - Leder/chefniveau i forhold til lokal organisering Udviklingsgruppe medinput fra programgruppe Forankringsplan (del af eksperimentbeskrivelse) Pædagogisk strategi Rapportserie, artikler, konferencebidrag Eksempel på praksis fra projekter, der understøtter en prototype Eksemplerne illustrer god praksis i fase 0 og fase 1: Eksempel: Projekt sund kultur i Hvidovre. Fase O: (før uddannelseseksperimenterne i felt): Baseline, overordnede rammer og hypoteser for programmet: (Tænkte eksempler på udfordringer fra en baseline): Høje frafaldstal: Mange elever falder fra uddannelse. Tegn på behov for forbedringer jf. elevtilfredshedsmålingerne: udfordringer med at fastholde elever/manglende motivation og lyst til læring Tænketank: En gruppe af forskellige aktører (idemagere, lærere, leder, udviklingsafdeling) satte sig sammen og systematisk afsøgte. Gik i gang med at udforske overordnede rammer og komme med udfordringer og anbefalinger, der skal danne ramme for relevante tematiske hypoteser under programmerne. Overordnet hypotese: Hvis eleverne får nære relationer til deres lærere, så vil de blive fastholdt. Skolen kan ikke fremtvinge relationer, men den kan rammesætte den. Styrke elevernes relationer til skolen. Idélab: En gruppe af forskellige aktører (idemagere, lærere, leder, udviklingsafdelingen) satte sig sammen og fik idéer til underhypoteser og rammer for projektet under programmet på temaniveau Temahypotese: Idræt og sund kost har positiv effekt på motivation og lyst læring og Ikke mange elever inden for uddannelsesretningen dyrker idræt og spiser sund kost Eksperiment-flow Fase 1:
11 11 Ideen til projektet handler om, at udbygge relationer gennem idrætsaktiviteter og indtagelse af et godt morgenmåltid i sammen med underviserne på uddannelsen. Vi udforsker ideen, identificerer konkrete forandringsbehov, bliver afsøgende og målsættende. Udforskningen viser, at problemet var at eleverne mangler ejerskab til skolen. Forandringsbehovet handler derfor om at styrke elevernes relationer til skolen. Idræt er ikke et mål, men et middel. Eksempel: baseline som fællesdriver og motivation Fase 0: En chef giver et oplæg til mellemledere, hvor uddannelsespolitiske udfordringer illustreres gennem dokumenterende data fra f.eks. avisartikler, hvor relevant info fra undersøgelser, forskning eller andet formidles. Eksemplet her handlede om en undersøgelse, der viste at elevers mangel på motivation hænger sammen med underviserenes pædagogiske formåen. Eksemplet viste tydeligt, at det at bruge udefrakommende data som en baseline giver en kraftig innovationskraft til en gruppe, der skal samles om en opgave. Typer af uddannelseseksperimenter Eksperimenttype 1: kaskadeeksperimenter Kaskadeeksperimenter udvikles og forandres undervejs gives videre og prøves på flere niveauer i nye sammenhænge og på forskellige institutionstyper - X (f.eks tre)enheder X (f.eks.tre) enheder X (f.eks. tre) enheder X (f.eks. tre) enheder Eksperimenttype 2: Gennemgående uddannelseseksperimenter Gennemgående uddannelseseksperimenter er kontinuerlige i en periode på to år. Flere partnerskabsinstitutioner samarbejder om, at gennemfører uddannelseseksperimentet, som er karakteriseret ved, at tid betyder noget for måling af effekt. Der arbejdes intervenerende og justerende undervejs. Nye deltagere kommer løbende til i uddannelseseksperimentet. Til hver eksperimentperiode
12 12 knyttet et antal eksperimentenheder f.eks. fem. periode periode periode periode periode Eksperimenttype 3: Korte afgrænsede uddannelseseksperimenter Korte afgrænsede uddannelseseksperimenter er karakteriseret ved specialisering og hurtig synlig effekt. Hvis et kort afgrænset uddannelses eksperiment virker, er det implementeringsbart og det kan sættes i drift og føres videre eller overføres til andre områder efter en overlevering og en tilpasningsfase til nye aftagere. Hvis et uddannelseseksperiment ikke virker godt nok, skal det droppes efter beskrevne kriterier. Læringen fra sådanne uddannelseseksperimenter er meget værdifuld og der skal arbejdes med dokumentation og overleveringen til andre aktører De korte afgrænsede uddannelseseksperimenter kan igangsættes på grund af udefrakommende behov (baseline) eller udbydes som temapulje under et eller flere programmer halvårligt, hvor der kan søges og et antal udvalgte idéer til uddannelseseksperimenter udvælges.
13 13 De fire faser i Kaskadeeksperimenter Fase 1 Planlæg transformation (formulering og målsætning) Første uddannelseseksperiment i en kaskade Eksperimentet er beskrevet Den lokale organisation omkring eksperimentet er etableret Efterfølgende eksperimenter i en kaskade Den lokale organisation omkring nyt eksperiment er etableret Fase 3 Analyse og evaluering Alle uddannelseseksperimenter i en kaskade Evaluering af effekter af eksperiment er gennemført og dokumenteret Selvevaluering er gennemført og dokumenteret. *gennemføres af andre end eksperimentteam er udover de 28 % Analyse på tværs af eksperimenter er udarbejdet Ekstern evaluering gennemført på udvalgte eksperimenter er gennemført Fase 2 Udførelse Alle uddannelseseksperimenter i en kaskade En plan og en drejebog for eksperimentets udførelse er udarbejdet før dette begynder Skema til brug for refleksioner før, under og efter eksperimentet er udviklet Protokol til brug ved dokumentation af og refleksioner over eksperimentet er udarbejdet Fase 4 Revidering eller implementering Alle uddannelseseksperimenter i en kaskade Beslutning om 'go' eller 'no go' er taget og dokumenteret Uddannelseseksperimenter der fortsætter i en kaskade Resultater og viden formidlet i diverse fora Korrigeret eksperiment er beskrevet eller eksperiment er implementeret
14 14 De fire faser i Gennemgående uddannelseseksperimenter Fase 1 Planlæg transformation (formulering og målsætning) Fase 2 Udførelse Alle uddannelseseksperimenter i etablerende periode Eksperimentet er beskrevet Den lokale organisation omkring eksperimentet er etableret Fase 3 Analyse og evaluering Alle uddannelseseksperimenter pr periode Evaluering af effekter af eksperiment er gennemført og dokumenteret Selvevaluering er gennemført og dokumenteret. gennemføres af andre end eksperimentteam er udover de 28 % Analyse på tværs af eksperimenter er udarbejdet Ekstern evaluering gennemført på udvalgte eksperimenter er gennemført Alle uddannelseseksperimenter pr periode En plan og en drejebog for eksperimentets udførelse er udarbejdet før dette begynder Skema til brug for refleksioner før, under og efter eksperimentet er udviklet Protokol til brug ved dokumentation af og refleksioner over eksperimentet er udarbejdet Fase 4 Revidering eller implementering Alle uddannelseseksperimenter pr periode Resultater og viden formidlet i diverse fora Justeret eksperiment er beskrevet De faser i Korte afgrænsede uddannelseseksperimenter Fase 1 Planlæg transformation (formulering og målsætning) Fase 2 Udførelse Alle uddannelseseksperimenter Eksperimentet er beskrevet Den lokale organisation omkring eksperimentet er etableret Fase 3 Analyse og evaluering Alle uddannelseseksperimenter Evaluering af effekter af eksperiment er gennemført og dokumenteret Selvevaluering er gennemført og dokumenteret. Gennemføres af andre end eksperimentteam er udover de 28 % Analyse på tværs af eksperimenter er udarbejdet Ekstern evaluering gennemført på udvalgte eksperimenter er gennemført Alle uddannelseseksperimenter En plan og en drejebog for eksperimentets udførelse er udarbejdet før dette begynder Skema til brug for refleksioner før, under og efter eksperimentet er udviklet Protokol til brug ved dokumentation af og refleksioner over eksperimentet er udarbejdet Fase 4 Revidering eller implementering Alle uddannelseseksperimenter Resultater og viden formidlet i diverse fora Eksperimentet bliver eventuelt implementeret
15 15 Planer Tidsramme for de fire Prototypeeksperimenter Fire prototypeeksperimenter vil danne afsæt for afprøvningen af vores prototype for et uddannelseseksperiment. Afprøvningen vil finde sted i perioden: 1. maj 30. juni. Budgetramme for en eksperimentenhed Prototypebudget, hvor en prototypeenhed på 100 timer danner et udgangspunkt for at bygge forskellige eksperimenttyper op. Prototypeenhederne fungerer som byggesten. Derudover vil der til hvert uddannelseseksperiment indgå en procentsats af den udvikling og styring, der er afsat generelt til uddannelseseksperimenter under programmerne. Estimering af ressourcer og leverancer inden for de tre eksperimenttyper Udfoldning i skema af de leverancer, der er knyttet til en eksperimentenhed på 100 timer forsøgt estimeret forskelligt, alt efter hvilken eksperimenttype, der er tale om.
Det erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede uddannelseseksperimentarium i Region Hovedstaden danner i perioden 2012 2014 rammen om et eksperimenterende
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier
Læs mereNye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereEvaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering
Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereDet eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen
Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKompetenceudvikling gennem eksperimenter
Kompetenceudvikling gennem eksperimenter På kanten af kernefagligheden 12. April 2016 Konsulent Anders Sandborg Nielsen Lektor Anne-Mette Krifa Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for ledelse
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereHÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER
METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereProcesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet
1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER I N T E R N A T I O N A L A N E R K E N D E L S E A F P R O B L E M - O G P R O J E K T B A S E R E T L Æ R I N G O G D E D O K U M E N T E R E D E R E S U L T
Læs mereTil august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereModulbeskrivelse til Adfærdsforandring i praksis MasterClass fra Operate og Altinget
Modulbeskrivelse til Adfærdsforandring i praksis MasterClass fra Operate og Altinget Overordnet om undervisningsforløbet Teori og litteratur Fokus for kurset er, at det er praksisorienteret. Vi anvender
Læs mereMidtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave
Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Udarbejdet af RUC og Team Arbejdsliv for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium KOLOFON MIDTVEJSEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE
Læs mereFra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål
Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereUddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer.
Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Håndbog til den eksperimenterende tilgangs konkrete metoder. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November 2013 Prototype 1 Viden/handling/praksis,
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereProjektforløbet kort fortalt
Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereTILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN
1 TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN I dette afsnit beskriver vi det arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelseseksperimentet. Indledningsvis tager vi et historisk
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereINTRODUKTION. Kære LOKE deltager
INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE for de selvejende dagtilbudsledelser. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereNytænkning af vagtbegrebet II 1. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 30. januar 2013
Nytænkning af vagtbegrebet II 1. møde Gentofte Hovedbibliotek Den 30. januar 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe & rundstykker 09.00-09.45 Velkomst, introduktion til forløbet og tilbageblik på sidste
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereEKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.
ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereKOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER BILAG TIL HÅNDBOG TIL EKSPERIMENTHJULET- SÅDAN ARBEJDER DU MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mere